Sv: Nikotinsyre = B3-vitamin
B3-VITAMIN - NIACIN, NIACINAMID, NIKOTINAMID, NIKOTINSYRE
Generelt om B3-vitamin
B3-vitamin forekommer som kosttilskud i to former: nikotinamid og nikotinsyre. I vor del af verden bruges niacin ofte som betegnelse for begge former, men i engelsksproget litteratur dækker betegnelsen niacin almindeligvis kun nikotinsyre.
Nikotinamid - også kaldet niacinamid eller niacin - er langt den mest benyttede form og den man finder i praktisk talt alle kosttilskud. Årsagen til dette er, at indtagelse af B3-vitamin i form af nikotinsyre medfører visse reaktioner, der - især hvis man ikke på forhånd er informeret - kan virke generende. Men disse reaktioner har undertiden også behandlingsmæssig nytte. Nikotinsyre kan derfor bruges som hjælp til at helbrede en række lidelser, hvor nikotinamid (niacinamid) kun har ringe eller ingen virkning.
På grund af denne forskel behandles de to former af vitaminet her i teksten i hver sit afsnit. Indledningsvis skal det imidlertid pointeres, at nikotinsyre har alle de samme vitaminvirkninger som nikotinamid. Mangelsymptomerne er derfor efter alt at dømme også de samme for de to former. Imidlertid har nikotinsyre også visse andre biokemiske og fysiologiske virkninger, som nikotinamid ikke har. Begge former omdannes i organismen til co-enzymerne nikotinamiddinukleotid og nikotinamiddinukleotidfosfat. Aminosyren tryptofan omdannes under normale omstændigheder i organismen i nogen udstrækning til niacin. Idet det forventes at 60 mg tryptofan lader sig omdanne til 1 mg niacin kaldes denne mængde 1 niacin-ækvivalent (NE).
Mangelsymptomer: Angst, frygt, mistænksomhed, melankoli, depression, hovedpine, søvnløshed, kraftesløshed, forvansket virkelighedsopfattelse, forvanskede sanseindtryk, brændende fornemmelser i kroppen, jordbærrød tungespids, hvid belægning på selve tungen med revner ned langs midtlinien samt aftryk af tænderne langs tungeranden, meget dårlig ånde, smerter i munden, opsvulmet og smertende tandkød, dårlig fordøjelse med luftdannelse i tarmene og uensartet, dårligt formet afføring, der lugter voldsomt, smerter i underlivet, eksem og hudbetændelse.
Mangler optræder udpræget ved alkoholisme, narkomani og anden form for afhængighed af nydelsesmidler. Den dødelige form for B3-mangel er pellagra, historisk kendt fra store epidemier i Sydeuropa og USA's sydstater helt ind i dette århundrede. Pellagra optrådte især i de fattige majsdyrkende områder, idet det er svært at omsætte den form for tryptofan, der findes bundet i majskornet, til B3-vitamin. Siden har verden set en anden form for pellagra: den ikke ernæringsbetingede pellagra skyldes medicinforgiftning og optræder hos patienter, der har modtaget for eksempel kemoterapi i form af 3-mercaptopurin.
Pellagra karakteriserede man med "de 3 D'er": Diarre, Dermatitis (Hudbetændelse) og Dementia (Sindssyge). Allerede tidligt havde flere forskere hæftet sig ved, at de mentale følger af B3-vitaminmangel stærkt lignede skizofreni. Denne iagttagelse skulle få betydning for den senere udvikling af den orthomolekylære psykiatri, hvor man stillede sig det spørgsmål, om skizofrene patienter i realiteten ikke var ekstreme biokemiske typer med et abnormt behov for B3-vitamin. Senere har man udfra denne holdning med succes behandlet skizofrene tilfælde.
Forhøjet blodkolesterol bør måske betragtes som en nikotinsyremangelfølge. I hvert fald kan det behandles orthomolekylært med nikotinsyre i megadoseringer.
Rigeste naturkilder: Tørret leverpulver, ølgær, hvedekim, jordnødder, magert kød, fjerkræ og fisk.
Specielt om nikotinamid = niacinamid og niacin: ADT: 18 mg. Denne ansættelse betragtes af mange forskere som alt for lav. E. Cheraskin og andre har sat en "optimal ADT" til i gennemsnit at være mindst 7 gange, højere svarende til cirka 115 mg [16].
Terapeutisk dosering: Alment supplerende 50 mg daglig; ved svære mangler 0,1 til 10 g daglig.
Specielt om nikotinsyre (eng: niacin)
Nikotinsyre giver mulighed for at opstille behandlingsprogrammer af stor og undertiden enestående helbredende virkning selv i terapeutisk vanskelige tilfælde. Reaktionerne på denne form for B3-vitamin er dog sådanne, at man forud for behandlingen indgående bør vejlede patienten om den rette brug og fremgangsmåde.
Såfremt det overhovedet kan lade sig arrangere, bør det foretrækkes at behandleren på sin klinik sætter tid af sammen med patienten til uforstyrret at afprøve første dosering. Denne fremgangsmåde virker meget betryggende for patienten, især hvis behandleren selv tager en dosis svarende til den patientens, og man derefter sammen iagttager og vurderer de individuelle reaktioner.
Hvis reaktionerne bliver voldsomme, - og dette er endnu ikke set med de her nævnte doseringer, - kan man på ret kort tid afdæmpe dem ved at give et kalktilskud, enten som en stor kalkbrusetablet opløst i vand eller simpelthen i form af et stort glas mælk.
En dosis nikotinsyre på 10 mg eller mindre vil ofte være tilstrækkelig til at give mange mennesker en såkaldt "hedetur" i den øverste trediedel af kroppen. Denne reaktion skyldes en kraftig udvidelse af de enkelte kapillærer og ledsages af en rødmen og en prikkende lettere irritation, undertiden også kløe.
Selv om denne virkning er ganske kortvarig og ufarlig, er den alligevel så usædvanlig for patienten, at den - især hvis behandleren ikke er tilstede og støtter psykologisk - kan føre til panikreaktioner og en uovervindelig aversion mod denne behandlingsform.
Der er mange situationer i patientbehandlingen, hvor man netop har brug for den reaktion, som nikotinsyren kan give. Disse situationer bør behandleren kende. Samtidig bør behandleren sætte sig ind i nikotinsyrens samlede virkemåde, så det på effektiv og forsvarlig vis bliver muligt at gøre den til del af et samlet patientbehandlingsprogram.
Det siger sig selv, at i alle tilstande, hvor man kunne ønske sig et bedre, mere effektivt kapillært kredsløb i den øvre del af kroppen, kommer nikotinsyren ind i billedet som en velkommen allieret. Alle betændelser og forkalkninger fra brystvorterne og opefter, alle syrestive muskler og dårligt iltede kirtler vil drage fordel af den øgede blodgennemstrømning. Bihulebetændelse, tandrodsbetændelse, trigeminus neuralgi, ørebetændelse - ja, man kan selv fortsætte.
Dårlig hørelse og tilmed total døvhed er i visse tilfælde blevet helbredt med nikotinsyre. Et andet område, hvor nikotinsyren ofte udretter rene mirakler, er Menieres sygdom, hvor degeneration, blandt andet forårsaget af forkalkning af balanceapparatet i det indre øre, medfører svimmelhed og kvalme, der i praksis kan være invaliderende og medføre, at patienten må opgive sit arbejde og sin normale livsstil.
Visse typer af hovedpine og migræne reagerer positivt på nikotinsyre. Da nedsat blodtilførsel til centralnervesystemet er en medvirkende faktor ved senilitet, kan det ikke overraske, at nikotinsyre med godt resultat har været brugt mod en lang række af de symptomer, der i almindelighed tolkes som alderdomssvækkelse.
På grund af den karudvidende virkning vil nikotinsyre have en sygdomsforebyggende og beskyttende virkning på hjertet.
Mange mennesker lider af for lidt mavesyre. Nikotinsyre, men ikke nikotinamid, fremmer dannelsen af mavesyre.
Mens nikotinamid ikke nedbringer fedtindholdet - kolesterol og triglycerider - i blodet, så gør nikotinsyre det til gengæld med stor effektivitet. Det samme gælder højt blodtryk, hvor ikke alene selve udvidelsen af kapillærsystemet temporært nedsætter blodtrykket, men hvor man også kan registrere en væsentlig langtidsvirkning.
Nikotinamid synes ikke at have nogen udpræget bedring at tilbyde alkoholikere, hvorimod nikotinsyre ikke alene styrker alkoholikerens nervesystem og mentale balance, men også både nedsætter trangen til alkohol og samtidig modvirker abstinensreaktioner.
Siden nikotinsyre har alle disse fortræffelige virkninger, hvorfor bruges den så ikke langt mere udbredt og intensivt i patientbehandlingen?
Der er flere grunde. De væsentligste er:
{1} De fleste kliniske undersøgelser er foretaget i et skolemedicinsk regi, hvis ikke samvirkende forsøgsopstilling ikke giver nogen mulighed for præcis bedømmelse af, hvad der kan opnås.
{2} "Bivirkningerne" - hedeture etc. - afskrækker behandlere, der ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen.
{3} Manglende forståelse for stoffets biokemiske adfærd og virkemåde fører til forvirring og usikkerhed hos behandlerne, der derfor foretrækker at ignorere hele sagen.
Lad os prøve at råde bod på dette.
Biokemisk har nikotinsyren disse hovedvirkninger:
{a} - Nikotinsyre chelerer mineraler, - altså binder dem hårdt. Så hårdt, at de føres ud af kroppen. Dette er heldigt, når det gælder overskudsmineraler og uønskede salte, især af tungmetaller.
Det er mindre heldigt og i det lange løb direkte farligt, når det fører til tabet af livsvigtige kropssalte.
{b} - Nikotinsyre provokerer dannelsen af histamin. Det kan hos allergikere af histamintypen - det vil sige dem med høfeberlignende allergier, der fører til snue, røde øjne og irriterede slimhinder medføre et allergisk anfald. Hos folk med for lav histaminproduktion - der undertiden har sexproblemer, fordi de ikke kan få orgasme - er denne forøgelse af histaminproduktionen derimod meget velkommen.
{c} - Nikotinsyre øger mængden af urinsyre i kroppen. Dette kan være belastende for folk med tendens til podagra og urinsur gigt og kan provokere et anfald.
{d} - Nikotinsyre hæver blodsukkeret. Hos patienter med diabetes, især dem der er afhængige af insulin, kan dette føre til voldsomme svingninger i insulinbehovet.
{e} - Nikotinsyrens påvirkning af blodkredsløbet og blodtrykket kan være belastende for patienter med hjertefejl eller svækket hjerte. Derfor bør for eksempel personer, der har lidt af gigtfeber, enten undlade at bruge nikotinsyre eller gå meget forsigtigt til værks og give de første doseringer i et klinisk miljø, hvor der er mulighed for at overvåge patientens reaktioner og give al nødvendig assistance.
Det første forhold - {1} - bør få os til at sørge for, at patienten får tilført tilstrækkeligt med samtlige essentielle mineralsalte inden og under nikotinsyrebehandlingen. Ved massiv nikotinsyrebehandling vil mineralerne blive fragtet ud af kroppen på grund af den chelerende aktivitet. Som sagt har dette den fordel, at forureningsmineraler - bly, kadmium, kviksølv, aluminium - samt overskudsmineraler - måske kobber eller kalcium - vil blive fjernet gradvist. Men det har samtidig den ulempe, at de livsvigtige mineraler også vil blive fjernet, med mindre de som del af det terapeutiske program hele tiden bliver erstattet.
Uforudsete "bivirkninger" af nikotinsyrebehandlingen, for eksempel ekstrem udmattelse på grund af mineralmangel, har været iagttaget i ikke samvirkende terapiprogrammer.
Ikke desto mindre synes de fleste behandlere helt at ignorere denne risiko. Der findes også rapporter om patienter, der har taget meget store mængder nikotinsyre over årelange perioder tilsyneladende uden at få mineralmangel. Problemet er desværre ikke veludforsket, og det er ikke muligt at angive de tal eller mængdeforhold, der er involveret.
Med hensyn til {2}, så er visse typer allergikere i forvejen præget af en høj histaminkoncentration i vævene. En forøgelse af denne histamin kan provokere en allergisk reaktion. Derfor bør man, som sagt, være forsigtig med nikotinsyrebehandling af allergikere af "høfebertypen" og til at begynde med teste sig frem med små doser for at iagttage reaktionen. Andre typer allergikere vil ofte føle en betydelig bedring med nikotinsyrebehandling. Behandlere har rapporteret individuelle gode resultater med behandling af astma og bronkitis.
Med patienter med ægte urinsur gigt bør man også teste sig frem, da en øget mængde urinsyre i organismen kan forårsage et anfald. Et indledende behandlingsprogram med urinsyreneutraliserende harpagotabletter over for eksempel en uges tid vil ofte sætte patienten i stand til at kunne nyde godt af nikotinsyrebehandlingen uden at risikere generende urinsyrereaktioner.
Diabetikeres insulinbehov kan svinge kraftigt under påvirkning af nikotinsyre. Periodisk kan mere insulin blive nødvendigt. Men under langtidsterapi har nikotinsyren den stik modsatte virkning, idet den reducerer behovet for insulin og bedrer patientens almene tilstand. Dette skyldes blandt andet at nikotinsyren aktiverer krom og danner den kromholdige glukosetolerancefaktor (GTF), der er kraftigt blodsukkerregulerende. Nikotinsyre vil også ofte kunne afværge anfald af lavt blodsukker hos patienter med hypoglykæmi. I begge tilfælde - diabetes såvel som hypoglykæmi - må det anbefales at stabilisere blodsukkeret med GTF-tilskud, inden nikotinsyrebehandlingen indledes.
Da nikotinsyren også har en direkte syrevirkning, bør man i tilfælde af mavesår og leversygdomme undgå at give større doser.
Eftersom nikotinsyren forårsager udvidelse af hårkarnettet og derved fører til fald i blodtrykket, bør man kun med største forsigtighed benytte denne behandlingsform til patienter, der i forvejen lider af lavt blodtryk eller regelmæssigt indtager medicin mod højt blodtryk.
Tilvænning har meget stor betydning i denne behandlingsform. Stadig større regelmæssige doser nikotinsyre nedsætter over en kort periode hurtigt den karudvidende virkning. Hvis man ønsker ved hver dosis at fremkalde en hedetur og en udvidelse af kapillærnettet (vasodilation), kræver dette altså dagligt øgede doser for at opnå samme virkning. Men øgede doser vil også indebære øget mineraltab.
Alle disse forhold taget i betragtning er det nødvendigt at udforme et klart og praktisk gennemførligt behandlingsprogram, der yder den højest mulige virkning med de færreste risicci og ulemper. Et sådant program kan for eksempel formuleres som det følgende:
Først efter at have gennemført en 3-ugers generel basisplan af mineraler og andre nutrienter begynder man den egentlige nikotinsyrebehandling. Man sætter tid af - helst en 30 til 45 minutter, helst om morgenen eller aftenen - til at fremkalde hedeturen. Man benytter 30 mg eller 50 mg tabletter. Ofte vil en halv tablet fremkalde den ønskede virkning, især hvis man ikke har spist og drukket nogen tid inden. Hvis virkningen udebliver indenfor en 10-15 minutter, forsøger man med en større dosis. Den følgende dag øger man den effektive dosis til for eksempel det dobbelte for at være sikker på at opnå en tilsvarende virkning. Man fortsætter på denne måde med stadig større doser gennem en uge eller 10 dage. Herefter er man da ofte nået op på så store mængder nikotinsyre, at tabet i mineraler - trods fortsatte tilskud hos nogle patienter kan begynde at udligne fordelene ved terapien. Derfor holder man nu en pause på en uge.
Efter denne pause vil man igen være i stand til at fremkalde en reaktion ved hjælp af en relativt lille dosis. Man gentager nu atter hele forløbet fra første behandlingsperiode og holder derefter igen en pause.
Man kan fortsætte med sådanne vekslende programmer gennem måneder og år uden nogen form for belastning. Med dette mønster kan man i det lange løb høste store fordele af nikotinsyrebehandlingen uden at løbe nogen risici eller blive overrasket af uventede reaktioner.
Det må understreges, at den fremgangsmåde, vi her har skitseret, specielt sigter mod de fordele, der kan opnås gennem hedeture, kapillærudvidelse, øget blodgennemstrømning af hårkarnettet og dermed forbedret energitilførsel og udrensning af mange organer i den øvre del af kroppen. Men der er andre terapeutiske mål end disse, og her behøver man selvfølgelig ikke at følge den nævnte fremgangsmåde. Nye nikotinsyrepræparater med langsom opløselighed (slow release) muliggør nu megadoseringer næsten uden de sædvanlige reaktioner.
Dette har åbnet helt nye muligheder i behandlingen af visse mentale patienter, alkoholikere og narkomaner, diabetikere og patienter med hypoglykæmi og højt blodtryk.
Imidlertid er det lidt for tidligt helt præcist at kunne bedømme effektiviteten af de nye præparater med forsinkelsesfaktorer. Disse forsinkelsesfaktorer er også meget forskellige fra præparat til præparat, hvad der heller ikke er uden betydning for den samlede virkning. Det viser sig, at mange af disse præparater, - for eksempel dem, hvor nikotinsyren er bundet til kalcium, - ikke har den ønskede virkning og den effektivitet, som man kan opnå med ren nikotinsyre.
Andre præparater med forsinkelsesfaktor er imidlertid bundet til en aminosyre som for eksempel glycin. Deres virkemåde er meget anderledes, og de synes at score bedre. Ved hjælp af disse præparater er det nu muligt regelmæssigt og uden periodiske afbrydelser at give patienter indtil flere gram nikotinsyre dagligt.
Til behandling af højt blodkolesterol, blodtriglycerider og frie fedtsyrer i blodet er det dog nødvendigt at benytte ren nikotinsyre i doseringer på op til cirka 3 g om dagen. Dette reducerer LDL-kolesterol og VLDL-kolesterol samtidig med at det fremmer dannelsen af HDL-kolesterol. Enkelte behandlere har under strenge kliniske forhold benyttet doseringer på op til 12 g. Dette er unødvendigt og kan ikke anbefales.
***
Dette var et uddrag af Erik Kircheiners bog "Få det bedre med B-vitaminer". Bogen ligger til fri download for alle her....
Mere om B3-vitaminet på Vitamindoktor.dk
Niacin - løsningen på schizofreni og gigt?
Nikotinsyre mod blodpropper
Niacin spiller en rolle, når det gælder et sundt kolesteroltal
