Løgnen om fedtfattig kost
Referende til tråden Leverer lavkarbomat direkte på døren
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Når min voksen søn ser i dag gamle film, eller fotos fra den gang han selv var barn, bemærker han helt på eget initiativ - at folk på gaderne og ellers hvor billederne er taget - er slanke. De fleste af dem. Så jeg giver Thor Foseid ret i, at "noget" er gået grueligt galt, når myndigheder nu anbefaler netop den kost, der den gang for længe siden, netop blev frarådet dem, der havde tendens til at blive overvægtige.
Det er som om alt skal være omvendt nu, i sammenligning med den gang... Som med fedt f.eks. En krop, der ikke får fedt nok tilført med kosten, vil spare på fedt og "gemme" det til "hungertiderne". Det er kroppens "job" at sørge for at overleve. Så når kroppen oplever den fedtfattig kost, som værende varsel om en kommende hungersnød - konstant og vedværende - når vi bare lytter til tåbelige kostråd - ja, så bliver den smule fedt fra den fedtfattig kost IKKE forbrændt, men GEMT! Det er sørme efterhånden nærmest bevist, at jo mindre fedt i kosten man får - jo sværere er det at tabe i vægt. Det er sgu logik for burhøns og jeg fatter ikke, at de såkaldte kloge - eksperterne, diætister og andre "guruer" på statens lønningsliste - ikke kan fatte det mest elementære i kroppens funktioner, som netop er, at kroppen ALTID beskytter sig selv mest muligt, for de "farer" der er beskrevet i vores gener, hvoraf den vigtigste fare er netop at kunne møde HUNGERSNØD og overleve.
Derfor - så længe der ikke er NOK fedt i kosten, vil kroppen altid sørge for at have reserve "nok" deponeret. Og når den fedtfattig kost bliver "kronisk", bliver også kroppens fedtdepoter "kroniske". Der skal fedt til at forbrænde fedt. Så enkelt er det. Lige så enkelt er det, at et utilstrækkeligt niveau af fedt i kosten = forstyrret hormonbalance i hele kroppen. Det er jo det MÆTTEDE fedt, der er en hormonbærer og en base for alle hormoner, så hvordan kan nogen bare drømme om sunde hormonkirtler på en fedtfattig kost, fatter jeg bare ikke.
Pudsigt nok havde jeg på boghylden en bog, jeg godt nok har købt en gang sidste år, men havde ikke tid til at åbne før i går aftes. "Spis dig til et SUPERSTOFSKIFTE" af Mark Hyman oversat efter Ultrametabolism etc.
Om fedt skriver Mark Hyman:
Vi er blevet hjernevasket til at tro, at hvis vi spiser fedt, bliver vi fede. Vi hører disse budskaber alle vegne: "Hvis du spiser fedt, tager du på; hvis du undgår fedt, taber du dig."
Den amerikanske regering (Department of Health and Human Services, 1988), den amerikanske hjerteforening (1996) og den amerikanske diabetesforening (1997) har alle anbefalet en fedtfattig kost for at modvirke og behandle overvægt. Det virker ganske logisk: hvis du ikke spiser kostfedt, vil du ikke få kropsfedt. Det er bare det problem, at videnskaben ikke underbygger denne tese.
Vi er blevet narret af tvivlsom forskning og politisk lobbyvirksomhed til at tro, at hvis vi spiser fedt, så bliver vi fede, fordi fedt har flere kalorier pr. gram end kulhydrater (9 kontra 4). Men det handler om langt mere end blot kalorier og fedt.
For nylig har Dr. Walter Willett fra Harvard og andre påvist, at et stort indtag af kostfedt ikke giver vægtstigning, og at evt. vægttab pga. en fedtfattig diæt som regel er til at overse og midlertidigt. To undersøgelser publiceret i The New England Journal of Medicine viste, at en kulhydratfattig diæt fører til større vægttab en en fedtfattig diæt.
I løbet af de seneste 30 år har amerikanerne prøvet at forbedre deres helbred ved at fjerne fedt fra kosten. Men vores fedmeforekomst er tredoblet siden 1960, og hele to tredjedele af USAs befolkning er nu overvægtige. Vi oplever nu også en epidemi af fedme og diabetes blandt børn. På grund af fedmeepidemien er den forventede levealder for første gang i historien for nedadgående og ikke stigende, så denne generations børn vil være mere syge og dø yngre end deres forældre.
I løbet af de sidste 40 år er vores nationale indtag af fedt faldet fra 42% til 34% af det totale antal kalorier. Vi spiser mindre fedt end nogensinde (i procent af det totale antal kalorier), men vi bliver tykkere. Det er det amerikanske paradoks.
Et af de vigtigste årsager hertil er, at fedtfattige diæter er rige på stivelses- eller sukkerholdige kulhydrater. I vores forsøg på at undgå fedt begynder vi at erstatte fedtholdig mad med de kulhydrater, som er så nemme at få fat i (hvidt mel, ris, pasta, kartofler og sukkerstoffer). Disse kulhydrater er med til midlertidigt at dulme den sult, som skabes af fedtmanglen i kosten. Desuden er de utroligt nemme at producere og distribuere, så fødevareindustrien har investeret en bunke penge i at gøre det. Nu er disse produkter allestedsnærværende i vores kultur. Denne type kulhydrater hæver insulinniveauet, hvilket igen medfører vægtstigning. Det er også nemmere at spise em masse af dem, for mens fedt mætter, gør sukker og hurtige kulhydrater os blot mere sultne. Du kan læse mere om det i kapitel 4.
At jeg citerer fra Mark Hymans udredning af betydningen af kostfedt for helbredet og sygdom, berør på, at efter at jeg har læst bogens afsnit "Styrk din skjoldbruskkirtel: få mest ud af dit vigtigste stofskiftehormon", hvor han redegør for stofskiftesygdomme, oprindelsen, diagnoser, dårlig og korrekt behandling samt en god info om, hvordan man selv kan støtte behandlingen af stofskiftesygdom, for at få den bedst mulige effekt af den (behandlingen) - tænkte jeg, at hvis han er bare halv så pålidelig og samvittighedsfuld i sin gennemgang af alle andre problemstillinger omkring (over)vægt samt helbredet generelt - er det sørme godt nok for mig.
Bogen kan købes i Sverige for forholdsvis små penge. Eller på Amazon.com. Oversat til dansk kan bogen købes her. Personligt mener jeg, at denne bog i den grad supplerer op om Adrenal Fatigue: The 21st Century Stress Syndrome, at jeg vil ikke tøve med at anbefale den idet den bekræfter en masse af det, jeg selv har lært i tidens løb, samt tilføjer en hel del jeg ikke havde en anelse om, men som lader til at stemme overens med mine egne erfaringer. Men da jeg jo ikke er hverken en autoritet eller ekspert, kan jeg kun anbefale bogen på baggrund af min "subjektive" vurdering i forhold til mine egne erfaringer.
Erfaringer? Dem har jeg rigeligt af. Jeg er ikke superslank nu, men det har jeg været gennem mere end 20 år EFTER, at jeg som 20-årig tabte over 70 kg efter at have været overvægtig gennem hele barndommen og ungdommen og med en vægt som 18-årig på..... 120 kg v/160 cm. Når jeg ser tilbage på alt det, der har båret mig frem til mit vægttab og som - trods alt - forhindrede mig i igen at tage megameget på, som følge af hypothyreose og overgangsalder - ja, så kan jeg kun sige, at Mark Hyman har ret i alt han skriver om alle aspekter af de mekanismer, der fører til overvægt. Derfor anbefaler jeg bogen. vink11
Det skader heller ikke at læse artiklen "Livsmedelsverket bör sluta med kostråd till allmänheten" i Dagensmedisin.se af d. 8. april 2009, hvor 12 svenske læger tager et grusomt opgør med myndighedernes forfejlede og fedt-demoniserende anbefalinger....
