Nyt medlem fra Danmark.

Hej allesammen!

Først vil jeg lige sige tak for et rigtigt godt forum. Det er en sand guldgrube af informationer om stofskifteproblemer, og jeg lærer noget, hver gang jeg følger en tråd herinde.

Jeg er selv 35 år, mor til en 3 årig, og forsker på et universitet, hvilket ikke harmonerer særlig godt med for lavt stofskifte! Ikke at der er noget, der gør det :|

Min historie:

I december fik jeg endelig taget mig sammen til at gå til læge. Jeg var lidt flov ved det og følte mig som en større hypokonder over den liste af 'småting', jeg skulle huske at spørge lægen om. Det var jo ikke noget spektakulært som et brækket ben eller noget andet synligt! På min liste var bl.a. stærk træthed, frygtelig ondt i mine hænder (jeg troede egentligt, at det var gigt), konstant forstoppelse, svimmelhed, fryser altid (men det er jo også vinter), ofte forkølet, og et par andre småting.

Min læge forsøgte at angribe tingene for sig selv uden dog at kunne forklare noget, og kørte en række 'standard-trætheds-blodprøver'. Efter et par dage ringede jeg ind og fik at vide, at TSH var forhøjet (TSH 10.1 (0.30-4.0) og frit T4 12 (10-22)), så 'du har måske for lavt stofskifte'. Jeg fik at vide, at jeg skulle komme igen og få nye blodprøver efter 3 mdr, så vi kunne se, om stofskiftet måske blev værre.

Stor forvirring for mig. Lavt stofskifte har for mig svagt betydet noget i retning af kraftig overvægt, og det var så det. "Jamen er det det, der gør mig så træt?" "Ja"." Kan jeg selv gøre noget??!" "Nej". Jeg lagde telefonen på igen, og efter julen gik jeg så igang med at finde informationer om lavt stofskifte.

Wow. Jeg havde stort set alle symptomer (pånær overvægt og struma). Og jeg fandt ud af, at min moster lige havde fået konstateret for lavt stofskifte. I januar ringede jeg så ind igen til lægehuset og fik nu snakket med en anden læge, der baseret på, at jeg har hypothyroidisme i familien, foreslog, at jeg begyndte med 25 mkg Eltroxin om dagen. Efter 6 uger var TSH 5.8 og frit T4 14. Dosis blev sat op til 3x50 mkg og 4x25 mkg om ugen.

Efter yderligere 4 uger fik jeg nye blodprøver, hvor det lykkedes mig at få indført, at vi også målte anti-TPO (baseret på den viden, jeg har fået gennem dette forum. Tusind tak!). Tallene var nu: TSH 3.6, frit T4 14 OG anti-TPO 106 (max 60). Så jeg har altså Hashimoto's. Aha. Min læge sagde også glædestrålende, at mit stofskifte nu er normalt. Jamen ... jeg føler mig ikke frisk? Jeg fik at vide, at det nok kommer om en 6-12 måneder. Øv!

Det lykkedes mig dog at se passende stædig ud, da jeg foreslog, at det måske var bedre for mig, at komme lidt længere ned end den magiske grænse på 4,0 i TSH, så min dosis er nu 5x50 mkg + 2x25 mkg om ugen. Det burde give en TSH på ca. 2, fik jeg at vide. Så det er jeg da også meget taknemmelig over. Jeg håber bare, at jeg får lidt mere energi tilbage snart. Og initiativ. Og evnen til at tænke uden at føle, at jeg skal trække det ud af min knold :lol:.

Det blev en lidt længere smøre. Men det var godt at få lidt styr på tingene selv :)

Mange hilsener, Katrine

Hej Katrine vink11

Godt du ikke er autoritetstro og godt du er vant til ressearch. Det får du brug for som stofskiftesyg. Specielt da jeg ser, at du er allerede i kløerne på TSH-fikserede læger.

Hvis det kun er TSH, man forfølger, risikerer du at fortsætte med at være syg, selv om tallene siger noget andet. Og i så fald, kan overvægten sagtens nå at komme. I mit tilfælde kom den under tilløbet til overgangsalderen, så du har en del år at løbe på og derfor en god chance for at undgå at vokse i omfang. Ved selv at beholde ansvaret for din behandling.

Der er relevant info jeg har postet fornylig, hvilke kan måske hjælpe dig med f.eks. rette fokus på kost og kosttilskud. Du finder en god info i tråden Lavt stofskifte - kost og kosttilskud hvor jeg har postet indlæg 36-40.

Og min yndlingsaversion: "TSH-jagten" har jeg postet kommentarerne til her - indlæg nr. 6.

Velkommen og god bedring vink11

Hej Anisa

Tusind tak for velkomsten :)

Jeg har faktisk det seneste år været meget optaget af sund kost. Jeg kunne jo mærke, at jeg ikke havde nogen energi og kastede mig derfor over det eneste, jeg egentlig selv kunne forsøge at kontrollere, nemlig kosten. Så masser af økologisk frugt og grønt. Ingen raffinerede, hvide korn-produkter (grov pasta/ris smager da meget bedre!) eller hvidt sukker. Jeg forsøgte en overgang at eksperimentere med glutenfrit, men det er bare for krævende og noget trist for mig, synes jeg.

D vitamin. Tjah det var vist egentlig også dette forum, der fik mig til at begynde at 'forske' i D vitamin. Det er jo faktisk fantastisk, hvor meget dette vitamin kan gavne os ifølge den seneste forskning. Det sidste studie, jeg hørte, de ville starte omkring D vitamin, er effekten af tilskud af D vitamin for gravide på tilfældene af astma/astmatisk bronkitis i deres børn, når de bliver født. Min datter havde faktisk astmatisk bronkitis fra hun var 1 til hun blev 2 år, så jeg er spændt på, hvad de finder frem til.
Mit niveau af D vitamin var iøvrigt 62 (50-160), så jeg tager ligenu 45 ug for at rette lidt op på dette. Jeg mener at have læst, at n'Finn anbefaler 100 for stofskiftepatienter. Og jeg ved, at det bliver diskuteret i Danmark om den laveste grænse ikke burde sættes op til 80.

Mht TSH-fikseringen, kan jeg nu godt forstå det. Det er jo dejligt at have et tal, man ligesom kan forholde sig til. Meget nemmere end mystiske, diffuse symptomer, der jo kan komme fra hvor som helst, fra forvirrede, halv-tossede patienter :lol:

Ja, Katrine... jeg ser, at ordet "kost" udløser den normale reaktion i retning af "sund kost", "rigtig kost" og deslige. Men jeg håber nu alligevel at du vil følge linket, idet min opfordrig handler om henvisning til info om thyreoideaundertrykkende eller thyreoideastyrkende kost. Det er ikke det samme som almindelig sund kost, da en stor del af de fødevarer vi er vant til at betragte som sunde - faktisk forøger vores behov for thyroxin, eller hæmmer omdannelsen af T4 til T3, eller endda også stimulerer dannelsen af flere antistoffer, hvor det faktisk er alt andet end sundt for kroppen og for tilværelsen.

Jeg er også lidt ked af, at det ikke lykkedes dig at holde fast i den glutenfri kost med minimum af kulhydrater. Igen fordi denne kost reelt i den grad hæmmer kroppen i at gå i angreb på sin egen skjoldbruskkirtel (eller andre autoimmune mål), at alene denne omlægning ville gøre dit liv meget nemmere på sigt.

At du kan forstå TSH-fikseringen kommer ikke bag på mig, oplysning om dit erhverv taget i betragtning. Men i sammenhæng med stofskiftesygdom handler det altså ikke om at gøre det bekvemt for lægerne. Det er faktisk deres job at have svære opgaver at løse. Søge at løse dem på patienternes (dvs. sygdommens) præmisser og sidst men ikke mindst - minde dem hele tiden om, at vi er altså ikke laboratoriemus, men levende mennesker, hvis skæbne netop afhænger af, at de fokuserer på andet end et lille, misvisende tal i tabellen.

Godt du fandt stedet her, som for mange er det eneste sted, hvor de fuldt og fast kan regne med at blive forstået og accepteret, når der ind imellem er behov for. Velkommen igen. vink11

Kære Anisa

Tak for svaret. Jeg ville bare lige sige, at jeg selvfølgelig læser alt, jeg kan komme i nærheden af. Jeg har grundigt nærlæst begge dine links og tænker meget over, hvad der står. Mange af kostrådene er jeg stødt på gennem hele sidste års kostomlægning/eksperimentering, og nogle er nye. Men det gælder jo også at afprøve, hvordan det virker for een selv, og hvor meget energi, der skal bruges til at få nyt integreret i sin egen hverdag. Jeg er helt åben overfor nye ideer og råd.

Mht min sidste kommentar før, at jeg sagtens forstod lægernes fokusering på TSH, er jeg bange for, at min lettere humoristiske/ironiske drejning gik lidt tabt på skrift. Selvfølgelig er det da lægernes primære opgave at få patienterne raske, tilfredse og glade igen. Det kan vi kun være enige om! :wink: