Fedtstoffer, kolesterol og stofskifte....

Det er ikke ligegyldigt, hvilke fedtstoffer man lader slippe ind i ens køkken og spisekammer - når man er stofskiftesyg. Eller bare en rask, som ikke vil have sit stofskifte nedsat, som følge af stofskifte-skadelige fedtstoffer i kosten.

Et bud, så absolut bekræftet med den daglige erfaring - kan direkte kopieres efter Carsten Vagn-Hansen, som skriver følgende, i sin artikel om stofskifte:

En række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel soja i tofu og sojabønneolie. Det gælder også for peanuts og peanut butter. Hvidt sukker og kornprodukter er også belastende for skjoldbruskkirtlens funktion.

Også fedtstoffer af den flerumættede type (planteolier og margarine) blokerer for dannelsen af skjoldbruskkirtel hormonerne, for cirkulationen af dem i kroppen og for deres virkning i cellerne. Når der ikke er nok stofskiftehormoner, øges kroppens påvirkning fra østrogener. Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolone, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt. Skjoldbruskkirtelhormonerne er også vigtige for kolesterols funktion og udskillelse, så kolesterol vil sandsynligvis stige, hvis skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt.

Især sojaolie er som nævnt skadelig, men en række andre planteolier med flerumættede fedtsyrer kan påvirke skjoldbruskkirtlen (negativt/red.Thyra) , for eksempel majsolie og solsikkeolie. Disse planteolier bruges til margarine, som det derfor er bedst at undgå, også fordi vi får alt for meget af disse fedtsyrer i vores kost. De bliver også let forharskede, og når de forharskede fedtsyrer og transfedtsyrer optages i cellerne, er de med til at forhindre omdannelsen af T4 til T3.

Kokosolie er derimod et godt valg, da den indeholder mellemkædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og derved fremme vægttab. Kokosolie er også mættet fedt (men af det gode) og kan derfor tåle opvarmning til stegetemperatur. Man skal købe kokosolie af god kvalitet dvs. helst økologisk (garanti for u-raffineret). Fedtsyrerne i kokosolien kan hjælpe med at genopbygge sunde cellevægge og øge enzymproduktionen, blandt andet af enzymer der hjælper med omdannelsen af T4 til T3. Der er rigtig mange positive udsagn fra mennesker med for lavt stofskifte, der er begyndt at bruge kokosolie.

Resten af Carsten Vagn-Hansens oplysende artikel om lavt stofskifte kan læses her.

Og dem, der hører til den gruppe, der føler sig fuldstændig forvirret over de mange dommedags-udsagn om kokosolie - kan jeg kun anbefale at læse Kokosolie-tråden på et dansk website: Sundt fedt og dræberfedt - her om kokosolie og ellers bruge sin sund fornuft.... Ikke "tro", men sundt fornuft.

I parentese bemærket - er kokosolie det eneste fedststof, som IKKE kan deponeres i kroppen som fedt (dvs. kan ikke indgå som bestandel af kolesterol, blodpropper osv.). Det er det eneste fedtstof, som direkte energiomsættes - hvilket netop i vores tilfælde, hvor selv postevand kan lagres på sidebenene og den kulde, som trods adskillige dyner og trøjer - får os til at krybe rystende sammen... - er noget af de bedste at få varme af... Det er ikke et tryllemiddel, som straks får os til at kaste klæder af og danse nøgne ude midt i januar.... men på sigt hjælper det... Kokosolie i varm madlavning og som smørerstatning til kold mad - og så nogle rigtig gode, koldpressede planteolier til salater og lignende. Tillige med et moderat brug af animalske fedtstoffer. Så burde man være dækket ind.

Det eneste man ikke bør - er at leve fuldstændig fedtfattigt og/eller udelukke fuldstændig animalske fedtstoffer. Hvis vi gør det, kan hele dette hormon-feedback, som hos os i forvejen er i uorden - bryde sammen og D-vitaminstatus lige så. Det har vi ikke råd til! Drop det fanatisk fedtfattige og brug fedtstofferne med måde. Med måde. vink11

Personligt er jeg træt af diverse "eksperters" udsagn om snart hvad som helst, vedr. et sundt levevis, hvoraf deres påstande oftest enten bygger på matematiske statistikker (også kaldt for en "evidensbaseret forskning") eller direkte på deres "tro" eller "overbevisning". desp1

Takk for nyttig info Anisa!!! xx9

Fant forresten denne artikkelen idag som jeg syntes var veldig lett å forstå, med masse nyttig info.

Fett og Kolesterol

dsgnet, som der henvises til i indlægget, findes ikke i den gammelkendte form med den danske læge Carsten Vagn Hansen som skribent. I stedet finder man ham og hans glimrende og inspirerende tekster på radiodoktoren.dk - linket ser lidt mærkeligt ud, men han er der http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/

På siden kan man søge i lægens artikler. Siden hedder radiodoktoren, fordi Carsten Vagn Hansen i årevis havde en populær udsendelse i radioen - DR . Udsendelsen blev angiveligt taget af programmet, fordi man ønskede flere unge lyttere. Jeg tror ikke, man helt kan udelukke, at det måske også havde noget at gøre med, at manden provokerer mange.
http://www.bt.dk/underholdning/radiodoktoren-slagtes

vink11 Nielsigne