Printable View
Jeg tillater meg å reklamere litt for en bok som kom ut for en stund siden; "Førerhunden Amico viser vei" av min kusine Tone Mathisen.
Tone er fra Lillehammer, hun er født blind og har hatt førerhund i hele sitt voksne liv. Hun er ei tøff jente som stadig er på farten både innenlands og utenlands. Hun holder også foredrag rundt om på skoler om det å være synshemmet. Dette er hennes første bok, og den kan anbefales for både store og små!
http://www.cosgan.de/images/smilie/tiere/n020.gif
Jeg kan ikke forestille mig et bedre emne end bøger om hunde og deres indflydelse på menneskers liv. Specielt til små og store børn. Eller til desillusionerede voksne. Jeg kan endnu husker det uudslættelige indtryk jeg bærer med mig tilbage fra barndommen, om hunden Lassie - jeg ikke ved var eller ikke var baseret på virkeligheden. Men det er også lige meget, mener jeg. For mig var det en uforglemmelig oplevelse.
Så kom historiske efterretninger om Sankt Bernhardshunde, der havde hjulpet vildfarende rejsende i bjergene. Disse havde grebet mig helt til benmarven og jeg har høstet mange, taknemmelige barnetanker på denne konto.
Senere læste jeg flere gribende beretninger om hunden Hachikō, der har fået sin egen statue til Shibuya Station i Tokyo. Hachikō havde altid ventet på sin ejer skulle vende hjem hver aften - på Shibuya Station. Da ejeren ikke vendte hjem en aften, fordi han døde af slagtilfælde på sit arbejde - blev hunden ved med at stille op hver aften, samme sted og ventede på sin ejer i 10 år, indtil også han døde. På foranledning af de daglige pendlernes initiativ - blev statuen af hunden Hachikō rejst af byen Tokyo og kan betragtes på Shibuya Station den dag i dag.
Så jeg håber, at bogen "Førerhunden Amico viser vei" er ikke din kusine Tone Mathisens sidste bog. Er man ikke allerede er glad for hunde - bliver man det, hvis man lader sig friste til at læse livsbekræftende historier og "menneskets bedste ven", vi ikke kan få for mange af. hjerte1
