http://www.ub.uit.no/munin/bitstream.../1/student.pdf
Printable View
Jeg falt litt ut mot slutten da det dukket opp veldig mange
"bortforklaringer" om at plagene kanskje skyldes noe annet enn hypothyreosen. Typisk.
Ja, så hvor blir det av alle de andre undersøkelsene for å finne ut om det kan
være en annen årsak til plagene enn hypothyreose?
(Til tross for at blodprøvene tilsier at man har hypothyreose - altså verdiene
på prøvene før man ble behandlet.)
På Balderklinikken skal de nå prøve å finne ut om det ligger noe annet til grunn
(i tillegg) som gjør at jeg ikke føler meg helt bra.
Der godtar de at jeg ikke er vips, blitt bra av Levaxin.
Likevel var det positivt at noen legestudenter "gadd" å studere hypothyreose.
Ved at de snuste litt på at kombinasjonsbehandling kanskje kan ha effekt,
var vel for dem å bevege seg laaangt ut på utrygg grunn.
Likevel fikk jeg et inntrykk av at de nesten håpet på at det ikke skulle ha noen merkbar god virkning.
Håbe kan man altid. Spørgsmål er bare hvorfor er de så uvillige til at indrømme, at kombinationsbehandlingen virker, tillige med at forebygge evt. senskader efter ensidig og langvarig behandling med syntetisk thyroxin alene?Sitat:
Opprinnelig skrevet av camomilla
***
"Efter at have læst videnskabelig litteratur og efter at have udvekslet erfaringer med læger fra hele verden, som er kompetente inden for hormonbehandling, mener vi (medlemmer af Consensus Group of Experts of the International Hormone Society), at tiden er moden til at genoverveje de nuværende koncepter om skjoldbruskkirtel-behandlingen ved lavt stofskifte.
Det synspunkt om, at lavt stofskifte bedst behandles udelukkende med thyroxin, er ikke baseret på grundig videnskabelig bevisførelse. Undersøgelser, som sammenligner thyroxins effekten versus kombinationen af thyroxin og triiodothyronine, har primært vist sig, at thyroxin alene ikke er bedre end kombinationen af thyroxin med en mindre dosis triiodothyronine.
Tværtimod har nogle få undersøgelser vist en signifikant større effekt ved kombineret thyroxin-triiodithyronine behandling, sammenlignet med brug af thyroxin alene hos mennesker på så forskellige parametre som serumkolesterol, mentale og fysiske symptomer, og i dyreforsøg - struma samt og intra-cellulær triiodothyronine (T3) - euthyroidism, blot for at nævne nogle af de større fordele.
De fakta, at T3 er det større intracellulære skjoldbruskirtelhormon, og at et lavt serumniveau af T3 ses hyppigere end et lavt serum T4 (thyroxin), eller et højt TSH, er kritiske parametre i mortalitetsstudier (mortalitet = dødelighed/red.), især hjerte-karsygdomme, og vedrørende absorptionen af T3 meget mere effektiv og stabil end T4, hvilket understøtter det synspunkt, at en kombination af thyroxin med triiodothyronine kan være bedre for patienten med lavt stofskifte.
Evidensen er tiltrækkelig til at sikre lægen frit valg blandt stofskiftemedicinerne: enten thyroxin alene eller thyroxin og triiodothyronine.
Da lavt stofskifte har alvorlige negative konsekvenser for disse patienters livskvalitet og helbred, så anbefaler vi, at læger, i lyset af det vi har indsamlet, først forsøger at behandle patienter med lavt stofskifte med en kombination af thyroxin og triiodothyronine.
Da kombinationsbehandlingen indeholder det umiddelbart aktive triiodothyronine, så anbefaler vi, at lægerne følger nogle sikkerhedsretningslinjer, i tillæg til det oplagte at undgå overdosering, når de administrerer thyroxin og triiodothyronine-midler. Hvis nedenstående følges, så øges sikkerheden, og at patienten kan tåle behandlingen:
- For det første begynder man med meget lave doser, og så øges dosis meget langsomt og gradvist, indtil man har opnået en klinisk euthyroidism.
- For det andet skal man fortælle patienten, at man skal undgå alle koffein-holdige og andre tilsvarende drikkevarer med stimulanser i, som kan øge ORTHOSYMPATISK aktivitet.
- For det tredje skal patienten følges regelmæssigt med et grundigt klinisk interview, undersøgelse og laboratorieprøver hveranden måned eller årligt, afhængig af patientens behov.
- For det fjerde skal der screenes grundigt for ADRENAL-DEFICIENCY hos patienter med lavt stofskifte, da nogle patienter med lavt eller på grænsen til lavt kortisol-niveau muligvis ikke tåler nogen form for skjoldbruskkirtel-medicin, og især ved thyroxin-triiodothyronine kombinationer.
Intolerance kan stamme fra en hyper-aktivitet i det orthosympatiske nervesystem, som ofte følges af tilstande med lavt kortisolniveau, og overskydende og hurtig omdannelse af thyroxin til triiodothyronine, som betyder, at disse patienter nemt ender i en tilstand med overskydende T3 og således forhøjet stofskifte, selvforstærkende og yderligere forøgende den ortosympatiske aktivitet.
Hos patienter med kortisol-mangel anbefaler vi, at lægen behandler det lave kortisolniveau før eller samtidig med stofskiftebehandlingen. Hvis ikke, så kan thyroxin alene være den bedste behandling af det lave stofskifte, når der er en ubehandlet kortisolmangel. I de fleste andre tilfælde, er thyroxin og triiodothyronine det første valg, men ikke udelukkende, ved behandling af lavt stofskifte ifølge The International Hormone Society's Consensus Group."
(Forklaring på ordet "orthosympatisk" kan læses her/red.)
Hvad angår debatten om, hvilken kombinationsbehandling, der virker bedst, så konstaterer Consensus Group følgende vedrørende syntetisk T3-T4 eller Thyroid USP (Armour og lignende/red.):
Rapporter fra patienter, der har det bedre med Thyroid USP er videnskabeligt indlysende, da disse præparater indeholder, sammen med T3 og T4, en række andre indholdsstoffer, som kan have en vis skjoldbruskkirtel-aktivitet, som diiodo- og monoiodo-thyroniner.
Hertil kommer, at bindingen af meget af skjoldbruskkirtelhormonet til det større thyroglobulin-molekyle medfører en langsommere absorption fra tarmen, og senere, når det er i blodet, er der en mere vedvarende virkning og en større tolerance ved at sprede virkningen over et længere tidsinterval. Dette kan være årsagen til, at skjoldbruskkirtelhormon-tilskud der stammer fra tørret tyreoidea-væv virker bedre.
Det synspunkt, at styrken af skjoldbruskkirtelhormoner af animalsk oprindelse kan give flere udsving har flere nævnt. Af denne årsag foretrækkes veremærker/produkter, som er officielt registreret og velkontrolleret. Det skal nævnes, at den hyppige tilbagekaldelse fra FDA (lægemiddelstyrelsen/USA) af mindre pålidelige syntetiske thyrokxinpræparater, mindre potente end annonceret af diverse lægemiddelvirksomheder i USA, gør ikke thyroxin til et bedre alternativ. I lyset af kogalskaben, anbefaler Hormone Society ikke brug af tørret thyreoideavæv fra okser.
Af disse årsager er Consensus Group'ens medlemmer af The International Hormone Society af den holdning, at alle former for T3-T4 behandling medfører både (individuelle/red) fordele og ulemper i alle typer T3-T4-behandling, og at den enkelte læge derfor bør kunne vælge frit.
***
Dette var en konklussion på en 49-siders lang gennemgang af mange videnskabelige undersøgelser af virkningen af alle former for thyreoidea-relaterede lægemidler. Og her er måske denne "dokumentation" for, at kombinationsbehandling med syntetisk T3/T4 eller animalsk Thyroid USP - som nogle læger sender deres patienter "i byen" for at finde. Det mener jeg er skandaløst og skammeligt af lægerne, at kræve af de syge, at de selv skal ud og skaffe "beviser" for at behandlingen virker.
Den fulde gennemgang og dokumentation for ovennænte - ligger som pdf-fil til download på denne adresse. Så hent den og send den vedhæftet email til de vrangvillige læger, der ikke selv kan finde ud af det. vedikke1
(Oversættelse med forbehold. Velkommen til at rette evt. fejl.)
Det omtalte dokument er underskrevet af dr. Thierry Hertoghe på vegne af Consensus Group of Experts of the International Hormone Society.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Thierry Hertoghe stammer fra en hel slægt læger, endokrinologer i fire generationer, tilbage til år 1892 med Eugène Hertoghe, daværnede næstformand i den Kongelige Academy of Medicine of Belgium som den første endokrinolog i slægten. Efterfulgt af endokrinologerne Luc og Jacques Hertoghe, samt Therese Hertoghe, ligeledes endokrinolog. Og nu også Thierry Hertoghe. Alle tilhører de den gode, gedigne gammeldags lægetradition, hvor patienten kommer i fokus først, og først derefter betragtes laboratorieprøverne - altså som tillæg til observationen af patienten og ikke omvendt, som det praktiseres hos os.
Succesraten af behandling mod stofskiftesygdomme hos Hertoghe-læger er helt usammenlignelig bedre end vores mainstream-lægers. Det skader heller ikke patienternes "sag", at der i Hertoghe-familien forekommer en arvelig betinget hypothyreose, hvilket ikke har hindret dem i at drive deres lægekunst frem så langt, selv kernesunde mainstream-læger kun kan drømme om.
Hertoghe-læger og Hertoghe-uddannede læger betragter ikke hormonsygdom isoleret fra andre hormoner i menneskekroppen, men er opmærksomme på hormonernes interaktion, forstyrret som følge af sygdom i een af kirtlerne. Det betyder at der ordineres behandling, der ikke kun er samlet om den syge kirtel, men at behandlingen er også rettet mod støtte for andre hormonkirtler, der måtte påvirkes af sygdommen i een af dem.
Jeg har fundet nogle klip fra Jacques Hertoghes forelæsninger om emnet, der er mest relevant for de fleste af os her på Sonjas Stoffskifteforum - Hypothyreose. Desværre på engelsk, men værd at prøve at lytte til/se alligevel.
Dr. Jacques Hertoghe, M.D. - Resistance to Armour Thyroid
http://www.youtube.com/watch?v=R0UZ5sYesho
Dr. Jacques Hertoghe, M.D. - Diagnosis of Hypothyroidism
http://www.youtube.com/watch?v=Ac8IYXAJIBE
Dr. Jacques Hertoghe, M.D. - Armour Thyroid is Best
http://www.youtube.com/watch?v=S7OJ-rTFBVw
Så flott info Anisa. hjertflag1
Tusen takk kys1
Ha en flott dag hjerte1hjerte1hjerte1
