Syre-base balancen

cammomilla har postet en tråd "PH-mirakelet" her . som supplement kommer her to artikler om emnet (må gerne kopieres fra kilden). Links er fint, men de kan glemmes eller "dø".

Syre-base balancen - ved Eva Lydeking

Mange - både biopatstuderende og færdige biopater - har givet udtryk for stor usikkerhed med hensyn til den rigtige balance: Hvornår sætter man den på spil, og hvordan stabiliserer man den igen, hvis man er blevet enten for "sur" eller for basisk? Er sure frugter f.eks. syredannende? Og skal man principielt undgå "syredannende" i føden?

Eva Lydeking, som underviser Instituttets studerende på Modul II og III, er nok en af dem, der har forsket mest i disse spørgsmål herhjemme. Vi gengiver her afsnittet om syre-base balancen fra Evas kompendium "Ernæring i balance" (også kaldet "ernæringsfysiologi"):

At arbejde med at ændre kosten i forhold til syre/banebalancen er en vestlig alternativ ernæringsretning, hvis teorier bygger på den svenske biokemiker Ragnar Bergs teorier fra 30'erne.

Alle biokemiske processer i mennesket er afhængige af den rette surhedsgrad i blod; væv og celler. Hvis surhedsgraden (pH-værdien) varierer for meget, kan det få katastrofale følger for hele stofskiftet.

Hurtige og voldsomme ændringer forekommer kun ved akut opståede problemer (forgiftninger, choktilstande, koma osv.) og skal ikke behandles her, da det hører under skadestuearbejde på sygehusene.

Mindre, langsomt opståede ændringer kan også have nok så generende effekter på mennesker. Hvis, ikke der er ligevægt mellem syredannende fødemidler (ærter, bønner, kød, ost, æg og korn) og basedannende fødemidler (grøntsager, frugt og mælk) i den daglige kost, og man samtidig får for lidt motion, kan der ske det, at nedbrydningsprodukter fra de syredannende fødemidler ophobes i stedet for, som normalt, at udskilles gennem nyrerne.

Ophobningen sker naturligvis i de områder, som det er mindst vigtigt at opretholde en normal pH i, dvs. i første omgang bindevæv (som bliver slapt), muskler (myoser), ledvæske osv. Hvis ikke dette er nok, kan det være nødvendigt at bruge kalkreserverne i knoglerne for at opretholde en normal pH-værdi i blodet, knoglerne afkalkes og bliver skøre. Kemisk er en syre defineret som et stof, der kan fraspalte en brint-ion (H+), og en base er defineret som et stof, der kan optage en brint-ion (H+).

Jo flere brint-ioner, en væske indeholder, jo surere er den (= lav pH), og koncentrationen af brint-ioner måles i gram pr. liter væske, og der er tale om små mængder.

pH-skalaen er en logaritmisk skala, og det betyder, at antallet af brint-ioner øges 10 gange, hver gang pH falder med l. For variationen i urinen, som kan variere fra pH 4,5-8 betyder det, at der er 3.000 gange så mange brint-ioner i den sureste urin, som i den mest basiske.

Når en syre er et stof, der kan fraspalte en brint-ion, og den så gør det i en vandig opløsning, bliver syreresten en base - den har jo mistet sin brint-ion og er følgelig i stand til at optage en brint-ion eller en positivt ladet metal-ion.

Syreresten kan ikke forekomme selvstændigt, men forbindes til en positivt ladet metal-ion, hyppigst (Na+, Ca++, Mg++, K+). Ofte kaldes disse mineraler for basedannende, men det er egentlig ikke korrekt - det er den syrerest, de forekommer sammen med, der basedannende i kroppen

Når syreresten har forbundet sig med en af ovennævnte metal-ioner, er den blevet til et salt – et salt af en organisk syre. Man taler også om, at syrer og baser findes som et korresponderende syrebasepar, en svag organisk syre har en stærk korresponderende base. Saltene af de svage organiske syrer (fra frugt, grøntsager, mælkesyre mm.) er altså forholdsvis stærke baser.

Almindeligvis siger man, at når et fødemiddel er basedannende, så vil urinens surhedsgrad gå i basisk retning. Dette er hovedreglen, men i de tilfælde hvor der sker en ion-bytning i nyrerne, vil urinen ved indtagelse af et mineral blive mere sur, fordi brint-ionerne udskilles.

For at livet. i væv og celler kan opretholdes, er det nødvendigt med en konstant surhedsgrad, idet alle stofskifteprocesser foregår ved hjælp af enzymer, som har brug for forskellige pH-værdier for at virke optimalt.

I blodet skal pH være 7,38-7,42, og inde i cellerne er det noget lavere, nemlig 7,0.-7,2. Urinens pH ligger normalt på ca. 6,5, men da nyrerne jo netop er et af vore vigtigste. organer til at regulere syrebase-balancen, er urinens surhedsgrad et dårligt udtryk for, hvordan syrebase-balancen er indeni personen. PH-værdien i urinen kan kun bruges til noget, hvis man ved, hvordan kostvanerne har været gennem længere tid, hvad personen har spist dagen før, man måler, samt hvad tid på dagen der checkes.

Urinens pH ændres temmelig meget i løbet af døgnet - morgenurinen giver det bedste billede, efter måltiderne bliver den mere basisk (alkaline tide).

Hvis man spiser meget syredannende mad i en periode, (f.eks. for at stabilisere blodsukkeret eller holde jordforbindelsen), er det jo kun godt, at nyrerne er i stand til at udskille syrerne, så de ikke ophobes - her er det altså hensigtsmæssigt med en lav urin-pH, lige sådan hvis man er på udrensningskur, det er ikke noget mål at få urinens pH op på 7 eller derover, det er faktisk kun udtryk for, at man sender syrerest + mineralerne ud den vej. På den måde kan man blive mere og mere syreforgiftet indeni ved at sende de basedannende stoffer ud af systemet - så der bliver man snydt kraftigt, hvis man stoler på urin-pH alene.

Det er der desværre mange "sundhedsapostle", der gør. Hvis urinens pH kommer for højt op, er der også øget risiko for urinvejsinfektioner og udfældning af sten.

Spyttets pH er mere konstant og derfor et meget bedre udtryk for, hvordan miljøet er i personen, værdien skal helst ligge på 7,4-7,6, for at der er ligevægt. Så høj en pH ses ikke så tit, oftest ligger den på 6,8-7,2, og når spyttet bliver surt, vil det lede strøm bedre.

Dette har stor betydning ved oralgalvanisme, og generne kan mindskes betydeligt ved at rette op på syre-base balancen, mens tandfyldningerne skiftes - det tager jo som regel nogle måneder, inden alt er lavet.

Syre-base balancen i en person kan altså bedst vurderes på spyttets pH-værdi, men gerne sammenholdt med urin pH og kostvaner samt livsstil i øvrigt.

Fødemidlernes syre/basedannende egenskaber:

Et fødemiddels syre-base-egenskaber bestemmes af, hvordan det forbrændes i kroppen og specielt, hvordan forbrændingsprodukterne påvirker urinens surhedsgrad.

De syredannende stoffer er svovl, som omdannes til svovlsyre, fosfor omdannes til fosforsyre og kisel til kiselsyre.

Svovl findes dels i aminosyrerne cystein og methionin, dvs. i alle proteinholdige fødemidler. Fosfor findes dels som en del af fedtstofferne, fosfolipiderne, det er altså ikke selve fedtsyrerne, der er syredannende, faktisk regulerer de essentielle fedtsyrer (ved deres omdannelse til prostaglandiner) calciumtransporten i cellerne, og oftest ses syreophobning som en følge af mangel på EFA's. Og her hjælper råkost ikke.

Fosfor findes der også overvægt af i specielt animalske proteinkilder (alt mad er jo beregnet til at blive spist "helt", men vi tager jo ikke knoglerne med ved indtagelse af animalia, og derfor ryger kalk/forforbalancen. Rovdyr får ingen syreophobninger, dels fordi deres korte tarmkanal og meget effektive lever er bedre egnet til at afgifte med, dels fordi de også spiser en del af knoglerne og dermed får kalk til at neutralisere med.

Kisel findes især i kornprodukter.

På baggrund af fødemidlernes totale sammensætning, kan de delvis sættes op i et syre-base-skema (men en del beregninger er gamle og kan have ændret sig på grund af andre dyrkningsmetoder, øget brug af kunstgødning, udpining af jorden, plukning af umoden frugt osv.).

Fødemidlers surhedsgrad siger ikke direkte noget om deres syre-base-dannende egenskaber, faktisk er det næsten omvendt proportionalt. Dvs. at sure frugter og bær er stærkt basedannende, hvis de ellers er plukket modne. Mineralerne optages nemlig først til sidst i vækstperioden, og moden frugt opvokset på sund jord er derfor mere basedannende end umoden frugt. (Bananer har mineralerne med fra starten).

pH-værdien i frugt varierer fra citrons 1,9 til dadlens 6,3, i grøntsager er variationen fra surkål med 3,5 til kartofler 5,8. Og de er alle basedannende.

Frø og korn ligger omkring 6,0-6,3, og animalia mellem 5,6 og 6,9, og de er alle syredannende.

Enkelte fødemidler/stoffer forbrændes egentlig neutralt, men kan have en syredannnende effekt: Sukker, fordi det er raffineret og derfor tærer på mineralerne (kalk, zink, magnesium mm.).

Alkohol fordi det oftest findes sammen med sukker og meget andet, og fordi det hæmmer leverens øvrige arbejde. Organiske syrer, frugtsyre, mælkesyre osv. forbrændes hos nogle mennesker med dårlig leverfunktion ikke fuldstændigt til kuldioxid (C02) og vand (H20), men ophobes. Mennesker med gigtproblemer har derfor oftest ikke godt af for meget frugt - især ikke citrus.

Indirekte syredannende kan ellers basedannende fødemidler være, hvis man er allergisk overfor dem. Det er især mælken, der giver problemer. Nogen skudsikker fysiologisk forklaring har jeg ikke, men biokemien i cellerne ændres jo i allergiprocessen, og afgiftningsorganerne - især leveren - er jo altid involveret, så mon ikke noget af forklaringen skal findes der.

Nogle fødemidlers syre-basedannende egenskaber:

Syredannende
Klor, svovl, fosfor, kisel.
Brød, kornprodukter.
Ærter; bønner, linser.
Jordnødder, valnødder.
Kød, fisk, æg.
Olie, fedt, smør, ost.
Fjerkræ.

I praksis syredannende
Sukker.
Kaffe, alkohol, øl, vin.
Slik.
Medicin.

Basedannende
Jern, calcium, magnesium, kalium, natrium.
Grøntsager, kartofler, kastanjer.
Urtete, te, Molkur (valle), mælk.
Frugt (frisk og tørret)
Boghvede.
Myseost (men det er 40% lactose og altså slik).

Neutrale
Hirse, solsikke, mandler, nødder

Fisk er noget af det mest syredannende, især hvis fisken spises med ris til. Kornprodukternes syre-base-egenskaber lader til at være delvis afhængig af, hvad de spises sammen med; med grøntsager er de ikke så syredannende som med animalia.

Det er vigtigt at huske på, at man også skal have syredannende fødemidler - mange anbefaler en ekstrem basedannende kost (næsten kun råkost hele året), men den er kun en terapikost for en kortere periode, ikke en daglig kost, fordi der ofte mangler protein og fedtstof.

Det betyder dels, at man mister jordforbindelsen, og blodsukkeret bliver ustabilt, dels at immun- og hormonsystemet bliver underernæret på længere sigt. Følelsesmæssige faktorer og ens fysiske kondition er også meget afgørende for syre-base-balancen, da alle former for negativ stress vil gøre, at man udskiller affaldsstofferne dårligere og dermed får syreophobninger.

Generelt vil man sige, at det er hensigtsmæssigt at indtage ca. 70% basedannende og 30% syreda nende fødemidler, men det er meget afhængigt af konstitution, alder, problemområder, graden af frisk luft og motion. Hvis man har syre/affaldsstofophobninger og ønsker at gøre noget ved det, er der to ting at gøre:

A) mindske produktionen af affaldsstoffer gennem balanceret kost og tilstræbe en sund følelsesmæssig balance;

B) Øge udskillelsen af affaldsstoffer gennem motion, faste terapi, urter, teer, tilskud osv. (Tarmskylning/lavement kan være en af de mest effektive metoder).

Syre/affaldsstofophobninger forekommer, når en person igennem mange år har en større "indtagelse" af syredannende faktorer i sit liv, end kommende er i stand til at regulere ved hjælp af sit indre og ydre miljø.

Eva Lydeking 1987

Kilde: Helsenyt.com

Syre-basebalancen

Syre-base balancen i kroppen måles i pH. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra 7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk.

Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk.
Er pH lavere, har vi en større risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), svage muskler, hjertesygdom, diabetes, dårlig nyrer og mange andre problemer med sundheden, inklusiv kræft. Almindelige symptomer kan være sur mave, sure opstød, træthed, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, ømme muskler og led, dårlig søvn mm.

Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre-basebalance-værdierne i den.
Meget svovl og fosfor i fx æggehvidestofferne kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et neutralt pH (6-7).

Basedannende fødevarer er:

# Frugt, især rosiner og dadler
# Grønsager, især spinat
# Mælkesyregærede grønsager
# Svampe
# Kartofler
# Mandler og paranødder
# Græskarkerner og kokosnødder
# Tangprodukter
# Hvidløg og ingefær
# Urter og salat
# Avocado
# Syrnede mejeriprodukter
# Friskpresset juice
# Urtethé
# Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie
# Bagepulver

Syredannende fødevarer:

# Kød (kalv, okse, svin)
# Salami, pølser
# Fisk og skaldyr
# Fjerkræ og æg
# Mejeriprodukter (mælk, ost, smør, fløde)
# Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)
# Solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie
# Jordnødder, valnødder
# Margarine
# Slik, sukker, sødemidler, is, chokolade, kager, pizza, sød saft
# Alkohol, sodavand, cola, mineralvand
# Kaffe, te (alle slags)
# Medicin
# Stress og tobak

Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH. Citrusfrugter, tomater og eddike er sure, men virker basiske, når de kommer til nyrerne.

Nikotin og alkohol medfører også en forhøjet syreproduktion. Det samme gælder miljøbelastninger med kemiske stoffer og betændelsestilstande.

Bidragende til øget syredannelse er det, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Andre ting, der kan medføre oversyring, er miljøgifte, lægemidler, elektrosmog, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre. .

Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen.

Ved stort indtag af syredannende fødemidler, og ved stress, travlhed og manglende motion kan kroppen blive oversyret. Nyrerne reagerer så med at forsøge at gøre kroppen mere basisk, blandt andet ved at der frigøres calcium (kalk) og magnesium fra knoglerne, og musklerne nedbrydes med henblik på dannelse af ammoniak, der er meget stærkt alkalisk (basedannende).

Symptomerne er træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og ved den normale aldring.

Der kan opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knogledannelse og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, fx i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst.

I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur med lav pH, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet.

Galden og bugspyttet er stærke baser, der neutraliserer det sure maveindhold, når det kommer ned i tolvfingertarmen, så tarmsaften bliver neutral. Man optager bedst næringsstofferne fra tarmen, når pH er neutral.

pH i blodet skal ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat. Ved at trække vejret hurtigere eller langsommere kan udskillelsen af kuldioxid (kultveilte) reguleres.

Kræftceller kan ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne op mod en pH på 8. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt.

Nyrerne regulerer også bicarbonat i blodet, og dermed pH i blodet, ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser. Vi kan hjælpe dem ved at spise fødevarer med naturligt forekommende bicarbonat (fx kalium-bicarbonat i frugt og grønt), eller ved at tage et tilskud af bicarbonat. Den svovlsyre, der dannes når man spiser meget animalsk (dyrisk) protein er syredannende, men kan modvirkes ved at spise meget grønt og frugt.

Klor er også syredannende og fås mest i form af natriumklorid (køkkensalt) som vi normalt indtager 10 gange for meget af gennem færdiglavede produkter og bordsalt.. Klor trækker pulsårerne sammen, hvilket kan medføre for højt blodtryk. Forholdet mellem natrium og kalium var i stenalderen 1 til 10, men er nu tippet over til at være 3 til 1.

Det må der for anbefales at undgå almindeligt bordsalt (natriumklorid) og at bruge havsalt i stedet, fx Himalayasalt, der indeholder meget kalium og magnesium foruden en masse andre vigtige mineraler. Kalium er også meget vigtigt for knoglerne, bedst som kalium citrat eller kalium bicarbonat, men der er risiko ved at tage for meget, da det kan medføre rytmeforstyrrelser i hjertet.

Kornprodukter, fx hvede, rug og majs, er også syredannende, og udgør en alt for stor del af de flestes kost. Det samme gælder mælkeprodukter.

pH i blodet kan blive forskudt til den sure side (metabolisk acidose) ved en øget syreproduktion (fx mælkesyre eller ketonstoffer), ved et tab af bicarbonat (fx ved diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen (fx ved nyresvigt). Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, evt. bevidstløs. Det sker fx ved ubehandlet sukkersyge hos børn.

Det modsatte - at blodet bliver for basisk med øget pH - alkalose - kan fx skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt. Vanddrivende midler kan også føre til øget pH.

Er kroppen oversyret, har den brug for basedannende stoffer. Kan kroppen ikke neutralisere syrerne, bruger den basiske stoffer fra knoglerne, først og fremmest calcium og magnesium. Herved øges risikoen for knogleskørhed. Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

Bindevævet er således en slags mellemlager for syre. Det er et løst væv, som forbinder kroppens forskellige dele med hinanden. Det ligger rundt omkring organerne og nerverne og leverer næringsstoffer og signaler til cellerne, og det er med til at fordele vandet i kroppen. Det optager også affaldsstofferne fra cellerne på vejen til lymfe og blod. Sundt bindevæv er også basisk. Det aflaster nyrerne.

Med tiltagende syrebelastning ændrer bindevævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan
det vise sig som appelsinhud (cellulit) med betændelsesagtige forandringer (inflammation). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binde væske med hævelser og vægtøgnng til følge.

Når det er fyldt med syre, vil syrerne aflejres sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser).

Man kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men det er først og fremmest gennem kosten, at man kan regulere sit pH. Man må i øvrigt aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led mm.

Man kan tage tilskud af kalium bicarbonat, der er langt bedre end det normalt brugte kaliumklorid, men det skal ske på baggrund af måling af kalium i blodet, hvis man har problemer med nyrerne eller får medicin, der kan nedsætte tabet af kalium med urinen (visse vanddrivende lægemidler og spironolakton).
En håndfuld rosiner, to dadler eller en lille banan giver hver mere end 300 mg kalium.

Syrestabilt C-vitamin kan også være let basedannende.

Man kan også til en vis grad fjerne overskud af syre ved at tage bad i et badekar, hvor man tilsætter det 37 grader varme vand 100 gram natron og ligger i det i mindst 30-60 minutter. Det virker endnu bedre, hvis man under badet børster eller masserer sin hud, hvorved blodgennemstrømningen i huden forøges. Efter et sådant bad er huden blød, og man sover godt.

Har man ikke tid til et bad i et badekar, eller har man ikke noget, kan man tage fodbad med tilsætning af to spiseskefulde natron. .

Moderne mad med fastfood, discount fødevarer og færdigretter forstærker manglen på vigtige næringsstoffer af betydning for syre-basebalancen. Man kommer også til at mangle basiske vitalstoffer ved fastekure, diæter og når man fx som ældre spiser for lidt.

Ældre har heller ikke så let ved at udskille syrer og har derfor et større behov for basiske stoffer. Man drikker også for lidt. Man skal typisk drikke mellem 2 og 2,5 liter vand dagligt for at understøtte udskillelsen af syre og affaldsstoffer.

Mange unge mennesker er i alvorlig fare for med tiden at udvikle kroniske sygdomme, da deres kost er raffineret, rig på kornprodukter og mælkeprodukter samt sukkerholdig. De drikker syre i form af cola og andre sodavand. Piger, som drikker cola, har en mindst 5 gange så høj risiko for at få knoglebrud.
Dertil kommer, at de fleste spiser alt for lidt af grønt og frugt. Visse steder i Danmark får 40 ud af 100 unge hverken frugt eller grønt dagligt. Mindst en tredjedel af kosten skal bestå af grønt og frugt for at bevare en basisk tilstand i kroppen.

Man kan få et godt indtryk af sin syre-basebalance med strips til pH-måling. Man kan med fordel starte dagen, før man har spist noget, med at måle pH i spyttet, men man må ikke røre mundslimhinden med papiret. Dernæst måler man pH i urinen anden gang, man lader vandet. Det er en god idé at gøre det 10 dage i træk, og man kan så se bort fra de 3 øverste og nederste værdier og udregne gennemsnittet af de resterende. den naturopatiske læge Dr. Weiss fra Arizona anbefaler sin hjertepatienter, at pH ved disse målinger skal liggge mellem 6,8 til 7, og sine osteoporosepatienter mellem 7,2 og 7,4.

Internationalt er man blevet enige om, at man bør måle oversyring af kroppen ved hjælp af PRAL - Potential Renal Acid Load, syrebelastningen af nyrerne. PRAL vurderes ud fra indtaget af de forskellige fødevarer under hensyntagen til mineralerne i føden og drikkevarerne samt indtaget af proteiner.

Men på trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion. Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Det handler først og fremmest om at få nok grønt og frugt.

Et overskud af syredannende fødemidler giver tendens til affaldsophobning i vævene og dermed til fx gigt og andre muskellidelser. De syredannende fødemidler er først og fremmest protein- og fedtholdige fødemidler som kød, fisk,, ost etc., og de skal neutraliseres/afbalanceres med tilsvarende basedannende fødemidler som grønsager og frugt. Æblecidereddike, fx Martletts, er udmærket til at så pH over til den basiske side.

Et godt tilskud af basedannende stoffer er Basica, der findes som pulver, tabletter eller te.

Kræftceller trives kun i surt miljø. Ligesom rhododendron. Ved at holde sig meget basisk i kroppen, kan man standse eller hæmme kræftvæksten betydeligt.

Jeg vil anbefale, at man læser mere om dette selv. Jeg kan anbefale bøgerne: "Mad eller Medicin" (Høst & Søn) og "Spis dig fra ledsmerter, Gigt og.." (Klitrose), begge af Ellen Møller, samt "Kreativ hverdagsmad og helbredende Kostvaner" (Klitrose) af Eva Lydeking-Olsen. Men der er mange andre gode bøger om emnet.



Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside
Kilde: dsgnet.dk

Syre-base-balancen
Af Julia Vøldan

Mange års erfaringer har vist, at vor organisme trives bedst, når legemsvæskerne er i ligevægt, dvs. hverken er sure eller basiske. Hvis vi til stadighed sørger for, at vor urin er neutral, vil vort blod efterhånden også blive det, og et neutralt blod er ifølge dr. med. Johs. Kuhl den bedste forebyggelse mod kræft.

Forholdet mellem en væskes indhold af syrer og baser angives i pH-værdier, sædvanligvis fra pH 1 (meget sur) til pH 14 (stærk basisk). Balancepunktet, hvor syrer og baser neutraliserer hinanden, ligger på pH 7,0.

Tidligere brugte man blåt og rødt lakmuspapir til at konstatere, om en væske var sur eller basisk, men dette kunne ikke vise den nøjagtige pH-værdi og altså heller ikke et eventuelt neutralpunkt. Derfor bliver lakmuspapir nu mere og mere erstattet af det såkaldte "indikatorpapir" eller "reagenspapir". Først er der til almindelig brug universal-indikatorpapiret med pH-værdierne 1 til 11 i en farveskala, og desuden fås flere specielle slags papir for nøjere bestemmelse af et mindre pH-område.

Special-indikatorpapir pH 5,4-7 egner sig godt til urinanalyser. I de tilfælde, hvor urinen længe står på den gule farve pH 5 og altså kan tænkes at ligge på en lavere pH-værdi end dette indikatorpapir kan måle, må det dog anbefales også at anskaffe indikatorpapiret pH 3,8-5,8 for at kunne kontrollere det. Når selve indikatorpapirrullen, som er 5 m lang, er opbrugt, kan man få påfyldningsruller til at indsætte i kunststofdåsen med farveskalaen.

Vil man nu finde pH-værdien for et menneskes urin, dypper man den ene ende af en strimmel indikatorpapir ned i morgenurinen, ryster dråberne af og sammenligner straks den våde papirdels farve med farveskalaen i plasticdåsen, som hører til papiret, idet hver farve har en bestemt angivet pH-værdi, således at man på et øjeblik kan se, om urinen er sur, basisk eller neutral.

Er urinen sur, kan man blot spise mere grønsager. Evt. tre grønsagsmåltider pr. dag et stykke tid. Et grønsagsmåltid om morgenen (råt eller kogt og helst med kartofler) er for øvrigt det, der virker allerbedst. At drikke et glas friskpresset grønsagssaft på fastende hjerte virker på samme måde. (Frugtsaft indeholder derimod som oftest for megen frugtsyre. Dette frugtsyreindhold kan for klare frugtsafters vedkommende aflæses på indikatorpapir, bedst på universalindikatorpapiret, da surhedsgraden ofte er nede på pH 3). Et rent grønsagsmåltid om aftenen hjælper også godt.

Er urinen basisk, kan man spise mere ost, bælgfrugter og korn for at komme i balance.
Indikatorpapir bør blive en fast bestanddel af ethvert husapotek, og det bør bruges jævnlig af enhver til kontrol. I sygdomstilfælde kan indikatorpapiret give værdifuldt fingerpeg om, hvilken kost den syge bør få.

Megen smerte kunne spares, hvis de syges urin blev kontrolleret med indikatorpapir og pH-værdien derved bestemt. Tænk blot på de ulidelige smerter, som en sur urin giver dem, som nylig er opereret i urinvejen! Eller på de utallige spædbørn, som i månedsvis plages af sår og øm "rød hale", fordi deres urin er for skarp! I begge tilfælde har jeg erfaring for, at en regulering af diæten, så urinen bliver neutral, kan tage smerterne bort på 2 - to - dage.

Svært ofte er det de meget søde næringsmidler, der giver stærk urin, eller også forbindelser af frugt og sukker (f. eks. marmelade) eller korn og sukker (f. eks. kager). Med sukker menes i denne forbindelse også det natursukker, som findes i honning og sød frisk eller tørret frugt. Når sådan føde helt udelades, og der i stedet for i et par dage kun gives kartoffelmos med grønsager to gange om dagen og kornsuppe eller -grød til det tredje måltid, så vil urinen hurtigt blive neutral. Der bør anvendes sødmælk både til kartoffelmosen og til suppen eller grøden, da mælk er basedannende.

Når det gælder om at få syre-base-balancen hurtigt i orden, er rå grønsagssaft en uvurderlig hjælp, især rå gulerodssaft, som tåles godt af de allerfleste, både syge og raske. Endvidere kan forskellige urteteer anvendes, især de natronholdige, som løvetandblade, skovjordbærblade, fennikel, pilebark og hyrdetaske.

Nu er den nyopererede patient og det lille spædbarn med den ømtålelige hud særdeles følsom over for urinens beskaffenhed, men derfor er de ikke de eneste, der bør have en neutral urin. For gigtpatienter nedsætter det ofte smerterne rent forbløffende. Når urinen er blevet neutral, vil sædvanligvis også tarmfunktionen normaliseres, thi de to funktioner er nøje knyttet sammen. Også nyrepatienter bør have pH 7.

Endvidere viser det sig gang på gang, at cariesangreb i tænderne holder op, når syre-base-balancen kommer i orden, thi syreoverskud angriber tænderne indefra. Jeg kunne blive ved med at opregne tilfælde, hvor det har hjulpet at bringe syre-base-balancen i orden. Det var netop på dette felt, at dr. Max Gerson opnåede sine fine helbredelsesresultater.

Det betaler sig at studere syre-base-listen nærmere og blandt andet notere sig, at hirse, hvede og boghvede er de kornsorter, som har mindst syreoverskud, og at hasselnødder og mandler er de naturlige proteinkilder, som har mindst syreoverskud, og som samtidig er rige på den fineste organiske kalk, altså en ideel "tandføde". Tallene i listen må dog ikke betragtes som absolutte værdier, men kun som relative, fordi kunstige dyrkningsmetoder, giftsprøjtning og kemiske konserveringsmidler har forøget mange produkters syreindhold, ikke mindst frugternes. Endvidere er der fremkommet helt nye sorter, f. eks. Senga Sengana-jordbærret, som efter min erfaring kan være direkte sundhedsfarlig i større mængder, fordi det bringer blod og andre legemsvæsker ud af ligevægt med sin stærke syre.

Her er det, indikatorpapiret kommer til hjælp og varsler, når man får ting, der er for syreholdige. Ved nyopståede smerter er det derfor klogt straks at tage indikatorpapirprøven, og - hvis denne viser pH 5 eller lavere - straks at undgå alle sure ting og spise så mange grønsager som muligt. Det er næsten mirakuløst, hvordan smerterne da kan aftage for snart helt at forsvinde. Vær også på vagt over for sur mælk, især når den er gammel.

Meget ville sundhedsmæssigt være vundet, hvis man erstatter det usle, almindelige morgenmåltid bestående af lyst brød, marmelade og te eller kaffe med en blandet råkostsalat + mørkt brød + et glas mælk. Det er utroligt, så godt man befinder sig efter dette mineral- og vitaminrige morgenmåltid, og tarmfunktionen plejer at komme i fineste orden.

Mange foretrækker en korngrød med mælk eller fløde om morgenen, og det er også udmærket især for "svage maver". I det tilfælde kan man få de nødvendige baser ved at drikke et glas gulerodssaft 1/2-1 time før morgenmaden. Ellers er det godt med gulerodssaft som et lille mellemmåltid kl. 11 og kl. 15, eller som drik til frokost- eller middagsmåltidet. Det anbefales, at der anvendes giftfrie gulerødder.

Det er meget vigtigt for syre-base-balancen, at man spiser grønsager to gange om dagen, den ene gang sammen med en proteinrig ret som bælgfrugter, nødder, ost eller æg, og den anden gang sammen med en stivelsesrig ret som kartofler eller kornmad. Skal man spise frokosten på sit arbejde, er en smørrebrødspakke naturligvis det nemmeste, men grønsagerne kan alligevel godt komme med. Enten kan de anvendes til pålæg, eller man kan have med en råkostsalat i et glas med låg eller også bare en rå gulerod.

Syre-base-tabel efter dr. Ragnar Berg

Alle fødemidler indeholder både syredannende (kendetegnet med -) og basedannende (kendetegnet med +) mineralstoffer. Således har f. eks. æbler af sorten Bellefleur en basesum på + 3,55 ( = summen af de basiske mineralbestanddele i milligramækvivalenter) og en syresum på - 2,17 (= summen af de syredannende mineralbestanddele i milligramækvivalenter). Det mindste af de to tal trækkes altid fra det største, og det giver i dette tilfælde + 1,38, hvilket altså vil sige, at de basedannende mineralstoffer er i overvægt i æblerne, eller: Bellefleur-æbler har baseoverskud. I de almindelige syre-base-tabeller er det kun denne slutsum, som tages med, og den lader os altså vide, om et næringsmiddel har baseoverskud eller syreoverskud, og hvor stort dette overskud er. Kun må man huske på, at de angivne tal altid kun må betragtes som omtrentlige. For æblers vedkommende varierer slutsummen efter de forskellige æblesorter, efter hvilken gødning æbletræerne har fået, efter modningsgrad mm.

Dr. Ragnar Berg påpeger i sin bog "Die Nahrungs- und Genussmittel", at overgødskning med svovlsur ammoniak og superfosfat giver så meget svovl og fosfor til planterne, at der kan opstå et negativt ækvivalentforhold (dvs. at de får syreoverskud i stedet for det normale baseoverskud og altså har tabt evnen til at neutralisere skadelige syrer i kroppen). På samme måde forandres tallene for de tørrede frugter, når disse er blevet behandlet med svovldampe (svovlsyre) og for dåsegrønsager og syltede frugter gennem tilsætningen af benzoesyre eller salicylsyre. Især er svovlbehandling farlig.

Endelig gør dr. Ragner Berg opmærksom på, at når man koger grønsager, rodurter osv. i vand, optager næringsmidlerne temmelig meget vand, så at de færdige spiser indeholder ca. 1/5 mindre baseoverskud end de rå næringsmidler, og en del mineralsalte går også ud i kogevandet.

Det modsatte forhold gør sig gældende ved stegning af kød og fisk. Her taber næringsmidlerne under stegningen 20-40% vand, så at et stykke kød, som i rå tilstand indeholdt 38 milliækvivalenter syreoverskud, efter stegningen indeholder 46~53 milliækvivalenter syreoverskud pr. 100 g. De baserige bladgrønsager lider et utrolig stort tab af næringsværdi under kogning og burde derfor altid kun benyttes i rå tilstand.

Grønsager/basedannende:
Agurk 31,50
Blomkål 3,04
Brøndkarse 7,72
Bønner (friske) 8,71
Cikorie (julesalat) 2,33
Dild 18,36
Grønkål 4,00
Græskar 0,28
Gulerødder 10,00
Hovedsalat 14,12
Hvidkål 4,02
Kartofler, hvide 5,90
Kålrabi 5,99
Løvetand 22,72
Majroer 10,18
Peberrod m. skal 2,72
Porrer 11,00
Radiser 6,05
Rosenkål 6,03
Rødbeder 11,37
Rødkål 2,20
Rødløg 2,94
Selleri 11,33
Sort ræddike m. skal 39,40
Sukkerroer 9,37
Tomat 13,67
Vandmelon 1,83
Ærter, grøn- (unge, friske) 5,15

Grønsager/Syredannende:
Artiskok 4,31
Asparges 1,01
Bønner (tørrede) 9,70
Linser 17,80
Sojabønner 26,58
Ærter, tørrede 3,41

Frugt:/Alle basedannende:*
Abrikoser 4,79
Ananas 3,59
Appelsiner 9,61
Bananer 4,38
Blommer 3,99
Brombær 7,14
Dadler, tørrede 5,50
Druer 7,15
Ferskner 5,40
Figner, tørrede 27,81
Hindbær 5,19
Jordbær 1,76
Kirsebær, sure 2,08
Kirsebær, søde 4,33
Mandariner 11,77
Pærer 3,26
Ribs 1,10
Rosiner 15,10
Solbær 3,16
Stikkelsbær 5,92
Svesker 3,99
Æbler 1,38

*Denne tabel er 50 år gammel og passer ikke altid for de frugter, vi får i dag.

Kornprodukter/syredannende:
Boghvedegryn 3,77
Byg, afskallet 10,58
Grahamsbrød 6,13
Havre, afskallet 2,58
Havregryn 9,98
Havremel 14,50
Hirse, afskallet 0,86
Hvede, afskallet 8,32
Hvede, hel 2,66
Hvidt brød 10,99
Kager af hvidt mel 12,31
Makaroni 5,11
Majsmel 6,45
Ris (med sølvhinden) 39,13
Ris, afskallet (rød ris) 17,96
Rug, hel 11,31
Rugbrød 8,54
Rugmel 16,49
Tvebakker 10,41

Kornprodukt/basedannende:
Pumpernickelbrød 4,28

Nødder/basedannende:
Bog (bøgens frugt) 40,51
Kastanier 9,62
Kokosnødder 4,09

Nødder/syredannende:
Hasselnødder 0,21
Jordnødder 12,70
Mandler 2,19
Valnødder 7,72

Mælk og mælkeprodukter/basedannende:
Gedemælk 2,40
Komælk 2,95
Modermælk 2,25
Skummet mælk 3,89

Mælk og mælkeprodukter/syredannende:
Fløde 30 % 2,00
Kvark 17,30
Schweizerost 17,49
Smør 4,33

Fisk og æg/syredannende:
Hvid fisk (gedde) 2,75
Laks 8,33
Sild, saltet 17,35
Skaldyr 19,52
Æg, hele 24,47
Æg, blommen 51,83
Æg, hviden 8,27

Basedannende:
Østers 10,25

Kød/syredannende:
Bacon 9,90
Fårekød 20,30
Kalvekød 22,96
Kanin 22,36
Kylling 24,32
Oksekød 38,61
Oksetunge 10,60
Røget skinke 6,95
Svinekød 12,47

Basedannende:
Blod af dyr (gennemsnit) 5,49

Drikke/basedannende:
Druesaft 5,16
Skummet mælk 3,89
Sødmælk 2,95
Vin 0,59

Drikke/Syredannende:
Chokolade 8,10
Øl 0,28

Kilde: Helsenyt.com

Syre/Base Tabel (moderne)

Takk for flott informasjon!
Jeg tok kortversjonen i min tråd, jeg!
Ja det er mange nivåer man kan utøve dette på. Hovedpoenget er jo å få i seg en god del mer grønnsaker enn det de fleste gjør i da, og unngå sukker og besrbeidede matvarer.

Den eneste frukten jeg har lest er basedannende er sitron. Men kan hende dette kun er ment for i introduksjonsfasen. Etter hvert kan man jo spise litt mer syredannende mat. Men hvis man vil komme skikkelig i gang, så er det lurt å starte bare med masse grønnsaker.

Jeg har aldri lest at melk er basedannende. Dette står på nei-listen til Dr. Young mener jeg å huske. Men nå orker jeg ikke finne frem for å sjekke.

Dette med fett og bindevev er interessant, synes du ikke? Har du noen personlige erfaringer med dette, eller har du bare funnet frem informasjon. (takk).

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av camomilla

Jeg tok kortversjonen i min tråd, jeg!

---

Selv tak camomilla kram1

Jeg ville nemlig ikke "spamme" din tråd med al denne info, da jeg mener at det er guld-værd, at du har postet din tråd, hvor andre kan spørge direkte til forskellige ting - til et levende menneske med levende erfaringer.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av camomilla

Ja det er mange nivåer man kan utøve dette på. Hovedpoenget er jo å få i seg en god del mer grønnsaker enn det de fleste gjør i da, og unngå sukker og bearbeidede matvarer.

Den eneste frukten jeg har lest er basedannende er sitron. Men kan hende dette kun er ment for i introduksjonsfasen. Etter hvert kan man jo spise litt mer syredannende mat. Men hvis man vil komme skikkelig i gang, så er det lurt å starte bare med masse grønnsaker.

---

Ja, man kan være nødt til at tilpasse syre/base-hensynet til visse andre problemer, end de tilsigtede. F.eks. har jeg en fysisk tarmstatus (polypper, operationer osv.), der gør at jeg i perioder kun kan spise dampede grøntsager og ikke rå. Eller andre perioder, hvor mine tarme kun er i ro - hvis jeg kun spiser ikke vegetabilske proteiner.

Hvis man er forhindret i at efterleve syre/base-kosten 100% - er det nu min mangeårige erfaring at hvis man ikke blander grønt/proteiner/kulhydrater sammen på en tallerken under samme måltid - vil den dårlige effekt af at spise syredannende fødevarer være meget mindre generende for kroppen.

Folk griner højlydt når jeg fortæller, at man bør først spise grøntsager, så tilbehør og saucen og så kødet til sidst.... eller bedre endnu - spise alle disse fødevarer fordelt på uafhængige måltider. Man må så lade dem grine, men det bliver jeg som griner sidst.... da jeg lever med rolige tarme, uden fordøjelsesproblemer og uden ind-syring af kroppen indefra. Underlig nok, da netop i perioder siger min krop fra over for overskuddet af basedannende fødevarer. Men det er jo kun individuelt for mit vedkommende, og havde jeg ikke haft polypose, havde jeg kunnet overholde syre/base-kosten 100%, idet det tilfældigvis også smager (mig) bedst, foruden alle de andre fordele.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av camomilla

Jeg har aldri lest at melk er basedannende. Dette står på nei-listen til Dr. Young mener jeg å huske. Men nå orker jeg ikke finne frem for å sjekke.

---

Det ved jeg faktisk ikke noget om af egen erfaring, idet jeg tilhører den gruppe af mennesker, der vokser fra at kunne drikke mælk og spise mælkeprodukter i en voksen alder.

Men jeg ved også, at alle fedtfattige mælkeprodukter giver folk en kraftig syre-reaktion, mens alle mælkeprodukter med et naturligt fuldfedt indhold - virker netop modsat - basisk. Endnu en underlig og uventet konklusion, ikk`? :wink:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av camomilla

Dette med fett og bindevev er interessant, synes du ikke? Har du noen personlige erfaringer med dette, eller har du bare funnet frem informasjon. (takk).

---

Jeg har beskrevet lidt her om, hvilken type erfaringer jeg har... og disse passer til min egen helbredssituation omkring tarmene. Og selv om jeg i perioder ikke kan efterleve syre/base-princippet 100% - mener jeg alligevel, at denne kost-opmærksomhed (der også inkluderer LowCarb) kan direkte ses på min krops-tonus, hud, hår, negle osv. idet disse plejer ellers optræde meget mere medtaget hos personer på min alder, der lever af almindelig, blandet og forarbejdet kost, som de fleste (desværre) gør. vink11

Nogen, der har praktiske spørgsmål og gerne vil spørge en erfaren? Spørg camomilla lige her i tråden "PH-mirakelet".

Noen sverger til rensing av vannet, også inkludert da at vannet ioniseres, samt får den ph-verdien du ønsker.
Er det noen som kan formidle erfaringer med f.eks Kangenvann?

http://www.kangenvann.net/Kangenvannet/Kangenvann.html

vink11

Jeg har tenkt på det samme og kjøpe en maskin for rensing av vann. Men er usikker på kvalitet og syns de er dyre. Skal en drikke det hele tiden eller, her er det flere "gode" råd.
I mellomtiden koker jeg alt vannet og setter det i mugger i kjøleskapet. Da renses det for bakterier og med dampen forsvinner klor. Har leste en bok om PH balansen og her var det mye nyttig.

Jeg har startet en rensekur med leire, grønnleire. En ts i vann står natten over og jeg drikker det neste morgen. Drikker ikke selv leiren for jeg har høyt blodtrykk. Så rensing ser ut til å være på "alles" lepper og vi finner våre ting. Også kosthold er vel det viktigste som vi kan dele erfaring om. Artig å få kunnskap om dette.:p
Takk til dere.hjerte1