Printable View
sjekk denne ferske artikkelen som ikke er publisert på ordentlig ennå:
http://jcem.endojournals.org/cgi/con...jc.2008-1301v1
Vi er genetisk forskjellige og trenger individuell behandling er min kommentar
funnet på http://jcem.endojournals.org/rep.shtml
For Some, L-Thyroxine Replacement Might Not Be Enough: A Genetic Rationale
(For patienter med bestemte gener er behandling alene med L-Thyroxin ikke nok.)
Hyppig variation af DIO2-genet betinger et grundlæggende psykisk velvære og positiv respons til kombinationsbehandling thyroxin T4 og triiodothyronin T3, hos hypothyroide patienter.
Indledning: Dyreforsøg tyder på, at op til 80% af hjernens intracellulære T3 er omdannet af frit T4 via dejodering i selve hjernen. Vores hypotese er, at patienternes fælles variant for deiodinase-gener kan påvirke (1) grundlæggende psykisk velvære og (2) en forbedring af responsen på kombinationen af T4/T3, uden at det nødvendigvis påvirker thyroideahormonværdier i serum.
Metoder: Vi har analyseret almindelige varianter af de 3 deiodinase-gener mod psykisk befindende samt reaktionen på T4/T3 hos 552 patienter i T4-terapi i Weston Area T4 T3 Study (WATTS). Primære resultat viste et bedre score på psykisk velvære vurderet af General Health Questionnaire 12 (GHQ-12).
Resultater: Den sjældnere CC genotype af rs225014 polymorfi i deiodinase 2-genet (DIO2) var til stede i 16% af den undersøgte population og var forbundet med dårligere GHQ score hos patienter i behandling med thyroxin (CC versus TT genotypen: 14,1 vs 12,8, p = 0,03). Hertil kommer, at genotype viste større forbedring på T4/T3 terapi i forhold til T4 kun med 2,3 GHQ point efter 3 måneder og 1,4 efter 12 måneder, p = 0,03 for gentagne foranstaltninger ANOVA. Denne polymorfi (polymorfi = forekomsten af flere udgaver af et gen i en population/red.) har ikke påvirket thyroideahormonværdier i serum.
Konklusioner: Vores resultater kræver replikation (verifikation gennem gentagelse af tests/red.), men tyder på at almindeligt nedarvet variation af DIO2-genet er forbundet med både en nedsat psykisk velvære i behandlingen med levothyroxin alene, og med øget respons på kombinationen T4/T3, uden at det påvirker thyroideahormonværdier i serum.
Nøgleord: iodothyronine deiodinase • psychological well-being • single nucleotide polymorphisms • thyroid hormone replacement
Kilde: http://jcem.endojournals.org/cgi/con...jc.2008-1301v1
Og hvad er så pointen for os.....? :mrgreen:
Syns dette er et intressant tema.
At vi er genetisk forskjellige bør jo ikke komme overraskende på de faglige.
Jeg vet for lite om denne prosessen, men hvis den har innvirkning på vår oppfattelse av hvor vellykket behandlingen er, er det jo underlig at man ikke kan definere det i blodprøver der prosessens resultater gjenspeiles.
Og er den genetisk, betyr det vel at vi har vært sånn også før behandlingen - før vi fikk diagnosen. Vi må være født sånn......
Det er også muligheter for at genet er sovende og ikke slås på før ....
Prosessen kan likevel være nøkkelen til hvor vellykket behandlingen er.
Den kan jo ha et større virkeområde enn man pr.dato har viten om.
ny artikkel i european journalof endocrinology:
Nå er resultatet av den danske studien klar
http://thyroid.about.com/b/2010/05/1...sm-thyroid.htm
