Enda en "nyinnflyttet"

Hei! comp2

Jeg er 43 aar og mor til to smaa jenter. Jeg fikk diagnosen lavt stoffskifte i juni 2008, etter at jeg ikke hadde fölt meg helt som "meg selv" de siste fire aarene. Var först hos psykiater, pga av symptomer paa depresjon. Fikk diagnosen födselsdepresjon der og begynte i terapi. Min mann fikk den lyse ideen at jeg ogsaa burde gaa til en endokrinolog, da jeg (for aa bli gravid) har vaert gjennom en del hormonkurer (jeg har endometriose). Symptomene mine var depresjon, uforklarlig vektökning, tiltakslöshet, glemsomhet, unkonsentrerthet, veldig törr hud, mangel paa energi osv. Jeg trodde lenge at dette var normalt etter födsler, men ble fortvilet da symptomene bare ble verre. Maa tilföye at jeg tidligere var kjent for mitt gode humör, optimisme, klisterhjerne, at jeg hadde normal vekt, ingen spesielle hudproblemer osv. Siden jeg bor i utlandet kunne jeg gaa direkte til endokrinolog. Siden juni tar jeg Euthyral (kombinasjonstablett). De förste ukene forsvant hudproblemene, og jeg fikk en smule mer energi. Jeg fikk justert opp dosen i september. Da fikk jeg ogsaa vite at jeg har antistoffer. Jeg lurer paa om det er det samme som Hashimoto, men legen kalte det autoimmun atrofisk tyreoditt. Skjoldbruskkjertelen min skrumper. Jeg föler meg altsaa forsatt "ikke som för". Det gaar litt opp og ned, men siden jeg er hjemme (og mye alene) med to smaa MAA jeg bare fungere i hverdagen. Har lest en del paa utenlandske fora, og siden januar har jeg begynt aa ta tilskudd av krom og selen (i tillegg til den vitamincocktailen og Möllers dobbel jeg alltid har tatt). I tillegg pröver jeg meg litt paa et lavkarbokosthold. Tidlig i höst kuttet jeg helt ut cola-drikker. Drakk ca 0,5 pepsi-max pr dag. I forhold til mange "skjebner" jeg har lest om i diverse fora, forstaar jeg at jeg ikke er saa veldig hardt rammet, men siden jeg har vaert veldig lite plaget av sykdom tidligere er det ille nok for meg .... Takk for at disse foraene finnes hjertflag1

Hei og velkommen til oss! Håper du finner mye nyttig her!
vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Lutitia

Min mann fikk den lyse ideen at jeg ogsaa burde gaa til en endokrinolog...

---

Hej Lutitia vink11

Velkommen. Sikke et held, at du har en klog ægtefælle. Man bliver helt varm om hjertet af at læse dine ord. Birgit havde sin Hegge. Marit havde sin Thor. Og Gisas mand har sin Gisa. Gid de fleste ægtefæller kunne/ville indse hvor vigtig deres støtte og eget initiativ er, når man selv er ramt af denne skumle sygdom.

Du skriver: "I forhold til mange "skjebner" jeg har lest om i diverse fora, forstaar jeg at jeg ikke er saa veldig hardt rammet". Mon det ikke er fordi du, fra den allerførste begyndelse (af sygdommen) er kommet i hænderne på en respektfuld og kompetent læge. Tillykke med det Lutitia hjertflag1

Og fortsat god vind til dig vink11

kram1 Takk, Sonja og ikke minst takk til deg Anisa ... Endokrinologen mener at sykdommen begynte for rundt fem aar siden, i forbindelse med mitt förste svangerskap. Jeg nevnte lovordene dine til mannen min. Han har nok vaert mer bekymret for og merket forandringene enn det jeg har vaert klar over. Jeg er naa spent paa resultatet av blodprövene jeg tok i gaar. Skal til endokrinologen igjen i begynnelsen av mars. Da faar vi se!

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Lutitia

kram1 Takk, Sonja og ikke minst takk til deg Anisa ... Endokrinologen mener at sykdommen begynte for rundt fem aar siden, i forbindelse med mitt förste svangerskap. Jeg nevnte lovordene dine til mannen min. Han har nok vaert mer bekymret for og merket forandringene enn det jeg har vaert klar over. Jeg er naa spent paa resultatet av blodprövene jeg tok i gaar. Skal til endokrinologen igjen i begynnelsen av mars. Da faar vi se!

---

Fem år er heldigvis ikke så lang tid, i sammenligning med de mange skæbner der går i en stadig forværring i årtierne, uden at blive undersøgt og diagnosticeret. Godt din mand ikke "bare" har slået sig til "ro" med en eller flere fordomme mod kvinder, der jo altid går på at vi er mere eller mindre "underlige" i graviditeter eller når vi har små børn. Jo, ham kan du vedblive med at rose med god samvittighed. Sådan nogle som ham, kunne vi bruge mange kloner af :mrgreen:

Jeg bliver også, på samme tid både glad og ked af det, når jeg tænker på din endokrinolog. Glad på dine vegne og andre de syge i Frankrig. Trist på vegne af os andre i Danmark og i resten af Skandinavien, hvor der er så langt imellem endokrinologer med opdateret viden om stofskiftesygdommer + med respekt for patienterne og den forskning, der udføres i udlandet, udenfor Skandinavien. Suk! help1

Du kan læse her om en heldig dansker, der har mødt en endokrinolog som din - i Italien. Suk!

Hæng på Lutitia og fortæl hvordan det går med dig hen ad vejen, ok? hjertflag1

Hei igjen, Anisa :wink:
Etter at jeg har hentet resultatene fra blodpröven er jeg litt usikker. Legen min har bare bedt om T4. Holder det? :?: Men jeg bör vel spörre under lavt stoffskifte om dette. Er spent paa hva legen har aa si til det ...