Hypothyreose. Den glemte sykdom ?

http://www.regjeringen.no/nb/dep/hod/do ... ?id=105403

Her må man bla - laaangt nedover til kapitlet "andre sykdommer" Der omhandles endokrine sykdommer.
Så kan man jo danne seg en mening om hvilken prioritet vi har i helsenorge. Hva de som bestemmer synes om oss.

Er ikke sikker påhvor mange vi er - det var dette jeg prøvde å få klarhet i - men 50.000 ? Og like mange uten diagnose ?
Likevel er vi ikke nevnt.......

Jeg skal lete videre jeg, men kanskje noen av dere har linker til opplysninger om oss ?

Jada, Finn, det er akkurat dette jeg har prøvd å formidle. Vi er et av punktene på salderingsposten til helsemyndighetene fordi det er eneste måten å oprettholde det systemet vi har. Blant annet med det akuttsystemet vi har som er bra så langt jeg har opplevd det. Der finnes det mange flinke mennesker. Dessverre har det skjedd noen ekle glipper her også, men det er heldigvis sjelden.

Det er meningen at vi skal behandles kun av primærlegen. Jeg la ut en link her en plass hvor en endokrinolog svarte en pasient med hypotyreose når hun spurte om hun ikke hadde krav på å komme til en spesialist. Da svarte han at det er rundt (jeg tror det det var dette tallet) sytti tusen med hypotyreose her i landet, derfor kunne ikke alle behandles av endokrinologer.

Så det er de som ikke har fått så mye kunnskap om det som skal hjelpe oss.

Det er fint hvis du legger ut flere lenker hvis du kommer over noe mer.
:) fra Lie

Takk for at du fortsatt leter og står på, n, Finn. og mange,mange flere. Vi andre kan lese oss opp pga. av det. Min erfaring med helsevesenet generellt er at vi blir møtt som om vi er friske, ikke at vi i utgangspunktet ER syke. Så går tida ,og mange må bite i det sure eplet. Opplevde det etter bilulykka mi da de først la meg i MR, og nå med hypotyreosen når jeg gradvis mister evnen til å gå,bl.a.

Sykdommer hvor kvinner er overrepresentert har vel den somatiske del av medisinen gjene hatt en tendens til å legge under den psykiske delen- akkurat som vi ikke har like stor troverdighet! Vi har sterke overlevelsesgener. helt fra urtida, dette sikkert mye fordi vi har hatt ansvaret form kommende generasjoner, og hvis avkommet vårt er trua feks, er vi langt fra det svake kjønn.. vi er sterke og overlevelsesdyktige....!Som den mannlige, selvfølgelig. .......Så kommer økonomiske og politiske faktorer med i bildet. Når vi med stoffskiftesykdommer kommer så dårlig ut ( av de ca.70000 er vi kanskje 80?)ville vi vel koste for mye dess høyere opp i hierakiet vi ble behandlet. Og innen legestanden selv og har de rangering. På mange måter har de ikke kommet så veldig mye lengre siden Hypokrates,s tid.Jo mere prestisje,dess større investering fra det hold. Vi burde kanskje begynne med korridorspolitikk på Stortinget og ?.......Vet ikke om NTF har forbindelse den veien.

Skal selvfølgelig være - "av de 70000 er det kanskje 80 prosent kvinner".........

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Her må man bla - laaangt nedover til kapitlet "andre sykdommer" Der omhandles endokrine sykdommer.
Så kan man jo danne seg en mening om hvilken prioritet vi har i helsenorge. Hva de som bestemmer synes om oss.

---

Hvis jeg siger, at i sammenligning med Danmark - er Norge et Paradis for patienter med hormonelle sygdomme - vil du sikkert tro at jeg er blevet sindsyg på mine gamle dage.... Men ordet "Armour" eller "Thyroid USP" er i det mindste nogenlunde kendt blandt norske læger, mens danske læger tror gudhjælpemig, at disse er navne på naturlægemidler som urter og lignende. Hvis de da overhovedet hørte disse benævnelser...

Danske patienter er stort set også anderledes passive og affinder dem med lægernes domme. Eller bare giver op og sygner hen. Der er ingen nævneværdig debat og er der patienter eller pårørende til ham/hende, der ikke vil give op og bliver ved med at afkræve lægerne fortsatte anstrengelser for at opklare den syges situation - er det danske sundhedsvæsen begyndt at anvende trusler om polititilhold mod disse patienter/pårørende. Et polititilhold indebærer et forbud mod at de pågældende mennesker nærmer dem hospitalet/lægerne indenfor en bestemt (fysisk) afstand. Hvad siger I så?

Er der nogen, som sagde "glemt sygdom"? Nu er den ikke mere kun glemt. Nu er den ved også at være forbudt?

Reelt er der kun et sted i Danmark, som tager parti for de syge med glemte sygdomme. Det er Patientforeningen Danmark, hvis næstformand Anette Ulstrup skriver følgende om sagen samt generelt:

"Nordjyske skriver d. 27 december om en ung pige, hvis liv er gået i stykker på grund af sygdom, men lægerne kan ikke finde årsagen til hendes helbredsproblemer. Pigens forældre har i et længere forløb flere gange anmodet lægerne om at finde en forklaring på pigens helbredsproblemer, og Region Nordjylland truer nu familien med polititilhold på grund af de mange henvendelser.

Polititilhold. Hvordan er vi dog havnet i en sådan situation? Pigen ER jo syg, hvorfor kan hun ikke få en forklaring på, hvad hun fejler?

I Patientforeningen Danmark får vi desværre rigtig mange henvendelser fra mennesker i samme situation – måske lige bortset fra polititilholdet. Men mennesker med de samme de symptomer, som pigen har, det lange forløb, og lægernes manglende vilje eller evne til at finde forklaring på helbredsproblemer, hvor hormonsystemet er involveret – sådanne historier får vi ufatteligt mange henvendelser om. Livet går ofte helt i stykker for disse mennesker, og problemet er langt større end vi erkender. Jeg kender ikke hele historien om den nævnte pige, men lægerne bør generelt erkende, at de ved alt for lidt om hormonforstyrrelser, og at der derfor bør forskes langt mere seriøst i disse helbredsproblemer.

En meget stor del af den danske befolkning har ubalancer i deres hormonsystem, men de er ikke klar over det, og de diagnosticeres heller ikke, fordi de undersøgelsesmetoder lægerne benytter er utidssvarende og for dårlige. Det får konsekvenser for danskernes sundhed, sygefraværet stiger, antallet af førtidspensionister stiger, medicinforbruget stiger, trykket på sygehusene stiger. Vi bliver fede, vi kan ikke få børn, hver femte af os oplever det, vi kalder en depression på et eller andet tidspunkt.

I Patientforeningen Danmark lytter vi til de sundhedsvidenskabelige artikler, der konkluderer at der burde fokuseres langt mere på hormonforstyrrelser i relation til de helbredsproblemer, som lægerne ikke kan forklare. Vi lytter også til de artikler, der ikke bare inddrager æggestokke og testikler, men også involverer skjoldbruskkirtel, binyrer, hypofyse m.m. i rækken af kirtler, der skades af hormonforstyrrende kemikalier.

En tysk undersøgelse fra 1998 afslører, at over halvdelen, nemlig 53,2 %, af de binyrer (stresskirtler) som man undersøger ved obduktioner indeholder godartede knuder, tumorer. Årsagen til tumordannelse er kemikalier. Vi bliver syge, fordi kemikalier skader vores hormonproducerende kirtler. Kemikalier forårsager dannelse af tumorer og hormonbalancen forstyrres, stofskiftet påvirkes, blodtrykket, centralnervesystemet og hjernen påvirkes. Konsekvenserne kan være forskellige kombinationer af følgende symptomer: søvnløshed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, ledsmerter, træthed, vægtændring, anspændthed, påvirkning af puls og blodtryk m.m. Den primære årsag er skade i de hormonproducerende kirtler, og det er her behandlingen burde sættes ind – de fleste mennesker fejldiagnosticeres.

En polsk undersøgelse fra 2007 viser, at i en gruppe på 70 mennesker, der alle havde begået selvmord, havde 47,7 % ved obduktion en hypofysetumor. ”Kun” 18,3 % i kontrolgruppen havde en hypofysetumor. Artiklen konkluderer, at hypofysetumorer hører til risikofaktorer for selvmord. Det store antal endokrine tumorers uerkendte betydning skal efterforskes og ikke fejes ind under gulvtæppet. Vi har brug for en moderne endokrinologi, der belyser sammenhængen mellem uforklarlige helbredsproblemer og det store antal mennesker, der har tumorer i de hormonproducerende kirtler. Endocrine disruption (hormonforstyrrelse) handler ikke kun om, at vi får sværere og sværere ved at få børn. ALLE hormonproducerende kirtler – ikke bare kønskirtlerne – er uhyre følsomme for kemikalier.

Den kultur, der gennemsyrer den diagnostiske proces i lægens konsultationsværelse, er resultatet af blandt andet dårlig forskning – men først og fremmest handler det om intellektuel og menneskelig fattigdom. En intellektuel fattigdom præger ofte diagnosticeringsprocessen, fordi der rent logisk tydeligvis er komplekse fysiske forklaringer på helbredsproblemer, der slås hen. En menneskelig fattigdom, fordi menneskers smerter ikke tages alvorligt.

For pigen med trussel om polititilhold, vil jeg håbe, at der dukker en forklaring op – en diagnose der involverer hormonforstyrrelse eller noget helt andet. Bare det er en forklaring, som kan medvirke til at hun får den relevante behandling, så hun kan få sit liv tilbage. "

Kilde: Patientforeningen Danmark desp1

Danmark vs. Norge.
Jeg har en relativt begrenset erfaring med de Danske forhold rundt dette.
Dansker er i allminnelighet svært imøtekomende - likevel : mitt ene legebesøk i Danmark bekrefter noe av det du skriver Anisa - jeg skrev mitt inntrykk av besøket på den tradisjonsbunnede forskjell som dog finnes.

Vi har jo kastet ut Grever og Baroner, og er kanskje i alminnelighet mindre autoritetstro her ? I Norge gjelder Allemannsretten. En Norsk skogeier kan ikke hindre almindelig lovlig ferdsel i hans utmark. (ikke dyrket areal), han kan ikke bestemme at allmennheten ikke får plukke bær eller sopp og lignende.

Strandlinjen er allemannseie og grunneiere kan ikke hindre alminnelig ferdsel. Det eksisterer ikke offentlige og private strender her. Det skal sies at eiere har presset på og forsøkt å hindre loven bokstav, men det er mitt inntrykk at dette arbeides det med for å reversere.

Opptøyene på Vesterbro for noen år siden kunne ikke skjedd i Norge, selv øvrighetens håndtering av slike samfunnsspørsmål desverre ser ut til å gå i gal retnining også her. (min mening)
Dette er inntrykk og forordninger som ligger i bakhodet når vi opptrer sosialt - også på legekontoret.
Men jeg må nok si at leger nyter stor, og vel fortjent, respekt i Norge. Men det svikter på enkelte punkter, - og våres er ett av dem.
Mine betraktninger går også på at Leger tradisjonellt har vært menn - og stoffskiftepasienter kvinner. Det er nok en viss fare for at menn må ta på seg de kjønnsfacistiske utslag dette har gitt. " nå kommer ett av disse klagende fruentimmere igjen......". Så må jeg jo ile til med å si at "sånn er det ikke mere", mange leger er kvinner idag - og de er ikke et hakk bedre !
Sikkert riktig, men de har ikke makt nok til å endre hele behandlingsappatatets grunnholdninger. som er innarbeidet over lang tid.

De går også på det du skriver om kjemikaleiforurensning som gjennomsyrer alt vi gjør i samfunnet, med myndighetenes velsignelse. Man ser jo at det samme skjer i andre populasjoner enn den humane - uten at man tar de vitenskaplige fakta over i våres økologi.
Slikt er bare skremmende, og en forklaring som nok kan ligge til grunn for at så mange får autoimmune homonsykdommer.

Vi skal bare ikke gi oss, selv om sykdommens natur paradoksalt nok er slik at den passiviserer oss.
Vi vil trenge mange Ghostbusters......

Tradisjonelt har jo også menn vært mer frempå når det gjelder forskning og slikt. Et eksempel er hjertesykdommer, hvor det nå begynner å vise seg at kvinners symptomer på slike sykdommer er noe annerledes enn menns symptomer. Forskning på kvinners helse har kanskje dreid seg mer om graviditet og fødsel?