Ville gerne lige fortælle om en utrolig ydmygende oplevelse hos min læge. Jeg havde bestemt mig for at få en henvisning fra ham til endokrinologerne på Hvidovre Sygehus, som jeg har været tilknyttet før. I begyndelsen af konsultationen nægtede han faktisk helt at give mig en, for jeg var jo aldeles ikke syg... Jeg fortalte ham at jeg havde rådført mig med jer og en anden læge, som alle havde fortalt mig at en THS på 46 og en fri T4 på 9.6 antyder for lavt stofskifte, men han ville ikke lytte til mig. Jeg fortalte om mine symptomer, altså træthed, hukommelsessvigt, temperament og mangel på overblik, men han mente at det måtte have en anden grund... Og så brød jeg sammen - pinligt. Jeg kunne ikke mere at han skulle sidde dér og benægte at jeg havde det skidt. Til sidst fik jeg min henvisning og så gik jeg min vej. Nu har jeg skiftet læge og kommer forhåbentlig også snart til Hvidovre (men de har ret lange ventetider), hvor jeg håber på en fair behandling, men det har godt nok sat mange tanker i gang i mit hoved! Først og fremmest skræmmer det mig at man kan være så inkompetent og så bekymrer det mig, for jeg kan jo se at jeg ikke er den eneste. Jeg troede at det var slemt med basedow/graves som jo egentlig er min sygdom, men for lavt stofskifte påvirker én så voldsomt psykisk og så er der bare ikke nogen hjælp at hente, med mindre man virkelig tramper i gulvet og er stædig - det er bare ikke godt nok! Mit håb er at det er de gamle generationer af læger som ikke benytter sig af ny viden, som blot er inkompetente og så snart de går på pension så vil de begynde at ændre sig... jeg ved det ikke...
