Sundhedsministeren og sundhedsordførere blev snydt af 'arbejdsgruppen', så det driver!
'Initiativerne' til forbedring af stofskiftepatienternes situation er følgende:
- Der indføres systematisk Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), der samler op på erfaringer med behandlingskvalitet osv. til brug i kvalitetssikring.
- Der laves et lægerettet værktøj til vejledning om udredningstilbud og henvisningsveje ved patientens vedvarende symptomer eller uafklarede lidelser
- Der udarbejdes information til praktiserende læger om, at diagnosticering og behandling af lavt stofskifte forudsætter flere relevante blodprøver (herunder mere end én måling af TSH) samt om gældende nationale behandlingsvejledninger m.m.
- Der oprettes patientskoler for at øge forståelsen blandt patienterne for deres sygdom, for livet med en kronisk sygdom, og for hvad eventuelle symptomer eller gener, som de kommer til at opleve gennem livet.
- Der etableres mere forskning fx. Ph.d.-projekter om, hvad der kendetegner patientgruppen, og om udredning og behandling, herunder særligt virkning og bivirkninger ved medicinsk behandlinger, eksempelvis med Thyroid.
De bevilgede 17 millioner, er for det første en dråbe i havet, og for det andet - ganske som jeg frygtede - skal de finansiere foranstaltninger rettet mod patienterne, hvoraf den særlig nederdrægtige er
"Der oprettes patientskoler for at øge forståelsen blandt patienterne for deres sygdom, for livet med en kronisk sygdom, og for hvad eventuelle symptomer eller gener, som de kommer til at opleve gennem livet" -
- omskrevet til hverdagstale:
"du får hverken Thyroid eller kombinationsbehandling - til gengæld skal du på skolebænken i 'patientskolen' hvor du skal lære at forstå din sygdom, og lære at leve med dine symptomer og gener". Det lyder sørme, som at 'arbejdsgruppen' er ved at snige 'funktionel/hypokonder-lidelse-aspekt' ind ad bagvejen.
Det ser sgu ud til, at de eneste, der får noget ud af dette 'eftersyn' er lægestanden, medmindre slagsmålet fortsætter, i næste omgang helst uden fløjshandsker på. Hvis der fortsat er nogen tilbage, der orker at fortsætte...
Rapporten
Eftersyn af tilbud til patienter med lavt stofskifte - September 2018 tæller 26 sider, men i forhold til de faktiske årsager til at Sundhedsministeriet havde sammensat en 'arbejdsgruppe' til løsning af denne opgave - er der kun to punkter, der er af betydning for patienterne:
3.1 Udredning (side 5)
7.2 Mulige initiativer (side 20)
3.1 Udredning (side 5)
Måling af mængden af frit T3, der findes i blodet, bruges ikke ved diagnosticering eller behandlingskontrol af lavt stofskifte. Det har flere årsager.
For det første er metoden forbundet med en betragtelig måleusikkerhed, som betyder, at resultatet af målingen kan være forskelligt fra den reelle koncentration i blodet.
For det andet har flere studier vist, at T3 indholdet i blodet ikke afspejler patientens kliniske tilstand, velbefindende eller symptomer, hvilket formentlig skyldes, at patientens tilstand hænger sammen med, hvor meget hormon der omsættes i kroppens forskellige væv og celler, og at dette ikke har en entydig sammenhæng med, hvor meget hormon der cirkulerer frit i blodet.
For det tredje fandt de videnskabelige studier, at ændringer i T3 niveauet, som kun ne måles i blodet, ikke hang sammen med ændringer i patientens symptomer. Det vil sige, at der ikke var sammenhæng mellem, hvornår symptomerne ændrede sig, og hvornår T3 værdien svingede.
Sammenfattende gør måling af frit T3 hverken patienten eller lægen klogere på, hvad der forårsager symptomerne, om behandling med T3 lægemidlet liothyronin vil hjælpe, eller hvilke doser af liothyronin der skal gives.
AHA!
Målinger af FT3 fortsat afvises, og så er vi lige vidt.
7.2 Mulige initiativer (side 20)
På baggrund af ovenstående vurdering kan forskellige handlerum overvejes, jf. nedenfor.
Der er hverken foreslået initiativer om udredning ved måling af frit T3 eller om behandling med thyroid. Det skyldes at eftersynet har vist, at der er bred enighed blandt de lægefaglige organisationer i Danmark og udlandet om, at der ikke er videnskabelig evidens, der støtter brugen heraf.
For så vidt angår måling af frit T3 i blodet, fremgår det af afsnit 3.1, at metoden for det første er forbundet med en betragtelig måleusikkerhed, og for det andet, at flere studier har vist, at T3 indholdet i blodet ikke afspejler patientens kliniske tilstand, velbefindende eller symptomer og derfor ikke kan anvendes til at måle behandlingseffekten.
Vedrørende behandling med Thyroid fremgår det af afsnit 3.3.1, at behandling med Thyroid ikke anbefales i den nationale behandlingsvejledning, da thyroid indeholder langt mere T3 i forhold til T4, end hvad der er normalt hos mennesker. Det giver risiko for overdosering og bivirkninger. Samme vurdering kan genfindes i en række andre af de lande, hvis sundhedsvæsen, vi normalt sammenligner os med, jf. afsnit 3.5.
Det skal dog bemærkes, at det blandt de mulige initiativer nævnes, at der er behov for øget fokus på, at patienter, der er i behandling med thyroid, ikke må afvises i sundhedsvæsenet og har ret til løbende opfølgning og kontrol samt til udredning for andre mulige årsager til deres symptomer.
AHA!
- Målinger af FT3 fortsat afvises
- Behandling med Thyroid fortsat afvises
- Som noget nyt - patienter i behandling med Thyroid fra nu af er velkomne i det offentlige sundhedsvæsenet [på betingelse af] "udredning for andre mulige årsager til deres symptomer" (what the fuck?!)
Er det bare mig, eller er det endnu en kæmpe FUCKfinger, de syge endnu en gang må tage til takke med, denne gang fra sundhedsministeren og 'arbejdsgruppen'?
Det er sgu en FUCKfinger, nu med en skjult fælde: vil Thyroid-patienter 'opfølges' i det offentlige sundhesvæsenet - må de acceptere at blive udredt
"for andre mulige årsager til deres symptomer" - det vil sige, at lægestanden agter at fastholde sin teori om, at når Thyroid virker er det kun p.g.a. 'placebo', og når patienter mistrives i syntetisk FAKE-T4-behandling er alene denne mistrivsel et bevis på, at der må være andre "mulige årsager til deres symptomer" og de er således slet ikke syge af hypothyreose/lavt stofskifte.
Hvad dog er det mest nedslående, læste jeg på Nettet i går nat:
"Den bedst tænkelige nyhed. 4. september 2018. Det blev en helt særlig dag i dag. Den vil vi huske for altid. Den dag, hvor Sundhedsminister Ellen Trane Nørby havde lyttet til os stofskiftesyge - og satte handling bag". :sad: