Hej hjerte1
I anledning af den, fortsat verserende sag om danske læger, der saboterer forsøgsordningen med medicinsk cannabis med henvisning til lægestandens medlemmernes
"lægefaglig vurdering" - vil jeg gøre opmærksom på, at danske lavtstofskifte-patienter allerede i årtier (siden 1960-erne) har måttet leve med svære lidelser, invaliditet, social deroute samt økonomisk uføre på grund af nøjagtigt samme forhold som kronisk syge der nægtes behandling med
medicinsk cannabis oplever i dag.
Jeg vil hermed advare såvel politikere som de kronisk syge patienter, der gerne vil give
cannabis-behandlingen en chance! Jeg advarer alle om, at lægestandens ressourcer er uendelige, at lægestandens styrke er uopslidelig, og lægestandens støtter i medicinalindustrien er mægtige!
Lige som lægestanden har formået at plage lavtstofskifte-patienterne i adskillige årtier, lige så længe kan og vil lægestanden holde stand mod
medicinsk cannabis, et symbol på forsvar mod begrænsningen af lægestandens absolutte magt, der i disse år er blevet for synlig til at blive ignoreret!
Hvis politikere tror at de får lov til at give de syge en chance for at lindres med
medicinsk cannabis ved at lovgive mod
"lægefaglig vurdering" - kan de tro om igen! Det skal der langt mere drastiske midler til at overvinde. Hvad med at...
- lægestanden pålægges hele bevisbyrden såfremt bestemte behandlingsmuligheder afvises;
- lægeuddannelsen overvejes tilbagebetalingspligtig;
- begrebet "lægefaglig vurdering" gøres ugyldig i forhold der er berettiget til håndfaste beviser.
OBS! Hvordan kan læger "lægefagligt vurdere" noget de ikke ved hvad er; noget de "lægefagligt" ikke har kendskab til; noget de nægter eller afstår fra at erhverve viden om - eller sagt på anden måde: hvordan kan læger "lægefagligt vurdere" noget, de ikke har lægefaglig forstand på?
Hvert eneste år, mellem to og tre tusinde danske familier rammes af uføre på grund af danske lægers modstand mod effektiv behandling af lavt stofskifte, men antallet af familierne er langt større eftersom lægestanden har oprettet så stormaskede kriterier for diagnose af lavt stofskifte, at de
mørketal der dækker afviste og ubehandlede syge og deres familier - er nødt til at være
langt, langt større!
I og med at mellem to og tre tusinde nye syge ramt af thyreoidea-sygdomme diagnosticeres og kommer i standardbehandling - ligeledes mellem to og tre tusinde danske familier bliver ramt af standardbehandlingens mangler.
Hvad lægestandens afvisning af medicinsk cannabis til kronisk syge, tillige med hvad lægestandens modstand mod effektiv behandling af lavt stofskifte koster vores statskasse? Det ved kun guderne, men vær forvisset om, at økonomiske tab pådraget os alle af en tung, autoritær og arrogant lægestand - kan tælles i milliarder og atter milliarder hvert eneste år!
Hvorfor må politikere ikke lovgive midt imod lægestandens vilje, når det er samfundskassen, der finansierer lægestandens fravalg af effektiv behandling af lavt stofskifte samt omkostninger af afvisningen af
medicinsk cannabis?
Forarmede borgere og deres familier, tab af arbejde, splittede familier, afbrudte uddannelser... uanset på grund af mangelfuld behandling af lavt stofskifte, eller lægestandens modstand mod at lindre invaliderende sygdomme med
medicinsk cannabis! Det koster! Det koster kassen! Vi betaler både som samfund, og som ofre!
Lad os kaste et blik på den, efterhånden berømte "lægefaglig vurdering".
OBS! Hvordan kan læger "lægefagligt vurdere" noget de ikke ved hvad er; noget de "lægefagligt" ikke har kendskab til; noget de nægter eller afstår fra at erhverve viden om - eller sagt på anden måde: hvordan kan læger "lægefagligt vurdere" noget, de ikke har lægefaglig forstand på?
Hvilke medicinske kvalifikationer er nødvendige for at være berettiget til at udøve en
"lægefaglig vurdering" i forhold til
medicinsk cannabis, ved jeg ikke nok om til at udtale mig om, men hvis der skal lige så lidt til, som
"lægefaglig vurdering" hviler på i forhold til lavt stofskifte - står det temmelig slemt til.
For at være kvalificeret til at udøve "lægefaglig vurdering" af lavt stofskifte blandt læger, skal man under sin uddannelse til læge have gennemgået et
Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod på lægestudiets tredje år.
Undervisningen er sammensat af 33 timers forelæsninger,
35 timers studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning, samt
22 timers forberedelse. Kun forelæsninger er leveret af undervisere, mens resten er i høj grad selvlæring. Alt i alt taler vi om
90 timers forløb knyttet til
Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod hvoraf ganske få timer tilbringes med undervisning og selvstudium i skjoldbruskkirtlens fysiologi.
Således opnået "lægefaglig" gevinst ved skjoldbruskkirtel-pensum under lægestudiet kan beskrives ved at citere fra listen med i alt 20 mål for kurset, hvor kun et punkt er ofret på thyreoidea/stofskifte:
"efter endt kursus forventes den studerende at kunne redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydning for stofskiftet."
Alt andet en nyuddannet læge ellers lærer om diverse sygdomme, læres på hospitalsafdelinger af ældre læger. Det betyder at ældre lægers valg af emner og vinkler udelukkende afhænger af den tilfældige konsensus (enighed) herskende indenfor lægestanden om, hvordan medicin skal forstås og udøves. Konsensus (enighed) er ikke videnskab! Det er udelukkende et personligt valg truffet af ældre læger der oplærer yngre læger i de ældre lægers måde at forstå og udøve medicin på. Det er ikke videnskab!
Såfremt også afvisningen af medicinsk cannabis hviler på tilsvarende latterligt ringe grundlag for
"lægefaglige vurderinger", ja, så er det ikke kun politikere, men også alle os andre der ubeskriveligt er SÅ til grin!
Lad os alligevel gå en smule videre i sammenligninger... Havde grundlaget for
håndværker-faglige, eller
tekniker-faglige, eller
ingeniør-faglige vurderinger været tilsvarende så ringe som lægernes
"lægefaglig vurdering" - ville vi hverken kunne bygge holdbare bygninger i Danmark, lige så lidt som vores biler kunne repareres, eller vores landbrug kunne drives andet end i kolonihaver.
[B]Som medlem af forummet siden 2005, gennem 13 år fulgte jeg tæt med tusinder af patientskæbner blandt en stadig voksende skare af syge i behandling for lavt stofskifte i Norge og i Danmark.
Forbavsende stor gruppe af danske stofskiftepatienter har mejslet åbne, dybe sår i mit sind, efterhånden de syge fandt ud af, at der faktisk var en forsamling på Nettet, de kunne melde sig til, lære af hinanden hos, og støtte hinanden i tusinde og atter tusinde forsøg på at få et bedre liv med denne sygdom, eftersom effekten af en
skandaløs standardbehandling, den danske lægestand
tvinger danske patienter ind i, hverken er tilfredsstillende, eller permanent.
Ingen danske læger/speciallæger, hverken hver for sig eller samlet
kan hamle op med denne indsigt i lavtstofskifte-patienternes situation, livsvilkår og den modstand fra den danske lægestand, der fratager danske lavtstofskifte-patienter mulighed for bedring, mulighed for stabilisering af tilværelsen ved uddannelse, beskæftigelse, økonomisk genopretning samt - slet og ret - et bedre liv social og personligt...
I og med at mellem to og tre tusinde nye syge hvert år diagnosticeres med thyreoidea-sygdomme og kommer i standardbehandling - ligeledes mellem to og tre tusinde danske familier hvert år rammes af standardbehandlingens mangler.
Hvor mange mon danske kronisk syge og deres familier lider under lægestandens modstand mod
medicinsk cannabis er endnu ikke opgjort, men vær forvisset om at tallet er himmelråbende højt!
Himmelråbende!
Jeg opfordrer alle danske lavtstofskifte-patienter, Facebook-grupper og stofskifte-foreninger til offentligt og med eftertryk at støtte op om
alle kronisk syge, forgæves tiggende lægestanden om lindrende behandling med
medicinsk cannabis.
Hvorfor?
Fordi os - lavtstofskifte-patienter er den eneste anden patientgruppe, der nøjagtig ved og forstår hvordan de afviste kronisk syge har det.
Vi forstår hvad de skal igennem for at overleve bare en dag til.
Vi forstår hvordan deres familier har det.
Vi forstår hvordan det føles at have brug for og forgæves kæmpe for effektiv behandling.
Vi forstår også hvordan det føles at blive afvist af lægestanden.
Vi forstår hvordan det er og føles at se livet svinde for øjnene af os, velvidende om at det liv der blev os nægtet af lægestanden - er mistet for stedse! Kommer aldrig tilbage!
Hvad vi selv får ud af det, foruden at have gjort 'det rigtige' ved at støtte mange lidende mennesker, og en virkelig god sag?
Måske håbet om, at vi omsider også selv bliver forstået?
Som jeg er ved at skrive et andet sted - vi har ikke mange valgstemmer at betale politikere med, medmindre vi får andre og befolkningen med os.
Hvad har vi hidtil opnået ved at være os selv nærmest?
