Hej Helen hjerte1
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Identitet og livsværk
Jeg forstår - endda meget godt - den identitet, der kan ligge i at have brugt sit liv på at tilslutte sig et bestemt synspunkt. Identitet og andres agtelse er vigtig for os alle - og formentlig noget af det, der styrer vores handlinger allermest. Og et livsværk er naturligvis centralt for identiteten.
Men når det er sagt, er identitet og agtelse jo ikke det eneste, der skal styre ens handlinger. Især ikke når man er forsker, læge, politiker eller har andre tillidsposter, hvor man har et stort ansvar for andre mennesker. Man skal forsøge at være en lille smule objektiv - og det formoder jeg også, er det, man prøver at undervise kommende læger og forskere i, når de uddannes.
Du er idealist og (ved din forventning) anbringer du lægestanden på den samme piedestal, lægestanden betragter som sin iboende ret. Du overser blot den omstændighed, at selv ikke universiteter er 100% finansieret af samfundet, og at lægestandens senere karrierer er så godt som fuldstændigt finansieret af private midler, hvor bl.a. antallet af publikationer tæller med, når disse midler ska bevilges - vel at mærke såfremt disse publikationer bidrager til donorernes øvrig omsætning og fortjeneste.
Heller ikke behandlingsparadigmer er fostret af en uafhængig lægestand, men er tilpasset industriens behov og krav, når den industrielle forskning, udvikling, produktionen samt senere salg, bliver planlagt. Også politikernes bevillinger til sundhedsvæsenet er betinget af, at "erhvervslivet" får sin del af kagen frembragt som følge af universiteternes aktiviteter, og det ved alle rektorer og professorer udmærket godt. Og selv om etik, til en vis grad, er inkluderet i pensum på de medicinske fakulteter, ender den mest som pynt, og lægerne som tror at etikken er medbestemmende faktor i deres virke som læger - de bliver enten sindsyge, eller misbrugere, eller forlader lægegerningen. Men det er en anden historie, vi må tage fat på en anden gang.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Thomas Kuhn var jo skarp på det med videnskab og talte om anomalier, som er afvigelser fra de generelt accepterede "sandheder", som videnskaben arbejder under.
Til dem, der aldrig har hørt om Thomas Kuhn - Thomas S. Kuhn var
"var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker" og fadderen til begrebet "paradigme". Hans
"mest kendte værk er 'Videnskabelige revolutioners struktur' (1962), hvori Kuhn hævder, at naturvidenskaben ikke har udviklet sig ved en gradvis akkumulering af viden, men gennem omvæltninger - såkaldte paradigmeskifte - i den videnskabelige forståelse." (
Kilde). Der er en pæredansk hjemmeside
ThomasKuhn.dk, hvor man kan finde mange flere informationer om ham og hans livsværk.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Jeg er ikke interesseret i at beskylde læger for konspirationer
Der har sneget sig en misforståelse, jeg burde have opdaget (korrigeret) i tide. Det er ikke læger, der beskyldes for konspirationer, men os.
Da jeg skrev "Vi kan sagtens tale om baggrunden for tingenes tilstand, men for at det hele ikke skal ende med at gå op i beskyldninger for konspirationsteorier - er vi nødt til at tage en ting ad gangen" - mente jeg at vi skulle være på vagt og så saglige, at ingen kunne beskylde os for konspirationsteorier, når vi forsøger at gætte os til, hvorfor lægestanden behandler os (som lort), som den jo gør.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Jeg tror - som du peger på, Anisa - at der er forståelige årsager til deres standpunkt; måske livsværk, identitet og agtelse.
Det er faktisk et direkte svar på mit oprindelige spørgsmål, lige bortset fra, at der mangler indikationen af omfanget af problemet. Når man har en publikationsrate på flere hundrede publikationer, hvor ens navn er anbragt som nr. 1-3 i forfatterlisten, og der lige pludselig forsvandt 2/3 eller 4/5 dele af publikationer fra CV'et - fordi de ellers oprindeligt var baseret på "elementære" præferencer (der før herskede enighed om), hvorpå de pågældende studier var designet, og deres konklusioner var bygget op på - hvad tror du, ville ske med disse læger/forskeres prestige og fortjenstfuldhed til deres stillinger, løn m.v. - når vi ved, at det er de ældre og gamle professorer og overlæger, der er forfattere og medforfattere på disse, nu degraderede og værdiløse, efter at deres publikationer viste sig at indeholde forkerte konklusioner, og derfor blev alle erklæret ugyldige?
Måske skal man være selv en ældre, eller gammel, for at kunne forstå omfanget af disse mennesker nederlag og tragedie? Deres vindue til fremtiden er jo (med alderen) blev så snævert, at der er no way in Hell, at de kan nå at erstatte gamle, nu forhenværende succeer med nye. For dem ville det være slut og det vil de gøre ALT for at forhindre! Alt!
Uanset hvor mange patienter lider og græder; uanset hvor mange patienternes ægteskaber falder fra hinanden; uanset hvor mange børn bliver ramt i processen, og endelig - uanset hvor mange penge staten skal af med, for at finasiere sociale omkostninger genereret som direkte følge af deres lægefejl!
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Måske er det frygten for at rokke ved noget og dermed vælte et helt korthus af andet forskning, som praksis i dag hviler på.
Det forudsætter, at de kender sandheden, og vælger derfor, helt bevidst at se bort fra den. Det tror jeg ikke, de gør... ikke de menige læger.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Måske tror de fortsat helt alvorligt på, at den evidens som behandlingen hviler på, er, som den skal være.
De som tror på det - er lægestandens underklasse - praktiserende læger, yngre læger, menige hospitalslæger, menige overlæger o.s.v. De har ikke fri adgang til egen meningsdannelse, og hvis de overtræde det uskrevne forbud mod at stræbe efter egen mening, kommer de aldrig videre i deres karriere indenfor lægestanden, fordi deres undervisere og mentorer indenfor uddannelsessystemet er de samme, prominente, toneangivende medicinske ledere indenfor sundhedsvæsenet. Der er disse leder, der sidder i flaskehalsene for tilgangen af videnskabeligt revideret eller ny viden, og de alene bestemmer, hvad lægestandens underklase skal have at vide, eller ikke vide.
Derfor - det absolutte flertal af praktiserende læger, yngre læger, menige hospitalslæger og menige overlæger, simpelthen kender deres plads, følger linien afstukket allerede under deres uddannelse og - hvis de alligevel opdager noget, der går imod lærdommen fra Universiteteterne og deres turnusser på hospitalerne - holder de bare deres mund. De har fremtids-ambitioner, leveomkostninger og terminer, som alle andre.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Helen
Men hvad er det så, der skal til for, at vi trænger igennem?
Vi havde gradvis trængt igennem indtil ca. 2013. Vi kan ikke trænge igennem nu! Ikke så længe lægestandens underklasse bøjer nakken og lystrer overklassen.
Der hersker jo veritabel terror lægestandens overklasse udøver overfor sin egen underklasse. Og som vi jo udmærket godt ved - spiller det ingen rolle for den lægernes overklasse, der føler sig så truet på livsværket, magten og prestigen, at den simpelthen bevidst skader den lægelige underklassens patienter.
I modsætning til menige læger i samfundet, lægestandens overklasse er velorienteret og har til rådighed enhver ressource til at kunne handle hensigtsmæssigt. Når denne lægestandens overklasse alligevel vælger at handle mod patienternes bedste - er den velvidende om konsekvenserne, og den fortjener derfor ikke at blive hverken undskyldt, eller tilgivet.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Jeg vil derfor foreslå, at vi tager en ting ad gangen, hvor jeg beskriver enkelte scenarioer (status quo), og spørger om, hvad de får dig til at tænke...
Min hensigt med "eksperimentet" var, at opsplitte emnet i mindre, nemmere at forstå dele, fordi flertallet af vores med-syge er kognitivt svækket, ofte efter mange års sygdom behandlet med det syntetiske T4-efterligning. Mindre og nemmere at forstå dele betyder også kortere og derfor nemmere at overskue spørgsmål og svar.
Det lykkedes os ikke særlig godt, føler jeg. Vi har simpelthen skrevet for meget, for langt og for indviklet, hvilket også fremgår tydeligt af en privat besked, jeg modtog fra en bruger: "Jeg læser, men husker ikke hvad jeg lige har læst. Tænkte over det da jeg i går læste indlæg skrevet at dig og Helene og tænkte wooow hvordan lykkedes det jer at få viklet jeres hjerne om al den spændende information og så formidle det og forholde jer kritisk til det. Og alligevel var jeg ikke i stand til at gengive eller forklare hvad jeg lige havde læst - jeg kunne simpelt hen ikke huske det. ØV."
Vi har brug for at alle, også de med svækket hukommelse, bliver inkluderet i engagementet med mere end blot et passivt brugernavn. Så kan det godt være, at langt flere kommer til at deltage i fremtidige underskriftsindsamlinger? Gerne så mange, at det vil bringe sundhedsministerens "arbejdsgruppe" i alvorlige vanskeligheder, hvis den igen begår samme svigt, som de vitterligt gjorde nu, til sundhedsministerens "eftersyn".
Jeg går derfor lige i tænkeboksen, og tror, jeg vil ændre konceptet således, at jeg opretter en ny tråd indeholdende en dialog med en fiktiv samtalepartner, hvor den røde tråd bliver opsplittet i kortere, simple og enklere dele af spørgsmål og svar, hvorefter vi to, eller os to og andre, sammen kan tale langt mere fordybende i en anden tråd. Ellers bliver de kognitivt svækkede ladt i stikken, overladt til at skulle erkende endnu et nederlag, oven i oceaner af forrige, de gennem årene oplevede og havde lidt under.
Jeg husker fortsat levende mig selv i perioden 2002 til 2005-07, da jeg blev medlem her. Jeg troede seriøst, at jeg var ramt af galoperende demens, lige indtil jeg opdagede (her på forummet) at det var kombinationen af lavt stofskifte og Eltroxin, som var årsagen. Men indtil erkendelsen kom, måtte jeg hver eneste dag frygte, at jeg var ved at miste sproget og at min hukommelse blev dårligere og dårligere... Det er et mirakel, at jeg ikke blev sindsyg af at frygte for fremtiden.
... så fremover vil jeg øve mig i at skrive for alle, i stedet for kun dem, der er kognitivt friske. Hvis det betyder, at jeg må skrive to tråde om bestemte emner - en som jeg plejer, og en anden, elegant forenklet, så gør jeg det gerne. hjerte1
Snakkes lige pludselig kram3
