Hej vink11
Jeg vil gøre dig opmærksom på, at en stressfyldt periode betyder også
overflow af cortisol. Jo længere den stressfyldte periode fortsætter, før den går i ro igen, desto længere værende cortisol-eftervirkninger på TSH (1), omdannelse af T4 til T3 (2) og hormon-receptorer i kroppens celler (3).
1.
Overflow af cortisol (stress) undertrykker TSH, og jo længere
overflow af cortisol har varet, vil den
TSH-undertrykkende effekt af for meget cortisol flade kun ganske langsommeligt ud. Hos nogle flader det aldrig helt ud igen, hvis stressperioden var (for) lang, eller hvis flere stress-perioder (med varierende grader af stress-belastning) afløser hinanden med (for) korte intervaller.
2.
Overflow af cortisol (stress) hæmmer omdannelsen af T4 til T3, hvilket passer fint med dit abnormt lavt TSH, som ellers burde afspejle abnormt høje værdier af FT4 og FT3, men i dit tilfælde er både FT4 og FT3 temmelig beskedne. Alt for beskedne til at kunne udløse forhøjet eller højt stofskifte.
3.
Overflow af cortisol (stress) svækker T-hormon-receptorernes modtagelighed. Alle kroppens celler er udstyrede med "låse" (receptorer) for hvert type af hormoner, så kun det "lås" (receptor) som passer til det bestemte hormon, kan slippe dette hormon ind i cellens indre eller kernen. Ved
overflow af cortisol (stress), begynder disse "låse" (receptorerne) binde, så de er ikke længere nemme for T-hormonerne at passe ind i, og som følge deraf,
ikke alle T-hormoner kan komme ind i cellerne. Fortsætter dette
overflow af cortisol (stress) for længe, er der fare for at der udvikles en permanent
thyreoidea-hormon-resistens. Det betyder, at uanset pæne værdier af frie T-hormoner i blodet, kun en mindre del af dem kan entre cellerne, mens resten bliver ved med at flyde i blodet til ingen verdens nytte = faktuelt lavt stofskifte.
Personer, som er
stress-sensitive, er langt fra alle selv klar over, at de er det, men det forhindrer ikke deres cortisol i at forblive for højt og dermed undertrykke TSH midlertidigt, eller permanent - hvis stressbelastningerne forekommer hyppigt.
Hvad hvis din tilstand har intet at gøre med thyreoideahormonerne, men er en følge af eftervirkningerne af stressbelastning(er)?
Når man først begynder at "rode" med stofskiftet (foretage invasive undersøgelser med radioaktive isotoper, behandle med thyreoidea-blokkerende lægemidler, og/eller radioaktivt jod for at nedsætte hormonproduktionen i kirtlen, eller endda en bort-operation af skjoldbruskkirtlen), altså hvis det ikke er stofskiftet som er problemet, kan det blive ganske svært, om ikke umuligt, nogensinde at få stofskiftet på ret køl igen.
Jeg kan ikke råde dig til noget konkret, men hvis jeg selv var i samme situation, ville jeg vente med thyreoidea-stofskifte-aspektet indtil
stress-cortisol-aspektet er (evt.) udelukket først.
Lige netop det kan man ikke få lægehjælp til, indenfor det danske, offentlige sundhedsvæsenet (som
ikke anerkender effekten af cortisol-status eksisterende mellem yderpunkterne: Addison's = "alt for lidt" cortisol, og Cushing's = "alt for meget" cortisol), men hvis man har råd til privat medicinsk assistance, kan dette aspekt blive undersøgt og be- eller afkræftet i løbet af kun 10 til 14 dage.
På Nordic Laboratories i København kan man få undersøgt
binyrernes stressreaktion med analyser af spytprøver, og hvis der er råd til mere, særlig hvis man allerede har modtaget et diagnoseforslag som dit - ville det være temmelig betryggende at få udført
Complete Iodine Thyroid Profile with Elements (en urin- og en bloddråbe).
Man kan få en hel del at vide på
hjemmesiden. Jeg tror (så vidt jeg husker) at man kunne få tilsendt prøve-kit med posten, men jeg er ikke sikker. Man kan altid ringe og høre.
Jeg kender flere, hvis sundhedsforsikring har betalt for lignende analyser, ellers må man selv til lommerne, desværre. På den anden side, får man en kompetent tolkning af resultater, og dermed en vished om sin situation. Langt mere detaljeret og betryggende, end det desværre er tilfældet indenfor det økonomisk klemte sundhedsvæsen, som i jagten på
DRG-points (økonomisk indtægt fra statskassen) kan være for hurtig på radiojod-aftrækkeren, eller med skalpellen. Temmelig mange mennesker har mistet deres, ellers perfekt sunde skjoldbruskkirtler på denne konto, inklusive mig selv.
Når det er sagt, så har jeg gennemlæst dine indlæg en gang til, og jeg vil kunne fortælle dig om, hvad jeg forstår ud fra dine blodprøvetal/T4:T3 ratio osv., men netop derfor vil jeg gerne foreslå til (din) overvejelse,
først en undersøgelse af binyre-stresshormoner (og meget gerne også thyreoidea + jod), fordi dine aktuelle blodprøvetal, i den grad sår tvivl om at dit thyreoidea-stofskifte er problemet. Det kan være skæbnesvangert at behandle stofskiftet - hvis normalt. Du er virkelig bedst tjent ved at få det afklaret først. vink11