Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Marin Grense
Jeg forstår det da slik at rådet er heller å øke konsentrasjonen av Armour til 4 grain?
Nej, det er ikke helt sådan, at mit budskab bør tolkes. Jeg skrev blot, at din hidtidige dosering af Levaxin/Liothyronin svarer til ca. 4 grain Armour Thyroid, men jeg skrev også, at startende med 2 grain uden overgang, og fortsætte med 2 grain i 2-3 uger, kan det vise sig, at disse 2 grain er helt tilstrækkeligt. Det er vi mange, der havde erfaret efter overgang til Thyroid.
Så er det, at HVIS det i løbet af disse 2-3 uger viser sig, at effekten er god, men kunne være endnu lidt bedre, der er det (som regel) et tegn på, at dosen skal lidt op, til 2½-3 grain. Det vigtigste er, at du selv finder frem til den dosering, din krop trives bedst med, fordi det er temmelig individuelt, hvor trivsels-grænsen befinder sig hos forskellige mennesker.
Men de fleste trives faktisk fint med 2 grain, og først når man kommer tættere på overgangsalderen, kan det vise sig at der er brug for at opregulere den daglige dose med 1 grain alligevel.
Man bør simpelthen holde øje med graden af trivsel i forhold til årstiderne, fordi det ofte sker, at til foråret kan man føle sig lidt "hyper" (hvis man ellers var vel-doseret i løbet af vinteren) og føler at der er tid til at sætte dosen ned med ½-1 grain. Til efteråret kan det ske, at sidst i oktober eller i november føler man sig lidt "hypo", så tiden er til at øge dosen med ½-1 grain igen.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Marin Grense
Hvor lang tid etter oppstart bør man ta nye blodprøver
De fleste "gamle" i behandling med Armour eller andre NDT-lægemidler (NDT = Natural Desiccated Thyroid) kan selv mærke, hvornår der er tid at tage nye prøver, men de som har fundet ud af det med skift mellem vinter- og sommer-dosering, de trives og føler ikke behov for at tjekke med blodprøver. Det er IKKE en opfordring til dig, bare en information.
Andre vil gerne selv følge med i, hvad siger blodprøverne efter opstart af behandlingen, og bedst er det at vente 3-4 uger mindst, før blodprøvetagning. Ellers tager det (hvis man er korrekt doseret) mellem 6 og 12 måneder, før kroppen har omstillet sig og effekten af behandling med Armour er stabiliseret, men vi er mange, der selv efter mange år i denne behandling, fortsat bemærker "nye" bedringer alligevel.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Marin Grense
og er det andre måter å "tolke" prøvesvarene på med Armour vs Levaxin/Liotyronin?
Når man er i behandling med Levaxin, bør FT4 ligge i øverste halvdel af normalområdet, mens FT3 sjældent kommer over midten af normalområdet, selv i tillægs-behandling med Liothyronin.
I behandling med Armour Thyroid - vel at mærke hvis man er korrekt doseret (korrekt doseret betyder at man trives og symptomerne stille og roligt bliver færre og færre, eller mildnes) - befinder FT4 sig tæt på bunden af normalområdet, mens FT3 skal ligge enten i øverste del af normalområdet, eller endda helt tæt på øverste grænsen af normalområdet. Det er normalt for denne behandling.
Fordi største parten af T4 og T3 i Armour Thyroid er "låst fast" i proteinbindingen, er de (i denne form) ikke aktive, og derfor temmelig svært at overdosere med. Grunden er, at kroppen frigiver Armour-hormonerne til fri-form kun lidt ad gangen, og derfor tager det tid før hormonerne fra dagens Armour-tablet er brugt op. Til sammenligning er T4 i Levaxin kun i fri form, og derfor kommer i systemet alt-på-en-gang, lige som T3 fra Liothyronin. Derfor kan de begge nemmere overdoseres med, mens hormonerne i Armour virker langsommere fordi de "aktiveres" kun lidt ad gangen.
Ellers, ifølge gamle, medicinske artikler, 2,5 mg Armour per kg kropsvægt, var en normal begynderdose, man havde startet behandlingen med, og i de fleste tilfælde var det faktisk tilstrækkeligt, indtil behandlingen blev revideret når patienterne (flest kvinder også dengang) kom tættere på overgangsalderen.
Mit eneste råd (alt det øvrige jeg skriver er udelukkende kun information - ikke råd) til dig er dette: vær afslappet i forhold til behandlingen og lad være med hele tiden at observere effekten af Armour. Lige som med alle andre, også vi har gode og dårlige dage, og ikke alt skyldes behandling. Kun for så vidt der sker noget "afvigende" til den forkerte side af trivslen, er der grund til at være opmærksom uden at forhaste sig. Først hvis trivslen bliver mærkbart ringere i 3-4 dage i perioden udenfor menstruationen, er der grund til at overveje situationen.
Det bedste vil være, at enhver nybegynder simpelthen tager sin Armour hver dag, og ellers beskæftiger sig med alt andet, end at observere sine kropsreaktioner hele tiden. Tro mig, jeg taler af (personlig) erfaring. vink11