Skintigrafi udføres ofte suppleret med
punktur - finnål-aspirationscytologi (FNAC), altså en biopsi, og er en undersøgelse udviklet til at påvise resultater hos (1) en befolkning karakteriseret af et bestemt, gennemsnit niveau af jod i organismen, ifølge (2) paradigmet som betragter jod, som værende udelukkende i berøring kun med skjoldbruskkirtlen.
Ad 1 - kan man sige, groft sagt, at jo større grad af jodmangel, desto bedre fungerer
skintigrafi. Det betyder, at f.eks. i Japan anvendes
skintigrafi sjældent, fordi den adækvate jodmætning (pga. høj indhold af jod i kosten) i japanernes skjoldbruskkirtler afviser den radioaktive stof, som bruges ved
skintigrafi. Det samme gælder ikke hos os, fordi vores daglig indtag af jod i kosten, er et sted mellem 50 og 100 gange
mindre, end japanernes. Alligevel anbefales danskere, at de forud for
skintigrafi af skjoldbruskkirtlen, spiser så jodfattigt som muligt. Personligt ville jeg ikke gøre det, men det er nødt til at være en beslutning, enhver selv må træffe, på det grundlag, de selv har til rådighed.
Ad 2 - kan man sige, at hvis det virkelig var tilfældet, at jod havner kun i skjoldbruskkirtlen, ville også kun skjoldbruskkirtlen blive påvirket af det radioaktive jod-sporstof, man indsprøjter for at kunne gennemføre
skintigrafi. Men jod (og dermed radioaktivt jod) påvirker alle iltforbrugende celler udstyret med
sodium iodide symporter (NIS), dvs. hvor jod "arbejder" og koncentreres. Jeg har en hel del medicinske referencer gældende disse forhold, men lige nu gælder det at finde ud af, hvad der foregår i din drengs hals... og hvis intet andet afklarer situationen, er der måske ingen vej uden om
skintigrafi?
Kender jeg dig ret, tror jeg, at du vil føle dig bedre rustet til at håndtere situationen forud for undersøgelserne, hvis du læser artikel
Ultrasonography of Various Thyroid Diseases in Children and Adolescents: A Pictorial Essay, skrevet af læger med speciale i radiologi. De har ofte meget bedre overblik og fokuserer mere på undersøgelsernes berettigelse, end vores biasede endokrinologer plejer at gøre. Artiklen er udstyret med en lang liste af referencer, hvis du vil finde flere kilder.
Med fare for at lyde formanende (det er IKKE meningen) burde I have gjort det, som noget af det første. Se at få det gjort i en fart, og rådfør jer med dr. Hancke. Siger han godt for skintigrafi (med/uden biopsi?), efter at have gransket UL-billeder, så er du, i hvert fald, meget bedre stillet, end du er nu. Han er nok pt den bedste radiolog i Danmark.
Du kan også spørge Hancke om forskelle mellem skintigrafi ved Thallium-201-chloride og I-131 RAI, og hvilken af dem, han evt. ville anbefale til en dreng på 19. tro2