Is Google Making Us Dangerous?

"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."

Af og til finder jeg en artikel der "lyder godt", fordi jeg er enig i konklusionen. Enten fordi rent faktisk ved, hvad jeg er enig i, eller fordi jeg bare kan lide konklusionen (budskabet), som måske er en form for nytanke eller peger på en ny løsning... Det er på denne måde, at man går nye veje. Sandsynlige nye veje er altid godt og jeg er klar til at gå videre med denne artikel... skal jeg nøjes med abstract (sammenfatning)? Eller skal jeg finde, og nogen gange købe artiklen online?

Hvis jeg nøjes med artiklens overskrift og det jeg kan lide ved den, overlader jeg dermed til artiklens forfattere at bestemme pointerne. Pointerne er altid en sårbar størrelse, fordi essensen af pointernes fortolkninger formes af forfatterens egne hypoteser. Hypoteser er aldrig mejslet i sten. Hypoteser baseres altid på kombinationen af viden og formodninger. Er pointerne baseret på denne kombination pålidelige nok til at jeg kan tage ansvaret for at formidle dem til andre?

Hvad hvis jeg før har læst noget, som enten understøtter disse pointer, eller ophæver dem? Hvis jeg kun læser overskrifter og sammenfatninger (abstracts) fordi de "lyder godt" har jeg ikke en kinamands chance at gennemskue, hvordan det forøvrigt står til med artiklens konklusioner. Hvis jeg alene på baggrund af overskrift og sammenfatning formidler artiklens pointer til andre, risikerer jeg så ikke at nogle af disse andre, rent faktisk følger "rådene" og får det dårligere, i stedet for at få det bedre?

Svaret er "JA"!

Jeg tør simpelthen ikke skrive noget med udgangspunkt alene i overskrifter og abstracts. Jo mere jeg kan lide hvad jeg læser, desto stærkere behov har jeg for at verificere det, og der er ingen vej udenom at læse i "traditionel forstand".

Når man (jeg) læser i "traditionel forstand" en artikel der "lyder godt", ender man (jeg) ofte med en følelse af ikke have fattet en skid. Hvad mener de der har skrevet artiklen? Hvad er det, jeg ikke har forudsætninger for at kunne forstå når jeg læser den pågældende artikel? Hvordan skaffer jeg mig de nødvendige forudsætninger? Hvad skal jeg finde af supplerende kilder, der kan hjælpe mig til at fortstå denne artikel? Enkelte gange skriver jeg til artiklens forfatter og beder om afklaring af særlig genstridige at forstå detaljer. Jeg bliver hængende online indtil jeg har fattet det...

Når jeg går online, gør jeg det for at opklare noget, jeg er interesseret i, for at blive klogere. At blive klogere, betyder for mig at jeg forstår det jeg læser. Så længe jeg ikke har en sikker følelse at have forstået, det jeg finder og læser online, skriver jeg ikke om det til andre. Jeg vil være sikker på, at det jeg deler med andre, ikke vil skade (dem). Jeg føler ikke at Google fordummer mig...

....men jeg kender til flere andre, der haster gennem Internettet, lader sig indfange af "relevant" overskrift, overfladisk læser artiklen eller sammenfatningen, og bliver enige med dem selv om at "den lyder godt". Enten hele artiklen, eller udvalgte kapitler bliver ordret oversat og postet online som en slags privat "public service", og disse stolte private "oplysningens velgørere" læner sig tilbage i en sikker forvisning at de har gjort en god gerning.

"God gerning" my ass...

Forleden hørte jeg fra en bekendt hvis kone er syg (lavt stofskifte) og behandles på en privat klinik et sted i Danmark. Forundret over at behandlingen (med Thyreoid fra Glostrup) ikke ser ud til at fungere, gav lægen hende en jodprøve-kit med hjem. Efter at svar på jod-analyse kom tilbage fra udlandet, viste det sig at patienten havde dundrende jodmangel, men patienten ville end ikke høre om behandling af jodmangelen, fordi hun læste på en dansk hjemmeside at man får Hashimoto's af jod (hun har ingen antistoffer), og et andet sted på samme hjemmeside læste hun at hun får papillær kræft i skjoldbruskkirtlen af jod. Ikke nok med det... Af samme grund, har hun også omlagt hele familiens kost til så jod-fri som muligt.

(En af dagene vender jeg tilbage med kommentarer på artiklen/hjemmesiden, der har påført sine læsere den opfattelse, at man "får papillær kræft i skjoldbruskkirtlen af jod".)

Hun har det fortsat 3/4 skidt og overvejer nu at stoppe behandlingen med Thyreoid, fordi den "virker alligevel ikke"... Det tror jeg gerne at den ikke gør, når den stakkels, jodfattig krop "stjæler" jod-atomer fra Thyreoid, for at lappe andre jod-huller først. Behandling af sin jodmangel, vil hun fortsat ikke høre om. Hun er mere bange for papillær kræft i skjoldbruskkirtlen, end hun er bange for alt andet. Hun (ind)ser ingen forbindelse mellem hendes udebleven bedring og jodmangel.

Og således et sted i Danmark lever nu en hel familie - jodofobisk og endnu mere jodfattigt, fordi en hjemmesideejer et sted i Danmark mente, at det er så skide spændende at iføre sig lånte fjer... kopiere fra andre hjemmesider, uden selv at forstå hvad han/hun egentlig "låner"... Kun guderne ved, hvad der vil overgå denne familie i fremtiden, fordi en ansvarsløs hjemmeside ejer havde skrivekløe for enhver pris. Og kun guderne ved om der ikke også vil være norske patienter, der falder i samme fælde... kopi-artiklen er desværre delt via en kilde-ukritisk norsk FB-gruppe også. :|

"Is Google Making Us Stupid?"

....eller

"Is Google Making Us Dangerous to Others?"

Ja, og nei... Jeg tror aldri informasjon - være seg riktig eller gal - tar fra oss ansvaret for å tenke og verifisere selv.

Mange ser ut til å tro at all informasjon som tilgjengelig fritar en for det å vurdere selv... Sånn er det ikke.
Det går en liknende debatt i en av Norges store aviser nå. Vedkommende ekspert (utdannet innen fagfeltet) har sett seg lei på selvoppnevnte rådgivere (bloggere).

Til det har jeg følgende å si:
- eksperter kan ta feil (ref både trening, kosthold og medisin-spørsmål), så et studium innen faget er ingen garanti for at rådene en ekspert gir er gode
- folk som ikke er eksperter kan ha rett - og de kan ta feil
- til syvende og sist er det bare den som tar imot rådene som er kvalifisert til å vurdere

Felles er det faktum at man selv må lese, tenke og gjøre seg opp en mening. Både om hvem man anser som pålitelige kilder, og hvilke råd man følger...

Å peke på Google som synderen er å fraskrive både leseren og rådgiveren ansvar.

Åååh nej... smgj kram1 Da har du fået mig i gang med at tænke over en præcisering af årsagen til min frustration. (Har forresten forgæves søgt og søgt på de store norske aviser, efter den liknende debatt du nævner.)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Ja, og nei... Jeg tror aldri informasjon - være seg riktig eller gal - tar fra oss ansvaret for å tenke og verifisere selv.

Mange ser ut til å tro at all informasjon som tilgjengelig fritar en for det å vurdere selv... Sånn er det ikke.
Det går en liknende debatt i en av Norges store aviser nå. Vedkommende ekspert (utdannet innen fagfeltet) har sett seg lei på selvoppnevnte rådgivere (bloggere).

Til det har jeg følgende å si:
- eksperter kan ta feil (ref både trening, kosthold og medisin-spørsmål), så et studium innen faget er ingen garanti for at rådene en ekspert gir er gode
- folk som ikke er eksperter kan ha rett - og de kan ta feil
- til syvende og sist er det bare den som tar imot rådene som er kvalifisert til å vurdere

Felles er det faktum at man selv må lese, tenke og gjøre seg opp en mening. Både om hvem man anser som pålitelige kilder, og hvilke råd man følger...

Å peke på Google som synderen er å fraskrive både leseren og rådgiveren ansvar.

---

Ja, jeg ER meget enig med dig, for så vidt det angår måden en læser bør "behandle" fundet information på. Men hvad sker der, når man skifter brillerne og ser på samme sag med fokus på skribenten bag den information, som andre finder på Nettet?

Min pointe med at nævne Google er ikke at pådrage Google ansvaret for indholdet af det, som skrives på Nettet, men at påpege at de som benytter Google til at finde information, de efterfølgende formidler videre - de gør sig ikke umage for at læse kilderne "ordentligt", de nøjes med overskrifter, resuméer, overfladisk som beskrevet i Atlantis-artiklen....

Sitat:

---

"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."

---

Deres læsere søger, finder og læser på Nettet for at finde ud af noget... De er pr definition den sagesløse (fordi på forhånd uvidende) part i deres søgen efter information, de har brug for. Det er dette behov, som den (her) pågældende hjemmeside-ejer vil opfylde, ved at påtage sig opgaven at informere.

Jeg har svært ved at betragte læserens eget ansvar som værende større end informations-formidlerens... må jeg blankt indrømme. Jeg reagerer på og mod at en skribent slipper for det etiske og moralske ansvar for den effekt, den af skribenten forfattet information pådrager skribentens læsere.

Fordi jeg har i årevis selv læst og reflekteret, og skrevet om så meget... har jeg på den hårde måde (glødende røde ører af skam) lært rigeligt til, at jeg vil altid først tage parti for den chanceløse part i denne sag - den nødstedte læser på jagt efter livreddende information, end jeg vil bære over med den skribent (provider of information), der hælder vand ud af ørerne, uden øje for konsekvenserne for andre.

Sagt på en anden måde, adskillige providers of information gennem mange år har bildt mig ind, at Eltroxin er lykken, og når denne lykke alligevel ikke slog til.... it was all in my head. Det har taget mig 29 år før jeg opdagede at der fandtes anden behandling. Selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg ikke har opdaget det før der er gået så mange år, men hvis providers of information ikke var så vedholdende og så insisterende som tilfældet var, havde jeg måske chancen at vinde livet tilbage, mens der endnu var nok af livet at indhente.

Sædvanligvis er jeg ikke en det-er-altid-de-andres-skyld-typen, men i det her tilfælde ved jeg, at jeg ikke havde en chance. Lige så lidt som den stakkels kone, hvis skæbne fik mig til at fare i blækhuset i dag. :|

Jeg fant igjen artikkelen. Innslaget er http://www.aftenposten.no/100Sport/s...e-558414_1.snd

Her går det langt i å hevdes at man ikke bør ha meninger eller gi tips om man ikke har (lang) uttdanning innen emnet.
Jeg synes det er å gå altfor langt - å frata lekfolk meningers rett. Sålenge de som skriver ikke utgir seg for å være noe annet enn lekfolk så ligger verifiseringsansvaret på den som velger å følge de råd som blir gitt.

For ikke å snakke om at jeg ser at ekspertene er redde for "konkurranse". De selger som regel timer selv.

Vi vet i dag at det tar rundt 40 år før ny forskning blir satt ut i praksis. I mellomtiden undervises gamle dogmer på utdanningsinstitusjonene. Vi trenger at man våger å lytte bredt - at man tør. Men det er ikke risikofritt.

Poenget mitt er at dessverre så gir sannsynligvis jodfanatikerne "råd" i like god mening som vi gjør her. Og selv om man aldri så mye skulle ønske at all informasjon man finner er korrekt - så vil den ikke være det. Enten man leser tester, blogger eller aviser. Det eneste man kan gjøre for å imøtegå det man mener er feil er å komme med overbevisende dokumentasjon. Og det er til syvende og sist den som ønsker å følge det ene eller andre rådet som må ta ansvaret for sine avgjørelser ... Det er uansett den personen som må ta støyten også.

Sorry, dette ble usammenhengende og kjapt...

Hej igen kram1

Ikke for usammenhengende og kjapt... for mig at forstå hvad du mener, og... jeg er enig. Igen.

Jeg mener ikke, at man absolut skal have en doktorgrad, før man skal have ret til at beskæftige sig med faglige emner.

En dårlig læge, er så absolut mere farlig for patienter, end en dygtig blogger ("Mange leger er fortsatt en fare for sine pasienter. Allmenpraktiserende leger er ofte alene med pasientene og det føres ingen kontroll med behandlingen de gir." Kilde: Aftenposten d. 2. februar 2008), men en bestemt vending er jeg dog enig i, i artiklen du henviser til:

"- Vi vet at særlig ungdommer følger rådene som gis av bloggere. I den grad du gir tips, har du derfor et kjempeansvar."

Omskrivet til at passe med i vores hypo-verden, bliver det til:

"- Vi vet at særlig pasienter med lavt stoffskife følger rådene som gis av lavt-stoffskifte-hjemmesider. I den grad de gir tips, har de derfor et kjempeansvar."

Nogen gange frygter jeg et tidlig stadie af intellektuelt forfald hos mig selv... siden jeg øjensynligt ikke magter at forklare baggrunden for mit ærinde med denne tråd? Det netop er ansvaret for, hvordan man ordlægger sig på Nettet, når man formidler hypo-viden til hypo-mennesker, min anke alene går på.

Alene formen og ordvalg i måden, man forfatter en bestemt (internet)artikel på - kan lede til flere vidt forskellige pointer. Måden man formulerer "nyheden" fører til bestemte konklusioner... Tilsigtet eller utilsigtet. Befordrende eller skræmmende for læsere, afhængig af, hvilke øjne der skriver og hvilke øjne der læser.

En underviser i litteratur sagde en gang til mig: "at læse er at se med den andens øjne". Det er derfor udelukkende forfatterens opgave og ansvar, at skrive på sådan en måde, at den minimerer risikoen for misforståelser mest muligt. Det kan umuligt være for meget forlangt.... eller?

Nåvel - det kan vel like snart være meg som leser... kram3

Neida. Jeg skjønner hva du frykter. Og jeg er også på mange måter enig. som rådgiver er man ansvarlig for å ikke gi råd som man vet er feil, og også å tilkjennegi de begrensninger man har/forutsetninger man legger til grunn. F.eks utdannelse/ikke utdannelse. Når det er sagt så stoler jeg vel mye mer på den kunnskap samlet her inne enn f.eks på fastlegen min sin. Selv om jeg også innser at sannnsynligvis er ikke all kunnskap her inne riktig - og definitivt ikke riktig for alle.

Og jeg ser også varsko'et ditt. Det ER mange sensasjonsformuleringer, spesielt i introer til diverse artikler som ved nærmere ettersyn ikke viser seg å oppfylle det introen lovte. Det gjelder både "fagstoff" og "amatørsider"... Men jeg synes vel at det ofte (dessverre) er lettere å gjennomskue det når innholdet ikke holder vann og er skrevet av en ikke-fag-person, enn når en fagperson tar feil. Det nesten utelukkende på grunn av det språk som benyttes. Fagspråk er vel og bra, men fordrer at også leseren har vokabularet... Om leseren ikke har det, så er i praksis innholdet utilgjengelig og uverifiserbart. :cry:

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

---

hjerte1 Bliv endelig ved med at rote deg utpå viddene. :mrgreen: Det er også utpå viddene at det mest spændende "stof" findes, hvor jeg også før har lært en masse om sprogets magt til at lede eller vildlede, og om hvor vildledte kan læsere risikere at blive, når de kastes for en flom af ord....

Lad os se på to eksempler på, hvordan frygten bestemmer, hvordan nyerhvervet information kan blive forstået:

Vi har to forskellige informationer (f.eks. artikler): Information X og Information Y.

Eksempel 1.
En person med en bestemt sygdom søger information på Internettet og finder Information X der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling A og behandling B.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling A at 300 syge vil blive helbredt. Prognosen ved behandling B er sandsynligheden for at alle overlever er 1/3, mens sandsynligheden for at alle dør, er 2/3.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling A eller behandling B?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling A, fordi de helst ser dem selv blandt de 300 overlevende, end de vi risikere havne blandt de (alle) 900 der dør.

Eksempel 2.
En person med samme sygdom (som i forrige eksempel) søger information på Internettet og finder Information Y der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling C og behandling D.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling C at 600 syge vil dø. Prognosen ved behandling D er, at der er 1/3-del sandsynlighed for at alle bliver helbredt og 2/3-del sandsynlighed for at alle dør.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling C eller behandling D?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling D, fordi de helst ser dem selv blandt de 1/3 del overlevende, end de vi risikere havne blandt de 600 der dør.

Nu er tiden inde til at henlede opmærksomheden på, at de to tankeeksperimenter går ud på fuldstændig DET SAMME.

Behandling A siger at 300 (af 900) vil overleve, og behandling C siger at 600 (af 900) vil dø. Det samme gælder behandling B, som siger at 600 (af 900) vil dø, og behandling D siger at 300 (af 900) vil overleve.

Det betyder at budskabet er nøjagtig DET SAMME i henholdsvis Information X og Information Y fundet på Internettet. Alligevel de googlende patienter, der søger livreddende information, vælger to tilsyneladende vidt forskellige behandlinger, selv om disse behandlinger i virkeligheden giver nøjagtig samme odds for helbredelse og død....

Hvorfor er det sket?

Det sker fordi Information X og Information Y var formuleret (ordlagt) forskelligt, uanset at begge behandlinger (A og D) redder (og ellers "dømmer" til døden) nøjagtig samme antal syge.

Det er måden at formulere en given information, der ubevidst påvirker vores selvopholdelsesdrift (overlevelsesinstinkt), som altid først og fremmest er fokuseret på at undgå mulige farer. Denne proces forløber automatisk, hurtigt og ubevidst, så de fleste mennesker opdager slet ikke, at deres valg bliver påvirket af måden, informationen er udformet på.

Hvad hvis vi forlader eksperimentet et øjeblik, og betragter Information X og Information Y som i virkeligheden informerende om henholdsvis gode og dårlige behandlinger, men alene måden begge informationer, hver især er formuleret (ordlagt = framet) på, får således halvdelen af læsere til at vælge den dårlige behandling ?

Personligt, er jeg altid hysterisk opmærksom på, hvordan det jeg beskriver kan ende med at blive opfattet, så jeg ikke ender med at understøtte det selvsamme, jeg ellers ønsker at advare mod.

Ja, sprogets veje er uransagelige, hvis man (til)lader det. uhada1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."

---

Pointen med at nævne Google er ikke at pådrage Google ansvaret for indholdet af det, som skrives på Nettet, men at påpege at de som benytter Google til at finde information, de efterfølgende formidler videre - de gør sig ikke umage for at læse kilderne "ordentligt", nøjes med overskrifter og nøgleord, og overlader det til deres læsere, selv "at finde hoved og hale" i artiklen, indlægget osv.

Læsere søger, finder og læser for at finde ud af noget... De er pr definition den svage, sagesløse part i sin søgen efter information, de har brug for. Det er dette behov, som den (her) pågældende hjemmeside-ejer vil opfylde, ved at påtage sig opgaven at informere.

Hvordan løses opgaven?

Opgaven kan løses som jeg gør det ved at søge efter primær information, sekundær information og verificerende information (så er vi tilbage ved Google igen) - eller som nogle gør det - søge efter information, finde den, og nærmest u-bearbejdet (så er vi tilbage ved Atlantis-artiklens overskrift: "Is Google Making Us Stupid?") afskrive/klaske den videre. Uanset hvordan vi end vender det og drejer, havner vi hele tiden tilbage ved Google (som søgemaskine). Ikke med anklager (af Google) for noget som helst, men blot for at påpege pointen om, at informationen fundet på denne måde bliver spejlet gennem hjemmesideejerens egne forudsætninger, eller værre - mangel på samme.

Man kan spørge sig selv om, hvad er den pågældende hjemmesidens primære hensigt: at hjælpe mennesker, eller successivt at fylde hjemmesiden med nyt indhold, for at tiltrække flere nye og fastholde gamle læsere = trafik.

Hvad er forskellen mellem disse to motiver - den altruistiske og den egoistiske?

Det er for så vidt let nok.

For at opnå det første (at hjælpe = altruisme) - skal hjemmesiden "ofre sig" for læseren (læse, finde tid, forstå, analysere og sikre informationen mod misforståelser)...

For at opnå det andet (at øge trafikken = egoisme) - bliver læseren ofret ved at hjemmesiden undlader at sikre informationen mod misforståelser....


https://www.stofskifteforum.dk/image...20(Custom).png

Når man gør det (videreformidler information) for at hjælpe sin hjemmeside (egoisme), er det bydende nødvendigt at opdatere siden med nyt indhold helst hver dag, eller næsten. Uanset tilsyneladende gode hensigter, er der ikke tid til at bearbejde maskinoversættelser, eller tid til at være nøjeregnende med baggrundstjek og kildekritik, eller at læse i traditionel forstand, som artiklen Gør Google os dumme ? netop påpeger.

https://www.stofskifteforum.dk/image...20(Custom).png

Når man gør det (videreformidler information) for at hjælpe (altruisme), er læserens bedste i fokus, og man gør alt for at sikre sin læser mod misforståelser, fejlfortolkninger og frygt.

Hvis budskabet - med eller uden hensigt - frames (ordlægges) uden hensyn til sine læseres forudsætninger, kan frygten blive det, de får ud af at læse på hjemmesiden. Især hvis det oprindeligt var netop frygten ("jeg er bange for at denne sygdom vil ødelægge mit liv" eller anden frygtens genstand, i denne forbindelse), der i første omgang har jaget læseren ud på Nettet, for at finde ud af det.

Det er ikke med glæde og positiv forventning, at man går på Nettet for at finde information om lavt stofskifte. Mange gør det for at finde (livreddende - håber de) information, herunder.... advarsler mod at lavt stofskifte kan blive endnu værre, end det er i forvejen - hvilket det også bliver, hvis den fundne information er sjusket, forvirrende, inkonsekvent eller tydeligt ikke forstået af den, som formidler den....

Hvordan ved man, hvilken type side man er havnet på?

Er der daglige, eller flere gange dagligt opdateringer på en hjemmeside... ender man i en inferno af inkonsistende informationer, man nærmest bliver mindre oplyst af, end man var da man kom forbi. Det kendetegner hjemmesider, der eksisterer for at gavne sig selv.

Er opdateringer sjældnere end daglige, er det også langt mere overskueligt og gennemsigtigt nok til at gennemskue opdateringers kvalitet. "Kvalitet" er, når man vitterlig kan bruge information til noget, på sine egne præmisser. Det kendetegner hjemmesider, der eksisterer for at gavne sine læsere.

Hvad er mine forudsætninger for at skrive alt dette?

Jeg har været en opmærksom læser og flittig skrive-aktiv på Internettet i hypothyreose-segmentet siden 2005.

Ti år er lang tid.... at lære af.