Mon det ikke snart burde hamstres Thyroid-tabletter OG Levaxin, hvis den politiske retorik fortsætter, så faretruende tættere og tættere på virkeligheden. Som da Ordet Blev Kød, i begyndelsen af Johannes-evangeliet, husket af mig, der ellers overhovedet ikke er religiøs...
At jeg - født kun 7 år efter den sidste verdenskrig, ville høre ord som "krig" og "total krig" igen, endnu i min levetid, havde jeg ikke regnet med... selv i de værste mareridt. Men det er netop hvad vi hører nu.
Jeg har lyttet til Stoltenbergs tale ved NATO-mødet... og i Aftenposten læste jeg artiklen «Vi er i en krig som kan bli en total krig».
Jeg hverken var eller er glødende fan af Rusland og Putin, og det er krystalklart at han hverken er eller har nogensinde været nogen hellig uskyldighed, men det er vores vestlige politikere, så sandelig heller ikke. Og da slet ikke, da den daværende Sovjetunion blev forsikret om, at NATO havde ingen intention om at søge udvidelse mod Øst... Det viste sig at blive en århundreders løgn, og kilden til alle senere begivenheder, inkl.. annekteringen af Krim, og Ukraine-krigen i dag.
I årevis har den tidligere amerikanske udenrigsminister James Baker afvist, at der eksisterede en aftale mellem Rusland og NATO om ikke-udvidelser mod Øst i Europa. Men Jack Matlock, den amerikanske ambassadør i Moskva på daværende tidspunkt, har sagt tidligere, at Moskva fik en "klar forsikring" om samme, mens Hans-Dietrich Genscher, den tyske udenrigsminister i 1990, siger, at dette var netop ikke tilfældet.
Efter at have talt med mange af de involverede og undersøgt britiske og tyske dokumenter, der tidligere var ikke tilgængelige, har Der Spiegel konkluderet, at der ikke var nogen tvivl om, at Vesten gjorde alt det kunne for at give sovjetterne indtryk af, at medlemskab af NATO var udelukket for lande som Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet.
Den 10. februar 1990, mellem kl. 4 og 6:30, havde Genscher en samtale med den sovjetiske udenrigsminister Shevardnadze, og ifølge det tyske referat af samtalen, som først fornylig blev frigivet til offentligheden, sagde Genscher til Shevardnadze følgende: "Vi er klar over, at et forenet Tysklands NATO-medlemskab er en politisk kompliceret sag" (for Ruslands politiske interesser/red.), "men én ting er sikkert -NATO vil ikke udvide mod øst" og så tilføjede han udtrykkeligt, for at rydde alle evt. tvivl af vejen: "for så vidt angår det at NATO ikke ønsker at udvide mod Øst, gælder dette også i al almindelighed." Kilde: NATO's Eastward Expansion: Did the West Break Its Promise to Moscow? (Der Spiegel]
Dette er altså hvad den tyske storavis Der Spiegel har skrevet allerede d. 26. november 2009, efter at have gransket de gamle, hidtil hemmeligholdte dokumenter og referater fra den tid, da NATO har forsikret Rusland om, at den vil ikke udvide den militære pagt så langt mod Øst, at de tidligere østblok-lande bliver indlemmet i NATO.
Det som derimod skete i den mellemliggende tid, er netop nøjagtig det modsatte: NATO har udvidet alligevel og gennem en række af de tidligere østblok-lande - grænser NATO nu til Rusland - kun adskilt fra russisk grænse med enkelte lande, og dette er den egentlige årsag til den aktuelle Ukraine-situation, som kort fortalt handler om EU-udvidelserne som en fortrop for medlemskabet af NATO - først EU og så NATO.
I 2004 har EU har udvidet med de tidligere medlemmer af østblokken: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. I 2007 udvidede EU med Bulgarien og Rumænien. I 2013 udvidede EU med Kroatien.
Af disse grænser Estland og Litauen direkte med Rusland, mens Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien grænser direkte med Ukraine.
NATO-medlemskab i kølvandet på EU-udvidelserne (på nær af Tjekket, Ungarn og Polen der blev NATO-medlemmer allerede i 1999) omfatter... Bulgarien, Kroatien, Estland, Litauen, Letland, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Surprise, surprise... alle disse 11 tidligere østlande er nu også medlemmer af... NATO.
Af disse grænser Estland og Litauen direkte med Rusland, mens Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien grænser direkte med Ukraine.
Hvis det lykkedes EU at få fingre i Ukraine, ville NATO-medlemskabet følge hurtigt efter og... verdens, i forvejen skrøbelige magtbalance ville en gang for alle blive forskudt i retning af USA.
Ukraine er således den sidste bastion, hvis fortsat "uafhængighed" af EU (= NATO), er det sidste der forhindrer USA = NATO i helt at lukke Rusland af og fra på den europæiske side, og lige netop dette er det egentlige omdrejningspunkt i den aktuelle konflikt.
Jeg kan virkelig ikke se, hvordan Putin kunne handle anderledes end han gjorde... lige bortset fra, at hvis han virkelig er så styg som der påstås på verdens politiske arena i dag - hvorfor i alverden havde han ikke reageret allerede i 2004, da flere af de tidligere østlande har vist interesse for EU-medlemskaber, hvilket i flere tilfælde har ført direkte til NATO-medlemskaber? Eller hvorfor har han heller ikke reageret i 2007, da Bulgarien og Rumænien kom med i EU, og derfra direkte ind i NATO, og dermed blev grænsen til Rumænien i sin fulde længde til grænse mellem Rusland og NATO?
De eneste fire "uafhængige" stater grænsende til Rusland er Belarus, Moldova, Georgien og Aserbajdsjan. De er lige som Rusland medlemmer i Council of Europe (Europarådet), og de har allerede et ikke-militær (Partnership for Peace) samarbejde med NATO. Det har Rusland øjensynligt ikke noget problem med, men da NATO begyndte flirte med Georgien om yderligere fulde medlemskab af NATO, kom Rusland i omdrejninger og forhindrede denne alliance, og det var første gang at Putin for alvor blev "fjenden".
Var det lykkedes NATO at indlemme Ukraine og Georgien, ville der ikke være noget til hinder for at også Moldova kom under NATOs vinger, og ellers kunne NATO lukke Rusland inde også fra Sorte Havet... så set i dette perspektiv havde selv jeg - for at sikre adgangen til Sorte Havet, satme også annekteret Krim, hvis jeg var Putins sko...
Så hvad fanden er problemet? Andet end et land sikrer sig mod at blive låst inde og afskåret fra "resten af verden" og ellers i direkte skudlinie på kryds og tværs, hvis nogen havde planer om at splitte Rusland i små, "ufarlige" stater, eller havde skumle, militære planer? Who knows hvad de langsigtede politiske planer og deres planlæggere har glædet sig til, og som det var lykkedes Putin indtil videre at forplumre?
Og hvem er det nu, som rasler med våben?
Og hvem er det nu, der tager ord som "krig" og "total krig" i sin mund?
Det gør Stoltenberg, flankeret af krigsliderlige europæiske politikere, opfostret med videospil, og som tager derfor for givet, at når Game is Over, får man bare et nyt liv og kan starte forfra igen.
Når/hvis disse ord - "krig" og "total krig" - bliver til virkelighed, da kan vi vinke bye bye til Erfa og Armour Thyroid, og kun de ekstremt heldige vil fortsat have Levaxin nok til en tid, så længe det varer... Distribution af lægemidler til behandling af lavt stofskifte bliver altså ikke topprioriteret i krisetider som krig og sammenbrud af de berørte landes infrastruktur. Det kan vi lige bande på, den ikke gør...
Så det jeg godt kunne finde på at anbefale de stofskiftesyge og deres pårørende er, at holde vågent øje med den europæiske politik og være klar over, hvad en væbnet konflikt i Europa vil betyde for alle syge, ikke kun os med lavt stofskifte. På min danske hjemmeside har jeg postet et indlæg under overskriften Samfundets sårbarhed i tilfælde af krig, og nej, jeg vil fandeme ikke ofres for Ukraines NATO-medlemskab!
Vil du?
