Skift til Gruppe 2 - en mulig løsning?

I Danmark (som andre steder i verden) er vejen til en diagnose op ad bakke for de fleste hypothyroide, hvor skolemedicinen hersker og hærger.

http://i.imgur.com/g1VPyYX.png

Meget af dette besvær, som de hypothyroide patienter må tåle i deres kontakt til det danske sundhedsvæsen, via de praktiserende læger - er indbygget i selve den struktur sundhedsvæsenet, politisk er konstrueret til... I vores moderne tider, og specielt efter at Den Offentlige Forvaltning er blevet omstillet til New Public Management - skal alt indenfor Det Offentlige, herunder i sundhedsvæsenet drives som om det er en hvilken som helst privat virksomhed og privat forretning...

Citat: Sygdomsbehandling foregår dels i den primære dels i den sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor vedrører alle ydelser, der ikke er omfattet af behandling på sygehuse, herunder sygesikringen (alment praktiserende læge, speciallæge mv.), mens den sekundære sundhedssektor alene vedrører behandling i forbindelse med hospitalsophold på offentligt eller privat hospital. Sundhedsvæsenet består af tre forskellige typer af aktører:

• Patienter
• Producenter
• Betalere/beslutningstagere

Patienterne repræsenterer den efterspørgende part, der i tilfælde af sygdom får behov for behandling. Producenterne repræsenterer den part i sundhedsvæsenet, der er ansvarlig for, at udbuddet af sundhedsydelser har et tilstrækkeligt højt niveau, der kan matche efterspørgslen efter behandling. Blandt producenterne findes også visitatorerne,- de alment praktiserende læger, der henviser patienter til videre behandling. Den sidste part i sundhedsvæsenet er betalerne. Betalerne er repræsenteret ved beslutningstagerne i amterne og staten, men også i vist omfang er patienterne selv" (hvis de er private eller Gruppe 2 forsikrede/red.). (Kilde)

Ja, så er det bare underligt at patienterne ikke kaldes for "kunder". Det ville passe meget bedre til denne "virksomhedsgørelse" af vores sundhedsvæsen, hvor læger, klinikker eller hospitaler kaldes for "producenter". Jo, jo, men i så fald måtte "producenterne" jo også respektere "kunderne" langt mere end man plejer at respektere patienter. Patienter er afhængige af læger/producenter, mens kunder er dem, læger/producenter ville være afhængige af, og det kan vi altså ikke ha', vel? Det er nok dette der er forklaringen på, hvorfor patienter hedder fortsat patienter, og ikke kunder...

Det hedder også indenfor sundhedsvæsenet, at f.eks. hospitaler eller den primære/sekundære lægetjeneste "producerer" et bestemt antal af "produkter" som f.eks. diagnose-produkt, og behandling-produkt, eller rengøringspersonale der ikke længere gør rent, men i stedet leverer et "rengøring-produkt"... og alt dette er underkastet en streng budget-kontrol leveret af en hær juridisk- og økonomi-uddannede kontrollanter.

Alle disse mange jurister, økonomer og alle deres kontor-assistenter indenfor sundhed, omsorg - kaldes i folkemunde for "kolde hænder". Derimod "varme hænder" er alt plejepersonale som sygeplejersker og andre medicinske faggrupper. "Varme hænder" er snart i undertal, fordi antallet af "kolde hænder" bare vokser uhæmmet, mens "varme hænder" bliver færre og færre af. Jeg er sikker på, at der allerede sidder hundreder af "kolde hænder" i sundhedsministeriet og udtænker nye metoder til besparelser på budgettet. Selvbetjening måske? :mrgreen:

Men tilbage til budgettet...

Overskrides budgettet ("de dumme patienter bliver syge hele tiden bare for at genere os i Staten") - da er det "bare ærgerligt" når der ikke er flere penge til at diagnosticere eller behandle flere patienter, end der er plads til i budgettet. Det kan bl.a. alle de mange kræftpatienter, der venter i månedsvis på diagnose og behandling, og dør som fluer undervejs i ventetiden - vidne om.

Det betyder - kort sagt - at et utal regler er blevet indført indenfor den primære/sekundære lægetjeneste, på hospitalerne osv., for at gøre "det hele" billigere for systemet, uanset at det langt fra altid også er billigt for samfundet, når de ellers funktionsdygtige og betalende skatteydere ikke behandles effektivt for at kunne genvinde deres skattebetalings-evne hurtigst muligt, mens andre aldrig genvinder den, rent faktisk, fordi systemet kortsigtet har sparet penge ved at udelukke de rette diagnose- og behandlingsmidler.

Jeg kender til flere eksempler på denne "politik", herunder en person, der i årevis har opsøgt sin praktiserende læge med klager over voldsomme hovedsmerter, der periodisk har plaget denne person i mere end 20 år. Og hver gang gik hun hjem fra lægen med recept på smertestillende lægemidler, beroliget med at "jeg kan ikke se, at der er noget galt, lille De, så tag De det bare med ro". Efter nogle år skred ægtemanden... Disse hovedsmerter tiltog med alderen indtil de nærmest var synlige med det blotte læge-øje, og selv de stærke narkotiske smertestillende lægemidler så ud til at miste sin virkning. Patienten fik tilkendt førtidspension, efter en årelang sygemelding og undervejs mistet arbejde... Rent personligt befandt hun sig på randen til selvmord, idet førtidspensionen fik selvfølgelig ikke smerteanfaldene til at forsvinde. De blev ved, værre og værre år efter år, indtil hendes børns tillid til lægerne begyndte at vakle. På høje tid, siger jeg bare.

Hendes (voksne) børn stak hovederne sammen og i fællesskab besluttede at flytte deres mor til sygesikringens Gruppe 2. De selv fandt en speciallæge der har taget "det hele" alvorligt nok til - omsider - at gennemføre en minutiøs udredning af moderen. Efter omtrent 3 måneder var diagnosen klar:

Den vaskulære afart af Ehlers-Danlos syndrom.

Det betyder kort og godt, at kvindens blodkar var overordentlig skrøbelige og det blev konstateret, at hendes gammelkendte anæmi (blodmangel), som hendes egen læge ellers altid "behandlede" med jern, uden en eneste gang at undres over, hvorfor hendes blodmangel fortsatte alligevel... hendes anæmi var resultatet af de mange indre udsivninger af blod og ellers småblødninger i hendes indre organer, dog mest i hjernen (af uransagelige årsager iflg. lægen) - påvist af den MR-scanning speciallægen har sendt hende til og som hendes børn selv betalte for at forkorte ventetiden.

Jo, jo... der var også i årevis synlige blodsprængninger i huden, blødninger i øjnene og ellers - for et godt ord - blå mærker over hele kroppen, nærmest uden grund. Men det har aldrig interesseret hendes læge, så disse tidlige tegn blev slet ikke noteret og vurderet.

Ikke nok med at speciallægen har fundet den rette diagnose. Han har også indrømmet, at behandling af Ehlers-Danlos i Danmark er så "ufuldkommen", at deres mor ville være bedre tjent med at rejse til udlandet for at blive behandlet. Han sagde at hun aldrig bliver helbredt fordi Ehlers-Danlos er uhelbredelig, men i udlandet har de udviklet flere metoder til at styre denne sygdom så den blev mindre plagsom og ikke blev værre.

Speciallægen har også tænkt så langt, at også hendes børn blev undersøgt og det genetiske anlæg for Ehlers-Danlos blev fundet hos to af dem, så de kunne blive opmærksom på det fremover.

Sagen er, at hvis børnene i denne familie ikke har taget beslutningen om at flytte deres mor til sygesikringens Gruppe 2, ville alt dette ikke ske og deres mor ville fortsat sygne hen, som følge af en uopdaget sygdom. Selve forløbet af denne historie ligner jo til forveksling det forløb som mange danske hypothyroide udsættes for i årevis, eller endda i årtier. Kunne det ikke være værd at efterprøve om gruppeskift fra 1 til 2 også kunne gavne folk med lavt stofskifte i Danmark?

Efter en seriøs overvejelse har jeg selv skiftet til Gruppe 2, selv om det er sket af andre årsager end lavt stofskifte, idet mit lave stofskifte har jeg selv behandlet med "naturlig" thyroid siden 2006, så her har jeg ikke brug for lægehjælp, men jeg har andre behov for (forebyggende) undersøgelser som f.eks. hos gynækolog. Som Gruppe 1-forsikret skulle jeg vente i månedsvis på en ledig tid, og dette endda hos en speciallæge i gynækologi efter min forhenværende læges valg. Nu er ventetiden 3-4 dage og hos en speciallæge jeg selv har fundet og valgt, og uden at være afhængig af henvisninger osv.

Det betyder, at nu er der ingen "egen" læge, der bare kan få lov til at trække tiden ud når han/hun selv er usikker på "hvad det kan være" eller bare fordi det står skrevet i "manualer" fra Sundhedsstyrelsen, eller bare af faglig dumhed. Man har selv muligheden for at finde en læge, der kan sit kram og er ikke hæmmet i sine procedurer af de kollegiale regler, som lægestanden forsøger at tækkes sundhedsmyndigheder med...

Ja, det koster noget at blive Gruppe 2 forsikret, men så meget koster det altså ikke fordi de Gruppe 2 forsikrede kun skal betale differencen mellem det som Sygesikring under alle omstændigheder betaler iflg. aftale med lægeforeninger - og den (mer)pris som lægerne ellers tager for konsultationer og behandlinger når de tager imod Gruppe 2 forsikrede eller de helt private patienter.

På Statens Netbibliotek har jeg fundet en udførlig beskrivelse af de to sygesikringsgrupper, jeg om lidt vil kopiere til denne tråd. Den stammer ganske vist fra den tid, der endnu var Amter i Danmark, men er fortsat korrekt og gældende i dag. Læs og se om det kunne være noget for dig... for at slippe ud af denne evindelige "tække-tiden-ud" vi så uhæmmet bliver trakteret med hos vores praktiserende læger - uanset hvilke "fornuftige" søforklaringer de ellers begrunder deres forhalings-taktikker med.

Vi "ses" vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Ja, det koster noget at blive Gruppe 2 forsikret, men så meget koster det altså ikke fordi de Gruppe 2 forsikrede kun skal betale differencen mellem det som Sygesikring under alle omstændigheder betaler iflg. aftale med lægeforeninger - og den (mer)pris som lægerne ellers tager for konsultationer og behandlinger når de tager imod Gruppe 2 forsikrede eller de helt private patienter.

På Statens Netbibliotek har jeg fundet en udførlig beskrivelse af de to sygesikringsgrupper, jeg om lidt vil kopiere til denne tråd. Den stammer ganske vist fra den tid, der endnu var Amter i Danmark, men er fortsat korrekt og gældende i dag. Læs og se om det kunne være noget for dig... for at slippe ud af denne evindelige "tække-tiden-ud" vi så uhæmmet bliver trakteret med hos vores praktiserende læger - uanset hvilke "fornuftige" søforklaringer de ellers begrunder deres forhalings-taktikker med.

---

3. Organisering og regelgrundlag

3.2. Regelgrundlaget

Den offentlige sygesikring blev etableret ved lov nr. 311 af 9. juni 1971 i Lov om offentlig sygesikring. I årene siden 1971 er omfanget og indholdet af den offentlige sygesikring ændret mange gange, senest ved Lov nr. 1045 om ændring af lov om offentlig sygesikring den 23. december 1998.

Den offentlige sygesikring omfatter alle, der er bosat i Danmark uanset alder, indtægt eller helbred. Der stilles ikke krav om dansk indfødsret for at få adgang til ydelser fra den offentlige sygesikring, men alene om fast bopæl i Danmark.

Tilflyttere, der kommer uden for Norden eller EU, har ret til sygesikringens ydelser 6 uger efter tilflytningen.

Sygesikringens ydelser omfatter hovedområderne:

• Almen lægehjælp
• Speciallægehjælp
• Medicin
• Tandlægebehandling

samt en række mindre områder som fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, rejsesygesikring, fodterapi, ernæringspræparater mv.

Hovedparten af sygesikringsydelserne udbydes af en række sundhedspersoner, der har tilsluttet sig overenskomsten mellem det centrale forhandlingsudvalg Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) [2] og de pågældende sundhedspersoners organisationer,- f.eks. Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.), Foreningen af Speciallæger eller Dansk Tandlægeforening. Sygesikringens sundhedspersoner omfatter læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. De indgåede overenskomster har kun gyldighed, hvis de er godkendt af sundhedsministeren.

Personer, der ifølge internationale aftaler sidestilles med gruppe 1- eller 2-sikrede, har under midlertidig ophold i Danmark ret til tilskud til behandling i samme omfang som danskere.

Sygesikringen administreres gennem overenskomster med sundhedspersonernes organisationer. I overenskomsterne aftales blandt andet taksterne for behandling. Sygesikringen omfatter to sikringsformer, som borgerne har valgfrihed i mellem, jf. boks 3.2.

Boks 3.2. Kendetegn for sygesikringens to sikringsformer

Gruppe 1:

• Fast tilknytning til praktiserende læge
• Konsultation hos speciallæge kræver henvisning fra praktiserende læge
• Vederlagsfri behandling hos alment praktiserende- og speciallæger

Gruppe 2:

• Frit valg af praktiserende læge fra gang til gang
• Konsultation hos speciallæge uden henvisning
• ilskud til behandling hos alment praktiserende- og speciallæger svarende til sygesikringens omkostninger for gruppe 1-sikrede

Forskellen mellem at være sikret i gruppe 1 og 2 vedrører primært muligheden for gruppe 2-sikrede til at kunne gå til speciallæge uden henvisning samt at kunne vælge alment praktiserende læge fra gang til gang. Derudover har personer, der vælger gruppe 1, altså ret til gratis lægehjælp hos en alment praktiserende læge og speciallæge, mens gruppe 2-sikrede alene får et tilskud svarende til sygesikringens omkostninger for gruppe 1-sikrede.

Da speciallægers honorarer normalt er større end de alment praktiserende lægers, er omkostningen ved at gruppe 2-sikrede går direkte til speciallæge større, end hvis de i første omgang havde henvendt sig til en praktiserende læge (under forudsætning af at almen praktiserende læge ikke henviser til speciallæge). For begge grupper gælder i øvrigt, at der gives et ensartet tilskud til de øvrige områder inden for sygesikringen.

For gruppe 1-sikrede er det en forudsætning, at de behandles hos en læge eller sundhedsperson, der har tilsluttet sig overenskomsten med sygesikringen. Gruppe 2-sikrede har endvidere mulighed for at vælge en læge, der ikke er omfattet af overenskomsten med sygesikringen.

Behandlingsmæssigt er der ingen forskel, men udgifterne for gruppe 2-sikrede kan være højere, idet lægen kan kræve større honorar end de overenskomst bestemte honorarer, der gælder for gruppe 1-sikrede. Ca. 98 pct. af borgerne er omfattet af sikringsgruppe 1, mens ca. 2 pct. er i sikringsgruppe 2.

Ordningen med to forskellige sikringsformer inden for sygesikringen er et eksempel på, at borgerne tilbydes en udvidet service i forhold til grund ydelsen. Ved at være tilknyttet gruppe 2 opnår de en højere grad af frihed i deres brug af alment praktiserende læge og speciallæge. For den enkelte er prisen for det friere valg betaling af den del af lægens honorar, der ligger ud over det offentlige tilskud.

3.2.1. Almen lægehjælp
Den alment praktiserende læge fungerer som udgangspunkt som den første kontakt, borgerne har til sundhedsvæsenet. Det indebærer, at lægen skal diagnosticere patienten med henblik på behandling eller henvisning til enten speciallæge eller sygehusbehandling. Der er altså tale om, at den alment praktiserende læge skal rådgive patienten til det korrekte forløb, da lægen har informationen og den tilstrækkelige viden på området. Denne funktion benævnes ofte som "gate-keeper" og opfylder det såkaldte LEON-princip (Lavest Effektive Omsorgs- og behandlingsNiveau), der indebærer, at behandlingen ikke foregår på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er omkostnings- og behandlingsmæssigt nødvendigt.

Gatekeeper-funktionen er med til at sikre, at ca. 90 pct. behandles uden for hospitalssektoren, jf. rapport om det danske sundhedsvæsen "International evaluering af organisation og finansiering af det danske sundhedsvæsen", Rockwool Fonden, 1999.

Den samlede offentlige udgift til alment praktiserende lægehjælp udgjorde i 1997 knap 4,4 mia.kr.

Boks 3.3. Almen lægehjælp

Sikrede
Alle borgere i Danmark uanset alder, helbred og indkomst.

Udbud af ydelsen
Frit valg mellem minimum 2 læger inden for en afstand af 10 km. fra bopælen. Gruppe 1-sikredes tilknytning til en læge er på minimum ½ år. Gruppe 2-sikrede vælger fra gang til gang.

Betalingsregler
Gruppe 1-sikrede har ret til vederlagsfri lægehjælp, mens gruppe 2-sikrede har ret til tilskud til delvis dækning af udgifter til lægehjælp. Lægeerklæringer, helbredsattester mv. betales af rekvirenten/brugeren – typisk primærkommunen, arbejdsgiveren, forsikringsselskab eller borgeren selv.

Note: Almen lægehjælp er omfattet af Lov om offentlig sygesikring, §6.

Sikrede
Alle borgere, der er bosat i Danmark, har uanset alder, helbred og indkomst ret til almen lægehjælp efter sygesikringsloven.

Udbud af almen lægehjælp
Almen lægehjælp udføres af læger, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.).

Gruppe 1-sikrede borgere skal være tilmeldt en læge, mens gruppe 2-sikrede er frit stillet fra gang til gang i valg af læge. Lægehjælpen ydes på samme vilkår for begge grupper af sikrede.

Gruppe 1-sikrede borgere vælger læge blandt de praksis, der har åbent for tilgang af patienter. En borger skal vælge almen praktiserende læge inden for 10 km. fra bopælen. En borger har dog krav på, at der er to lægepraksis at vælge imellem. I Københavns- og Frederiksberg kommuner er afstandsgrænsen 5 km.

Hvis den sikredes helbredstilstand ikke forhindrer det, skal lægehjælpen finde sted i lægens konsultation og i konsultationstiden. Er den sikredes helbredstilstand af en art, så det ikke er muligt at komme til konsultationen, har lægen pligt til at komme på sygebesøg. Lægehjælp, som kræves uden for lægens sædvanlige konsultationstid samt på lørdage, søndage og helligdage, dækkes af lægernes vagtordninger. Vagtlægeordningen skal benyttes i forbindelse med pludseligt opstået eller forværret sygdom, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Betalingsregler
Personer, der er gruppe 1-sikrede, har ret til vederlagsfri lægehjælp. Lægehjælpen er kun gratis, når den ydes af den tilmeldte læge eller dennes stedfortræder. Fri lægehjælp kan dog i tilfælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde eller lignende ydes af en anden læge.

Gruppe 2-sikrede har ret til tilskud til delvis dækning af udgifter til lægehjælp svarende til det beløb, som den offentlige sygesikring skulle have afholdt for tilsvarende lægehjælp til en gruppe 1-sikret. Gruppe 2-sikrede betaler den del af honoraret, som ikke ydes af den offentlige sygesikring, direkte til lægen. Honoraret til speciallægehjælp for gruppe 2-sikrede er normalt højere end lægens honorar for sygesikringens gruppe 1-sikrede.

Der er herudover ydelser udført af den alment praktiserende læge, som ifølge overenskomsten mellem P.L.O. og den offentlige sygesikring ikke er omfattet af overenskomsten. Det gælder f.eks. udgifter til:

• helbredsattester til forsikringer, kørekort, jobansøgninger mv.
• lægeerklæringer i forbindelse med sygdom, socialsager mv.
• vaccinationer i forbindelse med rejser, influenza mv.

Fortsættes...

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Fortsættes...

---

3.2.2. Speciallægehjælp
Formålet med speciallægehjælp er, efter den første kontakt patienten har til den alment praktiserende læge, i det omfang det er muligt at varetage behandlingen, således at patienten ikke unødigt henvises til sygehusbehandling eller anden behandling. Som for alment praktiserende læger gælder det, at der arbejdes ud fra det såkaldte LEON-princip, jf. afsnit 3.2.1. Kombinationen af almen læge og speciallægefunktionen mindsker på den måde presset på den sekundære sundhedssektor.

Boks 3.4. Speciallægehjælp

Sikrede
Alle borgere i Danmark uanset alder, helbred og indkomst.

Udbud af ydelsen
Gruppe 1-sikrede henvises af egen praktiserende læge til behandling hos speciallæge. Gruppe 2-sikrede kan uden henvisning fra praktiserende læge søge behandling hos speciallæge.

Betalingsregler
Speciallægehjælp ydes gratis til gruppe 1-sikrede efter henvisning fra egen læge. Gruppe 2-sikrede skal selv betale den del af honoraret, der overstiger sygesikringens tilskud.

Note: Speciallægehjælp er omfattet af Lov om offentlig sygesikring, §6.

Sikrede
Alle borgere, der er bosat i Danmark, har uanset alder, helbred og indkomst ret til speciallægehjælp efter sygesikringsloven.

Udbud af ydelsen
Gruppe 1-sikrede har efter henvisning fra alment praktiserende læge frit valg mellem speciallæger, der har tilsluttet sig overenskomsten mellem sygesikringen og Foreningen af Speciallæger.

Gruppe 2-sikrede kan uden henvisning fra en alment praktiserende læge søge speciallægehjælp inden for de samme områder som gruppe 1-sikrede, også hos en speciallæge uden overenskomst med sygesikringen.

Betalingsregler
For gruppe 1-sikrede betaler sygesikringen hele udgiften til behandlingen hos en speciallæge, forudsat at den sikrede er henvist fra egen praktiserende læge.

For ydelser hos speciallæge, inden for et område hvor der ikke findes godkendt overenskomst, yder sygesikringen højst 80 kr. i tilskud

Gruppe 2-sikrede får på samme måde som ved behandling hos alment praktiserende læge tilskud til delvis dækning af speciallægebehandlingen. Gruppe 2-sikrede betaler selv den del af honoraret, som ikke ydes af den offentlige sygesikring direkte til speciallægen. Honoraret til speciallægehjælp for gruppe 2-sikrede er normalt højere end lægens honorar for sygesikringens gruppe 1-sikrede.

For gruppe 2-sikrede kan hjælpen på linie med gruppe 1-sikrede være begrænset, for så vidt angår antallet af besøg, konsultationer eller behandlinger, således at den sikrede selv efterfølgende skal betale for ydelserne.

Der er ikke offentlig tilskud til behandling af gruppe 1-sikrede personer i følgende tilfælde:

• Behandling uden henvisning fra alment praktiserende læge (bortset fra øjen- og ørelæge, man i forvejen ikke behøver henvisning til/red.).
• Ydelser, der ikke er indgået overenskomst om mellem SFU og speciallægerne.

Derudover (for ikke at skulle kopiere hele hjemmesiden):

Medicin-tilskud: Tilskud ydes med samme beløb til personer i sikringsgruppe 1 og 2.

Tandlæge: Unge under 18 år ydes fri tandlægehjælp, betalt af primærkommunerne. For øvrige personer – både gruppe 1- og 2-sikrede – yder den offentlige sygesikring tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje. Tilskuddet til personer i gruppe 1 er dog betinget af, at de benytter en tandlæge, der er omfattet af en godkendt overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening.

Fysiurgisk behandling: Tilskud ydes med samme beløb til personer i sikringsgruppe 1 og 2. Tilskud til personer i gruppe 1 er betinget af, at de søger en fysioterapeut, der er omfattet af en godkendt overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter.

Både gruppe 1- og 2-sikrede betaler egenandelen af honoraret direkte til fysioterapeuten i forbindelse med behandlingen. Tilskud til fysioterapeutisk behandling udgør ca. 40 pct. af honoraret. Personer med varigt fysisk handicap kan efter nærmere fastlagte regler få vederlagsfri fysioterapeutisk behandling, jf. afsnit 5.2.1.

Kiropraktik: Der kræves ikke henvisning fra praktiserende læge for at få sygesikringstilskud til kiropraktorbehandling. Der ydes ensartet tilskud til gruppe 1- og 2- sikrede for 5 grundydelser og 1 røntgenundersøgelse inden for en periode på 12 måneder. For personer, der modtager supplerende ydelser, ydes 6 behandlinger inden for 12 måneder, og for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet ydes tilskud uden begrænsning i antallet af behandlinger.

Sygesikringen yder tilskud på 30 pct. af det fastsatte honorar pr. behandling. Tilskuddet til røntgenundersøgelsen udgør 25 pct. Både gruppe 1- og 2-sikrede betaler egenandelen af honoraret direkte til kiropraktoren i forbindelse med behandlingen.

Rejsesygesikring: Reglerne om Rejsesygesikring har været ændret nogle gange de sidste par år, så både gruppe 1-forsikrede og gruppe 2-forsikrede er næsten lige så dårligt stillede ved sygdom i udlandet, så det burde ikke være alt for udslagsgivende når man overvejer gruppeskift.

Fodterapi: Der ydes tilskud til gruppe 1- og 2-sikrede, der ifølge lægelig diagnose har fået konstateret sukkersyge og et heraf afledt behov for fodbehandling. Personer, hvor læge har konstateret nedgroede negle, er endvidere omfattet samt personer, der har fået konstateret arvæv efter strålebehandling. Tilskud ydes med samme beløb til personer i sikringsgruppe 1 og 2.

Tilskud til personer i gruppe 1 er betinget af, at de behandles af en fodterapeut, der er omfattet af en godkendt overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen af Statsautoriserede fodterapeuter. Tilskud til gruppe 2-sikrede er ikke omfattet af overenskomstkravet til fodterapeuten.

Psykologhjælp: Tilskud til psykologhjælp har også været ændret i nogle omgange de sidste år, men også her gælder ligestillingen mellem Gruppe 1- og Gruppe 2-sikrede, ikke mindst i forhold til, hvad man ikke længere kan få tilskud til. Lige bortset fra, at i dette tilfælde, gælder det for begge sikrings-grupper, at tilskud til psykologbehandling er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

Kilden til alle disse oplysninger er: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/...id=21&iarkiv=1 (Statens Netbiblioteket)

Og de dugfriske læge-honorarer (for at kunne danne sig et indtryk af forskelle mellem lægens- og sygesikringens andel af honoraret) kan man se her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...tabel%201-4-14

Gruppe 2-takster (før fradrag af det offentlige tilskud) kan ses her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...%202%20takster

Min kommentar: Alt i alt, virker det som om de økonomiske forskelle mellem Gruppe 1 og 2 er til at leve med, og hvert fald er det langt billigere end at skulle - i yderste nød opsøge en læge som privatpatient og skulle betale op til flere tusinde for konsultationen, og dette vel at mærke når alt håb er næsten ude, efter (ofte) et utal af år med forgæves bøn om lægehjælp hos sin "egen" læge, eller en offentlig speciallæge.

I vores situation, er det i hvert fald værd at lade komme an på en prøve, særlig da vi jo ikke bliver bundet til de læger, der evt. senere skuffer eller svigter os - som vi jo ville være som medlemmer i sygesikringens Gruppe 1.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Og de dugfriske læge-honorarer (for at kunne danne sig et indtryk af forskelle mellem lægens- og sygesikringens andel af honoraret) kan man se her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...tabel%201-4-14

Gruppe 2-takster (før fradrag af det offentlige tilskud) kan ses her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...%202%20takster

---

Det ser ud til, at disse takster bliver ændret to gange årligt, så links i det forrige indlæg (se citatet) er nu forældet. Her er henvisningen til de korrekte takster:

A.
De dugfriske læge-honorarer (for at kunne danne sig et indtryk af forskelle mellem lægens- og sygesikringens andel af honoraret) kan man se her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...l%2001-10-2015 (klik på Honorartabel 01-10-2015 - Dagtid)

B.
Gruppe 2-takster (før fradrag af det offentlige tilskud = egen betaling er forskellen mellem A. og B.) kan ses her: http://www.laeger.dk/portal/page/por...%202%20takster (klik på Gruppe 2 takster pr. 1. oktober 2015 (pdf))

Det kan godt være, at det lyder noget omstændeligt, at skifte sygesikringsgruppen, men til gengæld er man så dejligt fri i valget af læge, tillige med at (af en eller anden mystisk årsag :roll: ), behandles patienter fra Gruppe 2 faktisk bedre af lægerne, måske fordi en Gruppe 2-patient kan bare gå sin vej og finde en anden læge, hvis der er problemer med respekt, faglighed og saglighed.

Derudover er en Gruppe 2-patient ikke bundet af en bestemt afstand fra sin bopæl, til lægeklinikken, og således kan f.eks. en patient i Næstved, sagtens komme til læge i en helt anden by, hvis en anden patient/ven som f.eks. bor i København, evt. har anbefalet sin egen læge. Derimod kan Gruppe 1-patienter kun vælge en læge indenfor en afstand på 10 km.