Det ser ud til at - ad omveje - har vi nu fået de medicinske videnskabers ord for, at
lave værdier af thyreoideahormoner hos børn, medfører lavere intelligens - uanset hormonværdier indenfor "normalområdet". Nu kalder man det endda lige på og hårdt for "low-IQ risk" når lave men fortsat "normale" værdier af thyreoideahormoner måles hos børn under 7 år.
Spørgsmål er - hvad denne forskning overhovedet nytter, næste gang en mor, en far eller et forældrepar opfordres af lægen til at "vente og se" når de henvender sig med et barn med lav-normale hormonværdier, tydeligt plaget af lavt stofskifte og alligevel afvist med henvisning til "normalområder".
De fleste typiske forældre er taknemmelige for svar (når lægen selv siger "lad os vente og se", kan det jo ikke være alvorligt, vel?), adlyder lægen og venter og ser, mens deres kære barns IQ bare falder og falder... Foruden alle de andre forringelser i udviklingen, denne relative thyreoideahormon-mangel også forårsager...
Ulykken er, at "normalområdet" er noget som læger og medicinske forskere har AFTALT med hinanden indenfor verdens skolemedicinske lægestande. Det er altså ikke Biologi, Fysiologi, Moder Natur, Gud eller andre "Højere Magter", der har besluttet HVOR "normalområdet" skal befinde sig hos børn og hos voksne. Det er BESLUTTET af almindelige, dødelige mennesker hvis eneste forhånds-forudsætninger for at blive læger og træffe beslutninger på vegne af syge mennesker - er deres tilstrækkeligt høje karakterer fra gymnasier og deres gode hukommelse.
Det lyder hverken Guddommeligt eller Moder Natur-ligt, og alligevel giver lægediplomet dem retten til at skalte og valte med menneskernes helbred, liv og... intelligens - ved at opstille de naturstridige "normalområder", der senere har magten til at afgøre hvem skal have lægehjælp og og hvem skal ikke.
Skal børn med lave værdier af thyreoideahormoner indenfor "normalområdet" behandles eller skal de ikke? I Danmark raser for tiden en diskussion mellem enkelte læger, etikere og andre godtfolk, der har en mening om denne sag, og anledningen til denne debat er forskning gennemført på Cardiff University:
I Danmark var det Thomas Søbirk Petersen, professor i etik på Roskilde Universitet (RUC) der var den første (tror jeg), der har spredt nyheden i offentligheden via et interview i Jyllands-Posten i april.
"Interviewet handlede blandt andet om, hvorvidt det principielt set er etisk forsvarligt at behandle børn, der har et lavt niveau af et stofskiftehormon, med en hormonbehandling, så de ikke får forøget risiko for at få en lav IQ."
På spørgsmål om man bør
"behandle ikke syge børn medicinsk, fordi de har en markant øget risiko for at ligge meget lavt – men formentlig stadig inden for normalområdet – på intelligensskalaen" bliver svaret:
"Ja, siger etikprofessor Thomas Søbirk Petersen, RUC, som mener, at man er dårlige forældre, hvis man ikke vil benytte en mulighed for at teste og behandle sit barn, så det undgår lav intelligens: »Man skal gøre det bedste for sit barn. Det adskiller sig ikke væsentligt fra, at gravide tager folinsyre for at reducere risikoen for hjernemisdannelser, eller at gravide undlader at drikke og ryge af hensyn til fostrets sundhed.« Også hensynet til børnenes livskvalitet og samfundsøkonomien taler for at forsøge at hæve de pågældende børns intelligens, mener Thomas Søbirk Petersen." (
Kilde: JP).
Det får Kronikredaktøren på Politiken, Christoffer Emil Bruun til at fare i blækhuset med bl.a. disse ord:
"At en professor i etik på et stort dansk universitet i ramme alvor kan gå ind for hormonbehandling af spædbørn med de argumenter, er både bemærkelsesværdigt og dybt bekymrende. Den etik, som forsvarer udrensning af raske, men ’underbegavede’ hører i mine øjne ikke til på det niveau" (
Kilde: Politiken).
Professor Thomas Søbirk Petersen svarer ligeledes i Politiken:
"For det første antyder Christoffer Emil Bruun, at jeg ønsker at optimere menneskeracen gennem medicinske eksperimenter. Sikke noget vrøvl. Mit fokus i interviewet er barnets tarv. Jeg ønsker ikke at optimere menneskeracen, men at give forældre en mulighed for at giver deres børn nogle gode kort på hånden, så de bliver bedre i stand til at håndtere livets udfordringer. Hvis der ikke er nævneværdige bivirkninger ved at give børn et sådant hormontilskud, mener jeg, at vi bør gøre det" (
Kilde: Politiken).
Lad mig lige slå fast med syvtommersøm: har et barn lave thyreoideahormon-værdier er barnet SYG, uanset hvad "normalområdet" siger! Er barnet syg - bør barnet behandles fordi den lave intelligens kan meget vel vise sig at være barnets mindste problem, når hormonmangel-skader for alvor begynder ramme organ efter organ, funktion efter funktion...
... men sagen er den, at denne forskning vil aldrig nogensinde komme børn tilgode (undtagen børn født i velhavende familier) - så længe børn der allerede er syge, angrebet af lavt stofskifte eller Hashimoto's - bliver IKKE behandlet såfremt deres TSH ikke er "højt nok". Skulle det så lige pludselig ske at endnu symptomfrie børn med "flotte" TSH og T4 indenfor "normalområdet" kom i behandling, bare for at få chancen til at udvikle deres hjerner sunde, friske og velfungerende? Lidet sandsynligt... :sad:
