Mann på 30 søker råd, sterk misstanke om lavt stoffskifte

Hei, dette er mitt første innlegg her. Det er en jungel av tråder her inne, så jeg kunne sikkert funnet en del svar, men jeg satser likevel på å spørre om råd direkte.

Jeg skal snart til legen fordi jeg har en sterk misstanke om at jeg har lavt stoffskifte, bakgrunnen for misstanken er:

Arv: Jeg har mye familie med stoffskifteproblemer, så og si alle med lavt stoffskifte. Dette gjelder både menn og kvinner, og i flere generasjoner. Derfor er jeg også ekstra var på en rekke symptomer som jeg kjenner fra mine nærmeste.

Symptomer:

-Søvn: Dette er jo et klassisk punkt, jeg føler imidlertid ikke en voldsom trang til å sove, men jeg føler meg trøtt. Når jeg endelig får roen til å sove så er det vanskelig å sovne av.

-Konsentrasjon: Jeg sliter med å konsentrere meg om intellektuelt krevende arbeid, jeg har merka dette en stund og det måtte et skikkelig krafttak til da jeg fullførte mastergraden min for et par år siden. Jeg tror ikke jeg hadde klart det nå. Akkurat dette hemmer meg i jobben. Jeg merker også at jeg blir mer og mer sliten av bilkjøring, som jo krever en god del konsentrasjon. Føler ofte at jeg vil sovne av etter en stund. PS: Det er ikke noe galt med øynene mine, det er nylig sjekka.

-Tiltaksløshet: Å ta avgjørelser har alltid vært lett for meg, foreta omveltninger i livet osv. Det er fortsatt ikke noe problem, det jeg sliter med er tiltak i det daglige: Ork til å gå ut med søpla eller å handle, da må jeg virkelig mobilisere for tida.

-Fysiske plager: Jeg merker en rekke ting: Dovner fort av i bein og armer, føler ofte prikking i hender og føtter. Tørr hud i ansikt/hodebunn og på hender. Ganske ofte lett hjertebankaktig følelse når jeg legger meg, rare sting i begge sidene i brystregionen. Diffuse, lette smerter i ledd, muskler og sener. Magen min har vært i opprør det siste halve året, ofte både hard og løs. Også svake diffuse smerter i magen.

Vekt: Har gått jevnt og trutt opp i vekt de siste 2-3 årene, vil påstå at jeg spiser normalt sunt uten å være en helsefreak. Jeg sliter ikke med appetitten, men føler at jeg ikke får mere energi av å spise. Jeg har tidligere trent aktivt, det begynner å bli en stund siden. Jeg har forsøkt å tvinge meg til mere fysisk aktivitet etter at vekta begynte å "ta av", men det blir et ork jeg ikke makter å holde i gang over tid (det blir med et og annet skippertak).

Psyke: Jeg er en svært sindig kar av natur, så det skal litt til å vippe meg av pinnen. Jeg har mitt gode humør inntakt, men merker at jeg lar meg irritere lettere enn før.

Kulde/varme: Jeg har aldri vært frosen av meg, og er det heller ikke nå. Jeg får likevel mye oftere frysninger enn før.

Et siste merkelig fenomen jeg har hatt av og til i det siste, som jeg ikke vet om kan relateres til stoffskifte, men hvem vet (pga stedet det skjer): Det siste året har jeg kanskje en gang eller to i måneden hatt en kort og svært ubehagelig følelse i halsen. Når jeg strekker halsen, eller aller helst gjesper, får jeg en kort og intens smerte opp gjennom halsen og til oppunder haka. Det føles også lammende og jeg må sitte et par minutter i ro til alt føles normalt igjen. Kanskje har det ikke noe med saken å gjøre, men føler at det er verdt å nevne.


Når det kommer til alt det tekniske rundt stoffskifte, vet jeg fint lite om det. Det hadde rett og slett vært fint om noen har et tips eller to å komme med før jeg skal inn til legen.

På forhand takk

Hei, og velkommen hit vink11. Jeg tror at det kan være lurt å begynne med en tur til fastlegen og ta en rekke prøver, f.eks stoffskifteprøver (TSH, fritt T4, fritt T3, antiTPO, Tras), blodprøve i forhold til cøliaki, prøver i forhold til betennelsestilstand i kroppen (spesielt mikroCRP som bør være så nær 0 som mulig), vitamin og mineralstatus (vitamin d3, jernpanel, sink etc), blodsukker, insulin i blodet, C-peptid, blodprøver for å avdekke allergi etc. Det er sikkert mange flere prøver du bør ta også, men det er ihvertfall noen eksempler. Dersom det skulle vise seg at du har forhøyet antiTPO og det er indikasjoner på at stoffskiftet er lavere enn normalt, så tror jeg at det i første omgang kan være lurt å kontakte en lege innen helhetsmedisin. Det kan være at man kan klare å snu prosessen, dersom man er på et tidlig nok stadium, slik at man i beste tilfelle kan slippe å benytte stoffskiftemedisin. Det kan være aktuelt å endre kostholdet, f.eks fritt for gluten, melk, sukker, lavkarbo. Mange av oss er avhengig av en tilnærmet steinalderdiett som også er lavkarbo for å fungere optimalt. Det kan være aktuelt å vurdere om det er behov for å gjøre noe for å få balanse i tarmfloraen, dersom dette kan være årsak til plagene. Og hvis man likevel må bruke stoffskiftemedisin, så kan man få resept på naturlig thyroid, f.eks erfa. Lykke til videre hej2

Hej Ulv.

Försök att kontakta Elbeth. Hon bor också i Troms och skrev om hennes läkare i denna tråd: https://www.stofskifteforum.dk/showt...l=1#post115853

Du kan skriva ett meddelande till henne via hennes profil: https://www.stofskifteforum.dk/member.php?u=2958

Man kan lätt riskera att slösa bort en massa tid genom att starta med en läkare som inte har god hypotyreos-kunskap. Du kan förlora många år innan du får en diagnos, eller aldrig får den om blodvärdena inte är utanför referensintervallet för vad som anses normalt. Det är därför bäst (från början) att försöka hitta en läkare som redan har nöjda patienter, och rätt erfarenhet för att möta nya patienter, när det finns en misstanke om denna sjukdom.

Lycka till vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ulv

Når det kommer til alt det tekniske rundt stoffskifte, vet jeg fint lite om det. Det hadde rett og slett vært fint om noen har et tips eller to å komme med før jeg skal inn til legen.

På forhand takk

---

Selv tak.

Selv om du har beskrevet din situation ganske detaljeret, findes desværre ikke et one-fitts-all-svar. Du kan måske finde mere præcise oplysninger og links i tråden som Troj har startet tilbage i 2009. Han var i gang med at skrive sin master på det tidspunkt, men jeg ved ikke om han fik den skrevet færdig... Det håber jeg.

Du skriver "arv". Er det i både faderens og moderens familie at "alle" har lavt stofskifte?

Alt du har beskrevet kan sagtens være symptomer på lavt stofskifte, og det lyder lidt som om du allerede har oplevet disse plager i nogen tid (?).
Har du snakket om det med en læge før, eller er det første gang at du skal til lægen i denne anledning?

Men ellers. Kan du præcisere hvad du har brug for hjælp til, eller med andre ord - hvordan kan vi bedst hjælpe dig? hjerte1
Og har du måske nogle konkrete spørgsmål, du har brug for svar på, inden du skal til lægen?

Takk for tilbakemeldingene.

Arv: Fra min mors side, søsken har det, mora mi har det, morfar min hadde det og mange flere. Flere har fått diabetes i eldre år

Jeg har ikke snakket om det med lege før, plagene har kommet snikende og har tiltatt. Jeg er selvsagt obs på det fordi jeg husker hvordan min egen mor hadde det, og at det var en del fram og tilbake før hun blei skikkelig syk -> fikk medisin og følte seg deretter frisk.

Jeg tenker på om det er noe spesielt jeg bør være obs på i møte med legen, hvilke prøver som tas osv. Er det noe jeg bør spørre om, eller bør bli opplyst om? Jeg er litt redd for å gå og hangle slik mora mi gjorde det, til hun ble så syk at det vistes nok på ymse verdier til at hun fikk medisin.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ulv

Jeg er litt redd for å gå og hangle slik mora mi gjorde det, til hun ble så syk at det vistes nok på ymse verdier til at hun fikk medisin.

---

Du bor i Nord Norge, hvor hypothyreose-patienter oftest skal have deres TSH op på over 10, hos nogle læger endda højere, før disse læger overhovedet gider at overveje en diagnose, endsige behandling. Det lyder som om din mor var udsat for denne "ventetid" og undervejs blev hun mere og mere syg. Så syg, at selv en beskeden bedring senere, kunne senere opfattes større end den i virkeligheden var. Det er ikke sikkert, at tilsvarende grad af bedring for et ungt menneske med et krævende job, ville være tilstrækkelig - vel at mærke, hvis dette unge menneske, på dette tidspunkt overhovedet havde sit job mere... og ikke har mistet det undervejs i denne (latterlige!) ventetid på at TSH stiger "nok".

Før du overhovedet kan komme videre, er du nødt til at finde ud af, hvad mener din læge og i hvor høj/ringe grad er din egen læge en tilhænger af TSH som diagnose-værktøj. Før dette sker, vil det være svært at råde dig på en måde som kan gavne dig. F.eks. uanset hvor mange blodprøver vi fortæller dig om her, vil din læge sandsynligvis alligevel kun måle TSH og FT4... og vil forsikre dig at det er rigeligt. Hvis disse prøver viser tal indenfor "normalområdet" vil du sandsynligvis få at vide, at du nok er stresset, udbrændt eller måske endda (ubevidst :roll: ) deprimeret, og måske ville det være bedst at prøve lidt antidepressiva...? Alt dette vil fortælle dig om du kan eller ikke kan regne med hjælp fra denne læge.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ulv

Jeg tenker på om det er noe spesielt jeg bør være obs på i møte med legen, hvilke prøver som tas osv. Er det noe jeg bør spørre om, eller bør bli opplyst om?

---

Ulv. Det kommer (alt sammen) an på, hvilken type patient du i virkeligheden er. Er du disponeret til at være "lydig" eller ulydig". Afhængig af, hvilken type patient du har anlæg for at være - er der tilsvarende typer af råd du kan eller ikke kan anvende... Det bør opklares først ved at du henvender dig til lægen første gang med de oplysninger du allerede har skrevet her - og se hvad lægen får ud af dem, og hvilke prøver lægen vil rekvirere samt - hvad lægen får ud af resultaterne af disse prøver.

Først da vil du vide, hvilken type patient du er... tilfreds og tryg ved lægen, eller usikker og utryg. Hvis du derefter fortsætter med at være utryg og frygter for din fremtid, vid at det IKKE er håbløst. Vid at du IKKE behøver at være afhængig af netop denne læge og vid, at der er masser man kan gøre alligevel. Der er andre læger og andre lægemidler, hvilket forudsætter et valg mellem en usikker omvej (lade lægen beholde ansvaret under alle omstændigheder) eller en direkte genvej (ved selv at tage ansvaret for lægevalg osv.) mod en bedring. Før du kan træffe det valg, har du brug for at vide hvad din egen læges holdninger er...

... så de bedste 4 råd jeg kan (lige nu) give dig er, at (1) du hurtigst muligt får en lægetime, og at (2) du aldrig nogensinde tager blodprøver senere på dagen end tidligst muligt om morgenen, og at (3) du senere (hvis du fortsat føler at du har brug for råd/støtte) poster dine blodprøveresultater her, hvor vi kan se dem, og ikke mindst se hvilke blodprøver lægen ikke har rekvireret. Det sidste er næsten det vigtigste, for det giver en fingerpeg i retning af, hvilken holdning til hypothyreose denne læge har. Og at (4) du fra begyndelsen selv rekvirerer dine blodprøveresultater og følger selv udviklingen af enten forværring eller bedring...

Til formålet findes hjælpemidler som "kontrol-skema" du kan udfylde for at følge dine egne tal og dine symptomer osv. Du kan downloade "Symptom-Diary" i Excel: http://web.archive.org/web/200604260...ptom-Diary.xls eller et langt enklere skema hos kris her: http://www.stoffskifte.info/document...toffskifte.pdf Jeg selv foretrækker det første skema, fordi det giver bedst overblik over tid...

Jeg tror, at du som "nybegynder" måske har en forventning om at det gerne burde være enkelt, både at få en diagnose og få en behandling. I en perfekt verden ja, i Tyskland f.eks., men i Skandinavien, og endda endnu mere i Nord Norge - er det alt andet end enkelt... De fleste mænd med hypothyreose, som har skrevet deres beretninger i dette underforummet (for mænd) kommer netop fra Nord Norge... så vidt jeg husker.

Så hvis gode råd om "skemaer" og opfordring til selv at følge sine egne tal/symptomer osv. måske lige nu føles som overflødige, unødvendige og overkill - think again. Rather safe than sorry. Jo tidligere du begynder at betragte det som "dit projekt" jo flere og bedre chancer har du for at opnå en effektiv bedring og dermed redde (arbejds)livet.

Men først skal du vide OM du følger i familiens lavt stofskifte-fodspor.
Kom af sted til lægen så hurtigt du kan få en lægetime. hjerte1

Stol like mye på legen din som du vil gjøre på en fremmed bilmekaniker. Du vet ikke mer om legen enn om bilmekanikeren.
- Ja, de fleste er velmenende.
- Ja, det finnes noen idioter/svindlere/kvakksalvere.
- Ja, de har ulike meninger om hvordan ting skal gjøres.
- Ja, de har ulike kunnskapsnivå.
- Ja, de har ulike "svakheter".
- Ja, de har ulik evne og vilje til å sette seg inn i ny forskning/tenking.

Og så klart ... det finnes ulike pasienter også.

Så du må rett og slett gjøre det samme som du ville ha gjort med bilen. Sette deg litt inn i ting selv, kontroller, finn ut hva som er ulike fordeler/ulemper med den løsningen legen foreslår etc.
Som Anisa sier så er det faktisk stor forskjell på hvilken behandling en pasient får _med samme symptomer, verdier og diagnose_ mellom legene. Så det er VIKTIG å følge med og hele tiden vurdere om man får god nok behandling hos gitt lege, og å - om nødvendig - sette seg inn i alternative oppfatninger og kunne argumentere for hva man selv ønsker og tror.

Vi har som pasienter sterk rett lovfestet til å medvirke. Dessverre er det mange leger som ikke er vant til at pasienter ønsker å bruke denne retten og som er direkte motvillige mot å gjennomføre pasientmedvirkning. Men for mange av oss stoffskiftepasienter er det nødvendig - rett og slett fordi vi er så forskjellige og ikke "one size fits all" mhp behandling, selv om det er lagt opp sånn for medikamentvalget sin del og til dels også behandlingen i Norge. Iallfall ikke om man skal ha som mål å bli "funksjonelt frisk".

Rent konkret bør du ved mistanke om stoffskifteproblemer
- Få tatt blodprøvene så tidlig på dagen som mulig (stoffskiftet svinger gjennom dagen)
- Få tatt prøvene TSH, anti-tpo, fT3, fT4 (dette er et basispanel, om dette avdekker unormaliteter vil man antakelig også ønske å ta andre i tillegg)
- Også ta prøvene d-vitamin, b-12, folat, jernpanel (dette er støttemineraler/ -vitaminer som det er relativt greit å få tatt blodprøver av, samt at mangel på noen av disse vil gi likelydende symptomer helt alene)
- Helst også et kolesterolpanel.
Alt etter hva disse prøvene avdekker vil det være aktuelt med andre (som f.eks leverprøver asat/alat, andre hormoner/blodsukker og kolesterolpanel)
- Ta med deg en skrevet, konkret liste over symptomene (alt - uansett om du tror de er uvesentlige, eller "ikke hører med"!), og - om du klarer - en grov tidfesting av når de begynte å snike seg på. Dette gjør det lettere for legen både å huske, og vanskeligere å avfeie "diffuse symptomer"... du har jo konkretisert dem.

Tvitvi for at du får et godt lege-pasient-samarbeid med gjensidig respekt.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Tvitvi for at du får et godt lege-pasient-samarbeid med gjensidig respekt.

---

"Jeg er litt redd for å gå og hangle slik mora mi gjorde det, til hun ble så syk at det vistes nok på ymse verdier til at hun fikk medisin" er hvad der gjorde et dybt indtryk på mig, og som er et udgangspunkt for mit svar til Ulv - at han skulle hjælpes til, ikke at skulle komme til at "hangle" som sin mor....

Jeg tænker: hvornår skal en person informeres og dermed rustes til at møde sin fremtid på et oplyst grundlag?
Når det er for sent?
Når man bliver for syg, for udslidt og for svag til at kunne tage vare på sig selv?

Eller bør man holde mund og lade naturen gå sin gang, og først træde til, når netop det sker, som vi ikke har advaret imod, for ikke at skræmme "nybegyndere"... :|

Vel, uten at dette har noe sammenheng med Ulv utover som et startpunt for å filosofere:
Man kan leie hesten til krybba, men man kan ikke tvinge den til å spise. Sånn er det dessverre med informasjon også. Selv om den er der vil den ikke bli tatt imot før vedkommende selv erkjenner behovet. Til gjengjeld så dette forumet uvurderlig da - som en nordiskspråklig kilde til informasjon.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Vel, uten at dette har noe sammenheng med Ulv utover som et startpunt for å filosofere:
Man kan leie hesten til krybba, men man kan ikke tvinge den til å spise. Sånn er det dessverre med informasjon også. Selv om den er der vil den ikke bli tatt imot før vedkommende selv erkjenner behovet. Til gjengjeld så dette forumet uvurderlig da - som en nordiskspråklig kilde til informasjon.

---

Meget enig med dig, smgj. hjerte1 Har svaret et andet sted. comp2