Jeg er hverken biokemiker med Ph.d. i kemiteknik og alligevel tør jeg stille mig op på en kasse og erklære højt og tydeligt, at det
alene er Ray Peats totale udelukkelse af umættet plantefedt som
bærer hele hans kosthold-filosofi igennem, og som skaffer hans "followers" den helsegevinst der får dem til at stimle om hans Diet, som det var De Ti BUd. Gør man sit yderste for at undgå umættet plantefedt direkte, og indirekte ved at udelukke industrielle madvarer der indeholder umættet plantefedt - vil alle - sunde som allerede syge - få det ubetinget bedre. Meget bedre.
Allerede mens Ray Peat endnu var student (?) i 1977, har dr. Barnes (Broda O. Barnes) protesteret vildt mod omlægningen af verdens kostfedt fra "almindeligt" dvs. mættet plante- og animalsk fedt, til plantefedt udvundet af soya, raps, hør m.v. Dr. Barnes var den læge, der har fået mine øjne op for
de skadelige planteolier jeg og min familie lige siden har undgået, yderligere styrket undervejs af det som
The Weston A. Price Foundation's medstifter
Mary Enig har skrevet om
emnet.
Dr. Broda O. Barnes i 1977: .... Polyunsaturated fats offer you absolutely nothing except an earlier grave. If you doubt that, go to the autopsies done among the Bantu, among the Japanese and you will find that their arteriosclerosis before the age of thirty is far greater than it is on the American diet, or on the Austrian diet, very similar to ours. This is a fake. Polyunsaturated fats, when this story is finally written is going to make Watergate look like a church social. This is a lie that has been forced on the public.
Set tilbage over de år der er gået siden umættet plantefedt blev fjernet fra vores kost, tillige med at kornmad som pasta, brød og andet bagværk samt alle former af sukker allerede var væk fra vores spiseseddel, var helseeffekten voldsomt positiv. Det er ikke til at tage fejl af at fraværet af umættet plantefedt, brød og pasta udgør forskellen mellem trivsel og mistrivsel hos os.
Men Ray Peat stopper dog ikke ved umættet plantefedt. Han mener endda at der ikke findes
such thing as essential fatty acids og han går videre til også at fraråde de umættede fedtsyrer der ellers også er tilstede i animalsk fedt i almindeligt "muskelkød", dog fortrinsvis i maritime kilder som fiskeolier, hvilket personligt ikke har nogen særlig mening i, da jeg aldrig selv har haft behov for fiskeolier. Men jeg har altså en mening om andre peatarianske anbefalinger, såsom ret betingelsesløse anbefalinger af mælkeprodukter uanset homogeniserede, og sukker, særlig fruktose.
Mælkeprodukter undtagen smør og fuldfed fløde bruger vi ikke, fordi alle voksne i husstanden er vokset fra at kunne fordøje mælk. Faktisk over halvdelen af verdens befolkning
er genetisk uegnet til,
i voksen alder, at kunne fordøje mælk. Havde vi efterlevet Ray Peats anbefalinger af mælkeprodukter, ville vi sidde på toilettet flere timer hver døgn, med den mest ulækre og ubehagelige af alle diarrer: tyndtarms-diarre. Ellers kunne jeg godt tænke mig at gennemskue, hvordan peatarianer med autoimmune sygdomme, herunder tarmsygdomme, overhovedet kan få et liv til at fungere med homogeniserede mælkeprodukter i deres kost...
Hvad angår kost med indhold af forskellige sukkerstoffer omregnet til 60 kg ren sukker hver dansker spiser om året, ser det ikke ud til, at de biokemiske sukkerderivater i menneskekroppen hæver folkesundheden i nævneværdig grad. Med fruktose er sagen straks lidt mere uforudsigelig. Efter at have set forsøg hvor kræftceller blev dyrket i forskellige voksemedier, var det let ved selvsyn at konstatere at kræftcellerne, særlig ovarie- og bugspyts- overhalede langt indenom alle andre kræftceller i voksehastighed når de "svømmede" i voksemedie med højt indhold af fruktose. Jo mere fruktose jo bedre trivedes forsøgs-cellerne. Så nej tak. Jeg nøjes med mine 2-3 frugt hver dag og ellers ikke andet sukker for mig.
Jeg er godt klar over, at jeg tager disse komponenter i Ray Peats diet ud af den kontekst som han selv har anbragt dem i, men jeg har et langt liv bag mig, hvoraf de sidste 7 år her på forummet. Og jeg må sige, at af dem, der kunne berette om en markant og varig bedring, har alle levet stort set uden korn og sukker, samt helt eller delvis har de undgået mælkeprodukter. Foruden andre, mere individuelt tilpassede restriktioner, som f.eks. en person der har oplevet at hendes jod steg "helt af sig selv" 4 (eller var det 6?) gange ca. et år efter at hun totalt udelukkede umættet plantefedt fra sin kost.
Det som sker når umættet plantefedt bliver fuldstændig udelukket er, at kroppen fremover kan få lov til at beholde sit jod i fred. Jod bliver ikke længere vasket ud af kroppen, af de komponenter som umættet plantefedt indeholder. Der er hundreder af tilstande og sygdomme, som udvikles som følge af enten lille, moderat eller svær jodmangel. Efterhånden som tiden går, mens jod får lov til at forblive og arbejde i kroppen fordi der ikke er nogen umættet plantefedt til at drive jod ud, begynder kroppen reparere de skader som jodmangelen før har påført alle organsystemer. På et eller andet tidspunkt, afhængig af omfanget af fordums jodmangel-skader, stiger graden af trivsel, selv hos ellers syge mennesker. Selv lægemidler begynder at virke bedre. Alle funktioner hvor jod medvirker, bliver forbedret og alene dette giver et stort løft i trivslen, uanset at man ikke er helbredt for anden sygdom man måtte lide af.
Jeg vil derfor til enhver tid hævde at peatarianernes tilfredshed med denne diæt
hovedsageligt udspringer fra
helseeffekten af en markant forøget beholdning af jod i kroppen, som er en direkte følge af udelukkelse af umættet plantefedt fra kosten. Jeg vil endda gå så langt som til at sige - med det kendskab jeg har til den beskyttelse jod øver på organer og væv, mod kræft m.v. - at selv de helseskader påført folk af diætens indhold af homogeniseret mælkefedt og mælkeproteiner samt fruktose, kan peatarianerne bedre modstå alene pga. udelukkelse af umættet plantefedt.
Ellers må jeg sige at mit indtryk af hele diæten fremkalder indre billeder af mennesker som flade petriskåle, der hver især fyldes med diætkomponenter. I bund og grund ligner det i mine øjne, den samme form for standardisering af diagnose- og behandlings-komponenter som skolemedicinen anvender når den følger forskellige EBM-guidelines til diagnose og behandling af forskellige sygdomme, ud fra devisen
one fits all. Når jeg siger
one fits all tænker jeg ikke på diætens kostanbefalinger, som kan jo være tilrettelagt ganske individuelt. Når jeg siger
one fits all tænker jeg mest på
den samlede kombination af principperne bag denne diæt, som simpelthen ikke kan være universel, og passe til alle.
Indtil videre er det gået meget fint de sidste 6-7 år med daglige thyroid-tabletter, 0 umættet plantefedt, 0 sukker, 0 hvede, 0 mælk, moderat med lidt vitaminer, mineraler og aminosyrer samt det sidste ½ år med ekstra jod, 2-3 frugt og ellers alt anden mad ad libitum dvs. til man er almindeligt mæt.
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg selv føler en intens modvilje mod denne diæt, er jeg (oprigtigt pga. Benedicte) ked af at sige. vedikke1
