Sitat:
Historien bag anvendelsen af fluor i tandplejen
Colgate's annonce i Berlingske Tidende fra 1932 (fig. 2) viser, at man fra fabrikant og tandlægeside var overbevist om, at 'tandpasta ikke kunne gøre mirakler.' 'Vogt Dem - når man tillægger en tandpasta evnen til at gøre andet og mere end at rense tænderne!'. Det skulle senere vise sig, at de havde ret i dette, i hvert fald hvad fluor angår.
I 1940-1950'erne begyndte man for alvor at få brug for aluminium til flyvemaskinindustrien, og man brugte stenarten kryolit (Na3AlF6) og udskilte aluminium. Meget store, pengestærke og indflydelsesrige virksomheder, både i USA og Europa, som Aluminium Company of America (ALCOA), IG Farben i Tyskland, det engelske Imperial Chemical Industries (ICI), DuPont Standard Oil og flere andre gjorde alt hvad de kunne for at udnytte deres biprodukter og tjene penge på dem. Et af de mest besværlige biprodukter var fluor, som det var meget vigtigt at man fandt anvendelse for, idet det var meget dyrt og vanskeligt at deponere på grund af dets giftighed. Amerikansk storindustri konspirerede både før og efter anden verdenskrig, så det lykkedes at få tilladelse til at bruge det miljøfarlige fluor på anden måde, blandt andet som tilsætning til drikkevandet (1-4).
Hvad fik dem til at ændre mening om at fluor var godt?
I 1939 blev der fremlagt en undersøgelse som tydede på, at fluortilskud havde en gavnlig virkning på cariesfrekvensen (5). Ved hjælp af denne undersøgelse og et grundigt lobbyarbejde, samt masser af penge til bestikkelse, lykkedes det at 'overbevise alle instanser', også retsvæsenet om, at det var 'fornuftigt' at anvende biproduktet fluor som carieshæmmende stof. Efterhånden ændrede 'holdningerne' sig, så det 'overskyggede' alle de alvorlige skader man vidste at fluor kunne forvolde. Ironisk nok frarådede både den amerikanske lægeforening og den amerikanske tandlægeforening i 1943 at anvende fluortilsætning, så man viste altså allerede dengang hvor giftigt fluor egentlig var (6).
Den amerikanske tandlægeforening (ADA) var ærlig omkring problemet helt tilbage til den 1. oktober 1944, hvor den udtalte: 'drikkevand der indeholder så lidt som 1,2 til 3 ppm (parts per million) fluor, vil forårsage udviklingsforstyrrelser i knogler som osteosclerose, spondylose og osteopetrose, såvel som struma, og vi kan ikke løbe den risiko, at lave sådanne alvorlige systemiske forstyrrelser' (7).
Hvorfor anbefaler næsten alle tandlæger stadigvæk tilskud af fluor? Fluor er ikke blevet mindre giftigt siden da og kendskabet til fluors påvirkning af dyr, mennesker og fostre er mangedoblet. Risikoen for skader er endnu større i dag, da vi bliver udsat for langt mere fluor end tidligere.
Igennem alle årene siden da, er der både i de faglige og offentlige medier blevet ført en kampagne i tandsundhedens hellige navn. Man havde ikke dengang kendskab til, at også militære forskere havde konstateret at fluorkoncentrationer så lav som 1,2 ppm fluor ville forårsage udviklingsforstyrrelse. Disse vigtige papirer, med forskning om fluor i USA, helt tilbage til 1944, er blevet holdt hemmeligt og først for nylig frigivet. Man havde dengang naturligvis slet ingen kendskab til, at man havde eksperimenteret med fluortilsætning til drikkevandet i fangelejre i Tyskland og i Sibirien under og efter anden verdenskrig. Forskningsresultaterne fra 1944 beviser at tilførsel af fluor kan forårsage, at personerne bliver forvirrede, ligeglade, ugidelige og søvnige. Den gang havde man i USA forberedt yderligere forskning, men dette blev 'stoppet' seks måneder senere. Ville man have at befolkningen skulle have sådanne reaktioner? Det tyder det på, når man læser de nu frigivne oplysninger!
Meget interessant. Denne mand plejer at have sine kilder i skønneste orden. Disse kilder findes listet op på den norske hjemmeside 
