Fredag 27 juni, 1986, afsluttede US Senator John P. East sit arbejde med bogen der snart skulle udgives. Senere holdt han et møde med Antonin Scalia nomineret til et dommerembede i US Højesteret. Der var ikke flere pligter den dag og John P. East kørte hjem til Greenville med sin assistent, John Petree. De ankom til Greenville lørdag ved middagstid, og John Petree blev hos senatoren til datteren Kathryn kom på besøg. Kathryn forlod sin far "i godt humør" ved midnat. Da John Petree vendte tilbage til huset søndag morgen den 29. juni, fandt han et tomt hus med hoveddør åben på klem. Senator John P. East blev fundet i sin garage, død af kulilteforgiftning. Han har begået selvmord. Han blev 55 år.
14. marts 1990 startede retssagen mod US Government (Regering) indledt af John P. East's enke, Priscilla Sherk East. Enken har krævet US Government draget til ansvar for hendes mands død i 1986. Iflg. hende mente hendes nu afdøde mand, at US Navy lægerne har fejlet i diagnose og behandling af en alvorlig thyreoideasygdom, hvilket har påført ham et utal af plager tillige med fysisk og mental svækkelse. Retssagen blev indledt uden jury, med Federal District Judge Walter Black Jr. i dommersædet. Det var første gang, at familien til en US senator har sagsøgt US regeringen for ansvaret for et dødsfald.
John P. East efterlod et brev hvori han direkte anklagede lægerne på Bethesda Naval Medical Center for at have ruineret hans liv, fordi der gik mange år, før de har stillet diagnosen hypothyreose.
Enkens advokat fremførte, at senator East var hårdt plaget af en række symptomer, herunder træthed og søvnløshed i over to år, mens han var tilset af Rear Adm. Freeman Cary, der havde ansvaret for medicinsk assistance til medlemmer af US Senat. Han blev ikke sagsøgt idet overlevende pårørende kan ikke sagsøge enkelte militære læger, hvorimod kan de indgive krav mod regeringen.
Anklagerne blev afvist af an assistant United States attorney Susan Ringler med den begrundelse, at senator East og han enkes vrede mod Navy lægerne var uberettiget, idet senator East var blevet helbredt for sin thyreoidealidelse som følge af behandling med syntetisk lægemiddel, allerede 11 måneder før hans selvmord. Susan Ringler pointerede at "ikke alle dødsfald behøver nødvendigvis være andres skyld og det som beviserne i denne sag vil vise er, at den eneste ansvarlig for John P. East's død, var ham selv.
Hun bestred påstanden om, at hypothyreose havde sløvet Mr. East mentalt og påstod, at han havde ført et aktivt liv, indtil hans død, kort før hans valgperiode i Senatet var omme.
Først da John P. East i april 1985 var faldet om med Myxødem Koma (myksødemkoma), blev han endeligt diagnosticeret med hypothyreose. Indtil da havde admiral Cary anbefalet psykiatrisk behandling og en række ikke thyreoidea-relaterede medicinske tests.
Hvad siger det os, om kvaliteten af en udredning, at en patient først skal gennem Myxødem Koma, før hypothyreose bliver diagnosticeret?
Alene dette burde være nok som bevis på at lægerne på Bethesda Naval Medical Center ikke har formået at diagnosticere "simpel" hypothyreose, og der skulle en omgang af Myxødem Koma til, før de fandt frem til en diagnose. Tillige med, at deres medicinske behandling med det syntetiske Synthroid været virkningsløs.
Selvfølgeligt har lægerne fra Bethesda Naval Medical Center begået en række fejl, ikke sandt? Man går ikke i Myxødem Koma uden grund, vel?
WRONG (mente domstolen)!
Sagen blev dømt til fordel for de sagsøgte. Sagens gennemgang og dommens præmisser kan læses her.
Måske har Bethesda Naval Medical Center alligevel lært noget af denne sag? Hvorfor ellers gennemføre et allerede afsluttet, og starte andet studie (Estimated Study Completion Date: May 2014) i Desiccated Thyroid vs synthetic levothyroxine ?
En ting er i hvert fald sikker: hvis Bethesda-lægerne bedømmer resultater hovedsageligt efter "biochemical results" (læs: TSH), vil det gå med de studier, som det gik med John P. East: spild og ingen nytte.
