Nogle af mine norske hjertevenner bor i Asker-kommune (Akershus), i nærheden af Ålesund (Møre og Romsdal), og i Østfold i nærheden af Iddefjorden. Af en eller anden grund troede jeg, at der er meget mere "fjeld" i Møre og Romsdal, end i Akershus og Østfold, men fjeld-boringer ned til grundvandet taget i betragtning, er der mange gange flere af i Akershus og Østfold. Først nogenlunde i retning af Sverige, begynder det at tynde ud i antallet af norske fjeld-boringer...
Og nu læser jeg at op til 90% af Norges undergrund er fjeld. Der, hvor vandforsyningen stammer fra grundvandsboringer i fjeld-undergrunden, er der en hel del
fluor i drikkevandet, og min indre stemme begynder at råbe "rens vandet". :sad:
"I Norge er det kjent at bestemte bergarter og mineraler kan bidra til naturlige verdier av visse kjemiske elementer som overskrider grenseverdiene fastsatt i Drikkevannsforskriften (for eksempel jern, mangan, fluor, arsen og radon). Når det gjelder uorganiske komponenter og radon, synes norsk grunnvann å være generelt mer problematisk enn overflatevann. Grunnvann fra løsmasser er imidlertid noe bedre enn fra berggrunn (fjell). For eksempel, skiller granitter og lyse gneiser seg ut som de potensielt mest problematiske med hensyn til fluor, uran og radon. En vet også at brønnboringer i svartskifre (eller alunskifer) gir ugunstig vannkvalitet. Samtidig må det understrekes at ulik oppholdstid i grunnen eller fortynning fra overflatevann kan gjøre at vann fra nærliggende brønner i samme bergart kan vise store forskjeller i grunnvannskvalitet.
Figurene nedenfor viser prosentandel av norske brønner der råvannskvaliteten er utenfor grenseverdiene i Drikkevannsforskriften." (
Kilde Grunnvanninorge.no)
Det hele er startet med, at jeg så dokumentar
OUR DAILY DOSE, a film by Jeremy Seifert.
Der er ikke tvangsfluorisering af drikkevandet i Skandinavien, men derfor kan der alligevel være rigeligt med fluor i drikkevandet. Fandt denne side:
http://www.grunnvanninorge.no/vannkv...drikkevann.php
Og her er der en interaktiv norsk database. man selv kan slå kilder til sin vandforsyning op:
http://geo.ngu.no/kart/granada/ og se om drikkevandet derhjemme stammer fra
løsmasser eller berggrunn (fjell). Det er grundvandet i fjelde, man bør være opmærksom på, særlig hvis man har børn. Hvis der bare var tilstrækkeligt med jod i den norske kost og grundvand, ville det kunne ophæve en hel del af fluors effekt på helbredet, men der er desværre ikke meget jod i norsk drikkevand ifølge tal fra 1973.
"Jodindholdet i [norsk]
drikkevann fra vannverk er lavt og ligger omtrent på samme nivå over hele landet. Der er ingen signifikant forskjell mellom kyst og innland i dette materiale. Heller ingen distinkt månedlig variasjon kan påvises.
Vannkilden [bl.a. i Bergen-området]
i nærheten av sjøen viser relativt høye [i sammenligning med resten af Norge]
værdier og kan nok ha en viss betydning som jodkilde for en mindre befolkningsgruppe. Generellt må man kunne si at drikkevann har liten eller ingen betydning som jod-donator til dyr og mennesker." (
Kilde - PDF)
Indtaget af jod fra kosten yderligere er faldet i Norge siden 1973, i og med at indholdet af jod i fødevarer som mælk og mælkeprodukter, æg, kød osv. er mindst 40% mindre end før i tiden. Uanset tilsætning af tang til dyrefoderet, de "moderne", som regel importerede foderblandinger til landbruget, består også af affald fra planteolieproduktion, i en overvældende grad fra soya og raps - de to mest goitrogene olieplanter, som opløser jod-bindingen og udskiller jod fra dyrekroppe, nøjagtig som det sker med mennesker, der spiser fødevarer fremstillet af disse planter.
"Teorien er at økt innblanding av raps i kraftfôr er en mulig medvirkende årsak til jod-reduksjonen i melk, ved at raps øker utskillingen av jod i urinen til kuene, slik at mindre av det viktige sporstoffet går over i melken. - Tyske data har dokumentert en slik sammenheng, uttaler ernæringsprofessor Anna Haug ved institutt for husdyr- og akvakulturvitenskap ved UMB til Aftenbladet. Haug er involvert i jodprosjektet Tine har tatt initiativ til. Prosjektet er helt i startfasen, men ut fra et mindre antall nye jodanalyser av melk ser det ut som nedgangen særlig er knyttet til vintermelk, sier Haug.
Norsk og importert raps tilsettes kraftfôr fordi det er en god proteinkilde og har bidratt til å få opp proteinverdien i melk. Opptil 90.000 tonn rapspellets brukes årlig, får Aftenbladet opplyst i Norske Felleskjøp." (
Kilde - Aftenbladet.no)
90.000 tonn rapspellets (rapskager på dansk) om året? Det er 90 millioner kg! Omsat til graden af helseskade pr en norsk forbruger, svarer det til at hver eneste norske borger, fra babyer til hundredårige... bliver indirekte påført jod-mangel fremkaldende effekt af næsten 18 kg rapspellets om året.
Så massiv en mængde af jodmangel-skabende foder til fødevareproducerende husdyr, ikke alene giver dem lavt stofskifte, men også sænker jod-status i befolkningen, uanset tilsætning af jod til salt... Jod er flygtig, løser sig let fra bindingen og forsvinder fra posen på hylden hos købmanden, eller derhjemme. Efter at have stået på køkkenbordet 2-3 uger, er der ingen jod tilbage i saltbøssen.
Alt dette betyder også en masse for den måde, kroppen forsvarer sig mod fluor. Når det biokemisk aktive jod- værn mod helseskade forvoldt af det "naturlige" drikkevands-fluor, bliver svækket fordi mængden af kost-jod er nu meget lavere, end den var for 30-40 år siden - er det endnu en god grund til seriøst at overveje rensning af vand til mad og drikke.
