Jeg har lige set en dokumentar om stress. En ægte "øjenåbner". Titlen er Stress. Portrait of a Killer. Dokumentaren slår en lang omvej fra hypotesen til konklusionen, via pointer som overlevelse, kontrol, rang, sygdom, hormoner, vægt, trauma, aldring og selvhjælp.
Stress. Portrait of a Killer er ikke et kursus i selvhjælp, men det kan blive svært at undgå at hjælpe sig selv, når man først har set den er gang, eller to. smilja1 xx9
https://www.youtube.com/watch?v=eYG0ZuTv5rs
Den indledende scene i dokumentaren viser hvordan det daglige stress påvirker os. Der forklares, at det oprindelige formål med stress var at beskytte, men nu er det blevet en "svøbe" (pisk) i vores liv. At en uhensigtsmæssig, vedværende stresstilstand er fysiologisk ødelæggende, hvilket fremgår af flere og flere studier. En rodfæstet stresstilstand ødelægger hjernevæv, skaber fedme, forhærder blodårer og arterier i vores kredsløb. Stress kan være dødbringende.
Dokumentaren Stress. Portrait of a Killer bygger på en hypotese. Der ville ikke eksistere ret meget fremgang i vores fælles historie på planeten Jorden, hvis ikke mennesker havde udviklet midler til fremgangen, baseret på de "hypoteser" de havde opstillet i forhold til behov for løsninger i tilværelsen på lang og kort sigt. En hypotese er en foreløbig, ikke-bevist antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen, som kan danne grundlag for efterprøvning. I relation til denne dokumentar, har forskeren Robert Sapolsky fra Stanford University fået netop denne "fornemmelse", at stressniveauet hos mennesker er baseret på deres individuelle plads i gruppens og samfundets hierarki.
• Hierarki er en rangorden, "hakkeorden" dvs. en ordning hvor magt, myndighed, autoritet og prestige er systematisk ulige fordelt mellem folk. Det er et system med klare regler for, hvem der skal bestemme og hvem der skal adlyde. Et individ kan blive tvunget til at leve i og overholde "spilleregler" for flere daglige "hierarkier": et i familien, et andet i omgangskredsen, et tredje i børnehaven, et fjerde i skolen eller på arbejdspladsen, et femte i flokken omkring fritidsinteresser, et sidste i samfundet... :shock:
Sapolsky besluttede at studere "hierarkiets" indflydelse på det individuelle stressniveau hos mennesker i forhold til deres personlige plads i hierarkiet. Han rejste til Afrika for at studere stressniveau i en flok primater, fordi han ønskede at indsamle objektive og uigendrivelige data, man ikke kan opnå ved at studere mennesker i deres normale miljø, hvor næsten alt altid kan diskuteres og tages forbehold for. Det kunne man undgå ved at studere en flok primater, hvis eneste mål var en overlevelse på de præmisser (hierarki) der var til rådighed i flokken. Valget faldt på en flok bavianer, der havde let adgang til mad, så de brugte kun en meget lille procentdel af deres dag på at skaffe sig føde. Idet bavianerne havde masser af fritid og ingen rovdyr at flygte fra, fordrev de tiden i deres flok med at forfølge, angribe hinanden, spise deres unger osv. Det resulterede i et samfund, der var meget lig vores eget: rangordnet og afhængig af sociale interaktioner for at kunne afreagere sin vrede på andre. Fra da af var hele studie baseret på forskerens hypotese i forhold til flok- og individets adfærd, samt stress som middel til styring af flokken og flokkens medlemmer.
Overlevelse - I konfrontationen mellem dyr, reagerer de med enten angreb (rovdyr), flugt (byttedyr) eller kamp. Den form for stress som opstår i denne specifikke situation kaldes for eustress (modsat distress), hvilket hormonalt er en gavnlig og kortvarig tilstand. Eustress skyldes to hormoner: adrenalin og cortisol. Disse to hormoner sørger for øget blodgennemstrømning i musklerne, og dermed en hurtig reaktion som afgør udfaldet af angreb/flugt, dvs. om kampen vindes/tabes.
Kontrol - Når man er i stand til at kontrollere sit stress, har det vist sig at have en positiv, stimulerende effekt på helbredet. Dokumentaren viser bl.a. forhold, hvor flokkens Alfa-hanner der selv var mere easy-going, rent faktisk medvirkede til at flokkens generelle stressniveau blev reduceret, hvorimod "urimelige" Alfaer fik flokkens stress til at stige.
Rang - Resultater af analyser af blodet fra både bavianer og mennesker viser, at jo højere rang i hierarkiet man har, jo mindre stresset man er, og omvendt: jo lavere rang jo mere stress. Det er påvist, at når folk med højere rang "uddelegerer" deres arbejdsopgaver til folk som er dem underordnet (lavere rang), vil de underordnede blive mere stressede, medmindre de kan "uddelegere" opgaverne videre ned ad rangstigen, til endnu mere underordnede end dem selv. Det betyder, at på bunden af hierarkiet er stress en way of life, hvorimod jo højere mod toppen - jo lavere stressniveauer. Denne ulige fordeling af stress i både bavianflokken og det menneskelige samfund viser tiltagende, tydelige tegn på intens stress, tillige med tegn på hjerteproblemer og depression, jo længere nede på rangstigen man befinder sig.
Mavesår - Oprindeligt troede man at stress alene kunne forårsage mavesår, men senere har det vist sig, at mavesår er en bakteriel infektion og derfor gik man bort fra at betragte stress som en faktor i forringelser af helbredet. Det var en fejl, idet senere er det blevet påvist, at i og med at stress nedbryder immunforsvaret, bliver kroppen (og mavesækken) mere modtagelig også for infektion, herunder mavesår.
"Farligt" fedt - Langvarigt stress er med til at fordele kropsfedt ujævnt, med mest omkring maven, og dette, unormalt placeret "fedt-lager" danner skadelige hormoner og enzymer, som yderligere forringer helbredet og gør kroppen/sindet endnu mere modtagelig for stress... En "ond cirkel".
Trauma - Dokumentaren kommer også omkring den effekt, som fortidens en eller flere traumatiske oplevelser øver på det stressniveau der er "normalt" for enkelt individ, uanset at det i virkeligheden er alt for højt. Ikke alene egen traumatiske opvækst, men også trauma oplevet af ens forældre under graviditeten, kan føre til en permanent forhøjelse af stresshormoner i kroppen. I dokumentaren bliver bl.a. fortalt om børn, der blev født under 'sult vinteren' i 1944 i Holland, og blev udsat for deres forældres stress, mens de endnu var i livmoderen. Disse børn som voksne mennesker, lever med at langt højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og de er langt mere sårbare over for stress end børn, der er født før eller efter hungersnøden i Holland.
Aldring - Kronisk stress fører til tab af telomerer. En telomer (se billedet) er en gentagen "basesekvens", der udgør kromosomets ender. Telomerer bliver kortere og kortere for hver celledeling, og det tyder på at det er længden af telomerer som bestemmer organismens levetid. Når telomerer når en kritisk (korteste) længde, rinder det genetiske ur ud, og cellen dør. Resultatet er, at hjerne, organer og muskler gradvist svækkes, huden bliver rynket osv. Et væsentlig, kronisk stress-betinget tab af telomerer speeder op aldringen og udviklingen af aldersbetingede sygdomme, hvor kroppen og sindet ældes i et langt hurtigere tempo end ellers under det normale niveau af stress eller eustress.
Hvad hjælper - På et tidspunkt i forløbet af studiet, har Sapolsky's bavianflok fundet en losseplads med madaffald, som de dominerende hanner gjorde krav på, og har spist sig mætte mens resten i flokken måtte vente på deres tur. Der var ikke meget tilbage til dem når de dominerende alfa-hanner var færdige med at spise. Desværre var affaldet kontamineret og alle flokkens alfa-hanner døde snart af tuberkulose. I første omgang frygtede Sapolsky, at den forskning, han brugte årtier af sit liv på var spildt. Snart opdagede han dog, at denne nye situation førte til en uventet, interessant forandring af hierarkiet i bavian-flokken. Når alle de dominerende hanner døde ud, bestod flokken af et par hidtil underdanige hanner og flere hunner. Disse hanner var ikke så aggressive som de nu afdøde Alfa-hanner, og det skabte en ny kultur i flokken, som kredsede mindre om voldelig adfærd. Flokken begyndte hygge, soignere hinanden og trivsel begyndte at dominere gruppens adfærd. Forandringen var så gennemgribende, at selv fremmede omvandrende bavian-hanner, der sluttede sig til flokken senere, snart accepterede denne milde kultur og blev selv mere fredelige end de var før. Således har fravær af de dominante hanner i flokken, ført til en stress-fri livsstil.
På baggrund af disse observationer konkluderer Sapolsky, at de tre ting, der kan hjælpe med at reducere eksistentielt eller andet vedværende stress er: et ægte positivt samvær med andre mennesker; empati og medfølelse samt omsorg for andre. Bavian-flokken i dokumentaren var i første omgang er en typisk flok, med typiske hierarki-styrede adfærdsmønstre hvor det gjald om at hævde sig på bekostning af dem, som befandt sig længere nede på rangstigen. Efter at alle flokkens Alfa-hanner døde og blev derfor erstattet af de langt mildere, hidtil lavere placeret meget venligere hanner - ændredes flokkens adfærd fra voldelig til venlig, fordi den åbenlyse mangel på stress fik flokken til at blomstre socialt, på tværs af det hidtidige hierarki.
Sapolsky afslutter denne dokumentarfilm ved at sige, at man selv kan beslutte sin placering i flokken, ved at vælge det trin i hierarkiet der passer bedst til egne prioriteringer af det som er vigtigt for een selv. Det er ikke utænkeligt at det først vil koste nogen kamp at opnå den ønskede placering, men der er ikke nogen vej udenom hvis målet er et liv fri for (di)stress. Sapolsky konkluderer, at enhvers personlige niveau af stress afhænger af vedkommendes egen attitude, og han opfordrer til at udvikle et mere positivt syn på livet, og det man beskæftiger sig med, for at etablere og bevare kontrollen over eget liv.
Det er langt nemmere sagt end gjort, særlig når man i forvejen er slidt og nedbrudt af de mange nederlag som hypothyreose byder folk, hver eneste dag. Men jeg tror ikke, at der er nogen vej udenom. Ikke hvis man vil have en tålelig tilværelse som ikke er på andres nåde og barmhjertighed, og præmisser... Life is 10% of what happens to you and 90% of how you react to it.
Hmmm... ud fra det jeg, i det daglige observerer i mine omgivelser, ser det ud til at denne dokumentar falder på et tørt sted og at de fleste ville have gavn af at se den, endda se den gentagende gange. Kan varmt anbefales. xx9
• Intelligence comes at a price. The human species, despite its talent for solving problems, has managed over the millennia to turn one of its most basic survival mechanisms–the stress response–against itself. “Essentially,” says Stanford University neurobiologist Robert Sapolsky, “we’ve evolved to be smart enough to make ourselves sick.” Kilde
• The stress response: in the beginning it saved our lives, making us run from predators and enabling us to take down prey. Today, human beings are turning on the same life-saving physical reaction to cope with 30-year mortgages, $4 a gallon gasoline, final exams, difficult bosses and even traffic jams — we can't seem to turn it off. So, we're constantly marinating in corrosive hormones triggered by the stress response. (Kilde)
• While stress is a natural response, we humans are unable to turn it off. This keeps us wallowing in a corrosive bath of hormones. After a while, the stress response is more damaging than the actual stressor itself. Hierarchy, a social construct, is a key factor in how much stress a human being experiences. Your position in the hierarchy is intimately related to your risk of disease and length of life. So, what’s happening at the cellular level? When stressed, the body begins to shut down all unnecessary systems, including the immune system. It wipes out the ability of your body to repair itself. (Kilde)
• Sapolsky’s findings with baboons echoed an important study done on human stress called the Whitehall Study. Researchers decided to record the prevalence of cardiovascular disease and mortality rates of British civil servants between the ages of 20-64. They found that individuals employed closest to the bottom of the business hierarchy (such as messengers or doorkeepers) had a mortality rate that nearly tripled the rate of administrators and CEOs. Since everyone in Britain receives the same quality healthcare this study made important implications into the role of social hierarchy on stress and its effect on the risk of heart disease. (Kilde)
