Sliter med humøret og lite forståelsesfull samboer..

Hei.
Jeg fikk bekreftet lavt stoffskifte i august, er nå på 100microgram. Energinivået er absolutt på bedringensvei, men jeg føler selv det henger mye sammen med hvordan samboeren min håndterer meg/ mitt problem. Jeg har det siste halvåret blitt utrolig emosjonell og hårsår ved PMS, legen sier det er vanlig med stoffskifteprob. Det har vært så ille at vi har hatt et par episoder der enten jeg eller samboer , har ønsket å flytte. Men så rore jeg meg ned igjen, med en gang mensen kommer..
Samboer har lite forståelse for at jeg har et ustabilt energinivå og er usikker på om han kan " satse" på meg. Han er redd jeg aldri kan komme meg dit til den jenta han ble forelsket i.. Jeg har pga han avsluttet på lykkepille som jeg hadde gått på i to år, men det fungerer for det beste veldig fint. var jo like ustabil selv om jeg gikk på de, etter at jeg fikk stoffskifteproblem.
Vel, jeg føler meg ofte litt mye nedfor, gråter nesten daglig og føles ikke som om ting er greit. jobber 2 dageri uken, vært gradert sykemeldt noen mndr. Jeg trener 2 x i uken og går på yoga, har en datter 50%, som også skal følges opp på sine aktiviteter. Jeg synes jeg er veldig aktiv ifht hva jeg var for bare 2 mndr ( 50 microgram levaxin) siden. Men vet aldri helt når det er " akseptabelt" å være sliten eller ikkje, i samboer sine øyne. tidligere når jeg sov i 10-12 timer om natten og i tillegg på dagitd synes han jeg var lat.. noe jeg overhode ikj følte selv, men klarte ikke holde øynene oppe.
Jeg går i tilleg på tranmel og selen og føler det har også kickstartet meg litt, samt gluten- og sukkerfri kost.
Noen som har noen råd? Spesiet til de emosjonelle problemene..

Hei og velkommenvink11

Kjenner igjen mange symptomer som du beskriver. Du må prøve å finne en lege som tar stoffskifte og PMS problemene på alvor.
Vi må som regel i tilegg være vår egen lege når vi ikke er så heldig at vi finner en som kan dette. I praksis så betyr det at du setter deg inn i din egen sykdom og f.eks leser Mia Lundin s bok: Kaos i kvinnohjarnan. Se flere tips om bøker øverst på fremste side her på forumet.

Jeg vet av erfaring at det er mye å sette seg inn i og huske og forstå, men prøv når formen tilsier det å søke etter relevant stoff for deg her inne. Les bøker. Still spørsmål også her inne.

Når noen kan, har overskudd så svarer de så godt de kan. De fleste er selv syk og ikke alle kan like mye. Men forsett å stå på for deg selv. Det er en fellesnevner for oss alle her inne. Vi prøver å ta vare på oss selv så godt vi kan og vi gir oss ikke så lett.
vink11vink11

Tusen takk for svar :) Har nå bestilt boka du nevnte:) ( pluss litt andre bøker når eg først skulle bestille:) ):)

Hej Vimsemusa hjerte1 I tråden Det føles ut som jeg ikke får "lov" til å være syk til Carina80 skriver du:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vimsemusa

Hvordan går det nå? Jeg kjenner meg så utrolig igjen.. blir liksom uglesett fordi jeg ikkje alltid har huset i størken tilstand eller jobbe 100%.. Min samober mener jeg er lat om jeg sover for mye, så har hurtig økt på levxin i håp om at energinivået skal øke. er du ustabil i humøret også? det er jeg, veldig slitsom for alle nære rundt meg.. og meg selv.. God klem til deg ialfall:)

---

For snart 4 år siden, har jeg postet tråden Skal vi forstå vores pårørende, før de kan forstå os?, fordi mange slider med manglende forståelse fra deres omgivelser, samtidigt med at de selv mangler ord til at tale med de pårørende om denne sygdom, og om hvordan den påvirker den syge.

I mange tilfælde, kan sådan en tråd være en god inspiration til at lære tale om sig selv, som den syge. Med ord som omgivelserne kan forstå og relatere til. Men i andre tilfælde er visse typer af samboer/ægtefæller ude af stand til at sætte sig ind i andres situation og tænker mest på egen bekvemmelighed, som bliver begrænset af sygdom i familien.

Som jeg læser dit indlæg, kan jeg ikke skønne om din samboer tilhører den første eller den anden gruppe, men hvis du ellers har gjort alt menneskeligt muligt for at forklare og appellere - uden at det har påvirket samboen... da skriver jeg også midt i den tråd jeg anbefaler:

Nogle af vores pårørende vil aldrig kunne magte at støtte og forstå os, da deres eget selvværd er for tæt bundet til deres egen forestilling om deres formåen og de opgiver inden den kommer an på en prøve, idet de instinktivt ikke ønsker at erkende deres egen magtesløshed. For dem er deres eget ego vigtigere end alt andet. Denne type pårørende kan vi kun beholde i vores nærhed, hvis vi ingen forventninger nærer til deres forståelse. Det valg må enhver selv træffe. Om vi vil leve med og tåle det, eller om vi må flytte os væk.

Samboen er redd jeg aldri kan komme meg dit til den jenta han ble forelsket i... du ER den jenta han ble forelsket i! Du er bare blevet syg i mellemtiden. Forhåbentligt var det ikke din sundhed, han blev forelsket i, men den person du er.

Når man har denne sygdom, har man ikke plads og kræfter til at spilde tiden på udsigtsløse "opgaver" i livet. Man er pisket til at økonomisere med både kræfter og sindet... indtil hypothyreose slipper taget. Den slipper aldrig taget, hvis man i stedet for at investere i bedring (forandringer, behandling, ny læge osv.), bruger kræfter på en sambo der (måske) har svigtet stort, netop når hans kærlighed er kommet på en prøve... Når folk svigter en kærlighed pga. sygdom, ville de nok alligevel have svigtet senere hen.

Du må virkelig overveje om din sambo er dig værdig, fordi lige nu, som jeg læser dine ord - er han ikke værd at bruge sin tid/liv på. Du er ikke værdiløs! Du er syg og det er du nødt til at stå fast på, hvis du skal kunne mobilisere og opretholde styrken til at arbejde på en bedring. Det må og skal komme først og hvis din sambo ikke kan se det - ser han dig ikke. Du fortjener langt bedre og langt mere end det! kram1

Puffer litt på denne tråden..
Vi har igjen en ny periode med usikkerhet fra hans sin side pga min " kroniske sykdom".. I nov fikk jeg en psykisk smell pga mye på privaten som jeg etter noen uker opplevde at syptomene på lavt stoffskiftet ble forværret. Jeg er så sliten, sover og sover, delvis sykemeldt( jobbet fult i flere måneder siden sist jeg skrev her) og innmari kald. Fryser hele tiden. Grå og tørr i hud og hår. Samt vektøkning.. Går fortsatt bare på 100 microgram da jeg får hjerteklapp og indre uro med en gang jeg prøver på 125. Skal nå til legen til uken og be om å få prøve å øke atter en gang.. Men altså, hovedproblemet er jo at min samboer ikke forstår meg. Han vil ikke leve med noen som er kronisk syk sier han. Jeg synes valget å gå er kjempevanskelig da vi har det så utrolig flott når jeg er i fin form... Og han takler til en viss grad at jeg er syk, sliten osv. Men ikke når vi gå på den 10. uke..
Noen tips?
Noen tips for hva jeg kan ta opp med legen ifht medisiner? Ser det er en del her inne som går på kombinasjon av levaxin + lio, erfa osv..

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vimsemusa

Går fortsatt bare på 100 microgram da jeg får hjerteklapp og indre uro med en gang jeg prøver på 125. Skal nå til legen til uken og be om å få prøve å øke atter en gang..

---

Inden du går til lægen, kunne du teste din nuværende dose af Levaxin, taget til natten en måneds tid, eller to. Flere her har meddelt - efter omlægningen til "nat-medicin", at de har fået det så meget bedre, og at de end ikke kunne drømme om, igen at begynde tage Levaxin om morgenen. Der er selvfølgelig altid enkelte undtagelser, men de fleste jeg kender til, lovpriser omlægning til natten, og det gælder også mange som er i behandling med Erfa og andre Thyroid-mediciner. Flere kunne også øge medicindosen uden de "sædvanlige bivirkninger"... Prøv at læse mit svar til Lulle her.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vimsemusa

Men altså, hovedproblemet er jo at min samboer ikke forstår meg. Han vil ikke leve med noen som er kronisk syk sier han. Jeg synes valget å gå er kjempevanskelig da vi har det så utrolig flott når jeg er i fin form...

---

Jeg må sige, at du fortjener bedre og mere, fordi uanset om du er i "fin" eller "dårlig" form, er du jo den samme person... Spørgsmål er så om din samboer er glad for DIG?

Det lyder ikke sådan.

Spørgsmål er også om eller hvorfor DU er glad for en person, som er mere glad for din form (når den er god) end for dig som kvinde og person?

Det lyder som om han kan være glad for hvem som helst, som sikrer ham en evig "dans på roser", i evig velvære og ingen kriser overhovedet. Det lyder som om han også vil reagere med ubehag og "flygte-trangen" ved andre familie- eller samlivskriser, som f.eks. dårlig økonomi pga. andre kritiske omstændigheder som arbejdsløshed, eller anden ulykke. Han har brug for en samlever som kan sikre ham et uproblematisk, trygt liv i lutter fornøjelse. Det er i virkeligheden ikke dit problem (sygdom eller ikke sygdom), Vimsemusa. Det er ikke du, men din samboer som både ER og har problemet... Du fortjener langt bedre end det.

Du har brug for alle dine ressourcer samlet om at håndtere din sygdom/behandling, så du kan fjerne alle sten på vejen til bedringen. Du har ikke brug for at skulle (mis)bruge din energi på at gøre en egoistisk mand tilfreds med dig, når det er DU som har brug for hjælp og støtte. Jeg er sikker på, at han bliver ved med at være egoist, selv hvis du ved et trylleslag blev frisk som en fisk... Håber, at du indser det snart. Jo hurtigere jo bedre for dig, uanset "truslen" om et liv som singel et stykke tid.

Lykke til! hjerte1