Højt stofskifte som IKKE er hyperthyreose hedder
hypermetabolisme.
Det er sket før for nogle af brugere på forummet, at selv om deres TSH ikke var synnerligt lavt, deres T4 ikke var synnerligt højt og de havde ingen TRAS-antistoffer - alligevel har deres læger,
alene pga. deres symptomer, behandlet dem med thyreoidea-undertrykkende lægemidler. Problemet er bare, at det ikke var hyperthyreose og den thyreoideaundertrykkende behandling kun har gjort det hele meget værre.... "nu med hypothyreose". :sad:
Underligt nok.... når det gælder hypothyreose (for lavt stofskifte), er lægerne ganske anderledes strikse med at blodprøverne er langt vigtigere end symptomer. Faktisk er symptomerne fuldstændig u-vigtige og hvis blodprøverne "siger" at den syge ikke har hypothyreose - får den syge ingen behandling.
Ligeledes underligt nok, er viden om andre, ikke thyreoidea-betingede årsager til højt stofskifte - ikke så almindelig hos familielæger og faktisk heller ikke hos endokrinologer... At være velbevandret i de hormonale mønstre der ligger til grund for udvikling af
hypermetabolisme kræver et vidensniveau der eksisterer på tværs af de forskellige "hormon-segmenter" vores skandinaviske endokrinologi er opdelt i.
Hvor "insulin-videnskab" er både interessant og indbringende for diagnose-magere og sælgere af diabetes-lægemidler - forholder det sig ganske modsat med kendskab til, så godt som alle øvrige hormoner. Det betyder at det kan være ganske besværligt for en familielæge og en insulin-orienteret endokrinolog - overhovedet at genkende hypermetabolisme. I hvert fald ikke før der er begået nogle (forkerte) diagnoseforsøg og iværksat nogle (forkerte) behandlings-modeller, der viser sig at fejle, men selv da ligner det nærmest famlen i blinde. Specielt da det ikke ligger naturligt for vores skandinaviske læger, at hægte sig fast på problemet og ikke slippe patienten før lægen har udtømt alle muligheder.... uden i mellemtiden at sende patienten til psykiater.
O.K. så. Hvad er denne hypermetabolisme som ikke er hyperthyreose?
Hypermetabolisme er en tilstand kendetegnet ved en unormal stigning af kroppens basal stofskifte.
Mens hyperthyreose (thyreoideahormon-betinget højt stofskifte) er en almindelig form for hypermetabolisme, er denne tilstand altså langt fra altid et resultat af en lidelse i skjoldbruskkirtlen. Mange andre tilstande eller sygdomme kan medføre en abnorm stigning i stofskiftet som kroppen forsøger at bekæmpe sygdommen og helbrede sig med. Denne øgede hypermetabolske tilstand kaldes for "ikke-thyreoidal hypermetabolisme" (engelsk:
extrathyroidal metabolism), hvilket betyder at årsagen er ikke er forbundet med skjoldbruskkirtlen.
Denne type abnormt "stofskifte" ses normalt hos kræftpatienter eller hos patienter udsat for svære kropstraumer, eller udløst af kirurgiske indgreb, knoglebrud og/eller alvorlige infektioner, eller hos anorektikere og bulimikere i bedring. Hypermetabolisme kan også blive udløst af blodforgiftning, forbrændinger, behandling med steroider eller knoglemarvstransplantationer. Hypermetabolisme er også et af symptomer på genetisk mitokondrie-defekt i
Mitochondrial Respiratory Chain Diseases. Hypermetabolisme kan også være symptom på enzymbrist i
Gaucher disease (hos børn)... Der er - kort sagt - mange ikke thyreoidea-betingede årsager til at et menneske kan udvikle og plages af hypermetabolisme.
Hypermetabolisme kendetegnes ved en forøget perifer insulinresistens, forøget katabolisme (spaltning/nedbrydning) af proteiner, kulhydrater og triglycerider samt øget negativ nitrogenbalance i kroppen, dvs. større nitrogen-udskillelse end indtagelse, hvilket afspejler oftest nedbrydning af skeletmuskulaturen og ses ved underernæring eller sygdom. Symptomerne omfatter vægttab (herunder udebleven forventet vægtøgning), anæmi og træthed, åndenød, muskelsvaghed. Nervøsitet kan også forekomme, tillige med en øget følsomhed over for varme eller øget svedtendens hos enkelte patienter.
Tilstanden af abnorm, ikke thyreoideahormon-relateret hypermetabolisme er også karakteristisk for anorektikere og bulimiker
der er i bedring, i de tidlige faser af deres helbredelse. Hos dem vil de langvarige sult-perioder resultere i et betydeligt fald i kroppens stofskifte. Selv en forsigtig og gradvis tilbagevenden til normal kost kan, hos de spiseforstyrrede, accelerere deres stofskifte op til niveauet med abnorm hypermetabolisme, før stofskiftet stabiliseres igen.
Da hypermetabolisme er ikke en sygdom, men et symptom - vil behandlingen kræve en diagnose af den underliggende sygdom/tilstand. I de fleste tilfælde, når den underliggende årsag er velbehandlet, vil stofskiftet falde til normalt. Hypermetabolisme skal altid nøje udredes idet tilstanden er kroppens signal om en potentielt endnu alvorligere lidelse, fordi hypermetabolisme er en af kroppens mange forsvarsmekanismer mod sygdom og skade.
