Tilskud af enzymer mellem måltiderne, eller på tom mave?
Hvad sker hvis man indtager tilskud af enzymer mellem måltiderne?
I modsætning til hvad man forventer når man tænker "fordøjelsesenzymer", frigiver kroppen sine bugspytskirtel-enzymer ikke kun i tyndtarmen, men også direkte ind i blodbanen.
Fordøjelsesenzymer i blodbanen? :shock: Hvorfor? :shock:
Proteinmolekyler er kun delvis fordøjet i tyndtarmen når de absorberes i blodbanen. Når de først befinder sig i blodbanen behandles de af immunsystemet som om de var
"fremmede elementer",
"indtrængende" eller
"allergener" - noget vi ikke er vant til at betragte mad som. Det betyder at ethvert måltid med protein (uanset vegetabilsk eller animalsk) faktisk starter en immunreaktion, som kroppen besvarer med at danne antistoffer der binder sig til disse "fremmede elementer" (antigener) og derved dannes såkaldte
Cirkulerende Immunkomplekser (Circulating Immun Complexes = CIC's) såfremt mængden af "allergener/antigener" (her: mad-proteiner) er til stede i blodet i "overskydende" mængder.
Hos sunde og raske (friske) personer vil disse
"immunkomplekser" blive ført med blodstrømmen til lymfeknuder, milt og lever, hvor de optages og nedbrydes, men ved overbelastning med antigener/allergener, eller ved
defekter i immunsystemet kan disse
"immunkomplekser" overleve længe, cirkulere i blodet og aflejres i vævene, hvor de kan fremkalde sygdomssymptomer. Disse sygdomssymptomer er udtryk for en betændelse (inflammation) i kroppens forskellige bløde væv, som er resultat af
"immunkomplekser's" ophobning fordi nyrerne kan ikke magte behandle/udskille så store mængder af dem, immunsystemet ikke magtede at neutralisere.
Det er her at
"bugspytskirtel-(pancreas)-enzymer" i blodbanen spiller ind. Disse enzymer nedbryder de skadelige
"immunkomplekser" til bestanddele der derefter nemt kan udskilles via nyrerne! Hvad betyder det for os? Det betyder ganske enkelt, at hvis tilskud af disse enzymer indtages mellem måltiderne, mens kroppen har ikke brug for dem til direkte fordøjelse af maden - sendes de direkte ind i blodbanen hvor de "rydder op" i blodet ved at fjerne disse skadelige
"immunkomplekser".
Fordelen ved tilskud af fordøjelsesenzymer mellem måltider til sunde og raske (friske) mennesker er at deres immunsystemet derved (opret)holdes i ro og parat til at handle på akutte problemer, immunsystemet er oprindeligt "designet" til.
For de allerede syge eller svækkede er fordelen, at de
allerede eksisterende ophobninger af "immunkomplekser" i blodet og i de bløde væv - muligvis årsager til eller medvirkende til deres sygdomme -
bliver stille og roligt renset ud netop af de tilførte fordøjelsesenzymer. Yderligere fordel for autoimmun-syge personer kan tillige blive, at de autoimmune sygdomme de ellers lider af, og som er resultat af (f.eks.) mangeårige ophobninger af
specifikke "immunkomplekser" - faktisk kan enten gå i ro eller bliver helbredt.
Jeg både kender og kender til mennesker, der har oplevet en "uforklarlig" helbredelse fra både "Hashimoto's, Graves, visse reumatiske tilstande og sågar et dårligt syn, deres læger kaldte for en uforklarlig "spontan remission", selv om disse patienter faktisk oplevede denne "remission" først efter at de tilfældigvis (af andre årsager end deres sygdom) har f.eks. omlagt deres kost til f.eks. glutenfri, eller bare til lavkarbo, eller er flyttet ud af en mug-(sopp)-befængt bolig, eller har anskaffet en vandrenser i huset, eller begyndte at spise sushi hver eneste dag, eller er flyttet lang væk fra mobilmaster, eller blev skilt fra en belastende monster til ægtefælle... listen af årsager til at immunsystemet kan gå amok er lige så langt som listen over de "ting" som beroliger immunsystemet igen. Alligevel vælger lægerne at kalde det for "spontane helbredelser" og interesserer sig slet ikke for det, der er de (individuelle for hver person) årsager til disse "spontane" helbredelser eller bedringer.
Men det bliver endnu bedre..... smilja1
På grund af deres evne til at nedbryde fremmede proteiner - ved både egen produktion og/eller ved indtagelse af tilskud
mellem måltider sender kroppen enzymerne ud i blodstrømmen, hvorigennem de når ud til alle kroppens afkroge og undervejs arbejder de med at rydde op i, og nedbryde de inficerende fremmede indtrængere, såsom vira, parasitter og spredte depoter/aflejringer af affaldsprodukter af diverse inflammationer.
Det er årsagen til, at tilskud af protein-nedbrydende fordøjelsesenzymer bruges i udlandet af dygtige læger, af orthomolekylære eller komplementære læger, og af naturopater som støtte ved behandlingen af en række forskellige tilstande, herunder lunge-infektioner, tandinfektioner, knoglebrud, forberedelse til kirurgiske indgreb, og ellers til støtte for behandling af sygdomme involverende immunsystemet, herunder inflammation, virus-sygdomme (ME, CFS mv.), multipel sklerose, flere kræftformer osv.
Betydningen af tilskud af fordøjelsesenzymer for folk syge af lavt stofskifte.
Selv om man ofte taler om "symptomer på lavt stofskifte" - har lavt stofskifte
i virkeligheden ikke nogen "egne" symptomer.
Alle symptomer kommer fra væv, organer og kroppens funktioner der er
påvirkede af
hormonmangel.
Afhængig af den enkelte syge persons egne, medfødte individuelle biologiske forudsætninger - vil vedkommendes lavt stofskifte manifestere sig med symptomer genereret af det væv, funktioner og organer som "angribes" først af hormonmangel hos netop denne person. Da vores
medfødte individuelle biologiske forudsætninger er yderst forskellige fra person til person - vil også symptom-manifestationer af lavt stofskifte være lige så forskellige, og derfor kan man altså ikke drage nøje sammenligninger mellem sygdomstilfælde som man kan mellem andre sygdomme.
Når man er hjertesyg, er man hjertesyg og symptomerne kommer fra hjertet og kredsløbet.
Når man lider af lavt stofskifte - er
hele kroppen syg og symptomerne kommer fra alle kroppens væv, organer og funktioner. Også fra mave-/tarm.
Eftersom lavt stofskifte (uanset af hvilken årsag, eller som resultat af "behandling" for højt stofskifte)
nedsætter generelt og betingelsesløst effektiviteten og hastigheden af alle kroppens systemer og funktioner - danner de syge langt mindre mavesyre og fordøjelsesenzymer end raske (friske) mennesker. Jo længere den ramte af hypothyreose har haft tilstanden - jo mindre mavesyre og fordøjelsesenzymer til rådighed for kroppen. Og her bør alle erkende, at tidspunktet for lavtstofskifte-diagnose er altid (altid!) langt senere end tidspunktet for opståen af selve sygdommen! Det betyder at når man først bliver opmærksom på at "noget er i vejen" er dette resultatet af symptomerne, hvoraf en stor del allerede er et resultat af f.eks. enzym-mangel, skabt af den LS som gik forud for udredningen og diagnose!
Det betyder også, at selv når de "heldige" med TSH over 10 efter utallige kampe, omsider bliver sat i behandling med syntetisk T4 - vil denne behandling have kun en begrænset effekt på genopretningen af rette enzym-balance.
For det første pga. de latterlige lave doseringer af syntetisk T4.
For det andet pga. T3-mangel når de i behandling
ikke kan konvertere tilstrækkeligt T3 fra syntetisk T4.
For det tredje pga. mangel af de resterende T-hormoner (T0, T1, T2, T3 og Calcitonin) behandlingen med syntetisk T4 selvfølgelig
ikke kan genoprette.
Alt dette betyder at de fleste symptomgivende mangeltilstande (herunder pga. fordøjelsesenzym-mangel) opstået som følge af LS
inden diagnose og behandling - de vil blive (op)reguleret kun ganske lidt eller slet ikke. Det er årsagen til, at selv om så mange lavtstofskifte-syge melder om en grad af bedring, undres de samtidigt over at de fortsat oplever mange symptomer, på trods af at de er kommet i behandling og lægerne er "tilfredse" med deres "tal".
Ofte er det kun psyke til forskel mellem de lavtstofskifte-syge der føler sig hjulpet af T4-behandlingen, og de syge der ikke føler sig hjulpet af T4-behandlingen.
Den første type lærer at leve med symptomerne så længe og så tålmodigt, at for dem bliver det "normalt" (i det mindste indtil de kommer i overgangsalderen), mens
den anden type bliver ved med at beklage sig, og det giver deres læger
mindreværdskomplekser.
Begge typer er lige syge trods T4-behandlingen, hvor den første type bliver "indbildt næsten-frisk", erkender den anden type at de er reelt syge og giver højlydt udtryk for det.
Lægerne er meget glade for
den første type, og er meget utilfredse med
den anden type.
Den anden type bliver oftest udstyret med alskens fantasifulde
"Jeopardy-diagnoser", herunder psykiatriske, og ellers forsøgt sat i behandling med alskens dyre, underlige medicinske lægemidler af læger der hellere famler i blinde end de erkender hypothyreosens "sande natur" og sætter patienterne i
ordentlig behandling, med
ordentlige lægemidler i
ordentlige doseringer. Føj for de lede læger!
Jeg kender
ingen læge praktiserende skole-medicin, der støttebehandler sine lavtstofskiftesyge-patienter med fordøjelsesenzymer, og dette på trods af at sådan en tillægs-behandling ville afgjort betydeligt reducere antallet af symptomer fra alle væv og organer, og endda overvejende sandsynligt ville sådan en støttebehandling med fordøjelsesenzymer også berolige det løbske immunsystem, der er jo årsagen til så mange sygdomme og så mange plager-for-livet, SÅ mange mennesker forsøger at overleve i dagliglivet...
Hvorom alt er - ligger det fast, at alle thyreoidea-patienter burde støttebehandles med fordøjelsesenzymer - både
til måltiderne, og
mellem måltider.
Til måltiderne - for at forebygge forstoppelse og
næringstab, for optimal nærings-udnyttelse af maden, og for støtte for kroppens egen dannelse af alle mikro-nutrienter og co-faktorer (for dannelsen af f.eks. B12-vitamin) osv. Her anbefales en god blanding af alle fordøjelsesenzymer.
Mellem måltiderne - for at understøtte og berolige det løbske immunsystem, OG for at bekæmpe bakterie- og virussmitte, for at understøtte kroppens udskillelse af affaldsprodukter af forbrænding og inflammationer, samt for at reducere/fjerne diverse parasitter, herunder overvæksten af Candida. Her anbefales særligt høj-protease-blandinger, selv om selv de "almindelige" blandinger er en stor gevinst, herunder
Bromelain indeholdende flere typer af
proteaser.
Desværre er der ikke meget håb at hente i konsultationen hos en skolemedicinsk-uddannet læge i vore skandinaviske lande.... Vi kan heller ikke gå på apoteket eller i helsekost for at købe fordøjelsesenzymer. Kun enkelte enzymer kan købes på recept, som regel til tarmopererede patienter og til
en formue pr tablet. Det kan vi ikke bruge til ret meget, og så må man vende blikket mod andre lande i Europa udenfor Skandinavien, hvor fordøjelsesenzymer langes over den virtuelle disk på Nettet, til en pris alle kan betale.
Jeg tror (efterhånden), at alene støttebehandlingen med fordøjelsesenzymer
til og
mellem måltider, på ubestemt tid - ville så kraftigt reducere både antallet og styrken af de tilbageblevne af det enorme hav af symptomer fra alle kroppens væv og organer, alle med LS i varierende grad ellers er nødt til at leve med - at mange ville opleve en stor bedring uanset om de er i behandling med syntetisk T4, eller endda endnu større bedring i behandlingen med organiske Thyroid-præparater.
De mest almindelige fordøjelsesenzymer:
- Protease spalter proteiner (herunder gluten) til aminosyrer
- Amylase spalter komplekse kulhydrater
- Lipase spalter fedtstoffer, herunder transfedt
- Cellulase spalter vandopløselige fibre
- Sucrase spalter komplekse sukkerstoffer og stivelse
- Maltase spalter komplekse sukkerstoffer til simple sukkerstoffer (glucose, fructose, fucose, ribose, mannose, rhamnose, tagatose og galactose)
- Laktase spalter mælkeproteiner og mælkesukker
Et par gode kilder og ellers pålideligt læsestof: