Lægen venter på at kirtlen "dør"

En 35-årig kvinde, der har det ad helvede til, og sådan har hun haft det længe.

TPO-antistoffer på over 800, TSH mellem 6 og 9, FT4 mellem 8 og 10 dvs. nedre grænse til "normalområdet". Hun har nu ventet på behandling i 7 år.

I mellemtiden har hun aborteret 5 gange og har nu opgivet at få børn, særlig da hun alligevel orker mindre og mindre efterhånden som årene går. Ægtemanden hænger på endnu, så længe det varer...

Hendes læge har besluttet at "de" skal vente med behandlingen indtil kvindens skjoldbruskkirtel er helt død. Lægen begrunder beslutningen med at "det er meget nemmere at behandle hypothyreose når der ikke er nogen kirtelaktivitet mere" og "der er ingen grund til at henvise dig til speciallæge, fordi jeg følger i forvejen instrukser modtaget fra endokrinologisk afdeling på byens hospital".

Problemet er blot , at det faktisk kun er undtagelsesvis at en skjoldbruskkirtel nogensinde dør helt, særligt da det IKKE er selve kirtelvæv som TPO-antistoffer angriber. TPO-antistoffer angriber IKKE skjoldbruskkirtlen.

TPO-antistoffer angriber Thyroid Peroxidase, dvs. det enzym hvis job det er at tilføje jod-atom(er) til T0-amine (forbindelsen mellem aminosyren tyrosine og transportprotein thyroglobulin) før det kan blive til thyroxin (T4) og i (meget) mindre grad til triiodothyronine (T3). Det resulterer i at der bliver ikke produceret thyreoidea-hormon nok til at opretholde normalt stofskifte. Man udvikler stigende hormonmangel, uanset at selve kirtlen ikke er (helt) død og heller ikke dør (helt) de næste 10, 20 eller 30 år.

Så mens lægen venter på at kvindens kirtel er død, før hun kan behandles.... kan det stakkels menneske se frem til år efter år med helbred der bliver værre og værre pga. tiltagende hormonmangel.

Så meget magt har en læge, uagtet at han ræsonnerer 100% FORKERT og kender end ikke det elementære om lavt stofskifte/Hashimoto's.

Hvilken lærdom kan man mon udlede af denne patienthistorie? :sad:

Hun bør få seg hund (med stoffskiftesykdom) :mrgreen:

Tragisk, men sant, med mindre hun bytter lege

Noe så makabert, at en del av en selv må dø for å få hjelp. Man burde ikke akseptere å bli behandlet (eller mangel på sådan) slik, hvorfor skal noe dø for å få hjelp?

Håper hun får den hjelpen hun trenger, en trist historie :cry:

FY F**N. Har nesten ikke ord. Stakkars kvinne som blir behandlet slik at sin egen lege!

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

..at det faktisk kun er undtagelsesvis at en skjoldbruskkirtel nogensinde dør helt,
særligt da det IKKE er selve kirtelvæv som TPO-antistoffer angriber. TPO-antistoffer angriber IKKE skjoldbruskkirtlen.

TPO-antistoffer angriber Thyroid Peroxidase, dvs. det enzym hvis job det er at tilføje jod-atom(er) til T0-amine
(forbindelsen mellem aminosyren tyrosine og transportprotein thyroglobulin) før det kan blive til thyroxin (T4)
og i (meget) mindre grad til triiodothyronine (T3).
Det resulterer i at der bliver ikke produceret thyreoidea-hormon nok til at opretholde normalt stofskifte.
Man udvikler stigende hormonmangel, uanset at selve kirtlen ikke er (helt) død og heller ikke dør (helt) de næste 10, 20 eller 30 år.

..

---

Takk for info - jeg var sikker på at det var kjertelen som ble angrepet :oops:

Man aner vel at denne stakkars damen (som stadig blir sykere); ikke er alene med sin tiltro og tillit til sin "egen" lege :cry:
Og - også; er jeg redd for at så ufølsomme og livsødleggende leger - det er heller ikke mangelvare.
Hva man skal lære... man må iallefall ikke tro fullt og fast på noenslags arrogante og opphøyde autoriteter!!

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Huldrena

FY F**N. Har nesten ikke ord. Stakkars kvinne som blir behandlet slik at sin egen lege!

---

Sådan bliver mange behandlet, Huldrena. Ikke kun i Danmark, men så sandelig også i Norge... Der er mennesker på dette forum, der har lidt af sygdommen i både 10 eller 15 år, før de omsider har fået diagnose og kom i behandling... ofte SÅ ringe at de ikke blev meget bedre af den.

En anden historie fra Danmark der kan nævnes i denne forbindelse... er en kvinde med TSH på 156 (!) og tilsvarende lave værdier af FT4 og FT3. Så lave at i min bog var det faretruende tæt på Myxødem Koma! Guderne må vide, i over hvor mange år har denne stakkel lidt, før hendes TSH kom så højt op...

Denne "heldige" dame kom omsider i behandling med... 12,5 mcg Eltroxin i... 2 år! Hun er nu (godt nok) i behandling med 150 mcg - men indtil hun kom "derop" har det taget... 4 år! Forid lægen mente at "for hurtig" øgning af medicindose var "livsfarlig".

Hvad så nu? Tja... damen kan altså ikke selv forstå, hvorfor hun i alverden ikke har det ret meget bedre end før behandlingen, for ganske rigtig er nogle af "de gamle" symptomer væk, men langt fra alle og i tillæg er der kommet nye symptomer til. Hun forstår det altså ikke, men det gør jeg!

Denne latterlige lave startdose i samfulde 2 år har behandlet damens TSH. Ikke damens sygdom. Det betyder at hypothyreose har fortsat sin vante gang og har forringet flere og flere af kroppens vitale funktioner. Det har givet damen nye symptomer, selv om hendes TSH var faldet efterhånden som de latterlige 12,5 mcg har snydt hypofysen til at "tro" at der var mere hormon i systemet end det var i virkeligheden.

At damen har så omsider fået sin medicindose øget fra de latterlige 12,5 mcg til 150 mcg laaaaangsomt øgende over de sidste 2 år var liksom lidt sent og kunne ikke reparere hvad denne latterlige 12,5 mcg har ødelagt.

Jeg tror ikke at hun nogensinde genvinder nok af helbredet til at kunne have et nogenlunde leveværdigt liv. Med denne forhistorie vil kun behandling med Thyroid virke, forudsat i rette dose og ikke før der er gået mindst 3 år før gevinsterne kommer...

Selvfølgelig er "sent" bedre end "aldrig", men jeg tror ikke at hun kan få den chance. Ikke i Danmark i hvert fald og det er slet ikke noget hun selv magter at kæmpe for. Dertil har den latterlige "behandling" hun har fået hos sin læge - ødelagt kun alt for meget af de færdigheder - kognitive og sociale, nødvendige at have i behold før hun vil kunne præstere kampånden i en styrke, som selv fuldstændig friske mennesker kan fejle med, konfronteret med guder-i-hvide-kitler som selvfølgelig "altid ved bedst".

Tænk bare.... en læge som behandler lavt stofskifte med TSH på 156 med 12,5 mcg Eltroxin i 2 år!? desp1

Det er rett og slett tragisk hvordan leger oppfører seg ovenfor pasienter. I forhold til disse kvinnene, og andre pasienter, har jeg vært 'heldig' med min fastlege, jeg håper min nye er god og villig til å prøve nye ting.

Når skal leger forstå at vi er verdt like mye som alle andre, at vi ikke bare er blodprøver og statistikker men levende mennesker som faktisk vil leve livet vårt som andre får lov til.