Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Mod
"Mange lesere som har henvendt seg til Mat & Helse, har fortalt om leger som nekter å ta både stoffskifteprøver og ikke minst prøve tyroksin, fordi det heter seg at pasienten da risikerer å ødelegge skjoldbruskkjertelen. Det er feil, hevder Pål Holm, seksjonsoverlege ved Hormonlaboratoriet, Haukeland Universitetssykehus.
Når lægen ikke vil lytte, vil dyrlægen måske?
En kvinne som da arbeidet i skolen, var blitt så glemsom at hun avsluttet hver undervisningstime med å skrive ned hva hun hadde gjennomgått med klassen. Når hun kom frem til lærerværelset, hadde hun glemt det. Hun var fortvilt, både over en tilstand som stadig ble verre, og over at legen blankt avviste henne når hun forsøkte å forklare at noe var galt. For tallverdiene fra prøvene, tallverdiene, var jo normale. Etter hvert støtte jeg på mange slike tilfeller. En kollega i den norske medieverden hadde lagt opp en ganske finurlig strategi: Hun hadde lest seg frem til sin egen diagnose, og funnet ut at hypothyreose er svært utbredt hos hunder. Også hennes hund var rammet, og hos veterinæren var det ingen problemer med å få tyroksin til bikkja. Symptomene er lette å se: Hunden blir slapp, søvnig og giddalaus, må trekkes med på tur, den får forstoppelse, og den røyter avsindig. Naturen har innrettet tingene så fornuftig at en hypothyreot hund av normal størrelse daglig skal ha 6-8 menneskedoser av tyroksin, så her er det muligheter for å snylte på Passopp. Og det gjorde hun. Hun følte seg godt til pass og var svært fornøyd både med at hun hadde frisknet til, og med at hun hadde tatt innersvingen på en ikke altfor sympatisk lege. Men i utgangspunktet, og i svært mange tilfeller, er dette ingen ideell fremgangsmåte for håndtering av lavt stoffskifte. Dessuten bør kvinner stort sett behandles omtrent like bra som hunder.
Det skrev Per Egil Hegge i bogen
"OG SÅ MÅ DU IKKE STILLE SPØRSMÅL!" og for lidt siden har jeg talt med endnu en dansker, der har opgivet sin egen læge, efter at have forgæves rendt lægen på døren i omtrent 5 år. Hun havde ikke hypothyreose. Basta! Hendes prøver var fine. Basta!
Fra den dag var hun begyndt at dele thyroixin med sin hund, og efter ½ år blev hun "levedygtig" igen. Har fået job og en kæreste... og livet blev igen nogenlunde værd at leve. Hun doserer sig selv med "hunde-thyroxin", efter symptomerne. Hun har skiftet læge og den ny læge har ingen anelse om at hun har hypothyreose, fordi - som hun siger:
"jeg gider ikke forfra ind i dette cirkus med lægen, TSH, "fine blodprøver" osv. Jeg har det fint og jeg vil aldrig mere lade en læge rode med mine hormoner... det er mit liv for kort til, og jeg har allerede mistet liv nok på denne konto."
Hun er den femte person jeg kender i Danmark, der vellykket behandler sig selv med hunde-thyroxin på recept fra dyrlægen.
Hvad siger det mon om tingenes tilstand indenfor behandlingen af hypothyreose? :mrgreen:
