NAV-debatten går ut over de alvorlig syke

Anna Tostrup Worsley intervjues i Aftenposten i forbindelse med Høyreleder Solbergs fordummende utgytelser i BT om mennesker som mottar trygdeytelser.

Anna sier blant annet

Sitat:

---

- Endel av politikerne som uttaler seg viser at de vet ekstremt lite om hva kronisk sykdom er. Det handler ikke om «lyst» til å jobbe. Å overleve kreft er et eksempel. Det er fantastisk at det er langt flere som overlever med kreft nå enn før. Men mange blir svært svekket etter at kreftbehandlingen er avsluttet. Mange får kroniske plager og sliter bare med å stå opp, kle på seg og fungere i hverdagen. Forøvrig vet vi nå at kronisk smerte står bak 50 prosent av nye uføreytelser, Norge ligger på toppen i Europa i forekomst av kronisk smerte men er et av de land der det finnes minst behandlingstilbud og det tar lengst tid å få hjelp. Gjennomgående for mange som havner på trygd er at de har vært kasteballer mellom ulike spesialister i årevis og ikke får adekvat behandling i helsevesenet, sier Worsley.

- Man kan ikke snakke om «latskap» hvis ikke helsevesenet er i stand til å behandle slike lidelser.

---

Sitat:

---

Worsley har tre alvorlige diagnoser. Da hun var 18 fikk hun leddgikt, og da hun var 21 år ble ryggen hennes knust i en bussulykke. Hun jobber som foredragsholder, forfatter og prosjektleder, og driver bloggen Diagnostisert med støtte fra Fritt Ord. Hun har flere ganger skrevet debattinnlegg i Aftenposten. Selv har hun slitt med et rigid NAV-system. Hun jobber så mye som mulig som selvstendig næringsdrivende, men blir for syk til å klare det i perioder.

«Holdingen hos NAV var at hvis jeg var «frisk nok» til å være gründer, burde jeg være «frisk nok» til å klare meg selv fullt ut.», skriver hun i Aftenposten om sine mange runder med NAV.

Hun påpeker at gruppen unge uføre representerer 0,18 prosent av befolkningen (9 221 personer under 30 ifølge NAVs statsistikk fra 2011).

- Det fremstilles som om de er i ferd med å velte velferdsstaten. Men du får ikke uføretrygd av å være «litt deppa» eller å ha «litt vondt», det er en langvarig prosess med svært strenge krav. sier Worsley.

---

Anna Tostrup Worsley
http://365painfreedays.blogspot.com/
http://diagnostisert.no/
http://no.wikipedia.org/wiki/Anna_Tostrup_Worsley
http://www.aftenposten.no/meninger/d...e#.T4KGIZpzpxY

Det er jo forfærdeligt, når syge mennesker må lægge ryg til udsagn om, at de bare går og hygger sig og snylter på samfundet. Hvem vil dog ikke hellere ha en interessant hverdag, ha kolleger og så endda tjene penge, så der er råd til ferie + alt mulig andet ?? Jeg forstår ikke, man kan sige sådan noget.

Der kan være noget om, at det for nogle er bedre at ha noget at gøre, samtidig med, at de får behandling. Men det må tilrettelægges sådan, at det passer til deres ydeevne, så de ikke får det dårligere, end de har i forvejen. Jeg læste en artikel om en dame, der - i hvert fald på det tidspunkt - blev hentet af en taxa hver morgen kl. 8 for at blive bragt til aktivering. Men hun var så syg, træt og med smerter allevegne, at hun måtte op kl. 5 for at nå at spise, ta bad og komme til sig selv i det hele taget - til gengæld kunne hun selvfølgelig ikke gå oprejst ret længe.
Ingen skal bilde mig ind, at en person, der har det så dårligt, kommer længere på denne måde, og det kan på ingen måde betale sig for samfundet - hverken taxaen eller de andre foranstaltninger, der må til. Taxaen er for mig at se udtryk for, hvor paranoid man er blevet med hensyn til syge mennesker; det må være pjækkeri /skulk, når det varer længe.

Jeg havde på et tidspunkt en akillessene, der gik i stykker :| Sad med benet oppe, og jeg var sygemeldt. På det tidspunkt desværre også arbejdsløs, og kommunen tjekkede mig ved at sende mig et spørgeskema, hvor jeg bl.a. skulle svare på, om det kunne forventes, at jeg skulle revalideres - men de spurgte mig hver uge griner11 og plagede mig også pr. telefon. Jeg havde været underviser på en skole og havde også gået på arbejde med det dårlige ben, hvilket havde fået det hele til at gå i stykker igen - og derfor havde lægen sagt, jeg nu skulle sidde stille og kun gå til og fra seng, toilet og sådan ...
ja, det var, hvad jeg fik ud af at gå på arbejde uden at funke ordentligt gok1 Ikke tilrådeligt - man blir bare dårligere af det, og der er hverken tak eller bonus at få ...

I Danmark sysler regeringen nu med at skære kraftigt i det antal mennesker, der kan få pension pga. funktionsnedsættelse; man mener, mange er "blevet parkeret" selvom de godt kunne bidrage til samfundet.
Jeg synes ikke, nogen skal "parkeres". Omvendt synes jeg altså ikke, syge mennesker skal arbejde - og her er det et stort problem, at mange læger ikke er mere dygtige /flinke, end de er! Så mange, der kunne diagnostiseres og hjælpes medicinsk - fx med stofskiftemedicin - bliver det jo ikke. Gad vidst, hvor mange af de "subkliniske", der nu skal sendes på arbejde? Hmmmm.... jeg håber, det måske kunne presse nogle til at arbejde på at få dem raske /friske!
... SYMPTOMFRI, hedder det vel egentlig

vink11 Nielsigne

Jeg hentet ut journalen min for ei tid siden og ble rimelig forbanna for og si det mildt, når jeg leste lommunikasjon mellom lege og NAV, der det blir skrevet at de må legge press på meg siden jeg prøver og fungere i eget hjem og har hele tiden laget meg små oppgaver for og ikke føle meg helt ubrukelig.
At jeg da av og til faktisk er i stand til og vaske et gulv (stue og kjøkken fører umiddelbart til føling, så jeg må ta pause mellom gulvvask av flere rom) viste i følge korrespondansen at jeg ikke ville jobbe :shock:
Det gjør jammen underverk på viljen til og gjøre det beste ut av livet selv om man er syk.:mad: