Danske patienter er passive
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
n`Finn
Her må man bla - laaangt nedover til kapitlet "andre sykdommer" Der omhandles endokrine sykdommer.
Så kan man jo danne seg en mening om hvilken prioritet vi har i helsenorge. Hva de som bestemmer synes om oss.
Hvis jeg siger, at i sammenligning med Danmark - er Norge et Paradis for patienter med hormonelle sygdomme - vil du sikkert tro at jeg er blevet sindsyg på mine gamle dage.... Men ordet "Armour" eller "Thyroid USP" er i det mindste nogenlunde kendt blandt norske læger, mens danske læger tror gudhjælpemig, at disse er navne på naturlægemidler som urter og lignende. Hvis de da overhovedet hørte disse benævnelser...
Danske patienter er stort set også anderledes passive og affinder dem med lægernes domme. Eller bare giver op og sygner hen. Der er ingen nævneværdig debat og er der patienter eller pårørende til ham/hende, der ikke vil give op og bliver ved med at afkræve lægerne fortsatte anstrengelser for at opklare den syges situation - er det danske sundhedsvæsen begyndt at anvende trusler om polititilhold mod disse patienter/pårørende. Et polititilhold indebærer et forbud mod at de pågældende mennesker nærmer dem hospitalet/lægerne indenfor en bestemt (fysisk) afstand. Hvad siger I så?
Er der nogen, som sagde "glemt sygdom"? Nu er den ikke mere kun glemt. Nu er den ved også at være forbudt?
Reelt er der kun et sted i Danmark, som tager parti for de syge med glemte sygdomme. Det er Patientforeningen Danmark, hvis næstformand Anette Ulstrup skriver følgende om sagen samt generelt:
"Nordjyske skriver d. 27 december om en ung pige, hvis liv er gået i stykker på grund af sygdom, men lægerne kan ikke finde årsagen til hendes helbredsproblemer. Pigens forældre har i et længere forløb flere gange anmodet lægerne om at finde en forklaring på pigens helbredsproblemer, og Region Nordjylland truer nu familien med polititilhold på grund af de mange henvendelser.
Polititilhold. Hvordan er vi dog havnet i en sådan situation? Pigen ER jo syg, hvorfor kan hun ikke få en forklaring på, hvad hun fejler?
I Patientforeningen Danmark får vi desværre rigtig mange henvendelser fra mennesker i samme situation – måske lige bortset fra polititilholdet. Men mennesker med de samme de symptomer, som pigen har, det lange forløb, og lægernes manglende vilje eller evne til at finde forklaring på helbredsproblemer, hvor hormonsystemet er involveret – sådanne historier får vi ufatteligt mange henvendelser om. Livet går ofte helt i stykker for disse mennesker, og problemet er langt større end vi erkender. Jeg kender ikke hele historien om den nævnte pige, men lægerne bør generelt erkende, at de ved alt for lidt om hormonforstyrrelser, og at der derfor bør forskes langt mere seriøst i disse helbredsproblemer.
En meget stor del af den danske befolkning har ubalancer i deres hormonsystem, men de er ikke klar over det, og de diagnosticeres heller ikke, fordi de undersøgelsesmetoder lægerne benytter er utidssvarende og for dårlige. Det får konsekvenser for danskernes sundhed, sygefraværet stiger, antallet af førtidspensionister stiger, medicinforbruget stiger, trykket på sygehusene stiger. Vi bliver fede, vi kan ikke få børn, hver femte af os oplever det, vi kalder en depression på et eller andet tidspunkt.
I Patientforeningen Danmark lytter vi til de sundhedsvidenskabelige artikler, der konkluderer at der burde fokuseres langt mere på hormonforstyrrelser i relation til de helbredsproblemer, som lægerne ikke kan forklare. Vi lytter også til de artikler, der ikke bare inddrager æggestokke og testikler, men også involverer skjoldbruskkirtel, binyrer, hypofyse m.m. i rækken af kirtler, der skades af hormonforstyrrende kemikalier.
En tysk undersøgelse fra 1998 afslører, at over halvdelen, nemlig 53,2 %, af de binyrer (stresskirtler) som man undersøger ved obduktioner indeholder godartede knuder, tumorer. Årsagen til tumordannelse er kemikalier. Vi bliver syge, fordi kemikalier skader vores hormonproducerende kirtler. Kemikalier forårsager dannelse af tumorer og hormonbalancen forstyrres, stofskiftet påvirkes, blodtrykket, centralnervesystemet og hjernen påvirkes. Konsekvenserne kan være forskellige kombinationer af følgende symptomer: søvnløshed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, ledsmerter, træthed, vægtændring, anspændthed, påvirkning af puls og blodtryk m.m. Den primære årsag er skade i de hormonproducerende kirtler, og det er her behandlingen burde sættes ind – de fleste mennesker fejldiagnosticeres.
En polsk undersøgelse fra 2007 viser, at i en gruppe på 70 mennesker, der alle havde begået selvmord, havde 47,7 % ved obduktion en hypofysetumor. ”Kun” 18,3 % i kontrolgruppen havde en hypofysetumor. Artiklen konkluderer, at hypofysetumorer hører til risikofaktorer for selvmord. Det store antal endokrine tumorers uerkendte betydning skal efterforskes og ikke fejes ind under gulvtæppet. Vi har brug for en moderne endokrinologi, der belyser sammenhængen mellem uforklarlige helbredsproblemer og det store antal mennesker, der har tumorer i de hormonproducerende kirtler. Endocrine disruption (hormonforstyrrelse) handler ikke kun om, at vi får sværere og sværere ved at få børn. ALLE hormonproducerende kirtler – ikke bare kønskirtlerne – er uhyre følsomme for kemikalier.
Den kultur, der gennemsyrer den diagnostiske proces i lægens konsultationsværelse, er resultatet af blandt andet dårlig forskning – men først og fremmest handler det om intellektuel og menneskelig fattigdom. En intellektuel fattigdom præger ofte diagnosticeringsprocessen, fordi der rent logisk tydeligvis er komplekse fysiske forklaringer på helbredsproblemer, der slås hen. En menneskelig fattigdom, fordi menneskers smerter ikke tages alvorligt.
For pigen med trussel om polititilhold, vil jeg håbe, at der dukker en forklaring op – en diagnose der involverer hormonforstyrrelse eller noget helt andet. Bare det er en forklaring, som kan medvirke til at hun får den relevante behandling, så hun kan få sit liv tilbage. "
Kilde: Patientforeningen Danmark desp1
