Funktionelle thyroideasygdomme er meget almindelige og generelt overset af skolemedicinen.
De fleste patienter, der lider af funktionelle thyroid-forstyrrelser har ikke en primær sygdom i skjoldbruskkirtlen. De har normale blodprøver, deres skjoldbruskkirtel-væv er normalt, den sædvanlige diagnose-protokol for thyroidea-sygdomme er opfyldt og alligevel er patienterne syge og udviser alle symptomer på hypothyreose. Er de hypokondere? Eller tænker deres læger for meget i boksen, og overser hvad der befinder sig lige foran dem, uden at de kan lægge to og to sammen?
Spørger man en skolemediciner om definition på funktionel hypothyreose - vil lægen sandsynligvis ikke vide hvad h*n skal svare.
For en moderne skolemediciner er hypothyreose = skjoldbruskkirtel og skjoldbruskkirtel (fejl i) = hypothyreose. Men så nemt burde de ikke have lov til at slippe... og det er nok heller ikke den uigendrivelige sandhed, at hovedparten af hypothyreose'r er autoimmune. Når man ved, hvad begrebet funktionel hypothyreose dækker, titter frem et helt andet, nyt billede af omfanget af tilfælde, og jeg vover påstand om at hovedparten af alle ramte af hypothyreose består af syge af funktionel hypothyreose og med ellers kernesunde skjoldbruskkirtler, blot med effekten af deres funktion forstyrret af ikke-skjoldbruskkirtel-relaterede faktorer.
Definition af ordet "funktionel" er at være i stand til at opfylde formålet eller funktion. Ved primær hypothyreose er sygdommen direkte forbundet med forhold i selve kirtlen, herunder autoimmun angreb på kirtlens væv eller enzymer, hvorimod ved funktionel hypothyreose er det selve funktion eller effekten af den, der er "syg", og således kan skjoldbruskkirtlens selve formål og funktion blive "ødelagt" eller "reduceret" sekundært (relateret til fejl i hypofysen), tertiært (relateret til fejl i hypothalamus), eller opstået på baggrund af andre forstyrrelser med udgangspunkt i problemer med kroppens andre funktioner og organer.
Når det eneste lægerne fastholder fokus på under en udredning af mistanke om hypothyreose - er skjoldbruskkirtlen, vil man (lægerne) ikke kunne undgå at overse alle andre tilstande i kroppen, der kan danne udspring for udvikling af funktionel hypothyreose, dvs. en "hypothyreose-tilstand" der ikke kan konstateres ved de metoder, der ellers er udviklet til udredning af skjodbruskkirtlens væv og funktion - blodprøver, ultralyd, biopsier osv.
Når selve skjoldbruskkirtlen ikke fejler noget, så fejler den ikke noget. Alligevel kan patienterne lide af hypothyreose i årevis, og alligevel kan denne hypothyreose forværres år for år, i takt med at årsagen forbliver ikke-fundet, endsige - forbliver ubehandlet.
Skjoldbruskkirtlens egen funktion er meget følsom for selv små ændringer/afvigelser i kroppens totale stofskifte. Som skjoldbruskkirtlens forhold påvirker kroppens totale stofskifte, kan afvigelser i kroppens totale stofskifte (involverende alle andre kirtler) påvirke skjoldbruskkirtlen "udefra".
Syntese af thyroideahormon kan ændres i tiden mellem ægløsning og menstruastion (lutealfase). Syntese af thyreoideahormon påvirkes også af ændringer i udsondring af progesteron. Den påvirkes af autoimmunity. Thyreroideahormon-binding påvirkes af essentiel fedtsyre-omsætning (for lidt, for meget, mangel på), af for lidt eller for meget testosteron, østrogen osv.
Thyreoideahormon's perifere omdannelse er fuldstændig afhængig af af korrekt 5'diodinase aktivitet, hvilket igen påvirkes af ændringer i cortisol og østrogen, eller leverens dysfunktion, eller dysbiosis i mave-tarm, osv. Omsorg for genoprettelse af rette fordøjelse, og vedligeholdelse af den, er en livslang opgave. Et af mindre alment kendte forhold er at - thyroideahormonreceptorbindinger og respons kan ændres af inflammation, af for lidt eller for meget A-vitamin, af niveauer af essentielle fedtsyrer osv.
Listen af "eksterne" årsager til funktionel hypothyreose er endeløs og stadig voksende for enkelte individer, i takt med at de bliver ældre, hvormed adskillige af de aldrende kroppenes funktioner reduceres og forfalder... Det leder direkte mod mistanken om, at den antistof-fri subklinisk hypothyreose er i virkeligheden en funktionel hypothyreose, og når man iagttager forskellen mellem såkaldte "dynamiske", livlige ældre, og ældre "mærket" af sløvhed i deres adfærd og (myxødematøs) udseende karakteristisk for alderdommen (som man betragter det blandt yngre mennesker), kan man vove påstanden om, at de, i utide slidte ældre er i virkeligheden ramt af en aldersbetinget funktionel hypothyreose.
Skolemedicinske endokrinologer har endda opfundet en særlig standard, de anvender til behandling af ældre, hvor behandlingen skal være reduceret, dvs. tilpasset til alderen så de (guderne forbyde) ikke tilfældigvis opnår Den Tredje Ungdom, fordi den "slags" lader de fine endokrinologer de rigeagtede "anti-aging-kvaksalvere" som Hertoghe om. Undskyldningen er at de ældre ikke kan tåle for meget T3, men det er en helt anden historie...
Hvad kan man bruge til denne "åbenbaring" om eksistensen af funktionel hypothyreose, når den ignoreres og ikke udredes/behandles af skolemedicinere?
Man kan bruge denne viden til mange ting. Den vigtigste er dog at denne viden kan bruges som et værn mod skolemedicinernes psykiatriske diagnoser, forsøgt tvunget over dem med funktionel hypothyreose, når alle prøver er bare fine og det ellers ikke rager lægen at forsøge at grave dybere efter årsager. Mange "funktionelle" opgiver og affinder dem med lægernes psykiatriske dom. De æder psykofarmaka som ikke virker, og vegeterer for resten af deres fattige liv... til de dør af følgesygdomme til deres ubehandlet, kronisk hormonmangel.
Når man har hundrede af symptomer på hypothyreose, trods fine blodprøver, og man kan ikke få hjælp hos lægerne - må man forsøge at hjælpe sig selv.... Man bør forlige sig med udsigten til, at man nok aldrig bliver frisk, men samtidigt bør man indse at man kan, på egen hånd, udrydde en hel del af de symptomer, der plager een, og selv om man ikke bliver frisk, kan man alligevel opnå et bedre liv. Det er jo en kendsgerning, at når man ikke kan opnå "alt", er "noget" langt bedre end "ingenting".
F. eks. omdannes hele 20% af T4 fremstillet af skjokldbruskkirtlen til to forstadier til T3: T3-sulfat (T3S) og triiodothyroacetic syre (T3AC). T3S og T3AC er inaktive hormonforstadier indtil de når til mavetarmkanalen, hvor de påvirkes af enzymet sulfatase og bliver til det aktive T3. Mavetarmkanalens aktivitet af sulfatase aktivitet er afhængig af en sund mikroflora. Ved at lægge kosten om til konsekvent "svamp- og parasit-fjendtlig", og supplere sin fordøjelse med tilskud der styrker mavesækkens mavesyre, og tarmenes fordøjelsesenzymer, ikke alene kan man ved disse foranstaltninger hæve sit T3-niveau ved 20%, men også kan man derved blive fri for en hel række af symptomer påvirkende hele kroppen, men som har sit udspring i mave-tarmsystemet, der faktisk er arnestedet for dannelsen af flere hormoner end T3. Det er blot et enkelt eksempel på "egenhjælp" ved selv at reagere på sin funktionel hypothyreose, og derved at opnå også andre hormonale gevinster end "kun" T3.
Der er dog også en hel del andet man selv kan gøre for at lindre/kvitte flere af symptomer på funktionel hypothyreose. Bl.a. koger man drikkevandet, for at drive klor ud af vandværksvandet. Man holder op med at bruge tandplejeprodukter med fluor. Man ophører med at drikke sort the, undgår rosiner og ikke mere tilbereder maden i gryder/pander med teflon- eller andre non-stick-belægning (undt. keramiske). Hvis man alligevel fortsætter med at bruge fluorholdige tandplejemidler, drikker masser af fluorholdig sort te, spiser fluorholdige rosiner, tilbereder maden i fluor-afgivende gryder/pander med non-stick-belægning og drikker klorholdigt vand direkte far vandhanen - vil det have samme effekt som når ramte af højt stofskifte (hyperthyreose) behandles med lægemidler til nedsættelse af stofskiftet. Når man således, helt frivilligt forværrer selv sin hypothyreose.... er der liksom ingen større mening i, overhovedet at gøre noget...Sitat:
For få kalorier får stofskiftet til at falde yderligere; hvis fedtfattigt - vil kolesterol stige; hvis saltfattigt - vil binyrernes funktion hæmmes; hvis man går sulten i seng - falder blodsukkeret i løbet af natten og man vågner op træt allerede fra morgenstunden, "gerne" med hovedpine, migrænikere med migræne. Ikke hele tiden. Ikke hver gang. Men ofte nok til at forpeste hverdagen.
Kvinder med hypothyreose har brug for ca. 2500 kcal med kaloriefordeling på ca. 1/3 protein, 1/3 fedt, 1/3 langsomme kulhydrater. Egentlig er det ret enkelt hvad man ikke bør spise: intet-kogt/bagt-af-glutenholdige-melsorter herunder fuldkorn, ingen planteolier undt. olivenolie (til koldt) og kokosolie (til varmt), 0 sukker og 0 kunstige sødemidler. 0 homogeniserede mælkeprodukter, da de overgearer det autoimmune beredskab i mave/tarm samt i kredsløbet idet homogeniserede fedtmolekyler trænger ufordøjet i blodbanen direkte fra tarme.
Bedste "hypothyreose-kosthold" består af fortrinsvis animalske (fjerkræ, fisk, kød) proteiner, herunder æggeblommer. Alle grøntsager inkl. (moderat) kartofler (kogte/stegte med skræl) og selv (moderat) de grøntsager der høstes "under jorden" selv om de er højt GI. Fedtstoffer som smør, spæk, kokosolie og moderat kold olivenolie. Kun fuldfede, langtidssyrnede, u-homogeniserede mælkeprodukter og fuldfed fersk fløde. Masser af gode friske/tørre krydderier herunder chili, cayenne. Hvorfor lavkalorie, før eller senere fører direkte til sammenbrud af stofskiftet, kan du læse om her.
Er man dog fast besluttet på at hjælpe sig selv, og når lægen nu alligevel nægter videre udredning og behandling, må man forsøge at forhandle sig til en årlig kontrol af stofskifte og alle eksisterende blodprøver, urinprøver af alle vitaminer, mineraler og fedtsyrer laboratorier kan teste for. Man kan også gøre som vegetarer og supplere med en årlig hårmineralanalyse. Ud fra resultaterne - tilrettelægger man sit eget "program" af kosttilskud, man efterfølgende konsekvent indtager frem til næste årlige kontrol, hvorefter man justerer sit program af vitaminer, mineraler, andre nutrienter. Man er nok nødt til at indstille sig på, at det bliver en livslang opgave, idet den underliggende funktionel hypothyreose fortsætter, og med den fortsætter nutrient-mangler", hvis man ikke sørger for at supplere op på det, som sygdommen "stjæler".
Egentlig begynder man at lære sig op i aminosyrer.... Ramte af hypothyreose i længere tid, har aminosyre-mangler. Jo længere har man været syg, jo flere og større mangler af aminosyrer. Når man tænker på den dårlige fordøjelse, der følger med hypothyreose - er det ikke kun vitamin- og mineralmangler man udvikler. Hypothyreose-betingede mangler af forskellige aminosyrer er så at sige - "obligatoriske", og uden aminosyrer nok - nytter hverken tilskud af vitaminer, mineraler og tilskud af andre nutrienter, idet alt - siger/skriver: a-l-t det man får indenbords af sin mad og sine kosttilskud, først kan nyttiggøres inde i kroppens celler når der er aminosyrer nok til opgaven. Man kan overleve uden vitaminer og mineraler, selv om det bliver et sølle liv. Uden nok af aminosyrer bliver man syg, og helt uden aminosyrer kan livet ikke opretholdes... så enkelt kan det siges.
Aminosyrer er i virkeligheden proteiner dvs. "mad". Aminosyrer er Guds gave til mennesker, og for os med hypothyreose er aminosyrer direkte lifesavers. Man kan ikke købe rene aminosyrer i Danmark, og nok heller ikke i Norge. Derimod i Sverige kan man købe aminosyrer i alle helsekostbutikker med respekt for sig selv, og på nettet indenfor EU/EØs landene.
Jeg kan næsten se for mit indre blik, mange af dem der læser dette indlæg tager sig til hovedet og tænker, at "det er fandme for indviklet, for besværligt og det orker jeg bare ikke". At det ville være så meget nemmere at få en daglig pille, "som alle de andre", og så vil det hele straks blive meget bedre.
Det er altid meningsfyldt at kæmpe for at komme i behandling, fordi selv om der ikke er noget i vejen med skjoldbruskkirtlen når man har funktionel hypothyreose - lever man med en skæbnesvanger hormonmangel, der stille og roligt ødelægger helbredet. Men det er nu en gang bedst, først at tage godt vare på sin fordøjelse, genoprette og vedligeholde sunde niveauer af vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtsyrer og aminosyrer - før man kommer i behandling med hormontabletter, hvis man fortsat har flere plagsomme symptomer tilbage.
Det er en kendsgerning, at end ikke alverdens hormontabletter vil have optimal effekt på hypothyreose uanset årsagen, hvis man har en rådden fordøjelse og som følge deraf - hundrede symptomer og en række alvorlige nutrient-mangeltilstande. Så længe man er ung og yngre, endnu fit for fight, skal det nok gå kun med/uden tabletter, men når man begynder at blive ældre, og flere af kroppens kompenserende-for-mangler-funktioner begynder at forfalde - bliver man dårligere, selv med den bedste lægehjælp og i behandling med de bedste lægemidler. :sad:
