Overbegejstrede, livsfarlige læger... med "overbevisninger"!
Inspireret af smgj's blog Sinna som en tyrk!, hvor smgj skriver bl.a.: Men da jeg spurte om han ville ha informasjon om Erfa - jeg hadde tatt med papierer om overgang og generell info sa han rett og slett "nei". Og da jeg pent spurte om det var greit at jeg gikk til ham "med stoffskiftet" etter oppmedisinering og ting var rimelig stabile uttrykte han at "det jeg hadde valgt gikk mot hans overbevisning og at det var best at jeg ikke gjorde det" - blev jeg lige så sint på både smgj's vegne, på egne vegne og på vegne af alle som læser disse ord her... Vi er alle, i højere eller mindre grad - alle - ofre for lægernes "TSH-overbevisning" eller "Levaxin-begejstring", eller en hel række andre "overbevisninger" og "begejstringer" der fastholder os i sygdommen.... og dennes effekt på vores liv.
Hvornår er "overbevisning" blevet forfremmet til viden, vished eller videnskab? Hvorfor skal vi acceptere behandling baseret på "overbevisning"? Er lægens "overbevisning" mere værd end vores?
Måske fordi "overbevisning" leveret af en "ekspert" sædvanligvis accepteres som værende bevist sandhed? Den klassiske definition på viden er "justified true beliefs" eller "velbegrundet, sand overbevisning" og betyde nærmere - overbevisning er viden iboende, fordi det ikke er logisk muligt at forestille sig, at man kan opfatte noget som viden, med mindre man har den overbevisning, at det er viden. Derimod kan både definitionens sandhedsbegreb og begrundelsesform diskuteres.... og det bliver diskuteret filosofisk siden antikken - blot ikke i de medicinske videnskaber. Her er "overbevisning" = facta.
Man henviser hele tiden til den evidensbase-konstruktion, der skulle gerne ligge til grund for objektiv medicinsk forskning, men ærligt talt: hvor "objektive" resultater den evidensbaseret forskning kan frembringe, når dennes præmisser udvælges af makkerparret: overbevisning og viden, der er indbyrdes forbundet og... afhængige af hinanden? Hvordan kan vi vide om den pågældende læges "overbevisning" er funderet på "viden", eller hans "viden" er funderet på "overbevisning"? Det er lige skidt, synes jeg, fordi det eneste man kan vide med sikkerhed (som læge) er hvad man har ERFARET sig til. Resten er lutter formodninger og oftest - skæbnesvangre for ofrene - patienterne, der betaler prisen for deres lægers "overbevisninger".
Sv: Overbegejstrede, livsfarlige læger... med "overbevisninger"!
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
...det eneste man kan vide med sikkerhed (som læge) er hvad man har ERFARET sig til. Resten er lutter formodninger og oftest - skæbnesvangre for ofrene - patienterne, der betaler prisen for deres lægers "overbevisninger".
Hvis man har en læge der er "begejstret" for et lægemiddel, flere lægemidler, bestemt behandlingsparadigme eller behandlingsform, og hvis man har en læge der er "overbevist" om noget som helst indenfor hans faglige virkefelt - burde h*n droppes! Og det kan kun gå for langsomt!
En god læge tvivler på alt, inkl. (og måske først og fremmest hvad h*n har lært på lægestudiet) , undtagen sine egne observationer og sine patienters symptomer. Alt andet tvivler en god læge på da han ved at intet i denne verden kan garanteres for - heller ikke lægekunsten, og h*n bare ved at lægeuddannelsen begynder først for alvor efter at man er dimitteret fra lægestudiet.
En læge som er "begejstret" for et/flere lægemidler, bestemte blodprøve-tests som h*n stoler blindt på som de var religion, og en læge som lader sig lede af sine egne, klippefaste "overbevisninger" - er livsfarlig og før eller siden vil koste sine patienters liv - enten bogstaveligt (omtrent 5.000 dødsfald alene på danske sygehuse af forfejlet lægebehandling), eller værre: patientens ødelagde daglige liv, patientens ødelagt livskvalitet, patientens eget netværk ødelagt pga. manglende overskud til at vedligeholde det socialt; patientens ødelagt arbejdsliv og uddannelse, patientens forringet eller direkte ødelagt familieliv, patientens fattigdom og afhængighed af ydmygende, offentlige "støtte"systemer, der i sidste ende ødelægger også patientens personlighed, ens selvværd og ens selvtillid - alle disse patienternes nederlag, med deres direkte udspring i lægeordineret medicin, behandlinger og opfølgning leveret af "overbegejstrede" læger med egen "overbevisning" er langt værre end at gå bort pga. her-og-nu-fejlbehandling, inden patientens tilværelse ligger permanent i ruiner og man aldrig nogensinde kommer tilbage til sit eget "selv", efter at have været behandlet af læger med "begejstring" i stedet for sund skepsis for det vedtagne, og "overbevisning" i stedet for viden.
Sagen er.... at uanset hvor langt tilbage graver man i medicinens historie - lader det til at lægestandene tilbage i tiden og frem til i dag har været delt mellem det store flertal af "overbegejstrede" læger med "overbevisning" de lod patienterne betale prisen for - og - et mindretal af læger med rygrad til helsebringende skepsis og mandsmod til at modstå hjernevask under og efter deres læretid. Deres patienter blev raske eller bedre, og hvis de døde alligevel, var det fordi sygdommen vandt over lægekunsten. Det kan sagtens ske og ingen ved sine sansers fulde brug kunne finde på forvente af lægen at h*n skal være mirakelmager. Det ved en god læge også, selv om h*n ville ønske h*n var det...
Uanset hvor langt tilbage graver man i medicinens historie, møder lægestandenes "overbegejstrede" flertal med "overbevisninger" alle opdagelser, alle nyheder og alle nye behandlingsformer med modstand og latterliggørelse, såfremt disse "nyheder" går imod hvad dumme læger har lært hos deres dumme læremestre!
Medicinens historie er fyldt til randen med beskrivelser af modstanden over for alt nyt, og dette sker uanset overvældende beviser på at fremgangsmåden eller behandlingen fungerer flot og.... redder liv. Der findes så mange af beskrivelser af det helvede de medicinske opfindere skulle igennem, flere har mistet forstanden eller døde undervejs i fattigdom og forarmelse, udstødt af lægesamfundet - at det slet ikke kan nytte begynde at remse op her i kronologisk rækkefølge. Der er alt for mange eksempler hvraf to kan nævnes her: Semmelweis der har opdaget at grundig vask af lægehænder i klorkalkvand holder nybagte mødre i live, mens hvor lægerne gør nar af hans opdagelse - dør kvinder af barselsfeber som fluer. Hvordan den etablerede og hermetiske lægestand behandlede sin "skøre" kollegas nytænkning - læs om her.
I Danmark havde vi Finsen. Niels R. Finsen om hvem forfatteren Poul de Kruif skrev i 1932: "Kun et virker mere forbløffende end hans gerningers originalitet - og dette er moderne lægers forsømmelighed, hvor det gælder om at drage den fulde nytte af hans opdagelse. Hans kunstige sol er det stærkeste våben, vi ejer mod alle arter af tuberkulose. Hvorfor bliver så alle de mange hundred tusinder da ved med at dø?" Hvor mange syge af tuberkulose, rakitis, lupus m.v. lod den etablerede lægestand dø ved at ignorere Finsens livsværk må guderne vide, men Finsen selv har udtalt adskillige gange, at det var teknikere, ingeniørerne der har støttet og hjulpet ham i hans forskning, i modsætning til hans kolleger, der aktivt har forsøgt at nedbryde hvad han har opnået af viden, empiri og metodik. Også her blev patienterne ofre for lægestandens ubændige bånd til det vedtagne og det "religiøse" som jo kendetegner enhver "overbevisning". Hvordan det er gået til kan læses om her.
Her er tredje eksempel på en læges "overbevisning", en enkelsag der er blevet afsløret, selv om takket lægens "overbevisning" er det sket først efter at 2 småbørn døde. Sagen: Vaneta Ethel Hoyt.
Vaneta Hoyt var en amerikansk husmor gift med sin mand i 1964. Deres første barn, Eric, døde den 26. januar 1965, kun 101 dage efter at han blev født den 17. oktober 1964. Ingen af parrets øvrige børn -James (31. maj 1966 - 26. september 1968), Julie (19. Juli - 5. september 1968), Molly (18. marts - 5. juni 1970), og Noah (9. maj - 28. juli 1971) overlevede længere end 28 måneder.
Lægefagkundskaben mente, at alle Hoyt-babyer døde af vuggedød, og de sidste to af dem - Molly og Noah blev til objekt for pædiatrisk forskning udført af Dr. Alfred Steinschneider. Steinschneider var en højt respekteret speciallæge i pædiatri, der har benyttet "Hoyt-case" som udgangspunkt for et selvstændigt forskningsprojekt der skulle bekræfte genetiske forhold der angiveligt skulle være årsagen til søvnapnølidelse-induceret SIDS, eller vuggedød. Udtrykket beskriver hvordan, men forklarer ikke hvorfor at tilsyneladende sunde spædbørn dør i deres søvn.
Der var intet, sige/skrive: intet der kunne overbevise dr. Steinschneider om at der kunne være tale om andre årsager til at alle børn i denne familie døde inden de fyldte 1-2 år. Han var fuldstændig uimodtagelig for andet helsepersonels tvivl og forsøg på at undersøge alle disse børns død nærmere. Trods sygeplejerskernes protester udskrev Steinschneider hvert spædbarn fra hospitalet efter at de har modtaget livredende behandling, et efter et, og har ladet moderen, Vaneta Hoyt tage dem med hjem. Efterfølgende døde hvert barn kort tid efter hjemkomsten. SIDS fik skylden af både ægteparret Hoyt, af Dr. Steinschneider, og af alle de juridiske og medicinske myndigheder, der fulgte dr. Steinschneider's "overbevisning" om at alle fem børn døde af genetisk betinget vuggedød. Han var jo en højt respekteret ekspert og en eksperts udsagn (tro) drager man jo ikke i tvivl.
To årtier efter tilstår Vaneta Hoyt drab på alle sine børn og får omsider diagnosen Münchausen syndrome by proxy. Hun gik ubehandlet i årevis, blev gravid fem gange, fødte fem sunde børn og... dræbte dem, et efter et over en lang årrække, mens dr. Steinschneider ignorerede alle advarsler og indsigelser fra eget bagland, og fortsatte med at forske i familiens historie med henblik på at fremme sin egen videnskabelig hypotese om, at vuggedøden var genetisk betinget.... To børn (de tre første døde inden familien kom i dr. Steinschneider's søgelys), en syg mor der ender sit liv i et fængsel, og en godtroende fader, enkemand, fader til fem døde børn - alle de har betalt prisen for dr. Steinschneider's "overbevisning". (Søgeord: "Vaneta Hoyt")
Jeg kan love for, at der er sådan et overflod af medicinske "overbevisnings-tragedier", at det ikke nytter at indeksere dem, tilbage fra antikken og frem til i dag... Jeg kan bare ikke fatte, at højt uddannede mennesker overhovedet tør udstille dem selv på denne måde, men så må det berøre på deres "overbevisning" om, at alle patienter er for dumme til at gennemskue dem. :mrgreen:
Sv: Overbegejstrede, livsfarlige læger... med "overbevisninger"!
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
En læge som er "begejstret" for et/flere lægemidler, bestemte blodprøve-tests som h*n stoler blindt på som de var religion, og en læge som lader sig lede af sine egne, klippefaste "overbevisninger" - er livsfarlig og før eller siden vil koste sine patienters liv - enten bogstaveligt (omtrent 5.000 dødsfald alene på danske sygehuse af forfejlet lægebehandling), eller værre: patientens ødelagde daglige liv, patientens ødelagt livskvalitet, patientens eget netværk ødelagt pga. manglende overskud til at vedligeholde det socialt; patientens ødelagt arbejdsliv og uddannelse, patientens forringet eller direkte ødelagt familieliv, patientens fattigdom og afhængighed af ydmygende, offentlige "støtte"systemer, der i sidste ende ødelægger også patientens personlighed, ens selvværd og ens selvtillid - alle disse patienternes nederlag, med deres direkte udspring i lægeordineret medicin, behandlinger og opfølgning leveret af "overbegejstrede" læger med egen "overbevisning" er langt værre end at gå bort pga. her-og-nu-fejlbehandling, inden patientens tilværelse ligger permanent i ruiner og man aldrig nogensinde kommer tilbage til sit eget "selv", efter at have været behandlet af læger med "begejstring" i stedet for sund skepsis for det vedtagne, og "overbevisning" i stedet for viden.
Egentlig ville jeg svare i tråden Flere enn Hertoge som lovpriser veksthormon?, men blev fanget af Blondies indlæg. Det har ført mig på afveje, der passer meget bedre her end der...
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Blondie
Jeg er 40. Fikk målt IGF-1 i forbindelse med synachtèn test. Det er visst rutine det. Ingen har brydd seg med å forklare hva det forhøyede resultatet betyr. Det er visst ikke rutine tunge1
Det kan godt være, at IGF-1 blev målt netop fordi du er omkring de 40 år, og lægen er tilhænger af den teori, at væksthormon/IGF-1 bør undertrykkes allerede i yngre år, for at reducere risikoen for en senere udvikling af kræft. Jeg har hørt beretninger om, at "progressive" læger kan finde på at måle IGF-1 hos alle deres kvindelige patienter, der nærmer sig menopause, for at "holde øje" med risikoen for brystcancer (iflg. denne teori). Mænd har det endnu værre: samme "teori-type" hævder, at Mænd, der begynder at tabe håret som 20-årige, har større risiko for at få prostatakræft, eller alle os der har været store babyes har forhøjet risiko for senere i livet at udvikle forskellige kræftformer.
Der er simpelt hen ingen grænser for, hvad man kan få statistik til at bekræfte eller afkræfte.... Lige som med dèn med hovedpine, en og samme norsk forsker har fundet "beviser" på, var på en gang forøget og reduceret hos patienter med hypothyreose. chokx:
Problemet er blot det, at denne teori om sammenhængen mellem undertrykkelse af væksthormon/IGF-1 og kræft, har aldrig været efterprøvet på mennesker, hvorimod krav til rotternes liv og tilværelse er langt fra, hvad der forlanges af mennesker i et samfund, der forventer at man skal yde før man kan nyde. Det er denne retning vore samfund bevæger sig for tiden mod, og der er ingen (liberale velfærd-fascister), der vil acceptere, at vi bliver forsørget mens vores væksthormon/IGF-1 undertrykkes og endda forøger vores levetid. Hvad slags "levetid" kunne man fristes til at spørge sig selv, når man ved hvilken betydning væksthormonet har for evnen til overhovedet at have et liv. Endda det aktive liv, der forlanges af os, før vi bliver tilkendt den ærefulde titel - en produktiv samfundsborger (my ass).
Det er som med det (af os) så velkendte TSH - forskere havde plukket ud af patientjournaler i form af statistik, der "påviser" at et lavt TSH skulle være årsag til alskens dårligdomme, inkl. hjertesygdomme og knogleskørhed. Ingen af delene har noget på sig, undtagen at forekomme hos et antal af mennesker med disse sygdomme, hvorfor et lavt TSH straks udråbes som "medvirkende årsag", og dette på trods af at TSH's opgave i kroppen er ganske begrænset og med et smalt sigte på enten at hæmme eller øge koncentrationen af thyreoideahormoner i kroppen. Men nej! I stedet for at fokusere på patienternes hypothyreose (og symptomer) foretrækker lægerne at (mis)bruge TSH til "forebyggelse" af knogleskørhed, ved at holde TSH kunstigt forhøjet. Hvad dette gør ved os - patienter - kan man læse side op og side ned på dette forum.
Jeg har sørme også læst (linker til når jeg finder linket igen) under debatten om samfundsproblemet "stress" sidste år, at der er sørme læger i Danmark, der i fulde alvor overvejer at operere bort en del af binyrene, for at nedsætte de stressramte patienters niveauer af binyrehormoner, herunder adrenalin. Eller andet, lige så horribelt af statin-forelskede læger, hvor en engelsk læge har, i fulde alvor, foreslået at statiner tilsættes drikkevandet for at forhindre kroppen i at danne kolesterol.... hos alle.
Siden lægestandene har forladt den oprindelige, erfaringsbaseret lægekunst til fordel for den døde, matematiske evidensbaseret medicin har galskaben bare vokset og vokset, og fremavlet populationer af læger uden jordforbindelse, uden evne til kontakt med patienterne og uden evne til helbrede, hvor det ellers er muligt.
Intet under, at skaren af "internett-pasjenter" er vokset tilsvarende, i takt med at flere og flere læger forlader lægekunsten og bliver til (blodprøve)tal-jonglører.
Sv: Overbegejstrede, livsfarlige læger... med "overbevisninger"!
Takk for at du bragte dette innlegget på bane, Anisa. Hadde nesten glemt det. Jeg spurte nemlig legen når jeg kom til kontroll hva resultetet betydde, og mente vel nærmest at dette kunne være normalt for meg. Men at det kunne være grunnlag for å ta en nye prøve, for å se om det har steget ytterligere. Det har han forøvrig glemt når han rekvirerte nye prøver i forkant av neste kontroll:roll:
Men slik jeg forstod det er ikke begrunnelsen for å ta prøven å ville ha veksthormonet lavere. Alle prøver som taes i forbindelse med en synachten test taes med tanke på å finne ut om det er svikt i signalsystemet (hypofysen) eller den hormonproduserende kjertel (binyrene). For å sjekke om det er grunnlag for å tenke hypofysesvikt sjekkes alle hormonproduserende kjertler, samt deres signalhormoner (hypofysehormon). Hvis noen av disse er sterkt forhøyet, som prolaktin eller IGF-1, kan dette være tegn på en godartet hormonproduserende hypofysetumor. Så grunnen til at han snakket om pånytt å sjekke IGF-1 er for å kunne utelukke akromegali, som jeg jo faktisk har endel symptomer på. Skjønt han understreket at resultatet mitt var såpass lite forhøyet at han tvilte sterkt på at det var dette det dreide seg om.
