Er forvandlingen fra en læge-kunstner til en biomedicinsk håndværker en degradering af lægen, og en fordel for patienter?
Hjerteskærende er det, når man læser andres beretninger her på forummet - om deres læger og hvordan de behandles af dem.... Denne evindelige fælde vi er havnet i siden barndommen, hvor en læge var en hjælper, og ofte også en frelser. Denne barndommens tillid til lægen er nu blevet vores fjende. Denne barndommens tillid til lægen (for)følger os fortsat gennem de voksne år, og koster os årelange forsinkelser af behandling, fordi den lægelige "hjælper", på vores vegne træffer valget om, at "vi skal vente og se" OM vi nu tilfældigvis er "rigtigt" syge, fordi blodprøvetallene siger at vi er raske (friske på norsk). Og vi venter og venter... Og venter og venter... fordi den lægelige "hjælper" har bestemt at det eneste gyldige bevis på vores sygdom er et tal, der er højt og til helvede med alle symptomer, og alle plager, og alle pinsler, og alle nederlag, og afbrudte uddannelser, ensomme børn, forliste ægteskaber, tabte jobs, fattigdom og socialt deroute... Til helvedet med det alt sammen, siger lægen....
"Jeg er kun interesseret i dine tal! Er de høje nok - er du syg og du får lægehjælp. Er tallene derimod "pæne" - skrid så med dig og det kan kun gå for langsomt! Du er frisk og hvis du fortsat klager - sender jeg dig til psykiater, fordi man kan ikke være syg med så pæne tal! Har du pæne tal og klager alligevel - så er du bare dum i hovedet, din skide tidsrøver til patient"... siger lægen ikke, men lægens handlinger siger det alligevel højt og tydeligt.
Det ligner ikke en læge-adfærd, som vi har lært en læge er, vel? Det ligner mere en medicinsk købmand, der har en vare til salg, og lige så lidt som man kan forlange af en bilhandler en bil på 5 hjul, lige så lidt kan man forlange at købmandens læge-vare passer til den enkelte patient. Hvad er vi så? Er vi patienter, eller er vi "kunder"? At dømme efter den behandling vi får i "butikken", er vi patienter, der er udelukkende sat i denne verden for at genere købmanden. Havde vi derimod været kunder, ville læge-købmanden måske respektere os mere.
Disse lægelige købmænd er der andre der er begyndt at fundere over. Bl.a. læge Erik Palle Olesen, der i Ugeskrift for læger skriver bl.a.:
Hvis vi udskifter lægevidenskab med biomedicinsk videnskab og læge med biomediciner, signalerer vi klarhed og konsekvens * ikke mindst hvis vi i samme hug erstatter ordet »patient« med »kunde«. Det vil blive meget lettere at opnå overensstemmelse mellem kundernes (tidl. patienternes) forventninger og de ydelser, vi biomedicinske håndværkere (tidl. læger) præsterer. Forholdet vil blive mere forretningsmæssigt, ligesom når kunderne går til dyrlægen og tandlægen. Kunderne vil ikke forvente en masse ud over de håndværksmæssige kerneydelser. Det vil forebygge utilfredshed og mange klager.
Mange patienter går stadig ud fra, at »lægen« er interesseret i deres liv og forhold ud over helbredsproblemet, mens de som kunder ikke har en tilsvarende forventning til dyrlægen og tandlægen. Kunderne forventer for den sags skyld heller ikke, at dyrlægen og tandlægen har tid, lyst eller evne til personlig omsorg og dybere følelsesmæssig støtte. Professionel venlighed er nok. Sådan kan det også blive mellem os og vores kunder til gavn og glæde for begge parter.
Et mere forretningsmæssigt forhold indebærer desuden, at vi med sindsro kan overlade det bio-psyko-sociale helhedssyn til socialvæsenet og pædagogerne. Kun få af os har lyst til at høre på livshistorier fulde af elendighed og problemer, og endnu færre har tid! Og næsten alle vores kunder vil jo alligevel have fysiske forklaringer på deres gener og symptomer (Freud og Jung har levet forgæves). Så hvorfor genere kunderne med noget, de ikke vil have, og som tak få en advokat og en klagesag på halsen.
Hvor der ikke er en fysisk forklaring, er der altid en symptomatisk behandling. Det kan vi glæde kunderne med. Resten kan andre tage sig af. Der er rigelig plads til alle. (...) Hvis du, kære kollega, synes at mit forslag om at udskifte fag- og professionsnavnet »læge« med »biomediciner« er tåbeligt, så overvej hvorfor. Jeg ser gerne en kommentar.
Er det fordi du ikke vil »nøjes« med at være biomedicinsk håndværker (eller »kontrolleret dobbeltblind kliniker«, som uvenlige personer kan finde på at sige)? Det er dog ellers en rolle, som er i god overensstemmelse med såvel fagets main stream som samfundets og borgernes krav? Lægekunsten er jo for længst røget over bord. Hvorfor ikke være konsekvent?"
Hvad er bedre at være? Patient eller kunde?
Mens patienten må tage til takke, er det omvendt med kunden.
Mens patienter er afhængige af lægen, må den biomedicinske håndværker være afhængig af sine kunder. I like't! :mrgreen:
