Lex Maria hindrar den svenska psykiatrin i jakten på hypokondriker

Funktionelle sygdomme og Lex Maria - eller hvorfor vil psykatriens jagt på hypokondere være svær, om ikke umulig at indføre i Sverige.

Idet essensen i TERM-modellen (dem, som ikke aner hvad det er, kan finde flere eksempler på her) er en, i Danmark, de facto autoriseret brug af behandlingsbegrænsende procedurer via sortering af patienter i to hovedkategorier: de behandlingsværdige og de behandlings-uværdige ("godkendte" syge eller formodede hypokondere) - er tilsvarende udvikling i det svenske offentlige sundhedsvæsen forhindret af eksistensen af Lex Maria.

Hvad er "Lex Maria"?

I august 1936 indtraf fire tragiske begivenheder på Maria Hospital i Stockholm.
Fire personer blev sendt på hospitalet med relativt banale lidelser,
men efter behandlingen døde de alle inden for en uge.

***

Efter politiundersøgelser blev det bl.a. fastslået, at der er sket en forveksling, hvor patienterne i stedet for indsprøjtning af bedøvende middel etocain, havde modtaget injektioner med et desinfektionsmiddel kviksølvoxycyanid.

Hvordan forvekslingen er sket kunne ikke entydigt forklares, men alvorlige mangler i håndteringen af lægemidler endsige med dårlige hospitalsrutiner er blevet konstateret under politiets efterforskning.

Når begivenhederne er blevet meddelt myndighederne blev der handlet omgående. Allerede tre uger efter det indtrufne, har Overøvrigheden forberedt et brev til den Kongelige Majestæt med anmodning om nødvendige foranstaltninger.

Resultatet blev en bekendtgørelse af 15. januar 1937, hvor ledelsen af hospitalerne blev pålagt ansvaret for rapportering til Sundhedsstyrelsen hver gang nogen form for behandling har påført skade eller sygdom, eller hvis der var grund til at tro, at samme skade eller sygdom kan igen opstå senere. Anmeldelse skulle ikke alene ske til Sundhedsstyrelsen, men også til politiet.

Det var dette dekret, der oprindeligt kom til at hedde Lex Maria. Den private sundheds- og tandpleje var ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Selv om det gik mere end 70 år siden de tragiske dødsfald har fundet sted på Maria Hospital i Stockholm kan man konkludere, at ånden og indholdet af dekretet "Lex Maria" fortsat består og er fortsat i anvendelse i det svenske samfund. Indsatsen for at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, herunder tandpleje bør aldrig stoppe, mener såvel menige svenskere som de svenske myndigheder.

Forskellige typer af uønskede sammenhænge og begivenheder fortsat indtræffer dagligt i den svenske sundhedsvæsen. For at sikre en kvalitetsudvikling skal disse abnormaliteter (uventede hændelser) altid analyseres og evalueres med henblik på at minimere risikoen for en fremtidig gentagelse.

En del afvigelser og fejl kan med fordel analyseres internt ved hjælp af dertil indrettet fejlhåndteringssystemet, mens andre fejl kan være så alvorlige, at de altid skal udredes af en udenforstående, uvildig instans.

Uanset hvem undersøger hændelsen er det af afgørende betydning, at analyser af hændelserne, forebyggende foranstaltninger samt alle beslutninger samles i en landsdækkende vidensbase, for at kunne reducere lignende risici i fremtiden. Hvis hændelsen har en generel interesse for sundhedsvæsenet i landet er der etableret et landsdækkende rapporteringssystem for at sikre en ensartet patientsikkerhed.

I henhold til kapitel 6 § 3 Lov (1998:531) om sundhedsfaglig virksomhed skal sundhedsmyndighederne udøve tilsyn med primært sigte på på at forebygge skader og fjerne risici ved sygdomsbehandlingen og pleje. Tilsynsmyndigheden skal, gennem sit tilsyn støtte og overvåge behandling og pleje leveret af sundhedsfagligt personale.

At få kendskab til og viden om risikable situationer og rutiner er derfor af stor betydning for den nationale forvaltning af tilsynspligten med henblik på forebyggelse af fejlbehandlinger, lægefejl samt fejl begået af plejepersonale. Denne viden kan kun opnås gennem, af egen drift at rapportere begivenheder eller farlige situationer in real time og inden medierne offentliggør kendskabet til disse hændelser.

På dette punkt er der ikke sket ændringer siden de fire dødsfald 1936. Datidens presse skrev meget om de tragiske begivenheder og efter sigende har personalet taget det det meget tungt. En af de involverede sygeplejersker blev ramt af psykisk sygdom og en farmaceut-kandidat, der på dette tidspunkt havde ansvaret for hospitalets apotek - forlod sit arbejde og har ikke fuldført sin uddannelse.

Lex Maria dekretet sigter således mod ikke alene en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, men dermed også en støtte til det sundhedsfaglige personale, der under alle omstændigheder altid vil nyde godt af færrest muligt lægefejl og fejlbehandlinger af patienterne på hospitalerne og lægeklinikker.

Alle Lex Maria - anmeldelser, afgørelser og registreringer m.v. sker i fuld offentlighed, hvor pressen informeres på forhånd og alle informationer findes frit tilgængelige på de respektive hospitalers og klinikkernes hjemmesider.


Mere om den 75 år gammel, svenske ANTI-TERM-model - Lex Maria:

Lex Maria – så började det
Lex Maria
Lex Maria-anmälan
Lex Maria och Lex Sarah. Avvikelse- och riskhantering
Lex Maria-anmälningar
Lex Maria: Infektion upptäcktes inte
Anmälningar enligt Lex Maria (Värmland)
Akademiska Sjukhuset Lex Maria-ärenden
Primärvården anmäler ärende enligt Lex Maria


Det var så en bette del af henvisninger til praktisk anvendelse af dekretet Lex Maria i Sverige. Der findes ungefär 261 000 svenska sidor för Lex Maria, så de interesserede i, videre at udforske denne bemærkelsesværdige Svenske Model til Beskyttelse af Svenske Patienter mod Lægefejl og Fejlbehandling (herunder fejldiagnoser og diagnose-mangel) - kan klikke på den svenske Google, skrive Lex Maria i søgefeltet og læse videre.... vink3

I Danmark har vi intet der bare ligner det svenske Lex Maria, der er derfor intet der kan beskytte de danske patienter mod at blive sorteret og overkørt, som beskrevet f. eks. her. :sad:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Funktionelle sygdomme og Lex Maria - eller hvorfor vil psykiatriens jagt på hypokondere være svær, om ikke umulig at indføre i Sverige.

---

Det er rigtig nok, at søger man på Liaison-psykiatri på den svenske Google finder man så godt som intet. Men bare rolig.... også de svenske psykiatere kunne godt tænke sig et nyt ben at gnave i... nu det går så godt med det i Danmark. Glem ikke, at flere hundreder sagesløse unge svenskere er ved at uddanne sig til (TERM)læger på danske universiteter, hvor TERM-modellen stille og rolig er ved at blive implementeret i studiepensum, med sigte på at uddanne flere læger til de facto sælgerjobs for psykofarmaka-industrien, dog lønnet af samfundet.... Ser man det.... :ikkemig1

Selv om Liaison-psykiatri findes ikke i Sverige - findes tilsvarende, dog med et andet navn Konsultationspsykiatri eller på engelsk: »consultation-liaison psychiatry», af svenske psykiatere kaldt i miljøet for CL-psykiatri. Trods de mange kært-barn-navne handler det om det samme som i den danske Liaison-psykiatri: at finde og uskadeliggøre flest muligt patienter, pacificere dem med en somatoform hypokonder-diagnose inden de når igennem til sundhedsvæsenets behandlingssegment (speciallæger, undersøgelser, hospitaler m.v.).

De svenske psykiatere kalder nu til dåd og forsøger at antænde debatten om det frygteligt presserende behov for at forvandle tusinder af svenskere fra friske eller nogenlunde friske - til psykisk syge, deprimerede og somatiserende, omkostningstunge for samfundet, denne vilde flok af misbrugere af det svenske sundhedssystem....

Politikere er jo ens overalt, også de svenske politikere bare elsker når man lover dem besparelser.... lige meget hvilke og lige meget på hvad. At disse psykiater-skabte besparelser bliver ædt op tabet af skatteydere, enten pga. forværring af eksisterende sygdomme eller, slet og ret - dødsfald - rækker politikernes forestillingsevne ikke til at gennemskue. Ej heller kan de gennemskue alle de kommende øgede omkostninger til invalidepensioner, kontanthjælp à la Sverige, pleje af kronisk syge som følge af ubehandlede sygdomme, psykiatere har bestemt ikke skulle behandles, fordi deres metoder har udpeget disse syge som værende "somatoforme" (hypokondere). Sidst men ikke mindst kan politikere ej heller gennemskue den sidste, enorme post på statens finanser, som følge af CL-psykiaternes produktion af de mange nye psykiatriske patienter: alle disse enorme milliarder af svenske skattekroner, som CL-psykiatere kommer til at kanalisere direkte fra statskassen og fra patienternes lommer og ind til medicinalindustrien, der skal jo have deres psyke-dope-midler betalt... Ja, det rækker politikernes grådige drømme om besparelser ikke langt nok til at overskue... Det bliver sørme spændende.

Det bliver også spændende at se, om de svenske politikere tør røre ved Lex Maria, idet CL-psykiaternes mål og metoderne kan overhovedet IKKE forenes med Lex Maria. Man behøver ikke være stjernejurist for at kunne se, selv med det blotte øje, at det kan simpelthen ikke lade sig at gøre. Den første (Konsultationspsykiatri = CL-psykiatri) ophæver enhver pligt til opretholdelsen af patientsikkerhed - mens Lex Maria netop fastholder en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, nærmest som værende en menneskeret i det svenske samfund.

De svenske CL-psykiatere kan simpelthen ikke ekspandere med deres ideer og hensigter, medmindre Lex Maria bliver ophævet.... Jeg kunne godt tænke mig være en flue på væggen den dag og det sted nogen formastede sig til at fremsætte forslag om ophævelsen af Lex Maria. Så vidt jeg har erfaret, kunne man lige så godt kræve at Solen skal dreje rundt om Jorden. Hvad vil de så mon gøre, de svenske CL-psykiatere? Hvad mon kan og vil de foreslå til omgåelse af det uomgåelige? Det bliver sørme spændende?

Her kommer så hvad de svenske "sultne-efter-hypokondere" psykiatere selv skriver om dette enorme behov det svenske samfund har for at mange svenskere får en psykiatrisk diagnose... og hvordan de svenske CL-psykiatere selv definerer det... "Kære Gud, beskyt mig mod CL-psykiatere. Mine fjender skal jeg nok selv klare, at forsvare mig mod."

Konsultationspsykiatri i Sverige – dags att utbilda psykiaterkåren?

Konsultationspsykiatri är den psykiatriska subspecialitet som sysslar med diagnostik, behandling, forskning och förebyggande behandling:

• av psykisk sjuklighet bland somatiskt sjuka,
• av somatoforma tillstånd (medicinskt oförklarade symtom) och patomimier (självförvållad sjukdom),
• av psykologiska faktorer som påverkar somatisk ohälsa [1].

En vanligare och mer träffande etikett är »consultation-liaison psychiatry» eller »CL-psychiatry», varför uttrycket CL-psykiatri kommer att användas i fortsättningen.

När psykiatrin under första halvan av 1900-talet började lokaliseras till de allmänna sjukhusen i stället för till de stora avskilda mentalsjukhusen, skapades förutsättningarna för »liaison psychiatry», som innebar att psykiatrisk kompetens kunde knytas till kroppssjukvården och integreras i ordinarie verksamhet. Begreppet lever kvar i uttrycket consultation-liaison psychiatry.

Precisering av begreppen

Consultation brukar beteckna de insatser som görs sporadiskt vid mer eller mindre akuta psykiatriska problem inom den somatiska vården. Konsulten gör en bedömning, ger råd om handläggning, informerar remittenten och berörd personal och avslutar därefter i regel sitt uppdrag, någon gång med övertagande av patienten till psykiatrisk vårdavdelning.

Vanliga problemställningar är patienter som vårdas efter suicidförsök och patienter med akuta förvirringstillstånd. Denna typ av konsultationer utgör det vanligaste arbetssättet i Sverige idag.

Liaison å andra sidan betecknar ett långsiktigt och kontinuerligt arbetssätt, där psykiatern utgör en integrerad del av ett flerdisciplinärt team och där insatserna, utöver bedömning av patienter, innefattar utbildning av kolleger och vårdpersonal, förebyggande insatser och tidig identifiering av psykiska problem.

Liaison-modellen har haft ett visst genomslag inom t ex smärtrehabilitering, men finns i Sverige också sporadiskt representerad inom neurokirurgi/neurologi, kirurgi, infektionsmedicin, rehabilitering, gynekologi/sexologi, m m. Här finns dock ett stort, men eftersatt behov.

Det råder ingen motsättning mellan dessa två beskrivna arbetssätt, men det är uppenbart att liaison-modellen ställer helt andra krav på engagemang och kontinuitet och därmed också på ekonomiska resurser, vilket delvis torde förklara att det arbetssättet idag är eftersatt.

Behovet for CL-psykiatri

Grunden för behovet av CL-psykiatrin är den stora psykiska ohälsa som finns i primärvård och på kroppssjukhus. En tredjedel av patienterna i primärvård [2, 3], och två tredjedelar av »högutnyttjare» av inneliggande medicinsk vård [4], har en samtidig psykiatrisk diagnos.

De psykiatriska diagnoserna fördelar sig i stort sett lika mellan depressioner, ångestsyndrom och somatoforma tillstånd. Den psykiatriska komorbiditeten inverkar på de totala vårdkostnaderna [5] liksom på vårdtiden [6].

Idag identifieras fortfarande bara en mindre del av denna riskpopulation, trots att interventionsstudier visar att närvaron av en CL-enhet minskar såväl vårdtid, rehabiliteringsbehov som antal remitteringar till psykiatrisk klinik [7, 8].

Identifiering och behandling av psykiskt sjuka inom somatisk vård är således den ena av CL-psykiatrins huvuduppgifter. Den andra är de somatiserande patienterna [9], de som lider av och söker hjälp för kroppsliga symtom utan påvisbar medicinsk orsak. Dessa patienter faller fortfarande alltför ofta mellan de två stolarna invärtesmedicin och psykiatri. Somatiska doktorer hittar inget fel på patienten – och det gör påfallande ofta inte allmänpsykiatern heller!

En ny diagnostik har etablerats i och med DSM-IV, där tillstånd som somati seringssyndrom (Briquets syndrom), konversionssyndrom och hypokondri har lyfts fram och grupperats under den gemensamma rubriken Somatoforma syndrom. I ICD-10 har somatiseringstillstånd också fått en mer framträdande plats jämfört med tidigare versioner, och de rubriceras där som Somatoforma syndrom, Dissociativa störningar eller Andra neurotiska syndrom.

Kunskap om diagnostik och behandling av dessa tillstånd finns, men är ännu dåligt utbredd, tyvärr även inom psykiaterkåren. Trots att problemet är omfattande [10] saknas i regel genomtänkta strategier för handläggningen av denna patientgrupp.

Dagens CL-psykiatri har framför allt utvecklats på amerikansk botten, och i USA har CL-psykiatri en stark position, mycket tack vare att man övertygande visat hur stora besparingar som kan göras genom att knyta en CL-service till somatisk verksamhet [11]. CL-psykiatrer i USA utgör nu en gruppering med en kraftfull egen organisation, årliga vetenskapliga kongresser av hög standard samt ett ambitiöst utbildningsprogram för blivande CL-psykiatrer.

Ett växande antal tidskrifter speglar den snabba vetenskapliga utvecklingen på området. Förra året publicerade den amerikanska CL-organisationen, The Academy of Psychosomatic Medicine, riktlinjer för nyckelfrågor såsom CL-psykiatrins kompetensområde, kårens utbildning och hur behovet av CL-insatser skall identifieras, men även för frågor som kvalitetskontroll, läkarhandledning, etiska och juridiska spörsmål m m [12].

Svag utveckling i Sverige

CL-psykiatrin i Sverige har under det senaste årtiondet haft en svag utveckling. I de skandinaviska grannländerna finns verksamheter av hög kvalitet inom den offentligt finansierade sjukvården: vid Rikshospitalet i Oslo finns en psykosomatisk CL-enhet med egen professur, och vid universitetssjukhuset i Aarhus en Forskningsenhed for Funktionelle Lidelser, Psykosomatik og Liaison psykiatri med kliniskt inriktad forskning.

Ett skäl till den svaga utvecklingen i Sverige är sannolikt att utvecklingen mot sektoriserad psykiatri och den starka betoningen på en decentraliserad öppenvård i motsvarande grad har försvagat den sjukhusbundna psykiatrin och medfört nedprioritering av CL-verksamheter.

Ett snabbt växande intresse från somatikernas sida för psykiatriska insatser finns dock numera; ett skäl är den växande belastning som patienter med dåligt definierade medicinska tillstånd utgör inom den somatiska vården. Ett annat skäl är tillkomsten av nya psykofarmaka under det senaste årtiondet, som gjort potentialen i psykofarmakologisk behandling uppenbar för en större krets av läkare utanför psykiatrin.

Resten af dette flotte, oplysende dokument (ironi kan forekomme), der så fremragende beskriver også de danske Liaison-psykiaternes drømme og mål - kan downloades eller læses på dette link. Skulle det ske, at dokumentet dematerialiserer sig fra nettet, som så meget anden dokumentation for TERM-modellen før - send en PM. ikkemig1