DNA "husker" barndommen

Allerede tidligt i livet har jeg indset, at hvis der overhovedet skal være en mening med genetiske arvelighedslove, må det betyde at vores gener påvirkes af ændringer i bestanddele af det liv vi lever "her og nu". Det var ikke uden sværdslag, at samtalerne om (epi)genetik blev ført blandt mine venner, hvor den gængse teori om at vores DNA "må ligge fast" havde flest tilhængere. Mine argumenter om, at der ingen evolution kan finde sted, hvis generne arves uforandrede fra forrige generation, blev som regel følelsesladet afvist. Fortsat den dag i dag forstår jeg ikke årsagen til denne massive og fanatiske afvisning af den kendsgerning at vores gener påvirkes af det liv vi lever. "Familiens livsvilkår og socialøkonomiske forhold kan lagres i børns DNA og påvirke dem resten af livet. Det viser ny forskning fra en række amerikanske universiteter offentliggjort i International Journal of Epidemiology. Forskerne har fundet stor forskel i koncentrationer af et stof omkring DNA'et hos mennesker, der har levet under trænge økonomiske kår eller dårlige sociale forhold og folk, der er opvokset under gode forhold."

En vis herre, professor Moshe Szyf har været i søgelyset med en artikel (offentliggjort i Nature Neuroscience) om, hvordan tidlige negative livsoplevelser påvirker folks gener. Han er både en pioner og verdens førende forsker indenfor epigenetik. Hans banebrydende forskning har vist, at selv om vores DNA er temmelig forudbestemt, kan eksterne faktorer som toksiner og selv det sociale miljø udløse en biokemisk reaktion i kernen af ​​DNA, hvilket kan ændre den måde hvorpå vores gener udtrykker sig. Under ekstern stimulans vil molekyler tilhørende methyl-gruppen binde sig til kontrolcentre i generne og kan derved enten at slukke genet fuldstændig, eller ændre enkelte genfunktioner, uden at ændre selve DNA-sekvensen.

I forskningsartiklen Associations with early-life socio-economic position in adult DNA methylation (Oxford Journals, International Journal of Epidemiology August 2011), kan man læse bl.a. at "svær social og økonomisk situation i barndommen er forbundet med øget voksen dødelighed og sygelighed. Vi havde til formål at fastslå, om barndommen var forbundet med forskellen i methylering af det voksne DNA. (...) DNA'ets methyl-profiler viser flere forbindelser til barndommen end til voksenlivet. Forekomsten af ​​disse forbindelser over hele genomet (arvemassen) påviser et veldefineret epigenetisk mønster knyttet til det tidlige sociale og økonomiske miljø. (Kilde)

Hvorfor poster jeg denne nyhed i forummet "Sosiale konsekvensene av stoffskiftesykdom"? Fordi disse sygdomme rammer ikke kun patienten, men også hele familien, ligesom lægernes manglende viden, manglende kundskaber, "overbevisninger" samt "holdninger" bestemmer hvilken behandling vi får eller ikke får. Der er konkurser, skilsmisser, aldrig påbegyndte eller afbrudte uddannelser, mistede jobs, social isolation og personlige ulykker, som følger med dårligt behandlede stofskiftesygdomme. Hvis ansvar konsekvenserne af sygdommen for børnenes opvækst så være? De syges eller lægernes? Det er jo velkendt sag, at de fleste almindelige familier bliver fattigere og fattigere, jo længere sygdommen forbliver ubehandlet pga. "pæne" tal, eller underbehandlet - ligeledes pga. "pæne" tal.... Hvem er så skyld i den forarmelse som følger i kølvandet på en dårlig lægegerning?

Skal vi presse eller skal vi resignere og affinde os?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

..
Hvis ansvar konsekvenserne af sygdommen for børnenes opvækst så være?
De syges eller lægernes?
Det er jo velkendt sag, at de fleste almindelige familier bliver fattigere og fattigere,
jo længere sygdommen forbliver ubehandlet pga. "pæne" tal, eller underbehandlet - ligeledes pga. "pæne" tal....
Hvem er så skyld i den forarmelse som følger i kølvandet på en dårlig lægegerning?

Skal vi presse eller skal vi resignere og affinde os?

---

Det siste først; hva har man igjen og presse med :cry:
Selv har jeg blittt så rensket for ressurser at jeg knapt kjenner igjen meg selv eller mine omgivelser.
Før eide jeg egen leilighet, bil, MC og drev eget firma og tjente godt med penger og hadde liten gjeld -
jeg var kjapp i hodet og replikken og hadde et likeverdig forhold til mennesker rundt meg... osv osv...

Forskjellen for meg er dramatisk.
Konskvensene av ubehandlet sykdom (i ca 10 år) det er det meg - og min datter - som må slite med!
At min opprinnelige fastlege hadde - og HAR - et ansvar er iht mine få (ikke helt pene) blodprøvesvar fra dengangen ikke til å komme fra;
men hva kunne jeg oppnådd med en klage? Legene i Norge slipper å ta ansvar - Staten stiller dem ikke til ansvar -
tvertimot: Staten Norge stiller opp og lar legene gjemme seg i Statens skjørt :|
Kanskje Staten en gang nå og da gir legen(e) en advarsel... EN ADVARSEL kednej1

Skal den Sjakkbrikken (bonden) som ingen penger eller energi har bruke det bittelille som er igjen til en utmattende klageprosess :?
som i BESTE fall fører til - en Advarsel...

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Kevlin

Legene i Norge slipper å ta ansvar - Staten stiller dem ikke til ansvar -
tvertimot: Staten Norge stiller opp og lar legene gjemme seg i Statens skjørt
Kanskje Staten en gang nå og da gir legen(e) en advarsel... EN ADVARSEL

---

I bunn og grunn er det Staten som gjør oss syke desp1!!

Jeg kan heller ikke forestille meg hvorfor stoffskiftediagnosen og behandling er såå vanskelig å få all den tid - for de fleste helt unødvendige Statiner skrives ut over en lav sko for en diagnose som er fullstendig feil og misforstått !

Professor Uffe Ravnskov har i sine bøker Kolesterol - myter og realiteter (forlaget Hovedland) og Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt skrevet en grøsser om kolesterolmyten & medisinindustrien med en alternativ forklaring på hjerte-karsykdommer fra samme forlag. Begge kan kjøpes på Capris

På sin nettside skriver han noen fakta:

1. Kolesterol er ikke en dødelig gift, men et stof som er livsvigtigt for alle cellers konstruktion og funktion. Kolesterol er hverken ”godt” eller ”ondt”; derimod påvirkes blodets indhold af kolesterol af mange faktorer, for eksempel stress, fysisk aktivitet, ændringer af kroppens vægt, rygning og meget mere.
2. Et højt kolesteroltal påstås at fremkalde åreforkalkning og hjerteinfarkt. Talrige studier har imidlertid vist at mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt.

3. Vi producerer selv 3-4 gange mere kolesterol end vi spiser. Produktionen øger når vi spiser for lidt kolesterol og mindsker når vi spiser store mængder. Dette forklarer hvorfor vi ikke kan ændre vores kolesteroltal mere end i gennemsnit nogle få procent ved at ændre vores spisevaner.

4. Kostens indhold af kolesterol og animalsk fedt har heller ikke noget med åreforkalkning eller hjerteinfarkt at gøre. For eksempel har mere end 30 studier vist at den mængde fedt som infarktpatienter har spist inden sygdommen ikke var større end det andre spiser. Mindst otte studier har til og med vist at patienter, der får et slagtilfälde har spist mindre mättet fedt end andre

5. Kolesterolsænkning med de medicinske præparater som ikke tilhører statingruppen er ikke i stand til at mindske risikoen for at dø af et hjerteinfarkt; de er desuden farlige for helbredet og kan forkorte vores liv.

6. De nye kolesterolsænkende stoffer statinerne forebygger hjertesygdom, men effekten er beskeden og har ikke noget med kolesterolsænkningen at gøre. Desværre kan de også resultere i cancer, både hos forsøgsdyr og hos mennesker.

7. Et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor for mindre end 10 % af alle dem der får hjerteinfarkt. Desuden beskytter det mod infektioner, og gamle mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end gamle mennesker med et lavt.

8. Mange af disse fakta har været præsenteret i videnskabelige tidsskrifter og bøger gennem årtier, men kun få kender til dem.

9. Grunden til at lægfolk, læger og de fleste forskere aldrig har hørt om det er, at alle resultater der taler imod kolesterolkampanjens budskaber, ignoreres eller fejlciteres i den videnskabelige litteratur.

Hvor er staten når mange feilbehandlede stoffskiftepasienter havner utfor arbeidslivet p.g.a alle bivirkningene fra feilmedisinering ??
Staten burde ta ansvar og la Thyroid bli standard medisin for stoffskiftesyke.
Legeutdanningen må endres så legene lærer å tolke symptomer og medisinere etter symptomer.


Hvor er egentlig logikken ?? chokx:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Kevlin

Konskvensene av ubehandlet sykdom (i ca 10 år) det er det meg - og min datter - som må slite med!
At min opprinnelige fastlege hadde - og HAR - et ansvar er iht mine få (ikke helt pene) blodprøvesvar fra dengangen ikke til å komme fra;
men hva kunne jeg oppnådd med en klage? Legene i Norge slipper å ta ansvar - Staten stiller dem ikke til ansvar -
tvertimot: Staten Norge stiller opp og lar legene gjemme seg i Statens skjørt :|
Kanskje Staten en gang nå og da gir legen(e) en advarsel... EN ADVARSEL kednej1

Skal den Sjakkbrikken (bonden) som ingen penger eller energi har bruke det bittelille som er igjen til en utmattende klageprosess :?
som i BESTE fall fører til - en Advarsel...

---

Nej, det kan nok ikke svare sig, særlig når de blot får lov til at fortsætte og ødelægge nye liv og nye familier hver dag. Hvorfor så ikke tage sagen i egen hånd, og hænge ud de ansvarlige for patientens og familiens deroute - med navn og adresse her i forummet Advarsler? Enten selv eller lade os gøre det anonymt, blot vi på "kontoret" kender afsenderen af klagen. Bare skriv og vi skal nok tage os af det. Denne fremgangsmåde er 1000% bedre end når der slet ikke sker noget!

Jo flere læger bliver klar over at der er konsekvenser, jo flere forhåbentligt ophører med at kalde sig for "specialister i stofskiftesygdomme", når den eneste måde de kan behandle på er slavisk at følge TSH og dosejustere Levaxin, mens de ignorerer stort når behandlingen ikke virker. Hvorfor skulle vi behandle de dårlige læger med større hensyn end de behandler deres stofskiftepatienter? Lad os gøre det "farligt" for dårlige læger, at behandle stofskiftesygdomme, uden forudgående forstand herpå!

Nobody puts those who are sick in a corner! Not here!

Det rare er at så vidt jeg forstår, så er det ikke skadelig å starte en prøvebehandling med stoffskiftemedisiner. Jeg spurte en spesialist om det her om dagen, og han var helt enig, det er ikke skadelig. Om du ikke trenger oppbakking av stoffskiftemedisiner, vil kjertelen raskt komme seg tilbake til normal produksjon. Likevel er leger svært tilbakeholdne med å gjøre akkurat dette. Derimot er det liten nøling med å rundhåndet dele ut tabletter som kan være svært skadelige, som antidepressiva, statiner, sovetabletter og og og, lista er desverre lang. Hva slags tankegang ligger bak denne bakvente måten å tenke på? Hvorfor nøle med å teste ut stoffskitemedisiner?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

En vis herre, professor Moshe Szyf har været i søgelyset med en artikel (offentliggjort i Nature Neuroscience) om, hvordan tidlige negative livsoplevelser påvirker folks gener. Han er både en pioner og verdens førende forsker indenfor epigenetik. Hans banebrydende forskning har vist, at selv om vores DNA er temmelig forudbestemt, kan eksterne faktorer som toksiner og selv det sociale miljø udløse en biokemisk reaktion i kernen af ​​DNA, hvilket kan ændre den måde hvorpå vores gener udtrykker sig. Under ekstern stimulans vil molekyler tilhørende methyl-gruppen binde sig til kontrolcentre i generne og kan derved enten at slukke genet fuldstændig, eller ændre enkelte genfunktioner, uden at ændre selve DNA-sekvensen.

I forskningsartiklen Associations with early-life socio-economic position in adult DNA methylation (Oxford Journals, International Journal of Epidemiology August 2011), kan man læse bl.a. at "svær social og økonomisk situation i barndommen er forbundet med øget voksen dødelighed og sygelighed. Vi havde til formål at fastslå, om barndommen var forbundet med forskellen i methylering af det voksne DNA. (...) DNA'ets methyl-profiler viser flere forbindelser til barndommen end til voksenlivet. Forekomsten af ​​disse forbindelser over hele genomet (arvemassen) påviser et veldefineret epigenetisk mønster knyttet til det tidlige sociale og økonomiske miljø. (Kilde)

---

Den moderliga omsorg eller brist därav var avgörande för graden av DNA-metylering - den process som "slås på" eller "av" funktionerna i våra gener. Det visade sig att råttungar som har fått nog av mödravård, utvecklats betydligt fler receptorer för kortisol än de råttungar som inte fått den moderliga omsorg.

Antalet kortisolreceptorer är avgörande för stressinducerade sjukdomar, depression och ångest. De råttungar som inte har fått nog av mödravård laddas med en mycket högre nivå av kortisol under hela livet. Den epigenetiska forskningen har också visat att DNA-metylering är ärftligt, vilket innebär att framtida generationer rat alla måste leva med de epigenetiska förändringar som deras förfäder etablerade.

Source: Epigenetic programming by maternal behavior

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Elbeth

Hvor er staten når mange feilbehandlede stoffskiftepasienter havner utfor arbeidslivet p.g.a alle bivirkningene fra feilmedisinering ??
Staten burde ta ansvar og la Thyroid bli standard medisin for stoffskiftesyke.
Legeutdanningen må endres så legene lærer å tolke symptomer og medisinere etter symptomer.

Hvor er egentlig logikken ?? chokx:

---

Hej Elbeth vink11 Har svaret på dit spørgsmål her: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=16006