Sex, løgne og medicinalindustri... af Ray Moynihan
Om Sex, løgne og medicinalindustri... en bog af Ray Moynihan
Som om nedprioritering af stofskiftesygdomme ikke havde tilstrækkelig effekt på medicinalindustriens omsætning og fortjeneste i form af alskens medikamenter til behandling af følgesygdomme/tilstande til hypothyreose.... Som om en diagnose pr borger i samfundet ikke var nok.... Som om der snart ikke findes aspekt af menneskelig tilværelse, der ikke kan gøres til genstand for opfindelsen af nye sygdomme, og dermed nye markeder for medicinalindustrien....
Tilliden til lægerne får sig endnu en ridse i lakken. Disse mennesker i hvide kirtler skal ud i marken og sælge lægemidler til behandling af "nyopdagede" sygdomme, og de vil udbrede derfor endnu flere skroner om, hvordan et "rigtigt" sexliv skal være, til skade for alle dem hvis sexliv er individuelt tilpasset både deres liv, deres personlighed, deres medfødte hormonprofil og endeligt - tilpasset deres egne opfattelser af, hvordan deres sexliv skal være.
Ikke mindst gælder det den opfattelse af hinandens liv, vi hver dag bemærker hos hinanden og her ytrer sig trangen til at stræbe efter ensarthed så meget, at man ikke længere behøver selv at mene noget (om det). De "andre" (omgivelserne: samfundet, omgangskredsen, "venner" osv) skal nok fortælle een (os), hvordan et sexliv skal være: det skal nemlig være som deres eget, som også de har fået det defineret af andre - heriblandt deres læger: "så, så lille frue... det kan vi jo ikke have, vel? Snup en lille, blå pille og alting vil blive godt igen."
"Godt igen"? Det fleste var slet ikke klar over, at noget overhovedet var "galt", foruden almindelige udsving der følger jo livets tilskikkelser - op og ned. Det skal laves om på nu: fordi nu er der en lille pille, der kan hjælpe både dem der beder om hjælp, og dem der endnu ikke ved at de har et problem.... Det skal lægerne nok fortælle dem, at de har.
"Kvindelig seksuel dysfunktion" er en ny dugfrisk diagnose, der er på trapperne til lægeklinikkerne, fordi den farmaceutiske industri mener, at salget af Viagra til sexhungrende mænd øjensynlig er ikke indbringende nok. Hvorfor tjene mindre når man kan tjene mere? Nu skal Viagra også sælges til kvinder, men for at gøre markedet sikkert og stabilt (salg, omsætning, fremtid osv.) skal det sættes i system - diagnose-system. Derfor er der brug for en decideret sær-diagnose, lægerne kan fremover sælge til deres kvindelige patienter og derved tjene penge til dem selv (jo flere sygdomme, jo flere patienter, jo flere konsultationer, jo flere penge) og til den farmaceutiske industri, der i forvejen subsidierer de fleste læger i form af arbejdsfrie indtægter og frynsegoder.
Sygdommen "kvindelig seksuel dysfunktion" ("Female Hypoactive Sexual Desire Disorder") er konstrueret af medicinalindustrien, hævder en ny bog der beskriver fusionen mellem medicinal merkantil markedsføring og de medicinske videnskaber. "Kvindelig seksuel dysfunktion" er blot et af eksempler forfatteren Ray Moynihan beskriver i sin bog "Sex, lies and pharmaceuticals" hvis formål er at informere den brede læserskare om medicinalindustriens plan med at opbygge nye, globale markeder for både nye og mindre nye lægemidler.
Moynihan's bog beskriver, hvordan medicinalindustrien har betalt ansete opinionsdannere for at konstruere en (ny) sygdomsprofil og designe forskningsprojekter med det ene formål - at "bevise" "sygdommens store udbredelse", tillige med design af nye diagnose-værktøjer (tests, reference-ramme for testresultater m.v.) - for at kunne overtale kvinderne til behandling med løfter om at deres "sygdom" ikke alene har har sin egen diagnose, men kan også medicinsk behandles med succes.
Moynihan citerer bl.a. en ansat i en medicinal virksomhed for at sige at hendes firma var interesseret i at "fremskynde udviklingen af diagnose og sygdomsopfattelsen", og han afslører hvordan virksomheder finansierer undersøgelser, der skal opbygge (i samfundet) opfattelsen af seksuelle problemer som værende meget udbredt og behandlingskrævende. Diagnosen hedder "kvindelig seksuel dysfunktion", eller på opfindernes "modersmål": "Female Hypoactive Sexual Desire Disorder".
Mange af de forskere, der deltager i disse propagandafremstød er enten direkte ansat i medicinalfirmaerne eller har finansielle forbindelser til industrien, skriver Moynihan. I mellemtiden har alle videnskabelige undersøgelser gennemført uden støtte fra industrien sat spørgsmålstegn ved, om denne sygdom overhovedet eksisterer. Men forfatteren lufter også sin tvivl om, hvorvidt de "usponsorerede" forskningsresultater overhovedet har en chance for at når igennem til den brede befolkning, idet han samtidigt erkender medicinalindustriens ledende rolle i at "opdrage" både fagfolk og offentligheden.
Moynihan citerer hvordan læger over hele USA blev tilbudt et kursus finansieret af Pfizer, hvor de blev undervist i, at op til 63 procent af alle kvinderne havde seksuel dysfunktion og at testosteron og Sildenafil (markedsført som Viagra) er rette behandling for disse "syge" kvinder. Han omtaler også andet eksempel - det tyske medicinalfirma Boehringer Ingelheim's "pædagogiske" aktiviteter der strategisk skal "overdrive" det "Female Hypoactive Sexual Desire Disorder", som led i en planlagt til 2010, lancering af et "lyst fremmende lægemiddel" Flibanserin. Egentlig var virkestoffet "flibanserin" udviklet til lette depressioner, men da det viste sig ikke at have nogen væsentlig effekt mod depressive tilstande, blev stoffet ved et "tilfælde" ( ikkemig1 ) gen-opdaget som styrkende for den kvindelige libido. Jeah right!
I juni 2010, blev Flibanserin afvist af FDA og Pfizer's Sildenafil (den kvindelige Viagra) blev også trukket efter at undersøgelserne viste stort set ingen forskel fra placebo. Men selv om disse lægemidler har vist sig at være uvirksomme, advarer Moynihan alligevel om, at den massive, pseudo-videnskabelige bevis-konstruktion af købmands-diagnosen "Female Hypoactive Sexual Desire Disorder" (HSDD) fortsætter og forbliver ved med at skabe indtrykket, at der er et massivt udækket behov for behandling.
Det lader til, at Moynihan's bog Sex, Lies, and Pharmaceuticals: How Drug Companies Plan to Profit from Female Sexual Dysfunction er faldet (som forventet) medicinalindustrien for brystet, men også en del læger har vejret morgenluften og de mange gode penge afhængige af, at diagnosen "Female Hypoactive Sexual Desire Disorder" bliver stueren og anerkendt. Meeen deres bidrag til debatten gider jeg ikke omtale.
Jeg har været hypothyreot så længe, op ad bakke - takket være læger, og ned ad bakke - takket være mig selv (og ligestillede hjælpere), at jeg kan superhurtigt skelne mellem bullshit og substans. Lægerne der går i forsvar for "Hypoactive Sexual Desire Disorder" som værende selvstændig sygdom, har (hidtil) bidraget til debatten kun med b-u-l-l-s-h-i-t! Så enkelt kan det siges....
Læst (om) undervejs:
Flere kildehenvisninger:
Søgeord: Disease mongering
Sv: Sex, løgne og medicinalindustri... af Ray Moynihan
Sitat:
Om Sex, løgne og medicinalindustri... en bog af Ray Moynihan
Sv: Sex, løgne og medicinalindustri... af Ray Moynihan
Ja, det virker som om at man ikke har elementære kunnskaper i statistikk.
Alle skal inn så nær gjennomsnittet DE klarer å finne og definere.
Det er ikke slik statistikk skal leses eller brukes. Vi er alle del av den, og den skal bestå av sine helt naturlige ytterpunkter. Man se aldri SQ eller delta S oppgitt - altså den statistiske variasjon. Heller ikke narurlige maksimums og minimums -snitt.
De bruker etter min vurdering statistikk som fanden leser biblen (forslitt uttrykk, men jeg fant ikke noe bedere i farten).
Og , hva er et gjennomsnittlig sexliv ?
Jeg vil ihvertfall ikke driste meg til å diskutere dette, og mener i utgangspunktet at heller ikke dette begrepet ikke finnes.
Sv: Sex, løgne og medicinalindustri... af Ray Moynihan
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
n`Finn
Og , hva er et gjennomsnittlig sexliv ?
Jeg vil ihvertfall ikke driste meg til å diskutere dette, og mener i utgangspunktet at heller ikke dette begrepet ikke finnes.
Jo, men både bogen og problemet handler primært om:
Sitat:
Søgeord: Disease mongering
... med "Female Hypoactive Sexual Desire Disorder" som et aktuelt eksempel.
Ordet mongering udtrykker hvad mongers beskæftiger sig med. En monger betyder hosekræmmer, bissekræmmer, også kendt som en agent, marskandiser, advokat (med et negativt fortegn siden det 16. århundrede), eller en omrejsende sælger af varer. ...
"Sygdoms-mongering" er et begreb der blev indført af den sundhedsvidenskabelige forfatter Lynn Payer i hendes bog Sygdom-Mongers: Hvordan Læger, Lægemiddelproducenter og forsikringsselskaber får dig til at tro, at du er syg (1992). Payer definerer sygdomsmongering som et "forsøg på at overbevise, i bund og grund raske mennesker om at de er syge; og syge mennesker - om at de er meget mere syge." Denne strategi er også blevet kaldt "the corporate construction of disease" af Ray Moynihan, Iona Heath og David Henry i British Medical Journal. "Der er en masse penge at tjene på at bilde raske mennesker ind, at de er syge" siger de. Farmaceutiske virksomheder er meget optaget af at sponsorere selvopfundne definitioner af sygdomme og formidle dem til både lægestanden og almindelige mennesker.
Det lader til at almindelige mennesker, dem lægerne angiveligt skulle være så overlegne... er i den grad ligestillede med den hovmodige lægestand når der skal sluges råt og ukritisk, hvad det behager medicinalindustrien at bilde dem ind.
Alle de endeløse år på lægestudier og en fornem akademiker-titel har ikke væbnet lægestanden mod (egen) naivitet, manglende kritisk sans og værn mod videnskabeligt uredelig manipulation.
Problemet er blot, at den almindelige lægmand skriver ikke recepter. Det gør lægerne. Også når de ordinerer giftige og unødvendige lægemidler til mennesker, der før eller siden (i realiteten) dør af dem. Vel at mærke efter at samfundet og patienterne har betalt regningen på apoteket, og lægen har fået sin løn.
Er det ikke bare smart! opgiv1
Søgeord: Disease mongering
