Endokrinolog er ikke den beste til å behandle skjoldkjerteltilstander

Denne siden har jeg oversatt litt fritt fra Why an Endocrinologist or Thyroidologist Should Probably Not Be Your Thyroid Doctor by Mary Shomon

Endokrinologer er spesialister som tar videre opplæring i det endokrine system – angivelig også sykdom i skjoldkjertelen.
Men endokrinologer spesialiserer seg primært i diabetesbehandling, og den mer lønnsomme om reproduktiv endokrinologi ("fruktbarhet"). Mens enkelte endokrinologer tilbringer mye tid på å studere eller fokuserer spesifikt på skjoldkjerteldiagnoser og behandling og kaller seg "thyroidologists".

Sannheten er at de fleste stoffskifte pasienter ikke trenger en endokrinolog.
En pasient med sykdom i skjoldkjertelen trenger ikke en diabetes-spesialist til å håndtere sykdommen.

Så, når bør du søke en endokrinolog?

Hvis du har kreft i skjoldkjertelen bør du komme til en endokrinolog - som har mest ekspertise i behandling av kreft i skjoldkjertelen.

Dernest hvis du har akutt Graves 'sykdom, mistenkelige skjoldkjertelknuter eller en struma – bør du komme til en endokrinolog.

Da trenger du en som har spesiell ekspertise i behandling av sykdom i skjoldkjertelen.

Men hvis du har en "vanskelig-å-diagnostisere" skjoldkjertelubalanse;

• autoimmun thyroid sykdom
• subklinisk skjoldkjertelsykdom
• "normal" TSH men en historie og symptomer på sykdom i skjoldkjertelen
• du er allerede blitt diagnostisert og behandlet, men du fortsatt ikke føler seg vel

er likevel ikke endokrinologer flest noe for deg.


Grunnen er at det ofte er mangel på endokrinologer, og at de fleste endokrinologer rett og slett ikke har tid til å gjøre tidkrevende detektivarbeid med pasienter som ikke har ”livstruende skjoldkjertelsykdommer”. Ikke misforstå, for våre skjoldkjertelproblem fortjener seriøs oppmerksomhet og har behov for diagnose og behandling, men hvor mange endokrinologer forstår det?

For å komme til en endokrinolog, venter man gjerne i måneder, og selv da vil konsultasjonen sannsynligvis vare bare noen få minutter.

Noen endokrinologer, gjør det klart at du "sløser med deres tid" hvis du kommer til dem med ”borderline” testresultater eller en "normal " TSH test, men fortsatt har symptomer på lavt stoffskifte. I beste fall får du beskjed om at å holde skjoldkjertelen i balanse krever bare "tre enkle trinn" - testing av TSH, forskrivning levotyroksin slik at pasienten er i "normalområdet" og følge opp med en TSH test hver 6 - til 12 måneder.

Hvis du har kreft i skjoldkjertelen, knuter, struma, eller akutt Graves 'sykdom - finn en god endokrinolog. Ellers vil du mest sannsynlig være best tjent med en lege som er spesialist på hormonelle medisiner, en holistisk lege som arbeider med ”vanskelige-å-diagnostisere-sykdom (som skjoldkjertelen, autoimmun, kronisk utmattelse), en psychopharmacologist (de pleier å være flinke til subtile skjoldkjertelen diagnoser), eller en integrerende lege.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Elbeth

For å komme til en endokrinolog, venter man gjerne i måneder, og selv da vil konsultasjonen sannsynligvis vare bare noen få minutter.

---

https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9685 :mrgreen:

Jeg har kun hatt en konsultasjon hos endo, tror nok den varte nærmere en time. Jeg var ikke så veldig imponert over kunnskapsnivået til denne legen, men det varierer jo fra lege til lege. Kanskje var denne legens spesiale diabetes? I allefall var denne legen enig i at jeg trengte T3 i tillegg til T4. Og da var det svært viktig for meg å få støtte på at jeg trengte T3, noe som fastlegen hadde null kunnskap om. Uenigheten vår lå blant annet på thyroid. Da jeg nevnte thyroid ble vedkommende rød av sinne. Hvis mange endoer har denne holdningen til thyroid, er det ikke lett for pasienter å få prøve andre legemidler i håp om å bli friskere......

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vigdis

Da jeg nevnte thyroid ble vedkommende rød av sinne. Hvis mange endoer har denne holdningen til thyroid, er det ikke lett for pasienter å få prøve andre legemidler i håp om å bli friskere......

---

Jeg ville ønske, at de der bliver så vrede /forargede / hovedrystende / ... eller hvad de nu bliver, ville forklare sig: Hvad er det, de mener at vide om thyroid, som vi åbenbart er nogle, der ikke ved? Det må da være en misforståelse af en slags. Jeg mener, alene på nettet vrimler det jo med absurde forestillinger om, hvad thyroid er for en ting.
Nogle tror, det er lavet af planter
Nogle mener, det er urent (sådan at forstå, at der skulle være bakterier og andet i)
Nogle mener, det er helt uens /ustabilt i indholdet af aktivstof, idet man argumenterer med, at "grise er forskellige, og nogle har højere stofskifte end andre". Hvilket vil sige, at man forestiller sig, at producenten fremstiller et antal tabletter ud fra hver enkelt grise-skjoldbruskkirtel, før han går videre til den næste.

Man må da snart komme videre ... og få udryddet alle mulige fjollede misforståelser og i det mindste komme i gang med at diskutere noget relevant i forbindelse med thyroid. Folk har brug for diverse vitaminer og mineraler og måske også andre hormoner, ja, men det har man jo alligevel også på syntetisk medicin - og der er lægerne altså ikke imponerende effektive med hensyn til at informere om noget som helst. Kan det være udsigten til ekstra arbejde, der generer dem ved thyroid :shock:

Jeg læste om en dame, der havde fået fjernet sin skjoldbruskkirtel ved en operation på et hospital et sted i Sydeuropa. Da hun vågnede op af narkosen, stod der en læge og spurgte hende, om hun helst ville have syntetisk medicin eller thyroid.... Så bør han selvfølgelig forklare hende om alle mulige forskelle på de to ... men derudover lyder det som en fin model, og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt at gøre noget lignende her i de nordiske lande.

vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Man må da snart komme videre ... og få udryddet alle mulige fjollede misforståelser og i det mindste komme i gang med at diskutere noget relevant i forbindelse med thyroid. Folk har brug for diverse vitaminer og mineraler og måske også andre hormoner, ja, men det har man jo alligevel også på syntetisk medicin - og der er lægerne altså ikke imponerende effektive med hensyn til at informere om noget som helst. Kan det være udsigten til ekstra arbejde, der generer dem ved thyroid :shock:

Jeg læste om en dame, der havde fået fjernet sin skjoldbruskkirtel ved en operation på et hospital et sted i Sydeuropa. Da hun vågnede op af narkosen, stod der en læge og spurgte hende, om hun helst ville have syntetisk medicin eller thyroid.... Så bør han selvfølgelig forklare hende om alle mulige forskelle på de to ... men derudover lyder det som en fin model, og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt at gøre noget lignende her i de nordiske lande.

vink11

---

Hei Nielsigne vink3

Jeg håper virkelig at det er noen her på forumet som seriøst kunne tenke seg å utdanne seg til lege og spesialist på hormoner hos Hertoghe xx8
Det er en skandale at stoffskiftesyke bare blir kastet rundt i systemet til leger og spesialister uten forstand på hormoner NÅR det faktisk er DE som skal hjelpe oss!!
Blir ikke legestanden flau flau1 av sin egen yrkesetikk?

Problemet med de legene som utdanner seg hos Hertoghe, er at de blir private leger. Og det er kostbart å gå til dem. For noen er det en umulighet. Håpet mitt er at de offentlige legene etterhvert ser at thyroid fungerer, for noen bedre enn syntetisk, og at vi får et valg, som det Nielsigne beskriver i innlegget sitt. Hadde jeg vært deprimert, og antidepressivaen ikke fungerte optimalt, ville legen forsøkt et annet legemiddel. Slik burde det også være for oss.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Elbeth

Noen endokrinologer, gjør det klart at du "sløser med deres tid" hvis du kommer til dem med ”borderline” testresultater eller en "normal " TSH test, men fortsatt har symptomer på lavt stoffskifte. I beste fall får du beskjed om at å holde skjoldkjertelen i balanse krever bare "tre enkle trinn" - testing av TSH, forskrivning levotyroksin slik at pasienten er i "normalområdet" og følge opp med en TSH test hver 6 - til 12 måneder.

---

Det gør kun de læger, der i virkeligheden ikke har den fornødne, medicinske viden om deres "speciale". Og da slet ikke, når sygdommene er opstået som følge af kroppens egen autoimmunitet, hvilket anses for at være den hyppigste årsag til skjoldbruskkirtel-relaterede hormonsygdomme. Tillige med multiple autoimmune sygdomme, hvor den autoimmune reaktion successivt udvides til at ramme flere hormonkirtler, vævstyper og organer. Sæt en endokrinolog på den opgave, og du vil aldrig nogensinde blive bedre eller friskere igen.

Jo flere autoimmune reaktioner, rettet mod et eller flere organer/væv - jo ringere kundskaber hos lægerne og jo mere famlen i blinde på diagnose- og behandlingssiden - er min iagttagelse (efterhånden). Jeg begynder derfor at tro, at det ikke er endokrinologer, men immunologer der burde arbejde med diagnoserne Hashimoto's og Graves. Fordi i virkeligheden er det, strengt taget ikke et hormon-problem, men autoimmunt - hvilket det lader til, ikke er endokrinologernes "kerneområde".

Selvfølgelig er der ingen og intet der forhindrer gode endokrinologer i at efteruddanne sig i, men vi må faktisk huske at det er kun alm.læge uddannelse som foregår på skolebænken. Speciallæge bliver man ikke på samme måde, med obligatorisk pensum, eksamen osv. Faktisk findes der ikke særlige kvalitetskrav til det fagmedicinske niveau i efteruddannelsen til speciallæge. De krav som findes derimod, hører til på det mere overordnet plan som f.eks. indføring i sundhedsvæsenets organisation og ledelse, eller basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger...

I virkeligheden starter den egentlige læring til speciallæge først efter at vedkommende er blevet tilkendt autorisation og her står det hele eller falder med den pågældende (special)læges personlig interesse for det valgte speciale samt personlige motiver bag vedkommendes lægegerning. Om h*n er blevet læge af hensyn til syge mennesker h*n gerne vil hjælpe, eller om vedkommende bare gerne vil videre på karrierevejen mod højere status og flere penge. Dem i den sidste kategori vil i hvert fald ikke vende vrangen ud på sig selv, med at lære sig selv op til top-viden i sit speciale. For dem er patienterne liksom lidt i vejen og resultater deraf ser vi gang på gang her på forummet.

I virkeligheden er det ikke så omstændeligt at udgive sig for en endokrinolog, uden i realiteten at være det, selv om man har en autorisation. Derimod kan man ikke i tilsvarende grad stikke kolleger og patienter blå i øjnene når man er immunolog. En immunolog kan man næsten ikke blive uden at forske sig til det og ligeledes er immunologerne, ret meget mere end andre speciallæger, pr definition klar over at der ikke findes to patienter der er ens. De er derfor vant til at se på hver patient med "nye" øjne og det er altid en fordel - ikke mindst fordi immunologi er et af de medicinske specialer, opfindelsen af den evidens baserede medicin mindst kan ødelægge.

Vi bør nok ophøre med at romantisere endokrinologer og håbe, at de ved så meget mere om hormoner end fastlægerne (ikke fordi fastlægerne ved for meget selv). Problemet er, at endokrinologer (som regel) specialiserer sig i segmenter med ekspertise i 1-3 hormoner, og stort set ved ikke meget om resten. Det lader ikke til at komme dem ved, at når en hormonkirtel kommer i uføre, påvirker det alle andre hormonkirtler og alle andre hormoner i en menneskekrop! Sådan er det!

Hvordan kan det så nytte at gå til endokrinolog med håb om at blive ærligt og redeligt udredt for en sammensat hormonsygdom, når den pågældende endokrinolog kun ved noget om et par hormoner eller tre, mens resten, herunder sammenhængen hormonerne indbyrdes har de hverken overblik over, eller interesse for? Det er ud fra denne "hemmelighed" at fremgangsmåden tjener til at skjule den for patienterne: de "gjør det klart at du "sløser med deres tid" hvis du kommer til dem med ”borderline” testresultater eller en "normal " TSH test, men fortsatt har symptomer på lavt stoffskifte. I beste fall får du beskjed om at å holde skjoldkjertelen i balanse krever bare "tre enkle trinn" - testing av TSH, forskrivning levotyroksin slik at pasienten er i "normalområdet" og følge opp med en TSH test hver 6 - til 12 måneder."

Hvis nogen spurgte mig, ville jeg svare direkte og uden omsvøb, at den slags "behandling" er ikke en speciallæge-værdig. Det kan selv en "kloge kone" gøre much better! help1