Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Elbeth
Jeg ringte jo dengang til Thyra for å spørre om Armour kunne brukes av min mann som har hypo og diabetes 2, og fikk en forklaring på hvorfor dette ikke var anbefalt. Jeg hadde mest lyst å kontakte Omdal selv, og spørre om logikken bak rådene hun brukte (jeg husker ikke lenger hva hun egentlig sa), men dengang gikk dette ikke...
Elbeth trost1 Når man kontakter ignoranter, hvis eneste kilde til viden er deres egne "overbevisninger", kan man ikke forvente at de svar man får, overhovedet kan bruges til noget. Så hellere gå tilbage til tiderne, hvor hypothyreose var behandlet med empiri-baserede metoder og med lægemidler, der ikke har udgivet sig for andet end de i virkeligheden var (mere om det lidt senere).
Dr. Hypothyroidism Broda O. Barnes's erfaringer med
diabetes:
"Efter mange års praksis indså Barnes, at selvom han havde mange diabetikere som patienter, havde han næsten ikke oplevet de sædvanlige diabetiske komplikationer i sin praksis. Dette, sammen med hans tidligere forskning i hjertesygdomme, har fået Barnes til at konkludere, at 98% af diabetikere må samtidigt lide af hypothyreose. Og når hypothyreose hos disse diabetikere er korrekt behandlet med skjoldbruskkirtel-ekstrakt, forhindrer behandlingen samtidigt den samme åreforkalkning, som ellers fører til de forskellige komplikationer, som er karakteristiske for diabetikere.
Barnes konstaterede, at 95% af hans patienter, der lider af hypoglykæmi, blev normaliseret efter en korrekt gennemført thyreoidea behandling. Barnes konkluderede, at hypothyreose svækker leverens evne til at konvertere glykogen til glukose når det er påkrævet, hvilket resulterer i faldet af blodsukker. Ved at genoprette metabolismen i leveren med effektiv behandling med skjoldbruskkirtel-ekstrakt, blev leveren derefter i stand til korrekt normalisere blodsukkerniveauet." (Find kildehenvisninger her)
Det passer meget fint med både S.M.s erfaring, og enhver anden diabetiker
jeg kender, som er i behandling med Thyroid. Og hvad værre er, for medicinalindustrien - relativt kort tid efter starten af behandling med Thyroid - har disse patienter lagt væk de dyre diabetes-mediciner, fordi der var ikke brug for dem mere. Helvede fryser til is, før skolemedicinske læger i medicinalindustriens brød vil acceptere behandling med Thyroid USP, på bekostning af både de syntetiske og genteknologisk fremstillede lægemidler mod diabetes.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Elbeth
Et annet sted i samme artikkel sier Omdal under overskriften: Hvis Levaxin-behandling er like naturlig som behandling med Armour (Thyroid) - da lurer jeg også på hvorfor ikke begge deler er likestilt for legene og Legemiddelverket i Norge flau1
Fordi indholdstoffet der kaldes levothyroxin i Levaxin og andre syntetiske T4-præparater befinder sig i virkeligheden så langt fra Thyroid, at en direkte sammenligning overhovedet ikke er mulig. Mere om det i respons på Omdals påstande om
"naturlig og bioidentisk".
Sitat:
Opprinnelig skrevet av Omdal
Begrepene naturlig og bioidentisk
De siste årene har bruken av Armour fått en renessanse som et "naturlig" kombinasjons-preparat med T4 & T3 - med "naturlig" menes ofte mest mulig lik den formen som finnes i naturen, og som ingen har "klusset med" eller forandret på av mennesket. Mennesker og dyr har helt like thyreoidea-hormoner, og Armour er framstilt av en naturlig kilde til disse. men det er viktig å huske på at det syntetisk framstilte T4 i Levaxin er bioidentisk (d.v.s. identisk T4-molekylstruktur) med naturlig T4 framstilt i skjoldbruskkjertelen hos mennesker og dyr. Derfor kan standard Levaxin-behandling også på en måte kalles naturlig siden tablettene inneholder T4 identisk med naturlig forekommende T4, selv om Levaxin er fremstilt via kjemiske prosesser på laboratoriet. Husk at også Armour har vært gjennom en viss prosessering.
Personligt mener jeg, at i stedet for, tankeløst at gentage producenterne mantra om påståede bioidentitet af syntetisk T4 med kroppens eget T4 - burde Omdal tage et par semestre i biokemi på universitetet. Der er ikke noget som hedder "bioidentisk T4" i Levaxintabletterne, eller for den sags skyld i Eltroxin, Synthroid eller andre brands af syntetiske lægemidler til behandling af stofskiftesygdomme.
Hvis man forestiller sig, at det er en eller anden slags pulver af rent syntetisk levothyroxin, som bliver blandet med tablethjælpestoffer og presset til tabletterne - må man tro om igen. Og det
"identisk T4-molekylstruktur" forventes at være det stof, som bliver til
efter at tabletten har passeret mavetarmkanalen. Dvs. afhængig af forholdene i mavesækken (f.eks. nok eller ikke nok mavesyre), galde, fordøjelsesenzymer, div. autoimmune faktorer, eller mangel på samme, tarmslimhindernes tilstand - sund eller beskadiget, basisk eller surt tarmmiljø, osv. osv. Alle disse forhold påvirker vejen fra tablettens "prostof" til
"identisk T4-molekylstruktur". Om det bliver en
mere eller mindre "identisk T4-molekylstruktur" kan man ikke slå fast med sikkerhed, og det er nok grunden til at syntetisk levothyroxin
virker så forskelligt på forskellige patienter, fordi der findes ikke to mennesker med 100% identiske forhold i mave-/tarmsystemet! Jeg har lyst til at sige til Omdal, at han burde vide bedre, end at gentage hvad producenterne bilder os ind!
Der er patenteret en stime af forskellige "prostoffer" til syntese af "identisk T4-molekylstruktur"
i vores egen mave-/tarmkanal. Det er således ikke tabletten, men vores egen mavesæk, tarme og lever som skal fremstille denne
"identisk T4-molekylstruktur" af indholdsstoffer i tabletten! Hvorimod tabletterne af Thyroid USP
indeholder færdigdannede thyreoideahormoner, allerede "pakket" ind i de biologisk aktive transportproteiner, som
"identisk T4-molekylstruktur" fra syntetisk hormontablet først skal finde og bliver bundet til, for overhovedet komme frem til kroppens celler. Der er således ikke muligt at drage en direkte parallel mellem syntetisk T4 og Thyroid USP. Hvorfor det bliver forsøgt alligevel, er det samme som da syntetisk T4-prostoffer er blevet opfundet og lanceret som værende "det samme som Thyroid" (grandfathered) og dermed godkendt til behandling af samme sygdomme, som Thyroid USP anvendes til.
Man kan sige om disse to lægemiddelgrupper, at hvor Thyroid USP "rejser" direkte til sine destinationsceller, ad den kortest muligt vej - rejser den
"identisk T4-molekylstruktur" ad adskillige omveje, med flere ophold undervejs og skal hver gang have en ny billet for at komme videre. Når den så til sidst når frem til målet, er det ikke sikkert at den har den rette nøgle til at åbne døren til destinations-cellen, fordi den
"identisk T4-molekylstruktur" var igennem så mange "processer" undervejs, at det er ikke sikkert at den er den samme
"identisk T4-molekylstruktur" som den var ved rejsen begyndelse.
Som eksempel på det som Omdal kalder for
"identisk T4-molekylstruktur", kan jeg opfordre til at læse en
US-patent på Stabilized thyroxine compounds fra 1999, hvor der bl.a. kan læses følgende i patentbeskrivelsen:
"Resultatet af den foreliggende opfindelse er et prodrug til et thyroid hormon, som vil blive konverteret til den thyreoideahormon in vivo efter at være blevet givet til patienten der er i behandling for hypothyreose. Denne prodrug vil blive hydrolyseret i maven eller tarmen til thyroxin og biologisk inaktivt dimethylphosphinic syre. Dette giver et lægemiddel med alle de terapeutiske fordele kendt fra Synthroid, med den yderligere fordel af øget stabilitet, dvs længere holdbarhed. En anden fordel af dette thyroxin-produkt med øget stabilitet vil være nyttige i at anvende til fremstilling af enten en injicerbar produkt eller en oral suspension (velegnet til børn) - som begge er ønskelige. Endnu en fordel ved den foreliggende opfindelse er en metode til at stabilisere og øge holdbarheden af thyroxin og relateret til andre thyreoidea hormonforbindelser. De stoffer, af den foreliggende opfindelse kan leveres i flere nyttige former, herunder farmaceutiske kompositioner i form af tabletter, oral suspension, eller intravenøse løsninger."
Når man nærlæser denne patentbeskrivelse (og om andre patenterede T4-prostoffer), kan man (jeg) se i et helt nyt lys de konverteringsproblemer (fra T4 til T3) der så ofte konstateres hos så mange, eller en øjenåbner af en erkendelse, at thyreoideahormonresistens sagtens kan udvikles hos patienter med ringe effekt af behandling med syntetiske T-hormoner, simpelt hen fordi den af Omdal forklaret
"identisk T4-molekylstruktur" er måske alligevel ikke identisk nok til at passe til cellereceptorerne? I de tilfælde hvor patienterne med dårlig effekt af syntetisk levothyroxin skiftede til Thyroid med ganske positiv effekt - kunne det være hel eller delvis forklaring på forskelle mellem disse to lægemiddelgrupper.
Vi skal ikke endnu en gang affinde os med at syntetiske lægemiddler mod hypothyreose
fortsat ridder på ryggen af Thyroid-mediciner, som det er sket i 1950-erne, hvor syntetiske lægemidler blev introduceret på markedet som værende
"det samme som Thyroid". Ikke en gang til! Nej tak!
