Dine tal er fine...

Måske nogen vil være sød at hjælpe mig lidt?

Jeg fik konstatreret lavt stofskifte nov. 09.
Havde lige skiftet læge og han opdagede det, så tak til ham.
Dog. Jeg har ikke tillid til ham mere.

Da jeg fik konstateret det, var jeg lige herinde og vende, men kunne og kan stadigvæk ikke finde ud af alle de tal.
Det er en stor jungle for mig og jeg synes heller ikke, at mine tal ligner nogen andres :roll:
Oveni blev jeg temmelig skræmt af at læse herinde.
Tænkte at 'det her dør jeg sg nok af', så jeg har 'bare' taget min pille og håbet på det bedste.

Nu døjer jeg med myoser, ondt i muskler, fryser/sveder indenfor sek/minutter og ryster hvis der går for lang tid ml. måltider.
Jeg gik derfor til lægen og fortalte ham om det for en uge siden og da var det et år siden, jeg sidst havde fået foretaget en blodprøve.
Jeg vidste jo ikke, at der skulle tages en prøve og havde taget en Euthyrox ca. 2 timer før (så er nivueaet vel højt...)?

Nogle dage efter sagde han, at mine tal er 'fine', måske jeg endda lå lidt for højt.
Jeg fatter ingenting :?
Han ved godt, at jeg har en psykisk lidelse.
Skal lige sige, at jeg ikke er psykotisk og at jeg på ingen måde har overrendt ham, hverken med stofskiftet eller min psyke.
Alligevel var hans konklusion, at jeg nok var stresset og angst og at jeg skulle læse inde på NetDoktor. dk i stedet for her på Jeres forum :eek:
Jeg synes dog ikke, der sker ret meget inde på Netdoktor og har ved siden af læst mig til, at de sletter alle tråde, som omhandler TERM.

Det er rigtig, at jeg er stresset for tiden, men jeg føler, at han kun kikker på de her tal og at alt er okay, selvom jeg ikke har det sådan.
Man burde vel kunne have både psykiske og fysiske symptomer?
Jeg ventede meget længe med at bestille tid, for jeg havde nærmest opgivet på forhånd og der skete jo også det, som jeg havde frygtet - jeg har 'bare' gak i låget :cry:

Åh, søde Wilma vink11

Jeg bliver bare så ked af at læse, hvad du skriver. Synes jeg har skrevet det her mange gange til andre indlæg efterhånden: men jeg kan nikke genkendende til alt det, du beskriver. :sad:

Jeg vil ikke skrive et langt indlæg om, hvad jeg har været igennem, siden jeg fik fjernet min skjoldbruskkirtel i 2009, (det kan du læse, hvis du søger på indæg fra Ceven) men jeg synes, du skal vide, at selv om du føler dig fortabt og ikke finder støtte hos lægen, så bliver du nødt til at holde ud. Du skal indstille dig på, at du skal til at kæmpe for dig selv! Så det er SÅ godt, at du har fundet Sonjas - her er der alt den hjælp og støtte du har brug for kram1

Det er et helvede at gå til sin læge med de samme klager, og man for gud ved hvilken gang får hængt dem op på den psykiske knag!! Jeg har grædt, været vred og bange, forsøgt at sige til mig selv, at ja - lægen har nok ret - det er psykisk. Det der undrer mig er, at selv om jeg har det psykisk godt og er glad, så forsvinder trætheden og muskelsmerterne ikke; musklerne er stadig ømme og stive, jeg er stadig svimmel og har fokuseringsproblemer samt brain fog!
Som du får jeg voldsomme rysteture flere gange om dagen - har fundet ud af, at det er blodsukkeret, der falder. Så langt er min læge med mig :wink: (der er beskrevet om det et sted herinde - jeg kan altså ikke lige huske hvor, men det har noget med stofskiftemedicinen og forholdet mellem alle de forskellige hormoner, der deltager deri). Min mand var overbevist om, at rysteturerne var fordi jeg ikke kunne slappe af og havde angst - ja, jeg endte med at blive mere og mere angst, fordi jeg faktisk oplevede, at jeg var lige ved at besvime og gjorde det en enkelt gang. Man er jo ikke vild med at dejse om, når man har ansvaret for 2 børn!!
Så nu forlader jeg ikke huset uden marcipanbrød, frugtstænger og rugbrød :) Det gælder om at holde blodsukkeret konstant. Vi stofskiftesyge skal næsten spise som en diabetiker - i hvertfald hvad blodsukkeret og kulhydraterne angår. Der er mange gode sider herinde om kosthold.

Bliv hængende her - det er her der er mest at komme efter for stofskiftepatienter - på trods af, hvad lægerne siger!!

Stort kram fra Ceven hjerte1

Hej Ceven.

Tusind tak for dit søde og forstående svar!

Jeg har læst lidt om dig og kan jo se, at du har været grueligt meget igennem.
Jeg synes, at der er skræmmende, at der ikke bliver lyttet til os, for det er jo VORES kroppe og så henholder de sig til nogle tal og hvis de synes de er i orden, så er det psykisk.
- Og så er det vel dejligt nemt netop med mig, som har en psykisk lidelse, at give den skylden for det hele.

Jeg har også tænkt på, om det kunne være blodsukkeret det var galt med pga. de rysteture som du også har.
Nå, men jeg skal have taget en ny prøve om en måneds tid, fordi han mente, at jeg lå 'i overkanten' - ved ikke helt, hvad det betyder, men måske for stor dosis Euthyrox.

Mit T3 er kun blevet målt en gang og jeg troede, at det også var vigtigt...
Jeg vil spørge ham næste gang, men min tillid til ham er jo desværre forsvundet og de fleste læger mener vist, at bare tallene ligger indefor normalværdierne, så er man velbehandlet.
Jeg havde tænkt lidt på, at måske skifte læge, men hvis de alle har den indstilling, kan det jo være ligemeget.

Han sendte en mail til mig med labratorieresultaterne (som jeg ikke forstår) og skrev at 'tallene' var fine.
Da jeg tog hen til ham igen, havde jeg en seddel i lommen, hvor jeg havde skrevet:
dine tal er fine - du har bare gak i låget.
Det var også det han så sagde, bare med lidt andre ord :sad:
Jeg hev dog ikke seddelen frem. Tænkte at jeg jo skal samarbejde med ham, men jeg føler mig nu afvist og 'dum'...

Endnu en gang tak for dit svar.
kram1 Wilma

Hej igen Wilma vink11
Jeg synes, du skulle spørge nogle herinde angående dine stofskiftetal. Der er nogle, som er meget kompetente til at tolke og forklare de forskellige tal og deres indbyrdes forhold. Så hvis du starter en tråd under forumet for blodprøver, så får du sikkert rigtig god respons. Husk at skrive referenceområderne med - der er forskellige referencer fra land til land, og ja selv fra sygehus til sygehus.

Alle de læger og endokrinologer jeg har talt med starter med at kigge på mine blodprøver og siger: ja, dine stofskiftetal er jo fine, så det kan ikke være det, der driller dig. Mine prøver har svinget en del siden jeg blev opereret men er nu mere stabile. Dagsformen svinger til gengæld voldsomt, men det kan skyldes binyrerne. Jeg tror ikke, der er ret mange læger, der ser anderledes på stofskiftet end din og min gør. Og så er man jo lige vidt.
Jeg synes, det er ret imponerende (sarkasme her :wink: ) at man tør give patienter lykkepiller og lign. ud fra, hvad patienter fortæller om symptomer, og at man op og nedjustere medicin uden at tage blodprøver, men når det kommer til stofskiftet, ja så ser man ikke på symptomer - kun på blodprøverne. Jeg har siddet grædende hos en endokrinolog og spurgt hende direkte: Hvad med mig? Hvad skal jeg gøre med disse symptomer? Tæller det ikke hvordan jeg har det??? Men der var ikke noget at komme efter.
Jeg er at betragte af min egen læge som værende sygdomsangst (altså hypokonder), selv om min psykolog er af en helt anden mening! Sidst jeg var ved læge fik jeg at vide, at alle de andre stofskiftepatienter hun havde, ikke havde nogen problemer! Jeg er jo ikke dum - så jeg ved jo godt, hvad hun mener om mig og mine symptomer...!
Men jeg vil sige, som min psykolog så klogt sagde; selv en hypokonder kan jo også blive syg :wink: - så man kan ikke hænge alt op på psyken (selv om TERM prøver ihærdigt at retfærdiggøre det rend: )

I Norge får de ofte taget prøver af det frie t4 og t3 - det gør man ikke i DK. Man kan bede om det, og hvis man er heldig får man sin vilje. På endokrinologisk afdeling får man taget frit t4 og t3, så de gange jeg har været derinde er de automatisk blevet taget.

Jeg er af den overbevisning, at det bedste man kan gøre er at sætte sig rigtig godt ind i sin sygdom. Læse, læse og atter læse - på nettet, i bøger osv. Her på Sonjas er der et hav af viden omkring stofskiftet. Brug det flittigt :wink:

Kram fra Ceven hjertflag1

Velkommen på forummet, Wilma. Ked af, at du har anledning til at finde os. :sad:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Jeg vil ikke skrive et langt indlæg om, hvad jeg har været igennem, siden jeg fik fjernet min skjoldbruskkirtel i 2009, (det kan du læse, hvis du søger på indæg fra Ceven)

---

Mange her har et link til deres "forhistorie" i deres signaturer, for netop at hjælpe med at finde ud af om hinandens grunde til at være her.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Wilma

Han sendte en mail til mig med laboratorieresultaterne (som jeg ikke forstår) og skrev at 'tallene' var fine.

---

Hvis du fjerner evt. personnummer (følsomme oplysninger) og videresender lægens e-mail til os her, kan vi hjælpe med at sætte tallene i tråden.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Jeg synes, du skulle spørge nogle herinde angående dine stofskiftetal. Der er nogle, som er meget kompetente til at tolke og forklare de forskellige tal og deres indbyrdes forhold. Så hvis du starter en tråd under forumet for blodprøver, så får du sikkert rigtig god respons.

---

Vi vil hellere anbefale, at man holder sig til samme tråd, medmindre man ønsker starte et helt nyt emne, udenfor ens eget case. Forummet er konstrueret til at sende automatiske beskeder om nye indlæg i eksisterende tråde, mens nypostede tråde kun opdages af dem, der tilfældigvis kommer forbi.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Sidst jeg var ved læge fik jeg at vide, at alle de andre stofskiftepatienter hun havde, ikke havde nogen problemer!

---

... eller ikke turde betro sig til hende, velvidende om, at de lige så godt kunne tale til en dør?

Wilma? Hvad siger du til den tanke, at din stofskiftesygdom har udviklet sig snigende og så længe, at den sagtens kunne være den oprindelige årsag til din psykiatrisk diagnose? Har du vidst, at mangel på thyroideahormoner (uanset årsagen) medfører udvikling af alskens psykiske sygdomme, sekundære til lavt stofskifte? Du finder en hel del om emnet i forummet Stoffskifte og kognitive, psykiske og nevrologiske plager. Ved du, at af alle speciallæger, er det psykiatere der oftest opdager lavt stofskifte eller forløbere dertil? vink11

Sitat:

---

Vi vil hellere anbefale, at man holder sig til samme tråd, medmindre man ønsker starte et helt nyt emne, udenfor ens eget case. Forummet er konstrueret til at sende automatiske beskeder om nye indlæg i eksisterende tråde, mens nypostede tråde kun opdages af dem, der tilfældigvis kommer forbi.

---

Ja, det giver bedre mening - tænkte ikke lige over det :wink:

Det er fantastisk, den hjælp og støtte der kommer herinde fra - kys1 til Sonjas (og til administrationen hjerte1 ) Jeg havde ikke klaret mig uden....

Stort kram

Det er temmelig overvældende at komme herind og møde stor forståelse, få gode råd og hjælp, men også skræmmende for mig.
Viden gør stærk, men så alligevel.
Hvis 'man kun kan snakke til en (lukket) dør, så er det vel lidt ligemeget...

Jo mere jeg læser, des mere bange.
Da jeg fik sygdommen spurgte lægen, om jeg var bange og i mit stille sind tænkte jeg: 'ja, for jeg har været inde på Sonja's og ja, et eller andet skal man jo dø af'.
Dog, nu synes jeg at generne er temmelig slemme og jeg skal så åbenbart 'bare' leve med dem.

Ceven. Det berører mig, at du skulle græde hos en endokriolog.
På et tidspunkt overvejede jeg, at be' om en henvendelse til netop en sådan, men igen, jeg opgav på forhånd, for jeg er jo velbehandlet og hvis deres døre også er lukkede, så ja...?

Vidste du, at psykiatriske patienter i mange tilfælde ikke får de behandlinger, som er berettigede, fordi de fysiske lidelser bliver tryllet om til psykiske?
Efter det sidste besøg hos min læge, gik jeg ind og læste en del om TERM og ja, så blev jeg hunderæd.
For de spørgsmål han stillede mig, var TERM spørgsmål :shock:
Din psykolog lyder klog, for ja, alle kan blive syge!

hjerte1

Tak for velkomst og hjælp, Admin.

Vær sød at bære over med mig.
Det skema jeg fik sendt, er nu slettet fra cure4you.
Det var næsten ulæseligt og derfor har lægen printet resultaterne ud til mig (som jeg jo ikke forstår).
Jeg kan dog ikke finde ud af at scanne dem in dpå pc'en :oops:, men måske hvis jeg får at vide, hvilke tal som er de vigtigeste, så kunne jeg jo skrive dem her?
Jeg ved heller ikke, som Ceven skrev, hvad referancetal er.

Mine psykiske gener er ikke pga. det lave stofskifte. Dem har jeg haft i mange år.
En god ting om denne læge gjorde var, at da jeg fik ham sommeren 09, fik jeg foretaget en blodprøve.
Han fortalte, at 'alle tal' var fine, men at jeg m å s k e var ved at udvikle for lavt stofskifte, da mine tal lå i den lave ende.
Derfor fik jeg jævnligt taget prøver og i nov. 09 var jeg så under normalværdierne og kom i behandling.
Min ene storesøster har også for lavt stofskifte og desværre sukkersyge oveni og jeg mener at have læst at sygdommen kan være arvelig?

Jeg vidste godt lidt om, at psykiatere opdager for lavt stofskifte.
Vistnok er de meget obs. med Lithium, da det giver forhøjet risiko for at få sygdommen - ja, sikke en bivirkning.

Tak for svar og hjælp vink11