Læst i
"The Hormone Handbook" af dr. Thierry Hertoghe
For alle, hvis testresultater (spytprøver/red.) viser lavt cortisol om morgenen og stigende (eller endda højt) kortisolniveau om natten (omvendt end det burde være/red.), er der mange måder naturligt at øge cortisol i sin krop. De vigtigste ændringer i livsstil, der øger virkningen af kortisol er:
- Øge eksponeringen for sollys, især om morgenen og maksimere mørke om natten ved at sove f.eks. med en øjenmaske. Nattesøvn i mørke så total som muligt understøtter optimal sekretion af cortisolniveauer i løbet af dagen og minimale cortisolniveauer om natten. Undgå at opholde sig og arbejde i semimørke (halvmørke, "stemnings-lys" ved stearinlys, dæmpet lys osv./red.) i den vågne tid i løbet af dagen.
- Ved hvert måltid stiger blodets cortisol midlertidigt til det tredobbelte. Kost indeholdende mættet fedt er nødvendig for produktionen af cortisol, som slutprodukt af kolesterol, der er den vigtigste byggesten i cortisol-syntesen. Undgå alkohol, eddike, opkvikkende drikkevarer, sukker, slik, sodavand, kager, brød, pasta og korn. Undgå kornfiber (fuldkornsbrød, klidflager osv.) Undgå mælkeprodukter.
- Drikkevarer med koffein (kaffe, te, cola) og alkohol bør undgås før sengetid da koffein øger cortisol og betydeligt reducerer nattens sekretion af melatonin, det hormon, der sørger for at undertrykke (over)produktionen af cortisol. Kosten rig på stivelse og især sukker først booster, for derefter at hæmme produktionen af cortisol over længere tid.
- Langvarigt stress "udtømmer" binyrerne, som til sidst blive ude af stand til at producere tilstrækkelige mængder af kortisol (burn-out syndrom). Stress om aftenen og natten er en stærk stimulator af cortisolsekretionen, men dræner binyrerne i processen, hvilket resulterer i lavere cortisolniveauer næste morgen, på det tidspunkt, hvor serum niveauet af cortisol bør være høj.
Cortisolproduktionen kan forbedres ved at korrigere eventuelle andre hormonmangler, der påvirker binyrernes funktion. De vigtigste hormonsubstitutions-behandlingsformer, der kan øge eller mindske udskillelsen af cortisol og / eller dets virkning er
testosteron, dihydrotestosteron, anabolske (androgene)
steroider. Disse hormoner stimulerer kraftigt cortisol-syntesen. En mild stimulator af cortisol-syntesen er (normal)
thyreoideahormon. Stærkt stimulerende cortisol er
væksthormon samt overskud (for meget) af
melatonin og
thyreoideahormon. Milde hæmmere af cortisol er oralt indtaget
østrogen (herunder p-piller),
DHEA, fludrocortisone, og aldosteron.
Tilskud af cortisol medfører den hurtigste behandlingseffekt sammenlignet med alle andre kendte hormonale behandlingsformer. Jo højere dosis, jo hurtigere virker den, men for at opnå permanent gevinst anbefales helst at bruge små fysiologiske doser for de fleste grader af ikke-livstruende cortisolmangler.
Selv om patienterne i cortisolbehandling bemærker bedring allerede i løbet af de første dage - vil det tage meget længere tid, før man kan tale om enten en fuldstændig helbredelse af mild til moderat binyrefatique. Patienter, der responderer trægt på behandlingen må påregne at deres ventetid på behandlingsresultater, kan blive meget længere end forventet.
Denne mangel på respons på behandlingen hænger ofte sammen med en dårlig kost (sukker for eksempel). Derfor bør patienten opfordres til at forbedre sin kost som en måde at fremskynde effekten af behandling.
Når behandlingen er startet, finjusteres dosen for at finde den optimale for patienten og
ikke en dosis, der er lidt for lavt eller lidt for højt. Denne proces er primært opnået ved omhyggeligt at kontrollere fysiske tegn og symptomer, og langt mindre ved at stole på labtests. Den optimale dosis er den dosis, der befrier patienten for symptomerne på cortisolmangel, uden at forårsage nogen tegn på cortisoloverdose. Fastsættelse af dosering ved hjælp af resultater af labtests kan, til en vis grad hjælpe at undgå alvorlig over- eller underdosering, men labtests er mindre nyttige til finjustering af tilskud. Den optimale dosis kan fra tid til anden variere, som følge af periodiske eller begivenheds-bestemte ændringer i behovet for cortisol.
I de fleste tilfælde kan støttebehandling med cortisol startes på den beregnede dosis. Den minimale af den effektive dosis for kvinder er sædvanligvis 15-20 mg pr dag. Mænd har brug for omkring 30 mg pr dag fordelt på mindst to separate doser: en i morgen og en ved middagstid. Dette diagram (
Adobe PDF-format) viser den anbefalede dosering for cortisol.
Der er to grundlæggende kontraindikationer for tilskud af cortisol: når det ikke er nødvendigt, eller når det kan forårsage skade.
Først: Cortisol behandling er ikke nødvendig, når laboratorieprøver er normale
*). I så fald vil støttebehandling med cortisol generelt ikke hjælpe og kan tværtimod, skade. For det andet, støttebehandling med cortisol - selv i yderst passende dosering - alligevel kan skade,
hvis patienten ikke producerer tilstrækkelige mængder af egne, anabolske hormoner som DHEA og kønshormoner - for at modvirke cortisols katabolske effekt. Katabolsk virkning af cortisol kan medføre omforandring af kroppens væv, der kan resultere i f.eks. osteoporose (tab af knoglevæv), hudatrofi (udtynding), blodudtrædning, petechier (små punktblødninger under huden og blå mærker. Derudover ses immunsuppression (fald i immunforsvaret). Anbefalingen må derfor være, at behandle når det er nødvendigt, og at gøre det safe med de mindste, effektive fysiologiske doser,
og med samtidig korrektion af patientens eventuelle underskud i anabolske hormoner.
De vigtigste mentale og følelsesmæssige tegn og symptomer på cortisol-overdose efter flere timer til flere dage er - manifesterer sig ved at patienten er alt for følelsesladet, ophidset/utålmodig, euforisk, ufølsomt over for andre menneskelige problemer, stresser andre mennesker, har svært ved at sove.
De vigtigste fysiske tegn og symptomer på cortisol-overdose, efter flere timer til dage er: hjertebank. Efter flere dage til mere end en uge: hævede hænder og fødder, hævet ansigt, højt blodtryk. Efter flere uger til flere måneder: vægtøgning, fedme, ekkymose (let til blå mærker), Petekkier (små punktblødninger i huden). Efter flere måneder: atrofisk (tynd?) hud, osteoporose.
Hvad man skal gøre i tilfælde af en akut og stressende cortisol overdosis? Fortsæt med en reduceret dosis, men
spring ikke over en dosering eller to, men fortsæt med en kraftigt reduceret dose. Kun hvis man er i støttebehandling med præparater indeholdende
syntetisk dexamethason - kan man springe medicinen over da
dexamethason har en lang halveringstid og forbliver i kroppen i op til 48 timer.
***
*) Han har før nævnt
"hvis testresultater viser lavt cortisol om morgenen og stigende (eller endda højt) kortisolniveau om natten", så jeg går ud fra at med
"laboratorieprøver" mener han 4-kits-spytprøver (?).
