Lavt stoffskifte eller ikke?
Hei,
Har vært her inne før. Har fortsatt symptomer på lavt stofffskifte, kjenner igjen mange av symptomene på stoffskifte. Mor, mormor og søster er diagnostisert. Mannen min leste om stoffskiftesymptomer for noen år siden og sa: det er jo som å lese om det jo!
Men, legen min er ikke helt enig. Og blodprøvene er i grenseland. Kanskje noen her kan mene noe om prøvene mine?:
Anti TPO:
09.03.11 526* (<100)
19.03.09 100 (<35)
Fritt T3 (3,5-6,5)
09.03.11 3,9
19.03.09 3,4
17.09.07 4,3
Fritt T4 (11,0-23,0)
09.03.11 14,0
19.03.09 12,0
17.9.09.07 9,7
TSH (02,-4.0)
09.03.11 2,4
19.03.09 2,3
17.09.07 3,7
Tras: <1,0
09.03.11 <0,8
19.03.09 <0,8
17.09.07 <1.0
Er henvist til en spesialist i Sandvika, husker ikke navnet. Liker å være forberedt på hva som evt venter av svar. Orker ikke å håpe for mye på at jeg kan få medisiner - og at de vil hjelpe.
Hva mener dere - tror dere jeg må vente i enda flere år før jeg kan begynne med medisiner?
Hilsen en sliten tre-barnsmor med mange symptomer...
Sv: Lavt stoffskifte eller ikke?
Du har jo antistoffer og det er såvidt jeg har forstått Hasimotos, så du bør vel få begynne med medisiner i GÅR....
Sv: Lavt stoffskifte eller ikke?
Hei Hella vink11
Du hadde forhøyet Anti-TPO allerede for to år siden. Og blodprøven i mars nå viser at den har steget betraktelig. Du har en betennelsestilstand i kjertelen som sannsynligvis ender med at den ødelegges. Denne blodprøven er ikke i grenseland.
De andre stoffskifteprøvene dine er også lave, men TSH er innenfor, og det er nok derfor legen din mener at prøvene bare er i grenseland. Jeg vet ikke nok om hvorfor TSH ikke følger en lav T4 og T3, men det kan du lese om her på forumet.
Argumenter med forhøyet Anti-TPO, lav T4 og T3, mange symptomer og samme sykdommen hos mange av dine nærmeste. Så håper jeg du får hjelp og ikke behøver å langpines med dette.
Lykke til vink11
Sv: Lavt stoffskifte eller ikke?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Lisbeth
De andre stoffskifteprøvene dine er også lave, men TSH er innenfor, og det er nok derfor legen din mener at prøvene bare er i grenseland. Jeg vet ikke nok om hvorfor TSH ikke følger en lav T4 og T3, men det kan du lese om her på forumet.
Det kan være, at TSH er faldet lidt, fordi FT4 er steget fra henholdsvis 2007/9,7, 2009/12 til 2011/14,0
Grunden til stigningen af FT4 kan være den tiltagende nedbrydning af skjoldbruskkirtlen. En proces hvor kirtlens "hormon-lager" langsomt (eller hurtigt i nogle tilfælde) tømmes ud i blodbanen, uden grund, dvs. uden at det er et stigende THS der tilskynder kirtlen til mere aktivitet. I og med at flere end beregnet, T-hormoner slippes ud af kirtlens hormon-lager - reagerer TSH med at blive lavere end det burde være i forhold til kroppens objektive behov for hormoner. Det er en normal reaktion i den indledende fase af nedbrydningen af kirtlen = stigende anti-TPO.
Selv om FT4 er i 2011 højere end det var i 2007 og 2009, betyder det langt fra, at der er nok FT4 i kroppen, til at trivslen bliver bedre. Ringen slutter ved, at det "kunstigt" lave TSH blokerer for kirtlens egen-produktion af hormonet, foruden at de femdoblede anti-TPO siden 2009 har helt sikkert "ædt op" en (an)del af kirtlen, hvorved det hormon-producerende område er blevet mindre.
Løsningen er behandling med hormontilskud, idet det kan hæmme kroppens autoimmune reaktion mod kirtlen, men det er lige som om lægen (lægerne) venter på, at det meste eller hele kirtlen er "væk" før de mener at behandlingen skal igangsættes. Problemet er bare, at denne proces kan tage så mange herrens år, at patienten i mellemtiden bliver så svært invalideret af hormonmangel, at uoprettelige skader på andre kroppens organer og "systemer" vil ødelægge rest-helbredet og livskvalitet.
Det er meget individuelt, hvor hurtigt eller langsomt denne proces forløber hos de enkelte patienter og man burde have ret til behandling, selv i de såkaldte "grænsetilfælde" idet det er en kendsgerning, at et autoimmun angreb på kirtlen vil føre kun en vej frem, og denne er - "forværrings-vejen". Så når patienterne klager over tiltagende symptomer på lavt stofskifte og forringelser i hverdagen, vil disse kun blive værre med tiden. Set i dette lys er det svært at forstå lægernes "vent-og-se" holdning, men det er jo heller ikke dem, der skal leve med konsekvenserne. Det skal derimod patienterne OG deres familier, OG deres arbejdsgivere.
Der er andre tiltag man kan forsøge at hæmme kroppens autoimmune reaktion mod kirtlen. Søg på selen-relaterede emner her på forummet og der vil komme en hel del nyttige oplysninger frem. smilja1
Sv: Lavt stoffskifte eller ikke?
Tusen takk for svar. Godt å ha litt kunnskap når jeg skal til legen. Nå venter jeg på time hos spesialist. Min søster var der for et år siden, hun har mye kortere "stoffskiftehistorie" enn jeg, men spesialisten sukkert over hennes og også min fastlege og hans kunnskap over stoffskifteproblematikk. Jeg vet ikke hennes verdier, men håper spesialisten vil hjelpe meg også.
Jeg trenger en frisk kropp og mer energi. Jobber full tid, har tre barn hvorav en 16 åring som er multifunksjonshemmet og 100 % pleietrengende, en mann med prolaps og dårlig kne - passer dårlig å være trett, sliten og uopplagt. Jeg setter av tid til trening et par ganger i uka, men synes jeg ser liten fremgang. Kanskje fordi jeg ikke orker "å gi mer" på treningen. Jeg venter derfor i spenning på legetime.
Takker igjen for svar. skal søke litt mer på forumet og se om jeg blir enda litt klokere :-)
Sv: Lavt stoffskifte eller ikke?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Hella
TNå venter jeg på time hos spesialist. Min søster var der for et år siden, hun har mye kortere "stoffskiftehistorie" enn jeg, men spesialisten sukkert over hennes og også min fastlege og hans kunnskap over stoffskifteproblematikk. Jeg vet ikke hennes verdier, men håper spesialisten vil hjelpe meg også.
Har du mulighet til å bytte lege? Det kan kanskje bli slitsomt i det lange løp å gå til en med minimalt med kunnsakp?
Uansett er det lurt å lese seg opp. Slik at dersom legen foreslår uvettig nedosering på grunn av ett eller annet blodprøvesvar, så kan du kanskje si noe som er nærmere sannheten!
Det kan hende kroppen din ikke klarer å restituere seg så godt etter trening, fordi den trenger litt hormonhjelp.
Høres ut som om du har mer enn nok å stå i med! Husk å ta hensyn til deg selv, og legg inn små hvilepauser kram1
