Svimmel

Kan noen hjelpe meg?
For første gang er T3 og T4 oppi i normale tall :) 5 og 18.

MEN, TSH er 3,1.

Jeg har hatt gyngende gulv siste uken, press i hode, dotter i ørene.


Burde jeg ikke ned på 1 der jeg har det best? Kan jeg være svimmel fordi jeg ligger på 3?

Blir gal av dette, og skal til Syden om 3 uker så må vite om jeg skal øke eller senke dosen.

Normal og normal :| hva er normalt for DEG :?:
..hva slags medisin bruker du nå - og hvor mye?
Bruker du hydrokortison i tillegg til stoffskiftemedisin?
Hva slags kosttilskudd bruker du nå?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Mange syge mennesker nægtes behandling med henvisning til, at resultater af deres blodprøver er "fine", eller "indenfor normalområdet"....

Men hvad er "normalområderne" ellers andet, end lægernes eget værktøj, som leder lægerne direkte til fejldiagnoser eller manglende diagnoser, mens det direkte skader deres patienter. Hvorfor skal "normalområderne" passe til alle patienter? Man kan heller ikke bruge den samme skruetrækker til alle slags skruer.

"Normalområdet" findes ikke....

Alt står og falder med hvor højt/lav ligger du "naturligt" med frit T4....
altså hvad er "medfødt" for dig. Det er faktisk ingen som ved fordi vi får jo først målt vores thyreoideahormoner når det er gået galt, på en eller anden måde. Dvs. vi ved ikke hvor vores "naturligt" niveau for frit T4 ligger.
For nogle (som jeg f.eks.) skal det "medfødte" FT4 ligge på omkring 28-30+, vel at mærke UDEN at jeg/vi har skygge af symptomer på hyperthyreose eller har hyperthyreose i det hele taget.... Jeg er den energiske "type" af naturens hånd og har været det altid, også i barneårene. Men lægerne aner intet om de medfødte variationer og betragter det høje FT4 som værende sygdom, hvilket det IKKE er hos min personlighedstype. Det er så baggrunden for, hvad jeg kommer til at skrive nu:

Niveau af frie thyreoideahormoner, der er "normalt" for en given person kan variere voldsomt. For eksempel kan en person have et normalt niveau af Frit T4 i den øverste ende af normalområdet (eller højere, hvis "normalområdet" er sat for lavt af lægestanden), og selv et mindre fald i dette FT4 kan faktisk forårsage en (tilmed voldsom) stigning i TSH, selv om det "resterende" FT4 fortsat befinder sig indenfor "normalområdet".

Omvendt kan en anden person have sit "normalt" FT4 i den nedre ende af normalområdet og for denne person kan selv en lille stigning af FT4 blive forbundet med mild hyperthyreose og et undertrykt TSH, på trods af at vedkommendes FT4 ligger lavt i forhold til "normalområdet".

Derfor er det nødvendigt at individualisere range af FT4 for de enkelte personer og det er i denne kontekst, at man burde betragte ethvert prøveresultat. Det gør man desværre ikke. Man går derimod altid ud fra FT4-værdier der kendetegner den større population af raske (tror man) personer, man har anvendt som en rask reference til tolkning af prøveresultater. Man skal huske, at disse "raske" personer defineres som raske ved hjælp af foreløbige antagelser om, hvad er "normalt". Dvs. kan ingen ved deres forstands fulde brug kunne hævde, at nogen er med garanti rask, eller syg - for den sags skyld.... Lægerne er ingen undtagelse, selv om de tror det.

Når man forestiller sig, at data fra mennesker (man tror er raske) med skjult "subklinisk hypothyreose" indgår i gruppen af "raske" personer, hvis FT4-værdier skal danne et gennemsnit mellem den øverste og den nederste grænse for, hvad der er "normalområdet", da vil dette "normalområde" ligge alt for lavt.

Skulle der derimod være (i "beregningsgruppen" af raske) et flertal af personer som jeg, hvor FT4 naturligt SKAL ligge højt - ville "normalområdet" ligge for højt i forhold til gennemsnittet. Og gennemsnittet mener jeg IKKE gennemsnit af forsøgspersoner, hvis "raske" FT4-værdier skal danne et grundlag for laboratorie-reference, men et gennemsnit af alle mennesker ude i verden.

Det er derfor, at jeg altid ser på personlighedstypen samtidigt med, at jeg ser på prøveresultaterne og jeg mener helt bestemt at have iagttaget en klar sammenhæng mellem de uvårne forhenværende energibomber og deres FT4, som skal ligge enten øverst eller over "normalområdet", og dette bekræftes altid i de (desværre) ikke mange tilfælde, hvor primærbehandling lykkes idet deres læge blæser på tallene og behandler efter symptomerne, uden at skrige "hyperthyreose" hver gang deres FT4 rammer loftet (eller TSH rammer bunden = umålbart).

"Normale" læger fluks beordrer patienterne til at reducere medicindose og så har vi tragedien: folk bliver hundesyge igen.

Gode læger ser på symptomerne (eller mangel på symptomer) og ellers ser de efter om patienten stortrives.

Stortrives patienten - er medicindosis korrekt! Så enkelt kan det siges!

En interessant artikel om disse individuelle variationer i, hvad er naturligt for den ene eller den anden, kan læses her: Narrow individual variations in serum T(4) and T(3) in normal subjects: a clue to the understanding of subclinical thyroid disease.


Derudover bestemmer "normalområderne" også over behandlingen af alle patienter diagnosticeret med hvilken som helst form for hypothyreose. Behandling med thyroideahormoner bliver styret så "normalområderne" skal tilfredsstilles, uden hensynstagen til patienternes tilstand endsige til deres symptomer. "Normalområderne" bestemmer om medicindose øges eller reduceres og således styret behandling holder patienterne fast i en kunstigt skabt "subklinisk hypothyreose", selv om patienterne var oprindeligt diagnosticerede med f.eks. fremskreden primær hypothyreose. Ulykken er blot, at symptomerne enten fortsætter uændret, eller nogle symptomer erstattes med andre. Bedringen udebliver!

Resultaterne af blodprøver var altid kun beregnet til at blive brugt som en indikator alene.
I dag er de blevet ophøjet til en "bibel", på trods af at patienterne ikke kan tvinges ind i et standardsæt af parametre. Parametrene for thyreoideafunktionsprøver er baseret på 95% referencemarkører gældende for såkaldte raske mennesker. Det er slet og ret kun en antagelse og diagnose stillet på dette grundlag må nødvendigvis betragtes som ekstremt "løs". Hallooo! De kalder sig for medicinvidenskabeligt uddannede fagfolk - disse læger og alligevel lader de dem lede af et kaos af løse antagelser kombineret med en religiøs indstilling til den u-videnskabelighed, hvor sandheden er, hvad lægerne bestemmer den skal være!

I den nuværende protokol for diagnosticering og behandling af subklinisk hypothyreose er der ikke plads til individualitet. Professor Ralph Gräsbeck, en af faddere til begrebet referenceintervallet eller "normalområdet" advarede den samlede medicinske profession i 1990 mod at anvende en forkert terminologi såsom "normal" og han begrundede sin advarsel med at argumentere for, at hvad der er normalt for en person er ikke normalt for en anden.

..Så er der de tavse følger af subklinisk og primær hypothyreose: depression, kognitive sammenbrud, højt kolesterol, hjertekarsygdomme, blot for at nævne nogle af mange. De iagttages, diagnosticeres og resultatsløst behandles udenfor hypothyreose-sammenhængen, fordi resultaterne af thyroidea funktionstest returneres med vurdering: "indenfor normalområdet". Derfor er begrebet "normalområdet" livsfarligt for os med hypothyreose! :sad:

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Undgå blodprøvernes TSH-tyranni.

Find din personlige dosering af medicin.

En artikel af Richard Shames, M.D. & Karilee Shames, Ph.D, R.N.

Som praktiserende læge med erfaring i at behandle sygdomme i skjoldbruskkirtlen i over 30 år, bliver jeg fortsat konstant overrasket over mine patienters "historier" om deres erfaringer med endokrinologer.
Mange patienter fortæller mig, at lige så snart de var begyndt at have det bedre af behandlingen - bliver denne gode udvikling standset af deres læger med henvisning til at nu er den rette dosering opnået, hvilket bekræftes af blodprøverne. "Dit stofskifte må ikke stige yderligere og blodprøverne bekræfter, at du nu befinder dig på den helt rigtige medicindose." Disse patienter kom i behandling hos deres læger da deres hypothyreose var nydiagnosticeret og fælles for dem alle er, at deres behandling var indledt med en lav dosering af levothyroxin. 75 mcg er den dosis der går igennem i partienberetninger som en standard-dosering og resultatet bliver ofte, at patienterne på denne medicindose mærker en bedring, men ikke større end moderat og langt fra tilfredsstillende. Når jeg møder dem nogle år senere, er det fælles for de fleste at de har det nogenlunde, men det er ikke hvad man normalt forstår ved at have det godt eller kunne håbe på bedring.

De bliver ved med at henvende sig til deres læger med bøn om yderligere behandling, men bliver mødt med et standardsvar:
"din medicindosis kan ikke øges yderligere fordi blodprøverne bekræfter at dit stofskifte er perfekt."

Når jeg konfronteres med det jeg kalder for en urimelig blodprøve-tyranni, plejer jeg at oplyse mine patienter om at de har adskillige valgmuligheder og at de kan træffe valg, hvoraf nogle kan i realiteten hjælpe dem med at genvinde storste parten af deres helbred, hvis ikke det helbred de havde før de blev syge.

Disse valgmuligheder omfatter:

• Kontrolleret forsøg med at øge dosering af thyroxin.
• Skift til et andet thyroxin-lægemiddel.
• Kombinationsbehandling med Liothyronin.
• Skifte til et lægemiddel indeholdende både T4 og T3 (Thyrolar, findes ikke hos os/red.)
• Forsøg med desiccated thyroid (Armour, Nature-throid eller lignende).
• Understøttelse af den medicinske behandling med andre terapier.

Denne artikel handler om den første valgmulighed: "Kontrolleret forsøg med at øge dosering af thyroxin."

Først og fremmest må en behandlingsdose på 75 eller 100 mcg. af thyroxin anses for en beskeden dosis for de fleste voksne.
En kendt professor i endokrinologi er overbevist om, at en god "tommelfingerregel" for medicindosering for de fleste af hans patienter er 2 mcg pr 0,908 kg kropsvægt. For eksempel en kvinde, der vejer 62 kg har bedst af en thyroxin-dosis på 137 mcg. En mand, der vejer 80 kg har gavn af thyroxin-dosis på 175 mcg. For at undgå direkte at gå imod lægens holdning til resultater af blodprøverne, kan du bede om en kort klinisk afprøvning af medicindosering beregnet efter "2 mcg pr 0,908 kg kropsvægt" (1 mcg pr pund. 1 pund = 0,454 kg/red.). Denne vejledning gælder dog ikke svært overvægtige.

Hvis din læge nægter og svarer at han/hun er godt klar over dit ønske om forøgelse af thyroxin-dosis, men at dette ønske må vige for resultaterne af blodprøver, der viser at dit stofskifte er i orden - er tiden inde (for dig), til nøje at se på disse blodprøver. Det mest sandsynlige er, at din læge taler om værdier for TSH (thyreoidea stimulerende hormon). Mange læger forsøger at behandle deres patienter op (eller ned/red.) til et TSH-niveau, der ligger i midten af normalområdet. Det er en fejl. I virkeligheden ligger referenceområdets yderpunkter så langt fra hinanden, at midten af referenceområdet på intet tidspunkt må anses for universelt bedst for alle patienter. Det er ikke generelt det mest fornuftige mål for behandling af thyreoidea patienter. Målet for behandlingen med thyroxin for de fleste thyreoidea-patienter bør tilstræbe en TSH-værdi, der ligger i den lave ende af normalområdet. Lad mig forklare hvorfor.

Det "normale" referenceområde for TSH testen strækker sig fra 0,4 til 5,2 (i USA/red.). Når patienterne ringer til mig fra forskellige dele af landet, foreslår jeg altid et terapeutisk målområde på 0,3 - 0,5. Disse tal ligger i den lave ende af TSH-testens referenceområde. Ikke midt i det. Grunden til at jeg gør det er, at de fleste mennesker, der lider af lavt stofskifte er syge på grund af at antistoffer fra immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen, og dermed ødelægger dennes funktion.

Dette immune angreb hæmmes/mindskes, når skjoldbruskkirtlen stimuleres så lidt som muligt af TSH, der jo er et "thyroideastimulerende hormon".
Det betyder, at
behandlingen med thyroxin bringer patientens skjoldbruskkirtel ind i en tilstand af ro som følge af,
at skjoldbruskkirtlen IKKE stimuleres af TSH til at producere mere "eget" thyroixin,
og derved bringes skjoldbruskkirtlen i en helsebringende hviletilstand.
Kirtlen får derved en velfortjent ferie, kroppen vil bruge til forsøge at helbrede og reparere de skader, der er forårsaget af de nu bragt til ro angreb fra immunsystemet.

Så kommer vi frem til det skrækkelige begreb kaldet "TSH suppression" - hvor TSH-niveau er undertrykt så langt, at det ligger i eller lige under den nederste ende af normalområdet. Der findes både læger og patienter, der direkte frygter "TSH suppression". De tror åbenbart, at når man giver skjoldbruskkirtlen en helbredende ferie, vil det forvolde skade eller resultere i, at kirtlen er uigenkaldeligt slukket. Efter at have arbejdet med dette problem i mange år, konsulterende talrige forskere i endokrinologi kombineret med relevant medicinsk litteratur, er jeg nu helt overbevist om, at "TSH suppression" skader ikke skjoldbruskkirtlen.

Hvis du endnu ikke, trods igangværende behandling, er begyndt at føle dig godt nok til at have det bedre, er tiden inde til at se omhyggeligt på dette TSH spørgsmål. Hvis den dosis af thyroxin, du aktuelt er i behandling med (Levaxin, Eltroxin, Euthyrox m.v.) ikke har resulteret i et TSH-tal, der ligger nederst i normalområdet, betyder det, at du ikke får medicin nok. Hverken jeg - eller nogen anden læge - kan love dig, at bare tage den dosis af thyroxin, der vil få dit TSH-tal til at falde ned til 0,3 eller 0,4 eller 0,5 - vil garantere dig fuldstændig og varig helbredende effekt på din thyreoidea-sygdom. Men jeg kan fortælle dig at en forøgelse af thyroxin-doseringen er nødvendig at afprøve på vejen mod en bedring. Denne chance går du glip af hvis du er i behandling hos en uvidende eller overdrevent forsigtig læge.

Bare i sidste uge har jeg måttet yde supplerende telefonkonsultation for fire eller fem patienter fra forskellige dele af landet, om præcis dette TSH-spørgsmål. Det er åbenbart ret almindeligt. Under tidligere telefonkonsultationer havde jeg rådet dem at de tager en snak med deres praktiserende læger om, at et medicinsk endokrinologisk center anbefaler at tilstræbe et TSH-tal på 0,2. Svar fra deres læger var, at den thyroxin-dosis de behandler deres patienter med er tilstrækkelig og at de vil ikke gå med til at forøge den.

Ved at insistere på TSH-tallet midt i normalområdet, dømmer disse læger deres patienter til et fuldt tilbagefald af sygdommen og et tab af livskvalitet.
Alle de patienter, jeg talte med under de opfølgende samtaler var glade for at kunne rapportere en bedring. De har alle bekræftet, at en stigning af thyroxin-dosis (forfatteren har ordinæret/red.) resulterede i et fald af TSH-tallet, tillige med at deres symptomer blev færre og mildere.

En patient, der bor i St. Louis, havde tidligere sagt, at hans praktiserende læge var bekymret over de mulige negative virkninger af thyroxin på hjertet. Da jeg spurgte patienten, om hans læge havde fundet noget galt i patientens hjertefunktion, benægtede patienten. Hans læge var faktisk overrasket over, at både patientens puls, blodtryk, hjerte-lyde og kolesterol var alle blevet bedre efter at patientens dagdosis af thyroxin er blevet hævet. Ikke desto mindre var lægen dog fortsat bekymret for evt. bivirkninger på hjertet såfremt denne forøgede dosis af thyroxin blev fastholdt. Jeg var i stand til at berolige både patienten og hans læge. Jeg ringede til min kollega og forsikrede hende om, at såfremt patienten ikke i forvejen har hjertesygdom eller kliniske tegn herpå, er der ringe sandsynlighed for udvikling af hjertesygdom som følge af et lavere TSH. Kun patienter med en kendt historie for hjerte arytmi, hovedsagelig atrieflimren, bør man være opmærksom på i denne sammenhæng.

..Passende doser af thyreoideahormon er ikke skadelige for knoglerne hos hypothyroide enkeltpersoner.

Fordelene ved en fuld dosis af thyroxin er enorme. En fuld dosis vil muligvis kunne føre til en fuld helbredelse.
Mange mennesker bliver ordineret mindre end en fuld dosis, og siges at være tilfreds med det.
Hvis du skal til at tage thyroxin, og bare thyroxin alene, ta` i det mindste en optimal mængde af det.
Det faktiske korrekte mængder af thyreoideahormon varierer enormt fra patient til patient.

Vær også opmærksom på, at denne høj dosis af thyroxin, og det lave TSH-tal ikke nødvendigvis behøver fortsætte for evigt. Optimal dosering af thyreoideahormon er en levende proces. Det ideelle niveau er altid et bevægeligt mål, afhængig af mange faktorer. Disse kan omfatte alder, fysisk tilstand, sygdom, stress, graviditet, menopause, andre kriser i livet, og - som supplement - hvor længe du har været i behandling med thyreoideahormoner.

Du fortjener at leve det bedst mulige liv.
Viden er magt. Vi ønsker dig en fuld bedring og indflydelse på din rejse mod bedre helbred.
..
Det er også værd at huske, at thyroxin alene ikke altid er det bedste valg.

Kilde: Thyroidpower.com

Om bogen "Thyroid Power"

---

pssssst: sitatene er noe redigert (fjernet litt) - det beste er å klikke seg videre og lese trådene i sin helhet.

Tusen takk, men dette blir for komplisert for meg :(

Jeg lurer på om jeg er lav enda, og bør komme meg fra TSH på 3 til ned på 0-1?

Jeg lurer også på om jeg kan oppleve svimmelhet som et symptom når jeg ligger på 3?

Kan ikke så mye om dette at jeg skjønner så masse faguttrykk :(

Jeg tror du er lav enda (men jeg er ikke lege).
Budskapet i sitatboks #2 er at TSH er oppskrytt; særlig for de som bruker stoffskiftemedisin.
Vær opptatt av symptomene dine.
Bruk blodprøvesvar som et hjelpemiddel - og i så måte er ikke fT4 (fritt T4) på 18 så veldig høyt.
Anisa f.eks trives best med fT4 på ca 30.

Så lenge du ikke er i nærheten av å være riktig dosert / medisinert så vil du oppleve en, eller flere, hypo-symptomer.

Du behøver ikke å lese alt i sitatboksene så lenge du er svimmel kys1
tanken var at du kunne få med det som jeg tenkte var aller viktigst for deg gjennom at jeg fetet opp noe av teksten..


Vedr "Normalområdet:
Hvorfor skal "normalområderne" passe til alle patienter?
Man kan heller ikke bruge den samme skruetrækker til alle slags skruer.
Alt står og falder med hvor højt/lav ligger du "naturligt" med frit T4.
For nogle (som jeg f.eks.) skal det "medfødte" FT4 ligge på omkring 28-30+

"Normale" læger fluks beordrer patienterne til at reducere medicindose og så har vi tragedien:
folk bliver hundesyge igen.
Ulykken er blot, at symptomerne enten fortsætter uændret, eller nogle symptomer erstattes med andre.
Bedringen udebliver!

Resultaterne af blodprøver var altid kun beregnet til at blive brugt som en indikator alene.
hvad der er normalt for en person er ikke normalt for en anden.
begrebet "normalområdet" livsfarligt for os med hypothyreose!


Og vedr TSH:
Når jeg konfronteres med det jeg kalder for en urimelig blodprøve-tyranni,
plejer jeg at oplyse mine patienter om at de har adskillige valgmuligheder og at de kan træffe valg,
hvoraf nogle kan i realiteten hjælpe dem med at genvinde storste parten af deres helbred,
hvis ikke det helbred de havde før de blev syge.

Disse valgmuligheder omfatter:

• Kontrolleret forsøg med at øge dosering af thyroxin.
• Kombinationsbehandling med Liothyronin.
• Forsøg med desiccated thyroid (Armour, Nature-throid eller lignende).
• Understøttelse af den medicinske behandling med andre terapier.

Denne artikel handler om den første valgmulighed: "Kontrolleret forsøg med at øge dosering af thyroxin."

..behandlingen med thyroxin bringer patientens skjoldbruskkirtel ind i en tilstand af ro som følge af,
at skjoldbruskkirtlen IKKE stimuleres af TSH til at producere mere "eget" thyroixin,
og derved bringes skjoldbruskkirtlen i en helsebringende hviletilstand.

Ved at insistere på TSH-tallet midt i normalområdet,
dømmer disse læger deres patienter til et fuldt tilbagefald af sygdommen og et tab af livskvalitet.

Fordelene ved en fuld dosis af thyroxin er enorme. En fuld dosis vil muligvis kunne føre til en fuld helbredelse.
Mange mennesker bliver ordineret mindre end en fuld dosis, og siges at være tilfreds med det.
Hvis du skal til at tage thyroxin, og bare thyroxin alene, ta` i det mindste en optimal mængde af det.
Det faktiske korrekte mængder af thyreoideahormon varierer enormt fra patient til patient.

Det er også værd at huske, at thyroxin alene ikke altid er det bedste valg.

Tusen takk xx9 Da ble det litt mer klart :)
Jeg har ligget på 13 på T4 så er bare glad for å få den opp på 18. Vet at jeg føler meg mye bedre når den er der! Men det verste nå er at hode virkelig foggy, og jeg gulvet gynger når jeg går. Irriterende!!! Håper det går over snart, kanskje det kan være symptom av angst også, som slår ut av lavt stoffskifte. Oppå der kommer bekymringene... æsj...

Har ikke lest alle innleggene dine - men hvis jeg ikke har blingsa helt så begynte du med Levaxin for ca tre år siden.
Du har også kuttet det helt ut i en periode (en måned..?).

Jeg skjønner at du ikke orker å lese veldig mye - men legger enda litt her til deg (og andre som også leser i tråden din):

"Før man behandler noen med Thyroxin for hypothyreose, så SKAL binyrenes funksjon først testes.
Når Thyroxin gis til personer som har både hypothyreose og binyretretthet vil personen ofte oppleve en forverring av symptomer.
Linken under er preparatvedlegget til Thyroxin.
Der står det svart på hvitt at at Thyroxin ikke skal brukes ved ubehandlet, utilstrekkelig binyrefunksjon.
Det samme gjelder Liothyronin (som er syntetisk T3).
http://www.elanderspublishing.no/med...parat/1105.htm "

Hentet fra Merethes side - mye av det som står der er lettlest; dvs lite fremmedord og fagterminologi.
http://home.online.no/~meretlun/binyrer.htm

Kristines side er også fin - http://www.stoffskifte.info/: - her et lite eksempel:

Binyresammenhengen:
En vanlig tilstand som ofte henger sammen med hypotyreose -
og som til og med kan forhindre skikkelig behandling hvis den selv ikke behandles -
er binyrebarkinsuffisiens, også kjent som binyretretthet ('adrenal exhaustion'/'adrenal fatigue').

I beste fall tenker jeg at du "bare" er underdosert - i verste fall har du pådratt deg flere tilstander / sykdommer.
Det første å tenke på i så måte er (som du ser) Binyrene dine - eller rettere sagt: Binyrebarken.

Tillegg:
Kan du legge inn de slste prøvesvarene dine i en av trådene dine ? kanhende noen her inne kan tipse deg utifra det?
Eller også svar på hvilke andre verdier du bør få testet.

Selv fikk jeg foretatt en hårmineralanalyse for et par år siden;
jeg fikk (dvs ca 1000,-) en omfattende beskrivelse tilbake - med søyler og det hele: Veldig fornøyd med at jeg spanderte de kronene.

Ja sluttet en mnd før jul og det gjorde at jeg havnet på nesten 7. Så det var ikke lurt.

Jeg har tatt kortisol og spyttprøver og har underlig nok ikke binyreproblemer. Om dette stemmer. Men jeg vet jeg har hatt mye stress i kroppen. Så vet ikke helt hva jeg tror på!

Jeg er med på et forsøk nå, hypnose for å senke stresshormonet slik at stoffskifte kanskje blir bedre. Mitt er garantert kommet pga stress eller aspartam, noe jeg merket jeg ikke tålte. Så dette skal jeg fortelle dere om, hvis det fungerer.

Tok 50 mg pr dag og tar nå 75 siden jeg har følt meg lav.

Hadde lignende symptomer før jul da jeg var lav. Følte jeg holdt på å besvime flere ganger pr dag.

Nå er jeg bare foggy og har ikke besvimt på en uke. Jeg vet at jeg mest sannsynlig girer meg litt opp, slik at angsten slår til også..

Så kanskje jeg bare er svimmel av angst... som igjen slår ut pga lavt stoffskifte. Tror ellers jeg er ganske frisk, har hatt full sjekk hos Volvat før jul.