Sv: Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Vigdis
Jeg har forstått det slik at vi må regne med oppturer og nedturer i rikt monn før vi kjenner bedring. Jeg, som er et meget utålmodig menneske, må lære meg tålmodighet....
Ja, nu tror jeg selv på også, at det er en rigtig tanke - Ruth. Det er godt nok barskt, men jeg vil sige, at de mennesker (jeg kender), som har mindst gavn af binyre-behandlinger også er de, som ikke kan håndtere deres egen, medfødte utålmodighed. Jeg kender nogen, der hellere "flipper konstant ud" af utilfredshed med, at "det ikke virker", samtidigt med, at det faktisk er dem selv, som er deres værste fjender på det punkt. Det er også dem, som tror på, at blot de kender forklaringen, har fundet løsningen (HC-tabletterne) og har viljestyrken, da kan de "besejre" deres binyresvigt, mens det forholder sig direkte modsat: man bør lade sine binyrer i fred, idet man kan jo ikke "argumentere" og snakke med sine binyrer, så de makker ret. Det gør de ikke. De skal have fred og tid til, i sin egen tempo og på sine egne præmisser at komme sig.
Denne mennesketype jeg hentyder til plejer at fare op i hidsighed og "kæmpe" med deres egne binyrer, for at "tvinge" behandlingen til at virke. Og når den så ikke virker - hidser de sig endnu mere op, og derved presser deres binyrer "tomme" endnu mere end de var til at begynde med. Så går hele HC-binyrestøtten til spilde på at udligne dette yderligere behov for cortisol, der direkte er forøget af deres hidsighed og ærgrelse. Disse mennesker er meget svære at nå igennem til og få til at erkende, at det er deres utålmodighed/psyke, som her slider lige så meget på deres binyrer, som hypothyreose gjorde i forvejen. De lytter. Så brokker de sig (igen) alligevel, som om de fortsat ikke kan fatte, at her vinder de ikke med viljestyrken. Det er trælst. Dem er jeg nødt til at slippe fordi det er simpelt hen for trist og gør ondt. :sad:
Det er meget hårdt at stå og være vidne til og jeg er derfor lykkelig for, at du har fundet selv ud af det og har forstået sammenhængen mellem egen psyke-kontrol og binyrenes trivsel, indtil de igen, en dag, kan fungere ordentligt og kan leve op til en temperamentsfuld personlighed. kram1
