Hei vink11
Er det noen her inne som har bestilt B-17 med hell? Jeg ser det står på listen over legemidler.
Og noen som har gode erfaringer med å bruke det?
Printable View
Hei vink11
Er det noen her inne som har bestilt B-17 med hell? Jeg ser det står på listen over legemidler.
Og noen som har gode erfaringer med å bruke det?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av Lisbeth
Jeg har i hvert fald læst om Laetril første gang i den norske læge Stig Bruset's danske udgave af bogen "Kreft og jakten på mirakler". I Kapitel 14, Urter i kræftbehandlingen skriver han om Laetril:Sitat:
Opprinnelig skrevet av annis
Laetril kaldes også amygdalin eller vitamin B 17, selvom stoffet ikke er officielt anerkendt som et vitamin. Navnet amygdalin stammer fra det græske 'amygdale', som betyder 'bitre mandler'.
Amerikanske kræfteksperter betragter laetril som det mest udbredte 'kvaksalvermiddel' mod kræft. Allerede midt i 70'erne anslog man, at over 70.000 kræftsyge havde prøvet dette middel (OTA 1990).
Laetril er både navnet på et kommercielt produkt og et af de biologisk aktive stoffer, der findes i bl.a. abrikoskerner. Ordet er en sammentrækning af LAEvo-rotary mandeloniTRILe betadiglukosid.
De fleste af oldtidens kulturer brugte laetrilholdige produkter. Kinesi¬ske, græske, romerske og arabiske læger anvendte f.eks. ekstrakter af bitre mandler (aqua amygdalarum amarum) som lægemidler. Krystallinsk amygdalin blev første gang isoleret i 1830, og formlen er bl.a. gengivet i Merck Index.
Den senere tids popularitet skriver sig tilbage til den amerikanske biokemiker Ernst T. Krebs, som lige efter Anden Verdenskrig fremstillede en ekstrakt af abrikoskerner.
Nogle alternative udøvere, deriblandt Krebs, hævder, at kræft skyldes mangel på amygdalinllaetril, og at det derfor er berettiget at kalde stoffet et vitamin. De hævder, at vitamin B 17 hos primitive folkeslag er en lige så vigtig kræftforebyggende faktor som f.eks. vitamin C (Culbert 1983).
Traditionelle vitamin forskere har aldrig anerkendt dette synspunkt. Ernst T. Krebs hævder, at alle celler indeholder enzymet betaglukosidase, som nedbryder laetril til glukose, benzaldehyd og hydrogencyanid (kendt som cyankalium eller blåsyre). Sidstnævnte stof er yderst giftigt for både raske celler og kræftceller. I følge Krebs' teori har alle normale celler et enzym, rhodanese, som videreomdanner de farlige cyanidforbindelser til det mindre giftige thiocyanat. Kræftceller mangler derimod rhodanese, og derfor virker laetril specifikt på dem, idet den hæmmer deres respiration, så de så at sige 'kvæles.'
Laetril indtages i form af amygdalinholdige fødevarer, som tabletter, kapsler eller som intravenøse infusioner. Laetril indeholder ca. 6% cyanid og kan således i sig selv være giftigt i store doser. Desuden indeholder flere madvarer enzymet glukosidase, hvad der kan tænkes at øge omdannelsen til hydrogencyanid yderligere. Til disse madvarer hører mandler, alfaalfa (lucernespirer), salat, selleri og forskellige svampe.
De fleste oplever ingen bivirkninger af behandlingen, men der er rapporteret flere enkelttilfælde af forgiftninger. Der er også meldt om dødsfald, bl.a. i The New England Journal o/ Medicine (Braico 1979).
I diskussionen omkring laetril har striden mellem alternativ medicin og lægevidenskab nået hidtil uanede højder. Der er så meget prestige på spil, at man næppe kan forvente nogen form for objektivitet fra nogen af parterne.
I følge en amerikansk kongresrapport fra Office of Technology Assessment har man trods omfattende testning ikke påvist nogen effekt af laetril i dyreforsøg. Laetril blev både testet alene og i kombination med beta-glucosidase. Forsøgene blev udført på dyr med transplanterede svulster (GT A 1990).
Mange af disse dyreforsøg fandt sted ved forskningsinstitutionen Memorial Sloan-Kettering Cancer Center (MSKCC), som konkluderede, at laetril ikke viste nogen effekt. MSKCC er et af USA' s mest ressourcestærke centre, som sidst i halvfjerdserne talte 4.600 ansatte. Konklusionerne omkring laetril blev imødegået i en tryksag, Second opinion, hvor enkelte af de ansatte beskrev, hvordan positive resultater systematisk var blevet undertrykt. De hævdede, at centeret bevidst havde tilbageholdt resultaterne af især forskeren Kanematsu Sugiuras forsøg.
Sugiura havde i seks forsøg påvist, at laetril hindrede spredning af spontane kræftsvulster hos mus, men disse resultater blev ikke offentliggjort (Pruchniki 1978 ).
Biokemikeren Harold Manner og kolleger har i Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics rapporteret om god effekt på kræft hos mus, når de blev behandlet med vitamin A palmitat, enzymer og laetril. I alt 550 mus blev fordelt på 11 grupper og derefter behandlet med ovenstående komponenter i forskellige kombinationer. Vitamin A og laetril gav ingen effekt alene, men når de blev kombineret med enzymer, viste svulsterne tilbagegang hos 76% af musene (Manner 1978 ).
I en stor undersøgelse fra National Cancer Institute, som bl.a. omfattede næsten en halv million skriftlige tilbagemeldinger, registrerede man 230 tilfælde, hvor laetril skulle have haft virkning. Kun 22 patienter indgik i den endelige vurdering, idet de øvrige blev sorteret fra på grund af utilstrækkelige medicinske oplysninger. Et panel bestående af 12 kræfteksperter vurderede de 22 således:
- 2 tilfælde af fuldstændig tilbagegang
- 4 tilfælde af delvis tilbagegang
- 9 tilfælde af stabilisering
- 7 tilfælde af sygdomsudvikling
Det er vanskeligt ud fra dette materiale at konkludere noget om effekten af laetril, især fordi patienterne også brugte andre former for alternativ medicin.
Det store antal patienter, som ikke blev vurderet, afspejler, hvordan enhver diagnose og enhver bedømmelse af en behandlingsform kan gøres til genstand for diskussion. I det aktuelle tilfælde kan man roligt gå ud fra, at kræfteksperterne ikke havde nogen særligt positiv forhåndsindstilling til laetril og derfor ville lede efter andre mulige forklaringer på gunstige sygdomsforløb.
Den mexicanske Contreras-klinik har i mange år brugt laetril som en af hovedingredienserne i behandlingen og offentliggjort tre undersøgelser. De blev udført uden kontrol grupper, og laetril blev testet i kombination med enzymer og store doser vitaminer.
Den første undersøgelse omfattede 257 patienter med inoperabel lunge¬kræft, som blev behandlet med intravenøs laetril i 3 uger og derpå med laetrilpiller. I følge rapporten i Kemdalin informa opnåede 15 patienter fuldstændig og 17 patienter delvis tilbagegang af kræften. Hos 110 patien¬ter skulle sygdommen have stabiliseret sig i mindst 6 måneder (Contreras 1980).
Den anden undersøgelse blev præsenteret på en medicinsk kongres ved Central Army Hospital i Mexico City og drejede sig om leverkræft (primær og med spredning). 79 patienter blev behandlet med cellegiften 5FU og 6 g amygdalin, som blev givet direkte i levervenen gennem et kateter. I følge forfatterne levede patienter næsten dobbelt så længe, som man kunne forvente ud fra den medicinske litteratur (nemlig 270 dage mod de forventede 150); livskvaliteten blev beskrevet som 'acceptabel' (Con trera s 1987).
Den tredje undersøgelse var en 5-års opfølgning af patienter behandlet for prostatakræft ved Contreras-klinikken. Den omfattede 863 patienter og indgik i den tidligere nævnte amerikanske kongresrapport, Unconventional Cancer Treatments. Alle patienterne fik en kombination af amygdalin, enzymer og vitaminer (100-300.000 lE vitamin A palmitat og 5-10 g vitamin C). Forfatterne hævder, at amygdalin ikke gav bivirkninger overhovedet, mens 1 % fik hududslæt af enzymerne og 2% fik gener af henholdsvis vitamin A (hovedpine, muskelsmerter) og C (mavebesvær, diarre). Resultatet var en overlevelsesprocent på 83,1 efter 5 år, hvilket i følge forfatterne er mere end 13% bedre end den konventionelle behandlings resultater (Contreras 1988 ).
Ved Mayo-klinikken er der blevet udført Fase 1- og Fase II-undersøgelser (se s. 56), som siden er offentliggjort i New England Journal of Medicine (Moertel 1982). Her blev 178 patienter med fremskreden kræft behandlet med laetril plus et supplement af vitaminer, mineraler og enzymer. Forfatterne hævder, at man ikke fandt tegn på, at laetril er en effektiv behandling mod kræft. Kun 1 patient oplevede en delvis og forbigående bedring. Derimod konstaterede man foruroligende høje niveauer af cyanid i blodet hos 3 patienter. De almindeligste bivirkninger var i øvrigt kvalme (ca. 30%) og opkastninger (ca. 25%).
Undersøgelsen blev senere imødegået af andre forskere, deriblandt Linus Pauling og statistikeren U.D. Bross (Pauling, Bross 1982). Kritikken gik især på, at man ikke havde nogen kontrol gruppe og heller ikke sammenlignede med konventionel behandling. I følge dr. Bross viste undersøgelsen blot, at patienter, som ikke havde gavn af den konventionelle behandling, heller ikke kunne hjælpes med laetril. Hertil svarede dr. Moertel, at laetril var blevet testet på samme måde som enhver anden celle gift.
Andre hævdede, at man havde testet et virkningsløst stof, fordi det laetril, man anvendte, var fremstillet af NCI selv og ikke identisk med det, der var blevet brugt af tidligere patienter.
Laetril er forbudt i en række lande, og meget tyder på, at populariteten er dalende på det amerikanske kontinent. I dag bruges midlet især ved mexicanske klinikker som Contreras- og Manner-klinikken. Men samtidig får stoffet stadigt nye tilhængere i Europa. Den engelske naturterapeut Leon Chaitow beskriver i sin bog An End to Cancer? laetril som hovedmidlet mod kræft. Den kendte tyske læge dr. Hans Nieper bruger en variant af laetril (mandelonitrolisid) som en vigtig del af sin behandling. I Norden er især Josef 0stlund fortaler for stoffet. I bogen Ratt kost botar cancer anbefaler han kræftpatienter et højt indtag af nitrolisider i naturlig form gennem mungbønner, som han hævder har et højt naturligt indhold af laetril (0stlund 1990). Josef 0stlund drev tidligere en helseklinik sammen med sin kone, hvor de behandlede sygdomme ved hjælp af helsekost.
De fleste forskere har hidtil koncentreret sig om de giftige cyanidforbindelser, når de har undersøgt effekten af laetril. Som nævnt nedbrydes laetril imidlertid også til benzaldehyd, og dette stof vier kræftforskere stadigt større opmærksomhed. En gruppe japanske forskere har således hævdet, at benzaldehyd er det mest kræfthæmmende stof i abrikoskerner, og henvist til, at det har hæmmet svulstvækst hos mus med 40-60% (Takeuchi 1978 ).
Andre japanske forskere har gennem de sidste ti år arbejdet videre med stoffet, og forsøg på kræftpatienter har givet lovende resultater. Kochi og medarbejdere testede benzaldehyd på 65 patienter med fremskreden kræft uden andre behandlingstilbud (Kochi 1985) og nåede i følge Cancer Treatment Reports følgende resultater:
- Objektiv respons i alt 55%
- 9 patienter oplevede fuldstændig tilbagegang af sygdommen
- 29 fik delvis tilbagegang
- 24 stabiliseredes
- 5 oplevede fortsat sygdomsudvikling
- Der blev ikke konstateret giftige bivirkninger
Også norske forskere har vist interesse for benzaldehyd, og i følge Kreftnytt testes præparatet Zilascorb nu på Radiumhospitalet i Oslo. Dette præparat er en blanding af vitamin C og benzaldehyd. Hydropharma har taget patent på produktet, som i flere forsøg har vist sig at kunne hæmme kræftcellernes proteinsyntese, så svulsteme så at sige dør indefra (Pettersen 1990). I modsætning til de gængse cellegifte skal stoffet ikke være ret skadeligt for organismen som helhed (Pettersen 1991). (Uddrag slut)
Efter Kræft og jagten på mirakler Af Stig Bruset
Oversat fra norsk efter "KREFT - og jakten på mirakler" af Anders Johansen
Udgivet af Forlaget Modtryk Amba 1994
Sider: 399
ISBN 87-7394-346-0
Norsk udgave:
Gyldendal 1993
ISBN-13: 9788205215702
EAN: 9788205215702
Språk: Bokmål
Litteraturtype: Faglitteratur
Kategori: Medisin
Sider: 379
Utgave: 1
Fra Helsenyt.com. Må gerne gengives med angivelse af kilden.
B-17 vitamin - også kaldet laetril og amygdalin
Efter mange års forskning lykkedes det i 1950 en entusiastisk biokemiker ved navn dr. Ernest T. Krebs, Jr., at isolere et nyt vitamin, som han gav nr. B17 og navnet ”laetril”. Som årene gik, blev tusindvis af mennesker overbevist om, at Krebs endelig havde fundet den endegyldige kur og forebyggelse mod alle former for kræftsygdomme - en overbevisning, som en endnu større del af befolkningen deler i dag.
Tilbage i 1950 kunne Ernest Krebs ikke vide, hvilken hvepserede han var ved at stikke hånden i. De multinationale lægemiddelvirksomheder, som af gode grunde ikke var i stand til at patentere eller håndhæve eksklusivrettigheder på vitaminet, iværksatte et uovertruffent ondsindet propaganda-angreb på B17-vitamin - på trods af, at der forelå uomtvistelige beviser på stoffets evne til at behandle alle de former for kræftsygdomme, som rammer flere og flere i det omgivende samfund.
Hvorfor erklærede den ortodokse medicin krig mod denne ikke-medicinske tilgang til kræftbehandlingen? G. Edward Griffin, forfatter til bogen World Without Cancer, hævder, at svaret ikke er videnskabeligt, men politisk: Det skyldes den økonomiske og magtmæssige agenda, der tilhører de virksomheder og instanser, der dominerer den etablerede lægeverden.
Hvert år rejser tusindvis af amerikanere til Mexico for at få B17-vitaminbehandling. Det gør de, fordi vitaminet er forbudt i USA. De fleste af disse patienter har fået den besked, at deres kræftsygdom er uhelbredelig, og at de kun har nogle få måneder tilbage at leve i. Men en utroligt stor del af dem er blevet raske og lever nu et normalt liv.
Men de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), American Medical Association, American Cancer Society og kræftforskningscentrene hævder fortsat, at laetril-behandlingen er svindel og humbug. De raske patienter har - hævder man fra disse institutioners side - enten oplevet ”spontan helbredelse”, eller også har de slet ikke haft kræft fra begyndelsen.
Og hvis nogle af disse patienter alligevel dør efter at have fået behandling med laetril, er talsmændene for den ortodokse medicin meget hurtige til at sige: ”Se, hvad sagde vi? Laetril virker ikke!” Samtidig dør hundredetusinder af patienter hvert år efter kirurgiske indgreb, strålebehandling eller kemoterapi - men disse behandlingsformer bliver ved med at blive fremhævet som ”sikre og effektive”.
I USA har sundhedsmyndighederne i mere end 18 år forsøgt sig med strenge regler, men ikke love, for at forbyde B17-vitamin. B17-vitamin- eller laetril-behandling anvendes kun på visse hospitaler i Mexico, som behandler kræftsygdomme med ernæringsmæssige tiltag. På disse hospitaler er næsten 100% af patienterne blevet raske, hvis de ikke forudgående er blevet brændt af stråler, forgiftet af kemoterapi eller skåret i ved kirurgiske indgreb.
Hovedparten af de laetril-behandlede patienter rapporterer om positiv respons, lige fra en øget fornemmelse af velvære og et lysere syn på livet til så mærkbare reaktioner som en forøget appetit og vægtforøgelse. Desuden får patienterne ofte deres naturlige hudfarve tilbage, og de oplever, at kræftrelaterede smerter og dårlig lugt enten mindskes eller forsvinder helt. I tusindvis af tilfælde har man kunnet bekræfte, at alle kræftsymptomer er fuldstændigt forsvundet.
B17-vitamin - i daglig tale kaldet ”amygdalin” eller ”laetril” - er et naturligt stof, der findes i en lang række vegetabilske fødevarer. Det findes i størst koncentration i frø fra frugter tilhørende rosenfamilien, f.eks. abrikoskerner og andre bitre nødder. Mange frø, kornsorter og grønsager inde*holder meget små mængder B17-vitamin og udgør derfor en del af vores daglige kost.
Vigtigt!
Worldwithoutcancer.org.uk præsenterer ikke laetril eller nogen af de produkter, der nævnes, som en kur mod kræft. Alle de produkter, vi omtaler, anses for at være stofskiftesubstanser eller vitaminer, som anvendes i ernæringsterapi og forebyggelse.
Vores information, samt de forskellige succeshistorier, kommer fra magasiner og breve, der er skrevet af læger og personer, der har anvendt stofskifteterapi, og som ønsker at dele deres erfaringer med andre. Det er vigtigt at forstå, at der skal udvises forsigtighed, når man bedømmer dem. Vi de*ler dem med dig - ikke for at hævde, at du vil opleve de samme ting som dem, der skrev dem, men fordi vi mener, at du har ret til at vurdere selv.
De offentlige myndigheder så hellere, at vi tilbageholdt disse historier fra befolkningen, fordi de - efter myndighedernes opfattelse - udgør ”ikke-bevislige, medicinske påstande”. Men som tidligere nævnt er vores eneste påstand, at informationen er autentisk, og at de personer, der skrev historierne, er virkelige.
Sandhed er ikke sandhed, medmindre det er ”hele” sandheden, og disse succeshistorier er lige så meget en del af sandheden som de succeshistorier eller forskningsresultater, som kommer fra den ortodokse medicins side. Frie mænd og kvinder har ret til ”al” den information, der er tilgængelig, så de kan foretage gennemtænkte og oplyste valg, når det gælder deres helbred. Derfor deler vi disse succeshistorier som et tegn på, at vi udøver vores ret til ytringsfrihed og din ret til informationsfrihed.
Informationen i denne brochure er kun beregnet til uddannelsesformål. Alle de produkter, der omtales, er udelukkende ment som kosttilskud, der fremmer det generelle helbred og styrker kroppens egne forsvarsmekanismer mod sygdom.
Vær opmærksom på, at ved at give dig disse oplysninger gør vi ikke noget forsøg på at diagnosticere, behandle, kurere eller forebygge nogen form for sygdom. Intet i denne brochure må udlægges som medicinsk rådgivning mod en given sygdom. Før du anvender nogen form for behandling eller produkt mod dit helbredsproblem, bør du søge rådgivning fra en uddannet vejleder.
Det meste af informationen er ikke godkendt af den etablerede lægeverden. Sundhedsmyndighederne, American Cancer Society og American Medical Association har kaldt det for ”svindel” og ”kvaksalveri”.
Om B17-vitamin
Skabelsesberetningen 1:29: Gud sagde: Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.
På trods af de store fremskridt, der er gjort inden for diagnosticering og behandling af ondartede svulster, er kræft stadig en af de hyppigste dødsårsager i de højt industrialiserede lande. Man har beregent, at en ud af tre vil dø af en eller anden form for kræft.
Det er rigtigt, at kirurgi og strålebehandling er i stand til at kurere nogle patienter med lokaliserede svulster, og at kemoterapi har virket helbredende på ca. 10 forskellige former for ondartede svulster, men det samlede antal af dødsfald som følge af kræftsygdomme er ikke faldet i nævneværdig grad i løbet af de sidste 15 år.
For ca. 60% af alle kræftpatienters vedkommende gælder det, at når først de får stillet diagnosen, er sygdommen så udbredt, at de kemoterapeutiske midler, man anvender i dag, ikke kan gives i doseringer, der er store nok til at ødelægge svulsten, fordi midlerne er stærkt giftige. Mange patienter kan ikke udsættes for hverken kemoterapi, kirurgiske indgreb eller strålebehandling på grund af uønskede bivirkninger. Og der findes adskillige former for svulster, som der endnu ikke findes en effektiv behandling imod.
Worldwithoutcancer.org.uk kan med stor glæde præsentere et vegetabilsk stof, hvis svulsthæmmende virkning man har masser af års erfaring med brugen af, og hvis effektivitet man i løbet af de seneste 35 år har videnskabeligt bevist, primært gennem kliniske undersøgelser under ledelse af højt respekterede stofskifteeksperter verden over. Blandt dem er:
- dr. Ernesto Contreras Rodriguez fra Oasis of Hope Hospital (tidligere Centro Medico y Hospital Del Mar at Playas de Tijuana, B.C.N. Mexico)
- dr. Harold Manner fra Manner Clinic i Playas de Tijuana, Mexico
- dr. Hans Nieper, tidligere direktør for Department of Medicine ved Silbersee Hospital i Hannover
- N. R. Bouziane, M.D., tidligere direktør for Research Laboratories ved St. Jeanne d’Arc Hospital i Montreal
- Manuel Navarro, M.D., tidligere professor i medicin og kirurgi ved University of Santo Tomas i Manila
- dr. Shigeaki Sakai, fremtrædende læge i Tokyo
- professor Etore Guidetti, M.D., fra University of Torino MedicalSchool i Italien
- professor Joseph H. Maisin, Sr., M.D., fra universitetet i Louvain, Belgien, hvor han var chef for kræftinstituttet
- dr. Dean Burk, tidligere chef for National Cancer Institute
- dr. John A. Morrone fra Jersey City Medical Center
- dr. Ernst T. Krebs, Jr., som udviklede laetril
- dr. John A. Richardson, den modige læge fra San Francisco, som udfordrede myndighedernes ret til at hindre laetril i at blive anvendt i USA
- dr. Philip E. Binzel, Jr., læge ved Washington Court House i Ohio, som anvendte laetril i mere end 20 år med fantastiske resultater
- og mange, mange flere højt respekterede personer fra over 20 lande.
Dette kræfthæmmende stof er B17-vitamin (i daglig tale kaldet amygdalin eller laetril). Ifølge dr. Ernest T. Krebs, Jr., gør dets indholdsstoffer det livsvigtigt for os, hvis vi skal overleve uden kræft.
Den største koncentration findes i frøene fra frugter af rosenfamilien, f.eks. abrikoskerner og bitre nødder. Adskillige dokumenter fra oldtidens civilisationer, f.eks. Egypten på faraonernes tid og Kina 2.500 år før Kristus, nævner den behandlingsmæssige brug af afledte stoffer af bittermandler. 5.000 år gamle papyri fra Egypten omtaler brugen af ”aqua amigdalorum” til behandling af forskellige svulster i huden.
Den systematiserede brug af B17-vitamin begyndte først for alvor i første halvdel af det 19. århundrede, da kemikeren Bohn i 1802 opdagede, at der blev udskildt hydrocyan-syre, når man destillerede vand fra bittermandler. Snart var der stor interesse blandt forsker for at analysere dette ekstrakt, og det lykkedes Robiquet og Boutron at isolere et hvidt, krystallinsk stof, som de kaldte amygdalin (fra amygdala = mandel).
Dette vegetabilske stof, hvis kræftbekæmpende egenskaber man har kendt til i mange år, men som man i løbet af de sidste 20 år har bevist videnskabeligt - primært via dr. Ernesto Contreras Rodriguiz' forsøg foretaget på OASIS of Hope Hospital, tidligere kendt som Centro Medico y Hospital Del Mar i Playas de Tijuana, B. C. N. Mexico. Flere end 100.000 patienter har siden 1963 opsøgt dr. Contreras med henblik på behandling.
De har værdifulde oplysninger, f.eks. dokumenter, forskningsresultater og undersøgelser vedr. B 17-vitamin, monograf, beskrivelse af kliniske forsøg, biologiske og kemiske beskrivelser af, hvordan kræftceller ødelægges ved hjælp af B 17-vitamin, patientberegninger, patienthistorier, biografier, bibliografier, fotos, grafer, links - og meget mere.
I USA har sundhedsmyndighederne indført regler, ikke love, for at hindre, at læger i visse stater (ikke alle) anvender laetril-behandling. Der er ikke nogen egentlig lov mod laetril, og stoffet optræder heller ikke på nogen officiel liste over forbudte midler.
Man har også indført regler, ikke love, for at nedlægge forbud mod forsendelse og salg af laetril mellem staterne ved at påstå, at det enten er en ”ikke-godkendt nyt lægemiddel” eller en ”usikker og forfalsket fødevare eller tilsætningsstof”. Det er ingen af delene.
Amygdalin er ekstrakt af abrikoskerner, hvilket gør det til et kosttilskud og intet andet. Der var megen blæst om B17-vitamin for en del år siden, hvor nogle af verdens førende videnskabsfolk hævdede, at hvis man indtog stoffet, ville dets indholdsstoffer med 100% sikkerhed gøre det umuligt for en kræftsvulst at udvikle sig - og dermed ville stoffet kunne udrydde kræft.
Lægemiddelkoncernerne slog øjeblikket ned på denne påstand og krævede, at der blev iværksat undersøgelser fra myndighedernes side. Disse virksomheder gør forsøg med de patenterede stoffer, de opfinder, således at man ved forsøgets afslutning - og hvis midlet godkendes - har eksklusivrettigheder til at sælge det. De gennemfører aldrig forsøg med fødevarer, som ikke kan patenteres, og som derfor kan sælges i et supermarked (f.eks. vitaminer).
B17-vitamin som forebyggelse
B17-vitamin er en af hovedfødekilderne blandt eskimoer, hunzaer, abkasier og mange andre kulturer. Vidste du, at der blandt disse stammefolk aldrig er rapporteret om bare ét tilfælde af kræft?
Ifølge dr. Krebs har vi brug for minimum 100 mg B17-vitamin (svarer til ca. syv abrikoskerner) dagligt for næsten at garantere et liv uden kræft. Fødevarer, der indeholder B17-vitamin, er:
- Kerner eller sten fra frugt: Her findes de højeste, naturlige koncentrationer af B17-vitamin, (bortset fra bittermandler, som har en højere koncentration). Æble, abrikos, kirsebær, nektarin, fersken, pære, blomme og svesker.
- Bønner: Hestebønner (Vicia faba), kikærter, linser (spirede), limabønner, mung-bønner (spirede), rangoon-bønne, pralbønne.
- Nødder: Bittermandel, macadamia, cashew.
- Bær: Stort set alle vilde bær. Brombær, aroniafrugt, bær fra brasilianske pebertræer, tranebær, hyldebær, hindbær, jordbær.
- Frø: Chia, hør, sesam.
- Græsarter: Acacia, alfalfa (spiret), vandgræs, Johnson-durra, silkeplante, sudangræs, hvedegræs, hvidkløver.
- Diverse: Bambusskud, fuchsia-plante, durra, vild hydrangea, takstræ (nåle og friske blade).
To tommelfingerregler
Ifølge dr. Krebs er den generelle retningslinie, at et tilstrækkeligt dagligt indtag af B17-vitamin kan opnås på én af følgende to måder:
- Spis alle B17-holdige frugter hele (inkl. kernerne), men spis ikke flere kerner end dem, du får i dig sammen med den hele frugt. Eksempel: Hvis du spiser tre æbler om dagen, så giver kernerne i de tre æbler en tilstrækkelig mængde B17-vitaminer. Du behøver ikke spise et halvt kilo æblekerner.
- Én fersken- eller abrikoskerne pr. 5 kg kropsvægt menes generelt at være mere end tilstrækkeligt til at forebygge kræftsygdomme, men den specifikke dosis varierer fra person til person afhængig af dennes stofskifte og kostvaner. Eksempel: En mand, der vejer 90 kg, skal have 17 abrikos- eller ferskenkerner dagligt for at få en mængde B17-vitamin, der ligger på et biologisk set fornuftigt niveau.
Og to ting er vigtige at notere sig: Man kan altid få for meget - det gælder for alle de ting, man kan putte i munden. For mange kerner og frø kan f.eks. meget nemt give ubehagelige bivirkninger. Disse naturlige fødevarer skal indtages i biologisk fornuftige mængder (ikke mere end 30-35 kerner pr. dag).
Høje koncentrationer af B17-vitamin fås ved at spise de naturlige fødevarer i deres rå eller spirede form. Det betyder ikke, at moderat tilberedning vil ødelægge B17-indholdet. Fødevarer, der tilberedes ved samme temperatur, som kinesiske retter tilberedes ved, vil ikke miste deres indhold af B17-vitamin.
PS.: Abrikoskerner må gerne sælges og anvendes til marcipanfremstilling af helsekostforretninger og matas.
Kilde...
vink11
tusen takk Anisa! har begynt å knaske noen kjerner hver dag... oppdaget for ca en halv time siden at det er rare klumper på livmorhalsen. Skulle bare undersøke hvordan det stod til for jeg har fått uvanlig ikke illeluktende utflod. Det er så mye som skjer på en gang med meg nå. Det er ikke til å tro at jeg får klumper på forskjellige plasser på en gang. Jeg har ikke fått tid for biopsi av knutene i skjoldbruskkjertelen før 5. januar og nå må jeg til gynekolog også. :? pluss at jeg må sjekkes for lupus. Det kan jo virke som jeg er en hypokonder, men hadde jeg vært det hadde jeg jo løpt til legen for lenge siden. Noe jeg skjønner jeg burde ha gjort.... Men det er jo så mye som skjer hele tiden. Man får knapt tid til seg selv. Fant en kristendom-skrivebok fra første klasse for noen dager siden der jeg hadde skrevet:
"For alle syke vil jeg be, Å Jesus må du til dem se. Og blir jeg syk da vil du gå til sengen min og hos meg stå."
