Du skrev tidligere, at du spiser max. 1000 kcal/dag. Hvordan man end vender det og drejer - er der ikke plads (i denne norm) til tilstrækkeligt med fedtstoffer fordi i så fald skulle du spise omtrent 750 kcal i
rent fedt (ved normal næringstilførsel for voksne kvinder på 2200-2500 kcal), for at dække kroppens behov for kostfedt's rolle i dannelsen af hormoner + de stoffer, der er u-undværlige i fornyelsen af hud, hår, negle osv. Da du lever kalorie- og fedtfattigt - har din krop underskud af remedier til at restituere sig selv og dette er (tror jeg), hvad du ser i spejlet og på hårbørsten.
Derudover er proteiner (aminosyrer) u-undværlige i samme process + i hormondannelsen. Proteiner fra forskellige kilder (samme proteinkilde hver dag skader mere end den gavner) bør udgøre ca. 40 vægtprocent i hvert af de 3 daglige basale måltider. Da protein er ikke ligefrem "kaloriefattigt", ser heller ikke det ud til, at der er plads nok til nok af proteiner i næringsindtag på 1000 kcal/dag, da protein-andelen i den daglige kost burde svare til mindst 1000 kcal - dvs. det som i dag udgør
hele dit energiindtag pr dag, alt inkl.
***
Så
veldig mye fedtstof og protein kan der ikke være "plads" til i ca. 1000 kcal/dag og heller ikke i lidt mere end det. Kilderne til både protein og fedtstoffer
skal være forskellige for at dække behovet for
alle nødvendige fedtsyrer og
alle nødvendige aminosyrer, særlig for os med lavt stofskifte.
Det basale, biologiske energibehov bør dækkes fra flere næringsstofskilder i rækkefølgen: proteiner, fedtstoffer, kulhydrater og bør udgøre som minimum, ved almindelig aktivitet (div. træning ikke medregnet) omtrent 150 kJ/kg pr. døgn.
1 kJ = 0,239 kcal giver et biologisk behov på
2151 kcal/døgn ved 60 kg normal kropsvægt/kropsbygning/højde. Ved overvægt passer kroppens energibehov til den "ideelle" kropsvægt/BMI i forhold til højden.
Alt som udgør minus-differencen mellem det basale energibehov og den faktiske dækning af energibehov, skaffer kroppen sig ved at tære på kroppens egne væv, og dermed (såfremt den pågældende person
ikke er overvægtig) opbygges div. mangeltilstande.
Derudover reagerer kroppen på energiunderskud/underernæring ved at
skrue ned på stofskiftet ved at danne den
passive erstatning for det aktive T3 > rT3 Reverse Triiodothyronine (af selvproduceret og/eller af "tablet-T4"), hvorved stofskiftet sænkes yderligere. Det er kroppens reaktion på underernæring/energiunderskud og hensigten er
biologisk overlevelse = at beskytte sig mod
selvtæring. Jo længere består tilstanden, jo mere irreversibel bliver den.
I Skandinavien rekvirerer lægerne (af egen drift) rT3-prøven kun når de mener, at der foreligger mistanke om sygdom opstået som følge af spiseforstyrrelse. :sad:
***
Det korte af det lange er, at jo flere "hurtige" kulhydrater man spiser, jo større risiko bliver for at udvikle insulinresistens. Uanset om man er i behandling med stofskiftemedicin eller ikke. Omvendt: jo færre "hurtige" kulhydrater man spiser - jo bedre insulinbalance man opnår = bedre helse og bedre - genopretning af kroppens egen, sunde vægtkontrol.
Fedtstoffer og
proteiner i kosten er næsten
insulin-neutrale og ved at øge andelen af proteiner og animalske fedtstoffer (smør, fløde) og vegetabilsk kokosolie i kosten - vil disse reducere insulinreaktionen på måltiderne = reduceret risiko for udvikling af insulinresistens + bedre vægtkontrol på længere sigt. For de fleste virker det fort, for dem der i flere år har levet af fedt-, proteinfattig og lavkaloriekost
før de har omlagt kosten til mere "normal" igen - tager det længere tid, men det kommer og sker for enhver, der
konsekvent erstatter "hurtige" kulhydrater med "langsomme". smilja1