Genmanipulerede fødemidler

Manipulerede fødemidler

Kilde: Alternative Medicine, Issue 26, 1998, a-o via Helsenyt.com

Netop som vi troede, at vi havde lært at finde ud af, hvad sund ernæring består af - hvilke ting, vi skal undgå på grund af faren for allergier og forureningsstoffer, hvorfor økologisk dyrket er bedre osv. - så har fødevareindustrien skabt os alle et nyt, dybt nedslående problem.

De kalder det genetisk manipulerede organismer (engelsk: Genetically Engineered Organisms, eller GEO): mindst 36 almindelige grønsager, mejeriprodukter og mange hundrede forarbejdede fødevarer indeholder gener fra virus, bakterier, insekter, blomster, ja, selv dyr, og de findes allerede på hylderne i supermarkederne i USA, uden mærkning og etiketter og med myndighedernes velsignelse.

Vi har nu sojabønner, der er krydsede med petunier, tomater sammenflettede med virusgener, og majs, kartofler og bomuld forstærket med pesticid-resistent genetisk materiale. Industrien vurderer, at måske 60 procent af de emballerede fødemidler, især med soja og majs, indeholder GEO'er.

Faren er, at hvis du er overfølsom over for fødemidler, så vil du måske opdage, næste gang du spiser, at majs, sojabønner, tomater eller kartofler, er en slags Trojansk hest, der fører alle mulige slags allergener og toksiner (fra de mærkelige, unaturlige genmanipulationer, der er blevet foretaget) ind i kroppen. Det er endnu mere foruroligende at få at vide, at der næsten ingen sikkerhedskontrol har været, ingen arkiv-registrering, og ingen mulighed for at tilbagekalde eventuelt manipulerede substanser, hvis de viser sig skadelige, eftersom de ikke er blevet mærkede på varerne.

Resultatet er, at du som forbruger ikke blot er er udsat for nye, ikke-undersøgte risici fra almindelige madvarer, men du er også frataget din ret til at træffe et informeret valg, når du køber dine fødemidler, fordi du ikke har nogen mulighed for at vide, hvilke af dem der er genetisk manipulerede, og i hvilket omfang. Som tingene står i dag, er GEO'er næsten uundgåelig.

Din viden eller billigelse eller sundhed figurerede aldrig i billedet, og gør det stadig ikke. Ifølge en oversigt foretaget af en gruppe kritiske amerikanske forskere er 93 procent af de foretagne genmanipulationer sket for at gøre fødevareproduktionen og forarbejdelsen lettere og så profitabel som muligt.

Roundup Ready Tofu. - En af de vigtigste spillere i den stedsevarende forringelse af vores levnedsmiddelforsyning er den samme ærke-forurener, som gav verden Agent Orange, PCB, kvægvæksthormonet (rBGH): Monsanto, en multibilliard fødevareproducent.

Roundup®, et majs- og sojabønnepesticid, som Monsanto udviklede i 1973, er nu firmaets bedste pengemaskine og står for 50 procent af salget. Inden for de seneste år er det lykkedes Monsanto gennem manipulering at fremstille en ny sojabønne med en indbygget modstandsdygtighed mod virkningerne af dette pesticid.

Hvorfor? Således at landmændene kan bruge endnu mere af dette pesticid uden at skade deres afgrøder. Logikken er ligetil, om end surrealistisk: at udvikle planter, der skal tilpasse sig til kemiske giftstoffer. Faktisk vurderer man, at 57 procent af den bioteknologiske forskning er fokuseret på at skabe planter, som kan tolerere større mængder af pesticider. Dette kan fordoble eller måske endda tredoble mængden af restpesticider, der findes i fødemidler og vandværksvand.

Den nye sojabønne, kaldt Roundup Ready, er nu under dyrkning (og andrager 10 procent af den samlede amerikanske sojaproduktion i 1997) og indgår i engang naturlige sojaprodukter som Tofu og sojamælk. For at være sikker på at man aldrig kan skille den naturlige fra den manipulerede soja planlægger Monsanto at blande sine Roundup sojabønner - uden mærkning med andre sojabønnevarianter i bulkpartier.

Siden 1995 har det areal, der er udlagt til dyrkning af genetisk manipulerede afgrøder i USA udvidet sig dramatisk. I dag andrager det 12 procent for majs, 30 procent for sojabønner og 40 procent for bomuld. Dette areal mener man er blevet fordoblet i løbet af 1998.

Flavr-Savr tomaten, introduceret i 1994 af Calgene of Davis, Californien, efter at der var blevet brugt 95 millioner dollars på forskning for at udvikle den, var det første genmanipulerede fødemiddel, der blev introduceret i USA. Monsantos New Leaf kartoffel er også kommet på markedet og byder på et implanteret gen til forsvar mod insekter. I 1997 blev der beplantet 3,5 millioner hektar majs, kartofler og bomuld af frø med et gen fra Bacillus thuringiensis (Bt-gen), en syntetisk version af et naturligt insektdræbende middel. I overensstemmelse med GEO'ernes forvredne virkelighed klassificerede USA's miljøstyrelse i 1995 majs og kartofler med implanterede GEO'er til produktion af insektdræbende toksiner som pesticider og ikke som grønsager.

Jongleren og sammenstillen af stykker af genetisk information (gener) fra én slags organisme til en anden har optaget fødevareforskere i årevis. Nogle kalder resultaterne "frankenfood" efter det laboratoriefremstillede fantasimonster Frankenstein. Teknisk kaldes proceduren "horisontal gen-trans-fer", idet man tager et gen fra én organisme (ildflue) og tvinger den ind i en anden organisme (tobak). Udtrykket "horisontal" henviser til det faktum, at disse gener aldrig i naturen ville finde sammen til nye organismer, hvis ikke mennesker manipulerede mekanisk med dem mellem arterne.

Men horisontal gen-transfer strider mod naturen, fordi den omgår de naturlige krydsningsbarrierer og tvinger gener, som ikke er relaterede, sammen til en enkelt levende organisme, udstyret med nye træk, som aldrig var tilsigtede. Denne procedure er radikal forskellig fra traditionel plantedyrkning, der foregår inden for arterne, ikke over artsgrænser.

Nogle af de opståede transgenetiske artskombinationer er bizarre: ørredgener i havkat, kyllingegener i kartofler, menneskegener i svinefostre. Fremmede gener kan også findes i gule squash (inklusive to plantevirus), canola (vegetabilsk olie af rapsfrø), cherry tomater, papaya og minipebere.

Jeremy Rifkin, der skriver i E: The Environmental Magazine, uddyber det bizarre: "Videnskabsfolk har indsat "antifryse" proteiner fra flynder i den genetiske kode i tomater for at beskytte frugten mod frostskader. Kyllingegener er blevet indsat i kartofler for at øge modstanden mod sygdom. Kinesiske hamstergener er blevet indsat i tobaksplantens genom for at øge sterolproduktionen".

Hvad er der ellers i den transgenetiske pipeline? Ifølge Natural Food Merchandiser indeholder nu 3.000 varianter af planter og dyr gener fra andre arter. New Zealandske fiskefarmere opdrætter Atlanterhavslaks med et væksthormon-gen fra andre fiskearter.

I 1996 blev mere end 40 forskellige afgrøder undersøgt og testet til dyrkning, herunder kornsorter, blomster, frugter og grønsager. I bioteknologiske laboratorier er menneskegener blevet indsat i laks, ørred og ris; et musegen er blevet sat ind i tobak; og agurker og tomater har fået gener fra virus og bakterier. Ifølge Greenpeace, der er meget aktiv i kampagnen mod GEO'er, er "tests for sikkerheden af GEO'er forfærdende skødesløse", og når de nye GEO-afgrøder først dyrkes kommercielt, så vil "den genetiske industri teste dem på os".

Hvem bryder sig om, at offentligheden ikke ønsker det? - Talrige meningsmålinger i Nordamerika og Europa demonstrerer, at der findes en stærk modstand mod genmanipulerede fødemidler.

En amerikansk undersøgelse fra 1993 viste, at 85 procent af forbrugerne ønsker GEO'er deklareret; i en anden undersøgelse fra 1997 var tallet 93 procent, mens 54 procent gik ind for økologisk landbrug i stedet for brug af pesticider eller genetisk manipulerede afgrøder. I Canada lavede Toronto Star (1998) en rundspørge, der viste, at 98 procent af de adspurgte ønsker mærkning af fødevarer, der indeholder GEO'er.

En Gallup-undersøgelse i 1996 i Danmark viste, at 95 procent ønsker, at GEO fødevarer bliver tydeligt mærkede, mens 68 procent ville have dem forbudt, og 74 procent sagde, at de ville vælge traditionelle tomater frem for GEO-tomater uanset smag og friskhed. En multinational oversigt (1997) berettede, at et flertal af europæerne er imod GEO'er: 78 procent svenskere, 77 procent franskmænd, 65 procent italienere og hollændere, 63 procent danskere, 53 procent briterne. En tidligere undersøgelse i Tyskland fandt, at 78 procent var imod GEO'er. Omkring 22 procent australiere (1,2 millioner voksne) har underskrevet en begæring om forbud mod GEO'er, og borgere i Norge har taget et lignende skridt. I 1997 underskrev 1 million japanere en protest mod GEO'er i fødevarer og krævede mærkning af produkterne; 91 procent ønskede information om sikkerheden. En undersøgelse fra juni 1998 viste, at 75 procent af briterne mente, at GEO-baserede afgrøder skulle forbydes, indtil der forelå mere information om sikkerheden.

Nogle af de europæiske regeringer tog faktisk hensyn til deres borgeres holdninger. I 1996 krævede den danske regering mærkning af alle fødevarer, der indeholder genetisk manipulerede sojabønner. I 1997 vedtog Frankrig en national mærkningslov for alle GEO'er. Schweiz kræver nu alle soja-GEO'er mærket. Andre nationer overvejer i øjeblikket restriktiv lovgivning - men ikke USA. Her er der frit slag for Monsanto, Novartis og de andre, og velsignelse fra de offentlige organer FDA og USDA. Deres manglende evne til at fungere som "vagthunde" er grunden til, at der i 1998 behøvedes et massivt offentligt ramaskrig for (med en snæver margen) at få afvist myndighedernes nye definitioner af "organic", som ville have tilladt GEO'er at blive optaget på listen sammen med bestrålede fødevarer og afgrøder dyrket med forarbejdet kloakslam fra mennesker.

FDA siger, at GEO'er er "sikre", men overlader det til producenterne selv at udføre sikkerhedskontrollen, før produkterne sendes på markedet. En godkendelse fra FDA kræves kun, hvis de foreliggende GEO'er indeholder et kendt toksin, nye substanser, kendte fødevareallergener (fra en gruppe på 10), eller næringsstoffer, der adskiller sig fra det oprindelige fødemiddel.

Firmaerne behøver ikke at offentliggøre resultaterne af deres sikkerhedstests. Men disse er alle kortsigtede: Monsantos tests for Roundup Ready sojabønner, hvor der indgår rotter, køer, kyllinger og fisk, varede kun i ti uger. Det er umuligt at forudberegne eller bare gætte på de langsigtede virkninger af brugen af GEO'er, enten det er ti år eller to generationer.

Ikke blot holder firmaer som Monsanto og Novartis offentligheden i uvidenhed, de opkøber i det stille firmaer i fødevarebranchen for at have forbrugerne i deres lomme. F.eks. er Monsanto blevet en vigtig spiller i den globale fødevareforsyning ved at sælge frø, patenterede GEO'er, pesticider og andre nøgleprodukter kartofler, tomater, bomuld, sojabønner, canola, majs og andet. Det er et imperium, der påvirker et marked på milliarder af dollars. Trenden synes klar: bioteknologi-industrien er i gang med hurtigt at få kontrol med vores fødevareforsyning, fra frø til færdigvarer.

Uopdagede allergener (allergi-fremkaldere) på fri fod. Mens vi ikke kender de langsigtede konsekvenser, så har vi allerede et solidt bevismateriale om de kortsigtede risici ved GEO'er, baseret på to offentliggjorte tilfælde.

Det første er fra 1989. En genetisk manipuleret form af det naturligt forekommende L-tryptofan, produceret i Japan, forårsagede 27 dødsfald og 1.511 ikke dødelige tilfælde af en sygdom, kaldt eosinophili-myalgi syndromet. Videnskabsfolk konstaterede senere, at tryptofan var blevet besmittet med en toksisk "ny aminosyre", der normalt ikke forekommer.

Det chokerende aspekt i denne sag var, at en rutinemæssig fødevarekontrol ikke kunne have opdaget nogen toksiner eller allergener i tryptofanet. Der er ikke nogen test, som er i stand til at bestemme påvirkningen af denne bizarre genkombination på mennesker undtagen virkelige undersøgelser med mennesker. I dette tilfælde blev mennesker brugt ufrivilligt som forsøgspersoner på en frastødende måde. FDA udnyttede meget belejligt dette tilfælde, ikke til at begrænse antallet af GEO'er, men til at forbyde naturligt tryptofan som et kosttilskud i næsten 10 år.

Den anden episode blev rapporteret i 1996. Denne gang indgik der sojabønner, modificerede med gener fra brasilianske nødder. De manipulerede sojabønner fremkaldte alvorlige allergiske anfald hos otte personer, som var allergiske over for brasilianske nødder. Med andre ord blev allergenet fra de brasilianske nødder overført til sojabønnerne og fremkaldte en allergisk reaktion, der svarede til den, som ville være blevet fremkaldt af nødderne alene - ifølge rapporten i New England Journal of Medicin (NEJM).

Det siger sig selv, at ingen, som spiser sojabønner, regner med at blive angrebet af allergifremkaldende proteiner fra brasilianske nødder, men det var alligevel præcist det, som skete. "Denne undersøgelse kaster lys over huller i vores nuværende viden om fødevareallergier", siger Marino Nettel. Ph. D., M. P. H., i en kommentar i lederen i NEJM. "Det næste tilfælde kunne blive mindre ideelt, og forbrugerne mindre heldige".

Men det bliver værre endnu. De fleste bioteknologi-firmaer bruger mikroorganismer i stedet for planter som gen-donorer, siger dr. Nestle, "selv om det allergi-fremkaldende potentiale i disse ny-introducerede mikrobiotiske proteiner er usikkert, uforudsigeligt og ukontrollerbart".

Problemet med fødevareallergier accelererer i Nordamerika og Europa i takt med, at flere proteiner (kilden til allergier) øges i forarbejdede fødevarer, og endnu flere allergener via GEO'er vil kun forstærke dette. Folk med mindre almindelige fødevareallergier vil være sårbare over for GEO'er, ligesom folk med kendte fødevareallergier, der ikke ved, at de spiser allergi-fremkaldende fødevarer. Da produktionsanlæg til genetisk manipulation er lavet til fremstilling af enorme mængder proteiner, er risikoen for allergiske reaktioner så meget desto større.

Der en endnu en vinkel på den allergiske faktor. Ifølge Joe Cummings, Ph. D., en pensioneret genetik-professor fra University of Western Ontario i Canada, er den benævnt som "anti-idiotop allergenet" og repræsenterer et nyt trin i allergifølsomheden.

Når kroppen producerer et antistof (forsvarsprotein, der indgår i den allergiske reaktion) imod et allergen, produceres der et andet antistof imod kroppens antistof; dette er et anti-idiotyp antistof. De fleste GEO-afgrøder har gener, der sætter dem i stand til at modstå antibiotika; disse gener producerer enzymer, der ligner et allergi-fremkaldende antibiotikum. "Enzymerne vil producere antistoffer, der er allergener", siger dr. Cummins. "Således har de fleste genetisk manipulerede afgrøder stor sandsynlighed for at være allergi-fremkaldende for mennesker, der er overfølsomme over for antibiotika".

Men fødevareallergier er ikke den eneste risiko, der er forbundet med GEO'er. Blandt andet kan GEO'er øge forekomsten af medicin-resistente bakterier.

Et af de mest almindelige markør-gener, som anvendes i den horisontale gen-transfer fremkalder resistens over for det antibiotiske middel kanamycin. Ifølge Mae-Wan Ho, Ph. D. i Ecologist "har gen-forskere nu sat opståen af patogene bakterier og resistens mod antibiotika i forbindelse med horisontal gen-transfer - overflytning af gener til ubeslægtede arter".

Yderligere forklarer dr. Ho, at tilstedeværelsen af antibiotika "typisk øger hyppigheden af horisontal gen-transfer 100-fold eller mere", hvad der skaber uoverskuelige konsekvenser (når der i landbruget anvendes såvel antibiotika og GEO'er). Gener bliver ikke bare overflyttet mellem bakterier, som de fleste videnskabsmænd tror eller vil have offentligheden til at tro, siger dr. Ho.

"Gen-overflytning vides nu at involvere praktisk taget alle arter af dyr, planter og fungus", bemærker dr. Ho. Resistens over for antibiotika hos markør-gener har allerede vist sig hos jordfungi og bakterier. Gener, der indføres i rapsfrø (kilden til canola olie) for at øge deres modstandskraft over for herbicider, er allerede blevet naturligt overflyttet til deres slægtninge blandt ukrudtet, hvad der skaber mulighed for, at der opstår et super-ukrudt, der ikke reagerer på nogen pesticider.

GEO'er repræsenterer nye organismer med "uforusigelige stofskifteprocesser", der er i stand til at viderebringe fremmede gener til fremtidige generationer eller beslægtede vilde arter, forlyder det fra Greenpeace. Planter med GEO'er, som gør dem tolerante over for pesticider (som Roundup Ready sojabønner) vil sandsynligvis føre til en gigantisk stigning i omfanget af toksiner (herunder kræftfremkaldende stoffer) i fødevarer.

Desuden har tyske forskere fremlagt foreløbige data, der peger på, at Roundup Ready sojabønner indeholder øgede mængder af phytoøstrogener (østrogen hormonet i bittesmå mængder i plantematerialer). Høje niveauer af østrogen i kosten er blevet sat i forbindelse med mange kvinders sundhedsproblemer, herunder brystcancer.

Kilde: Alternative Medicine, Issue 26, 1998, a-o via Helsenyt.com